Bøger om Fattigdom

En lille, unavngiven pige vokser op i en fattig familie i 1980’ernes Irland. Hendes mor er gravid igen, og derfor sender forældrene pigen i pleje på ubestemt tid.På gården i det sydøstlige Irland vokser grøntsagerne i overflod, køerne giver rigeligt med mælk, og sommeren er varm og åben. Her oplever pigen for første gang, hvordan det føles at blive mødt med omsorg og forståelse – men da en familiehemmelighed afsløres for hende, mærker hun samtidig, hvor skrøbeligt det hele er.Om forfatteren:Claire Keegan (f. 1968) er irsk forfatter. Hun har tidligere udgivet to novellesamlinger og vundet priser som The Olive Cook Award, The Rooney Prize for Irish Literature og The William Trevor Prize. Hendes noveller er oversat til 17 sprog. I november 2021 udkom Keegans kortroman "Den slags små ting" på dansk.

"Den slags små ting" er en tidløs og universel historie fra 1980’ernes Irland og en rørende fortælling om menneskelighed og mod.Bill Furlong og hans familie har travlt i dagene op til jul. Mens hans kone og fem døtre gør klar til familiens festmåltid, skal kulhandleren Bill ud med leverancer til hele byen. Midt i de praktiske gøremål begynder nogle af tilværelsens store spørgsmål at trænge sig på. Bills mor arbejdede som hushjælp, og selvom hun blev gravid som 15-årig, fik hun og Bill højst usædvanligt lov at blive i huset. I timerne op til jul tænker Bill ikke kun på, at han aldrig har fået at vide, hvem hans far var – han spekulerer også over, hvor lidt, der skulle til, før hans liv var blevet helt anderledes.Dagens sidste leverance er til byens kloster. Udover nonnerne, der har en magtfuld position i det lille katolske samfund, huser klosteret en række unge, ugifte piger, som er blevet gravide og derfor må skjules for omverdenen. Men da Bill ankommer, ser han noget, der hvirvler hans fortid op og sætter ham i et moralsk dilemma. Om forfatteren:Claire Keegan (f. 1968) er irsk forfatter. Hun har tidligere udgivet to novellesamlinger og vundet priser som The Olive Cook Award, The Rooney Prize for Irish Literature og The William Trevor Prize. Hendes noveller er oversat til 17 sprog. I 2022 udkommer Keegans kortroman Foster (2010) på dansk under titlen "Omsorg".

Victor Hugos roman "De elendige" fra 1862 er en af de største franske romaner nogensinde. Den følger tre mennesker i 1800-tallets Frankrig, hvis skæbner er grusomme og ufattelige på én og samme tid. Bogen fortæller om galejslaven Jean Valjean, den prostituerede Fantine og barnet Cosette. De er alle underlagt samfundet og den elendighed og uretfærdighed, der hærger. Bogen er hjerteskærende og livsbekræftende, samfundskritisk og nærværende.slxVictor Hugo (1802-1885) var en fransk digter, romanforfatter og dramatiker. Mens resten af verden fejrer ham for de store romanværker "Klokkeren fra Notre Dame" (Notre-Dame de Paris) fra 1831 og "De elendige" (Les Miserables) fra 1862, er han i Frankrig primært kendt for sine digtsamlinger, fx "Les Contemplations" og "La Légende des siècles".Han producerede mere end 4.000 tegninger og kæmpede socialpolitiske kampe for eksempelvis afskaffelse af dødsstraffen. Hans sociale engagement afspejles også i hans værker, der berører de fleste af de politiske og sociale spørgsmål samt de kunstneriske tendenser i sin tid. Han er begravet i Panthéon i Paris og hyldet som en af Frankrigs allerstørste digtere overhovedet.

Hvad får et menneske til at bryde op fra hjemmet, lægge alt bag sig og rejse alene til et fremmed land, et sted uden venner og familie, hvor sproget er ukendt, ensomheden overvældende, dagligdagens helt almindelige genstande uden navn og selve fremtiden uvis?Denne lavmælte grafiske roman er en hyldest til migranten, flygtningen, det tvangsforflyttede menneske – en minderune over alle dem, som har været tvunget ud på den usikre rejse og et spejl for dem som står usikre på tærsklen.SHAUN TAN er forfatter og illustrator. Han står bag en lang række prisbelønnede udgivelser, heriblandt den meget roste Udkantsfortællinger (da. 2010), og han blev i 2011 modtager af Alma-priset, børnebogens nobelpris, for især Ankomsten."Et sandt mesterværk (...) det er længe siden jeg har følt mig så berørt af et kunstværk." - Ekstrabladet (6 stjerner)"Bevægende. Fantastisk. Uforglemmelig" - Politiken (6 hjerter)

