Bøger om Fangelejr

Mellem de sædvanlige nytårshilsner dukker der i januar 2003 et mystisk postkort op i postkassen hjemme hos Anne Berests familie. Der er ingen hilsen eller afsender  den, der har sendt kortet, ønsker tydeligvis at være anonym. Motivet på forsiden er det gamle operahus i Paris, Garnier-operaen, på bagsiden står der blot fire navne: Ephraïm, Emma, Noémie, Jacques. Det er navnene på Annes mormors forældre og hendes bror og søster. Alle fire døde i Auschwitz i 1942. Seksten år senere beslutter Anne sig for at undersøge, hvem der i sin tid sendte det foruroligende postkort. Det sender hende hundrede år tilbage i familiehistorien til hendes jødiske oldeforældre, Ephraïm og Emma, der rejser fra Rusland over Palæstina og Letland og ender med at slå sig ned i Paris, inden krigen kommer og vender deres tilværelse på hovedet.Med hjælp fra blandt andet en privatdetektiv og en håndskriftsekspert forsøger Anne at dykke ned i historien og få svar på spørgsmålene: Hvem har sendt postkortet  og ikke mindst, hvorfor har vedkommende sendt det? Og hvordan kan det være, at hendes mormor, Myriam, som den eneste i familien overlevede krigen?Anne Berest (f. 1979) er forfatter til flere anmelderroste romaner og skuespil. Postkortet (La carte postale) er hendes store gennembrud i hjemlandet Frankrig med over 100.000 solgte eksemplarer. Romanen har været shortlistet til adskillige store franske romanpriser i 2021 og har modtoget Prix Renaudot des Lycéens 2021. I 2022 blev Anne Berest den første modtager af den amerikanske version af Goncourt-prisen.

Gribende krigsfortælling om venskabet mellem tre modige kvinder af forfatteren til Hittebarnets historie.En New York Times bestseller baseret på virkelige beretninger om de kvinder, der rejste ud fra England som hemmelige agenter under Anden Verdenskrig – og aldrig vendte hjem igen. New York, 1946: Efter at have mistet sin mand i krigen forsøger Grace Healey at skabe sig en ny tilværelse. En morgen på vej til arbejde går hun igennem Grand Central Terminal og får øje på en efterladt kuffert. For nysgerrig til bare at passere åbner hun den og ser, at den indeholder fotografierne af tolv forskellige kvinder.Det viser sig, at kufferten har tilhørt en kvinde ved navn Eleanor Trigg. Hun var leder af en gruppe kvindelige hemmelige agenter med base i London, som opererede under krigen. Tolv af disse kvinder blev sendt til forskellige steder i Europa for at hjælpe modstandsbevægelsen, men vendte aldrig hjem igen. Da Grace sætter sig for at undersøge, hvad der skete, bliver hun hvirvlet ind i de udsædvanlige historier om kvindernes farlige missioner. En gribende fortælling om venskab, forræderi og viljen til at overleve i en verden af modgang. ”En forrygende, tempofyldt roman … Denne rørende fortælling om en gruppe unge kvinders vilje til at overleve på deres egne betingelser vil appellere til læsere i alle aldre.” – Publishers Weekly PAM JENOFF er amerikansk forfatter til flere historiske romaner. Hun er oprindelig uddannet i statskundskab og historie. Efter studierne blev Jenoff ansat ved Pentagon og arbejdede i tre år for den amerikanske udenrigstjeneste i Krakow, blandt andet med sager med forbindelse til holocaust. I 1998 forlod hun udenrigstjenesten for at uddanne sig til jurist, og hun bor nu i Philadelphia med sin mand og tre børn, hvor hun ved siden af sit forfatterskab underviser i jura.

Gulbahar Haitiwaji tilhører det muslimske mindretal uighurerne fra Xinjiang-regionen i det nordvestlige Kina, og i 2017 blev hun arresteret af myndighederne. Hendes eneste ”forbrydelse” var, at hendes datter havde optrådt på et foto fra en kinakritisk demonstration i udlandet.Det blev begyndelsen på et årelangt mareridt, hvor Gulbahar blev kastet i fængsel og senere sendt i genopdragelseslejr. Hun blev udsat for flere hundrede timers forhør, tortur, fejlernæring, politivold og hjernevask. På intet tidspunkt fik hun en reel sigtelse eller en advokat, og hendes ”sag” blev afgjort ved en militærdomstol. Efter to år i helvede blev Gulbahar løsladt i 2019 med dybe ar på krop og sjæl. Det anslås, at op mod en million uighurer sidder eller har siddet i de kinesiske genopdragelseslejre. Kina gjorde og gør alt for at skjule den systematiske undertrykkelse af uighurerne, der af eksperter betegnes som folkedrab, og kun takket være whistleblowere og ihærdige menneskerettighedsforkæmpere kom lejrenes eksistens til verdens kendskab."Fange nummer 9" er Gulbahar Haitiwajis dybt personlige og rystende beretning om at overleve de kinesiske genopdragelseslejre. Om at blive systematisk nedbrudt, men også bevare sin værdighed på trods, selvom man undervejs er blevet mishandlet og hjernevasket og endda har måttet angive sin egen familie.Gulbahar Haitiwaji er uddannet olieingeniør og bor i dag i eksil i Frankrig sammen med sin mand og to døtre. Hun er den første uighuriske kvinde, som har overlevet lejrene og turdet fortælle sin historie trods de kinesiske myndigheders chikane og forfølgelse.Oversat fra fransk af Karsten Nielsen.

