Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En begravelse bliver et rent mareridt, da en gruppe venner samles på en lille ø for at sige et sidste farvel til en god veninde. Vennerne finder to døde på den klippefyldte strandstrækning lige neden for det fyrtårn, de overnatter i. Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn tilkaldes, så de kan assistere det lokale politi i opklaringen af det, der viser sig at være et brutalt dobbeltmord. Idunn, der selv stammer fra øen, må slås med sine egne uhyggelige minder om tiden der. Og mens hun bekæmper fortidens dæmoner, forsøger hun at fokusere på en kompleks efterforskning, der ikke giver mening overhovedet."Skærsild" er 2. bog i Yrsa Sigurðardóttirs Sort is-serie med efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn i hovedrollerne. Sort is-serien handler om de farer, der lurer lige under overfladen, og om de bloddryppende hemmeligheder, der gemmer sig i et ellers fredeligt samfund. Hver bog har sin egen drabssag, men de tre hovedpersoner går igen, og deres skæbner og historier flettes sammen med efterforskningerne.
"Smilende Smilla" er en rørende børnebog af Lina Junker, der illustrerer livet med et kæledyr, døden og sorg på en let og trøstende måde. De søde illustrationer er udført af Cecilie Birk Carmona.Ole elsker at lege med sin allerbedste ven: Hunden Smilla. Smilla har et smittende smil, og udover at lege og fjolle rundt med Ole, så hjælper hun også Oles triste morfar med at komme i bedre humør. Men årene går, Smilla bliver gammel og det går op for Ole, at en hund ikke lever for evigt."Smilende Smilla" sætter fokus på glæden ved at vokse op med et kæledyr, men også det faktum at ens veje en dag skal skilles. Med sit letlæselige sprog og trøstende tone henvender bogen sig til børn og forældre som et redskab til at åbne op for en tryg samtale om døden.
Gå ikke uden at sige farvel er en medrivende beretning om menneskers vej fra tragedie til storhed. En aldrende far og hans søn rammes af stor sorg og ulykke i forbindelse med flere tragiske dødsfald.De reagerer vidt forskelligt på ulykkerne. Den ene med dyb depression, den anden med ren overflade og fornægtelse, men de hjælpes begge op af malerkunst i et generationsfællesskab, der snart giver plads til både parforhold og succes. Fra et dysfunktionelt levnedsløb tynget af sortsyn og skyld ser vi nu ind i en lysende morgendag med kunst, farver, glæde – og ærgerrighed.Ud over sine dybdepsykologiske perspektiver med skam og vrede, håb og nydelse retter romanen et finurligt blik på den etablerede kunstnerverdens snobberi og rygklapperi.Gå ikke uden at sige farvel kan læses som en selvstændig roman, men også som en forlængelse af den anmelderroste Pigen på balkonen, der udkom i 2023.Uddrag af bogenAllerede på hjørnet af Kronborgvej overmander det ham atter, dette ”det”, som han senere navngiver ”sine symptomer”, der giver åndenød og rystelser. Han bliver bange, mærker hjertet banke stadig heftigere gennem vindjakkens tykke for. Det er ikke, fordi han er gået for stærkt. Tværtimod. ”Det er indbildning, det er indbildning, du fejler ikke noget, du har lægens ord.” Erland tager sig til hjertet. Jo, den er god nok. Det dunker helt løbsk.Han støtter sig til skiltet mod færgerne, gisper efter vejret og føler, at han skal dø. Med klaprende tænder vakler han hjem, når mirakuløst og velbeholdent at blive lukket indenfor hos Leonard, hvorpå han klasker ned i tremmesofaen, der mister sine læderstropper med et knald.– Det er hjertet. Jeg tror, jeg er ved at få et hjerteslag. Det banker, prøv selv at mærke, Leonard, gisper han. Det er faretruende, siger han og rokker uroligt i sædet.– Pjat, så længe du kan mærke dit hjerte slå, er du i den grad i live, lyder svaret.Om forfatterenJørgen W. Frøhlich er født i Stockholm i 1945, men voksede op nord for København. Dagbladsjournalist, chefredaktør og forlagsredaktør. Har i lange perioder beskæftiget sig med teologi og eksistentialisme og udgivet romanerne Og mens englene græder (2015), Røster fra en sauna (2017) og Pigen på balkonen (2023).