Den anden bog om Helvig Pedersdatter handler om 1800-tallet, den danske guldalder, set gennem en af periodens anonyme skikkelser - en tjenestepige. Og set fra Thy - en af landets fjerneste egne. Dengang kunne det tage en uge at komme fra København til århus, selvom den nyåbnede dampskibsrute mellem Kalundborg og århus afkortede rejsetiden fra 1840.De store politiske omvæltninger i slutningen af 1840´erne mærkes i Thy kun som svage dønninger, men da Helvigs herskab har stærke tyske rødder, får krigsårene 1848-1850 alvorlig indflydelse på livet på hovedgården øland.Indførelsen af den almindelige værnepligt betyder, at næsten hver eneste gård i Danmark har en søn ´indkaldt til Krigstjeneste´, som der står i folketællingen fra 1850. En af Helvigs mange fætre kommer således hårdt såret hjem og mærkes for livet af invaliditet.Som den første bog om Helvig er også bind to blevet til gennem en helt usædvanlig og meget udansk research. Alle personer har levet i virkeligheden, og deres rigtige navne er bibeholdt. Da den første bog udkom, henvendte flere mennesker landet over sig til forfatteren efter at have genkendt slægtninge eller steder, hvor de er vokset op.At Helvig Pedersdatter er forfatterens tipoldemor er af betydning for forfatteren, men ikke for læseren, for samme historie kunne være blevet fortalt om et utal af datidens tjenestepiger. At en tjenestepige ´kom galt af sted´ var mere reglen end undtagelsen.

”Analfabeten” er Agota Kristofs selvbiografiske skildring af livet i eksil. Hun lærer at læse allerede som fireårig og opdager tidligt glæden ved at opdigte sine egne historier. Senere bliver hun sendt på kostskole, hvor hun opfinder et kodesprog, så hun kan have sin dagbog i fred. Da hun er 21, invaderer russerne Ungarn, så hun må flygte med sin mand og deres lille barn.Familien ender i den fransktalende del af Schweiz, og Kristof må som ung voksen lære et helt nyt sprog. Sideløbende med sit arbejde på en fabrik skriver hun digte i en lille notesbog, og med tiden samler hendes tekster sig til en roman med titlen ”Det store stilehæfte”.”Analfabeten” består af korte erindringsstykker, der lavmælt og præcist skildrer tab og fremmedfølelse. Den er en flygtningehistorie, der beskriver besværet ved at leve i et land, der ikke er ens eget og skrive på et sprog, der truer med at udslette modersmålet. Men den er også historien om en stor forfatters tilblivelse – og et vidnesbyrd om litteraturens lindrende kraft.Om forfatteren:Agota Kristof blev født i Ungarn i 1935 og døde i Schweiz i 2011. Hun debuterede i 1986 med ”Det store stilehæfte”, der er internationalt anerkendt som et mesterværk fra slutningen af det 20. århundrede. Romanen blev senere efterfulgt af ”Beviset” og ”Den tredje løgn”. Agota Kristof modtog flere priser for sit forfatterskab, heriblandt Den Europæiske Litteraturpris og Gottfried Keller-prisen.

Henrik Pontoppidan giver i seks noveller et trøstesløst billede af husmandsklassens elendige sociale forhold i 1880'ernes Danmark. Druk, fattigdom og håbløshed er den daglige følgesvend. Vi hører om det fattige barn, der begraves uden større dikkedarer, og vi møder den gamle kone, som brutalt bliver kastet på fattiggården. For andre går det egentlig den rigtige vej, men så kommer den brutale død, en uønsket graviditet eller bristede håb og ødelægger det hele. Novellerne i denne samling er blevet betegnet som Pontoppidans bedste husmandshistorier.

Henrik Pontoppidan giver i fem forunderlige noveller et skarpt billede af en lang række sociale forhold i Danmark omkring 1880. Vi møder de fattige husmænd, de rige gårdejere, og præsterne som er noget for sig. Mest forunderlig er måske historien om to forskellige strandinger. De sker med mange års mellemrum, men ligheden er i grunden ganske forfærdelig. Ved den sidste stranding befinder vi os endda i det, som Pontoppidan et andet sted kalder for fremskridtets og humanitetens århundrede.

"En stridsmand", der blev udgivet i 1896, er Johan Skjoldborgs gennembrud som romanforfatter. Hovedpersonen er Søren Brander, en ung husmand, fattig men arbejdsom indtil det maniske. Han har store drømme og planer med den dårlige klat jord, som han nu engang fik mulighed for at erhverve sig. Men når det hele går bedst, så ender det som regel med et dunk i hovedet. Det kan være en vanskelig fødsel, som truer familiens eksistensgrundlag, og det kan være mindre initiativrige naboers modstand mod de nye tider. Men hvad gør en stridsmand? Og hvad ender han med at få ud af det? Det er en roman, men det er også historieskrivning fra den bedste skuffe.

