Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning hærger borgerkrigen i Georgien. Den unge kvinde Nizahar brudt med sin familie og er flyttet til Berlin. Her møder hun for første gang sin tolv årige niece Brilka, der har rejst i Vesten og ikke vil tilbage til hjemlandet. Niza beslutter sig for at fortælle Brilka familiens historie, og dermed begynder en episk slægtskrønike, som strækker sig over et helt århundrede. "Det ottende liv" skildrer en række skæbner, der er viklet ind i verdenshistoriens store begivenheder. I tiden mellem Niza og hendes oldemor Stasia ligger både Stalins tyranni, Hitlers invasion og Den Kolde Krig. Familiens historie udfolder sig som et rystende og rørende fletværk af kærlighed, krig og tragedier. Her er forliste forhold, knuste drømme – og ikke mindst en hemmelig og djævelsk god chokoladeopskrift, som former familiens liv på overraskende vis.Om forfatteren:Nino Haratischwili er født Tbilisi i Georgien i 1983, bor i Tyskland og skriver på både georgisk og tysk. Hun er forfatter, dramatiker og teaterinstruktør. "Det ottende liv" lå længe på bestsellerlisterne og blev tildelt flere priser i Tyskland ved udgivelsen i 2014. Den engelske oversættelse blev også longlistet til International Booker Prize. Romanen er blevet en bestseller i Holland, Polen og Georgien, og er under udgivelse i en række lande.
Georgien, i slutningen af 1980'erne: I en baggård i Tbilisis gamle bydel Sololaki lærer fire teenagepiger hinanden at kende. Blandt fugtige vægge og tilgroede træbalkoner begynder et livslangt venskab mellem den frihedshungrende Dina, den kloge enspænder Ira, smukke Nene, niece til en af byens mest magtfulde kriminelle og Keto, historiens eftertænksomme fortæller.Stor kærlighed til nogen, man ikke kan få og stærkt begær, der ikke kan indfries, forældre, der mangler, og brødre, der pjækker fra skolen, konstante strømafbrydelser og vold, der blusser op i gaderne, et land, der går i opløsning i en borgerkrig – alt dette formår deres venskab at stå imod. Lige indtil et utilgiveligt forræderi og et tragisk dødsfald splitter dem ad. Bruxelles, i 2019: Veninderne mødes igen i anledning af en stor fotoudstilling til ære for den afdøde Dina. Billederne, der viser Dinas liv og historien om deres land, tvinger de nu voksne kvinder til at se tilbage på deres egen fortid – og overveje, om det er muligt at tilgive.Om forfatteren:Nino Haratischwili (f. 1983) er født i Tbilisi, Georgien, hvor hun gik på en tysk skole. I dag bor hun i Berlin med sin familie og skriver på tysk. Hun er egentlig dramatiker og instruktør, og endda en prisbelønnet en af slagsen, men høster også stor ros og priser for sine romaner, senest med ”Det ottende liv”, der blev en stor international bestseller og var nomineret til The International Man Booker Prize.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.