Min lillebrors kirsebærtræ er en rørende børnebog om spædbarnsdød og de svære følelser, der følger med, som de opleves af et barn. Værket er skrevet af Birgitte Kassa, som med smukke illustrationer og fine beskrivelser indbyder til dialog mellem barn og voksen om de ting i livet, der kan være svære at forholde sig til, men som ikke desto mindre er vigtige at naturalisere og tale om.I Min lillebrors kirsebærtræ møder vi Sara, som glæder sig til at blive storesøster. En nat sker det endelig, at mor skal på hospitalet for at føde. Men midt i glæden sker det værste, og Saras lillebror er død ved fødslen. Historien oplever vi fra Saras perspektiv, hvor hun skal forstå og bearbejde det at miste den lillebror, som hun havde glædet sig til at møde; vi går med Sara, når hun reflekterer over, hvad der mon sker efter døden, og vi er med hende, når hun sammen med sin familie foreviger mindet om sin lillebror.Med Min lillebrors kirsebærtræ behandler Birgitte Kassa nogle af de svære og tunge spørgsmål omkring døden, sorgen og at miste dem vi elsker, i børnehøjde. Kassa anvender et pædagogisk, men også realistisk sprog om døden, så både børn og voksne får de nødvendige redskaber til at sætte ord på de følelser, der kan være svære at forstå, fra et autentisk udgangspunkt. Bogen er skabt med et håb om at støtte familier, som gennemgår det at miste et spædbarn, og om at vise, hvordan man kan tale med søskende om tabet og sorgen.
Omsider og på utallige opfordringer: Ny udgave af Scherfig og Dickmeiss' mesterlige DYBT VAND”Det lykkes de to ophavsmennesker at føre drengen og handlingen i land i et skær af håb, magi og stor sorg” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Steffen Larsen, Politiken”Det er længe siden, jeg har læst en så smuk børnebog, som både er for voksne og børn” Marie Mortensen, Deungesord.dkDybt vand handler om en dreng, en bjørn og en x-papfar. Alle i samme båd. Det er en fortælling om store bølger og dybe følelser. Og om at finde en løsning, når der skal siges farvel.Fra skaberne af Rævefælden”Et grumt og genialt eventyr … En frygtindgydende perle” Berlingske”Magisk, fortættet stemning” Politiken og Farfar ”Fantastisk billedbog” Weekendavisen”Mesterværk … et vidunder af en billedbog” Information"En hjerteskærende, grænseoverskridende billedbog. Større bliver det ikke” Politiken
Det er ofte i afskeden, at vi klamrer os til hinanden. Vores afhængigheder hungrer efter at ville besidde og holder derfor fast. Men det er først, når vi bliver i stand til at sige farvel og slippe det, der skal slippes, at vi når ind til stilheden bag ved alt det, der larmer – og først da bliver vi i stand til at mærke den vibrerende energi, der gør os ét med alt.
“Bedste havde lagt mærke til, at hendes øjne også var blevet mindre, så hun fik nye briller, men det hjalp ikke meget. Hun kunne ikke rigtigt få øje på sig selv i spejlet. Hvor er jeg mon blevet af? tænkte Bedste – og lo.”Bedste er en blomstrende smuk historie om at være så gammel, at alt bliver mindre på én (undtagen ørerne) og om det naturlige i at skulle sige farvel.Historien er skrevet af 90-årige Patricia Ryan og illustreret af hendes mangeårige (og mange år yngre) ven Anna Margrethe Kjærgaard.
en ro ogen tomhed der fyldersig selvet ordpå en sideet langsomtfarvel
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.