En udgivelse i Jensen & Dalgaards serie ’En klassiker til tiden’, med forord af Hans Hertel.Den 30-årige tuberkuløse ex-vagabond Mogens Klitgaard sad i 1936 på Kgs. Nytorv og betragtede bedsteborgerskabet, da beslutningen tog form: Nu gjaldt det livet, nu måtte han slippe ud af ufriheden! Han gik hjem til sit værelse og begyndte på, hvad der blev til den højt roste debutroman Der sidder en mand i en sporvogn. Den blev skrevet i den sparsomme fritid, før han gik på arbejde som billardmarkør på Vesterbro. Romanen er en sand klassiker med et stærkt samfundssyn, en kras og kærlig fortælling om fattigdom og (u)frihed. I denne udgivelse har vi i samarbejde med Hans Hertel valgt at inkludere et andet af Klitgaards meget roste værker, Danmarks første radioroman, Elly Petersen, som for 75 år siden lagde gaderne øde, da lytterne fulgte med over 11 mandage i foråret 1941. Og som en yderligere bonus: Den lille radionovelle 'Brunkul', bragt i radioen samme efterår.

Hvad kan vi gøre, så verden bliver et bedre sted at bo og leve?Hvad skal vi gøre, så alle mennesker - fattige som rige, børn som voksne - kan leve godt?Hvordan kan vi beskytte miljøet mod alvorlige skader?Verdensmål 2030 indeholder 17 mål, som sigter mod at besvare netop de spørgsmål. Bogen, som er skrevet sammen med fagkonsulenter, introducerer selve målene og:- Information om verdens tildstand med viden om Danmark og mange andre lande- Eksempler på, hvad mange allerede gør for at skabe en bedre verden at leve i- Forslag til, hvad du kan gøre

England i 1800-tallet var absolut ikke et godt sted, hvis man var fattig som en kirkerotte. Der var ingen hjælp at hente og forskellen mellem rig og fattig var ufattelig stor. En mørk regnfuld aften føder en unge kvinde en dreng på Sognets fattiggård. Lægen og fødselshjælperen Sally mener ikke, at drengen har mange chancer i livet. Pludselig beder moderen om at se sin nyfødte søn, inden hun dør. Sludder, siger de to, men rækker alligevel drengen til moderen. Hun krammer kærligt sin lille dreng og dør kort efter. Oliver vokser op under grumme forhold. En dag beslutter han sig for at flygte ud i den barske verden. Udmarvet af træthed og sult ankommer Oliver til Londons hektiske liv. Her bliver han hurtigt spottet af en af Fagins drenge, som tager ham med hjem, for at blive oplært som lommetyv. Oliver flygter igen og havner hos en venlig mand. Men Fagin vil ikke slippe Oliver og søger med lys og lygte efter den værdifulde dreng.slxCharles Dickens (1812-70) er et af de helt store navne i engelsk litteratur. Hans bøger læses stadig flittigt og lever videre på både teatret og filmlærredet. I hans bøger fokuserer han ofte på klasseskel og den lille mands kår, til tider tilsat en god portion humor. Foruden romaner har han forfattet mange kortere prosatekster samt skuespil, rejsebøger og børnebøger.

"Fattige folk" var Dostojevskijs gennembrudsroman - en socialt medfølende bog med det senere ofte gentagne grundmotiv: lidelsen som livets mål. Bogen bragte ham i kontakt med revolutionære kredse, hvilket førte til hans mangeårige deportation til Sibirien.

Året er 1340. Danmark har ingen konge haft i otte år. Landet er pantsat og besat. Vi følger den unge bondesøn Svend Christoffersen, som forlader sin fars gård på Djursland for at udleve sin drøm om at blive kriger. Det er en urolig og farlig tid. Forholdet mellem de jyske stormænd og landets magthavere, grev Gert og grev Johan, er højspændt. Landet vånder sig under skattetrykket. Fattigdommen sender folk fra hus og hjem. Kæltringerne hærger og plyndrer og gør landevejene usikre. Svend bliver huskarl hos Niels Ebbesen på Nørreris, hvor han får brug for al den våbenlærdom, som hans far har givet ham. Svend oplever, trods krigerlivet, kærligheden, da han bliver forelsket i køkkenpigen Birte. Han deltager i bekæmpelsen af kæltringerne i området. Svend er også med, da Niels Ebbesen natten mellem den første og anden april 1340 tager til Randers og dræber grev Gert.