"… vi stod paa operationsstuen dag og nat, og der var næppe tid til at sove eller spise. Gangen var til stadighed fyldt med såredepå bårerne, stønnende, råbende på vand og morfin. Portørerne havde travlt med at bære amputerede lemmer bort. Hvor er dogkrig oprørende forfærdelig".Sådan skrev sygeplejersken Valborg Hjorth hjem til sin familie i Rønne fra Vestfronten i Belgien i 1915. Hun var taget ud i verden for at opleve noget og blive en bedre sygeplejerske. Men det blev langt mere end en praktikperiode. Det blevtil en odyssé fra slagmark til slagmark og rundt i hele Europa i de tumultariske år omkring 1. Verdenskrig. Selv skrev Valborg, at hun følte sig som ”et menneskefnug hvirvlet rundt i Europa”. Men hun var langt fra et viljeløst fnug. Hun var en viljestærk og kompetent ung kvinde, der dels fulgte sit kald som sygeplejerske, dels berigede sit liv med oplevelser, som hun fastholdt i sine breve og sit erindringsmanuskript. Manuskriptet blev ikke udgivet i hendes levetid, men nu foreligger det for første gang sammenhængende i denne bog.Kulturhistoriker og museumsinspektør på Bornholms Museum, Jakob Seerup har skrevet indledning og forklarende afsnit til bogen, som ellers er Valborgs egen tekst. Bogen er rigt illustreret med Valborgs egne billeder fra Tyrkiet, Belgien, Rusland og Estland.Bogen er udgivet af Hakon Holm Publishing i samarbejde med Bornholms Museum.

En bog om fire krigskammerater, der som unge af forskellige bevæggrunde melder sig til tysk militærtjeneste under 2. Verdenskrig. De bliver alle fire en del af SS Division Wiking. Sammen oplever de krigen rædsler på forskellige frontafsnit for til sidst at blive fanget af russiske tropper under en ”himmelfartskommando” fra Estland og ind i Rusland. Alle bringes af de russiske tropper til en krigsfangelejr i det nordlige Rusland ved byen Vokuda. Opholdet i lejren påvirker dem alle hårdt og bringer ting til overfladen, der fører til et opbrud i deres venskab. Efter krigen skal de alle fire have livet til at fungere igen, men en indhentes dog af fortidens synder med en kontant afregning til følge.Uddrag af bogen”Der,” sagde Alma pludselig. ”Der, der ja, det må være ham. Helmuth, Helmuth,” næsten skreg hun og pressede sig gennem menneskemængden hen mod døren. Til højre for døren i bussen stod en ung mand mager og i en laset uniform. Personen lignede absolut ikke en ung mand i 30-årsalderen, men nærmere en på 50-60 år. Alma sprang op og greb ham om halsen, samtidig med at hun græd. ”Alma,” var det eneste ord, der kom over Helmuths læber, ”Alma.”Om forfatterenCalli Vollertsen hører til en generation af sønderjyder, der har haft bedsteforældre, der deltog i 1. Verdenskrig og for nogles vedkommende også i 2. Verdenskrig på tysk side. Historierne fra dengang har forfatteren fået med lige fra barndommen og har som ung og voksen set på bedsteforældre og forældre, hvordan tiden med to verdenskrige har påvirket dem.

Det Store Stille er en roman i genren ”fiktiv historie”, hvormed menes, at romanen tager udgangspunkt i historiske begivenheder, men overvejende er fiktiv. Jens Bek kan ikke se sig selv som landmand i Østjylland og har ringe lyst til at overtage slægtsgården i Grundfør. I stedet får han en uddannelse i regnskabsvæsen i ØK og udsendes til Østen. Sammen med vennerne Niels og Hans introduceres han til livet i Østen i 1920’erne, og det går ikke stille af sig. Jens dømmes for et mord og sendes i en fangelejr i det østlige Siam. Efter hjemkomsten til Danmark seks år senere ansættes han som kæmner i et provinsielt sogn og hvirvles ind i modstandskampen mod tyskerne, som besætter Danmark. Romanen er også historien om en ung mand, der traumatiseres af de barske oplevelser i et siamesisk junglefængsel og langsomt føres ind i et psykisk parallelunivers, der giver mindelser om PTSD. Uddrag af bogen ”Og så hovedretten,” råbte han, ”babath, gedemave kogt i olie og dertil skal De spise pittu, som er ruller af kokos og rismel.” Jens så på Hans og sagde: ”Velbekomme, når vi når til maverne, tror jeg, at jeg har fået rigeligt, du får vist et dejligt ophold her på Ceylon.” Hans kiggede ned i skålen med babath, og Niels sagde, at hans ansigtskulør lignede Jens’ under stormen. Efter den femte øl og et par whiskyer rakte Hans ud efter skålen med gedemaven. ”Hvis jeg skal leve her nogle år, kan jeg vel lige så godt gå til biddet først som sidst.” Jens og Niels fulgte spændte eksperimentet. Hans tog en ordentlig skefuld af den halvflydende, lettere grågrøngrumsede substans, snusede til den, greb whiskyglasset og kylede indholdet ned, hvorefter han lod skeens indhold gå samme vej. Om forfatteren Niels-Ole Hørlyk (f. 1950) er uddannet i biologi og idræt fra Københavns Universitet. Han har arbejdet som gymnasielærer i Aarhus og på Færøerne. Har forfattet og været medforfatter til en række biologiske fagbøger. Det Store Stille er Niels-Ole Hørlyks tredje skønlitterære roman. Visse personer går igen fra Gamle stier – nye veje og Carlo – at finde vejen. Men Det Store Stille er en selvstændig roman, der kan læses helt uafhængigt af de to.