Hvad får en rigmandsdatter til at erstatte en lovende karriere med fattigdom?Maggie Gobran vokser op i et omsorgsfuldt overklassehjem i Cairo, bliver gift med drømmemanden og mor til to. Hun arbejder som universitetsprofessor, da hun får tilbud om at blive partner i et velrenommeret firma. Men så forstærkes en nagende følelse: Hvad er Guds hensigt med mit liv?Svaret finder hun på affaldsbjerget Moqattam, hvor tusindvis af Cairos affaldssamlere bor. Midt i den forfærdelige stank af skrald, rotter og håbløs fattigdom kigger lurvede barnehoveder nysgerrigt på hende. Det går op for Maggie, at hun kunne forspilde sit liv i rigdom og luksus. I stedet opsøger hun de fattige og møder Gud. Mama Maggie – en fortælling fra Egypten er biografien om kvinden, der omtales som Egyptens svar på Moder Teresa. Her fortæller Eyvind Skeie den stærke beretning om et ydmygt menneskes liv og kald til at tjene de allermindste. Samtidig giver han et spændende indblik i Egyptens historie og landets koptiske minoritet.Mama Maggie, der leder organisationen Stephen’s Children, har flere gange været nomineret til Nobels fredspris. Mama Maggie er som en engel, der bringer kærlighed og håb til mennesker, der lever i fattigdom og fornedrelse. Hun har ofret rigdom og karriere for at hjælpe mennesker nederst på rangstigen. Et enestående eksempel på kristen næstekærlighed i vores tid. Eyvind Skeie har på en grundig, velskrevet og levende måde fortalt hendes historie. Den fortjener at blive læst af mange.Kjell Magne Bondevik, tidl. statsminister i Norge, stifter af Oslo Center for Fred og Menneskerettigheder

Bolette er stadig på Pigehjemmet Hebron. Livet på hjemmet er næsten utåleligt, og Bolette beslutter sig for at flygte. Hun bliver hjulpet af en god familie, men retten er på pigehjemmets side, og politiet tvinger hende til at vende tilbage til Hebron. Som straf bliver hun sendt til en missionsfamilie i Hvide Mose. Manden tæver hende og konen sulter hende, og kun mødet med Peter Sabroe, redder hende fra en sikker død. I aviserne skriver Peter Sabroe om det forfærdelige kår, man udsætter børnene for, men en frygtelig togulykke koster ham hans liv. Hvem skal nu beskytte børnene?I starten af 1900-tallet var livet brutalt for de danske arbejdere. Historien om Bolette og hendes oplevelser på Pigehjemmet Hebron skildrer en tid, hvor børn ingen rettigheder havde, hvor børns liv ikke blev vægtet højt, men hvor socialisten Peter Sabroe kæmpede for børnenes ret.\"Børnenes ven\" er andet bind i serien om Bolette. Læs også det sidste bind i historien \"Heksen går igen\".Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Politiassistent Rud Ellegaard er gadebetjent på stenbroen. Menneskeligt armod er hans arbejdsfelt. På gaden og i de mange dårlige boliger møder han mennesker, der har trukket det korteste strå i livet. Rud Ellegaard har i snart 40 år været gadebetjent i et af Danmarks mest bela­stede miljøer, Vesterbro i København. Her blandt narkomaner i dyb armod, prosti­tuerede, handlede kvinder og skrupelløse bagmænd har Rud udført politiarbejde, der på alle planer er anderledes end det, politiet udfører andre steder. Rud fortæller i bogen om, hvad der er sket med de kriminelle miljøer i København særligt inden for de seneste år, hvor en række nye typer af gadekriminelle styrer narkohandel og prostitution med en selv for hærdede politifolk ukendt brutalitet. Han beretter om nogle af de mange skæbner, der aldrig fik en fair chance i livet, og for hvem, han, politimanden, blev et lys i mørket.

Caribisk lys og storbystemning, fattigdom, revolution og afro-caribisk religion udgør det brogede bagtæppe for historien om Argenis Luna, en ung og i egne øjne mislykket billedkunstner med psykotiske tendenser og et seriøst heroinmisbrug. Han er sendt til Cuba på et afvænningsophold af sin far, der er en tidligere revolutionshelt, og hvis parti nu er på vej mod regeringsmagten i Den Dominikanske Republik. I Cuba møder Argenis blandt andet den halvkorrupte læge Bengoa; Susana med de lækre bare tæer, der har studeret kunsthistorie, men gør rent i Argenis’ lejlighed; overboen Vantroi, en empatisk dragqueen, der lægger hus til Argenis’ kolde tyrker, da behandlingen slår fejl. Det lykkes Argenis at hustle sig hjem til Santo Domingo, blandt andet ved hjælp af sin gamle hippiefaster Niurka, der i modsætning til Argenis’ far fravalgte revolutionen og blev psykiater. I Santo Domingo må Argenis, mens han kæmper for at holde sig fra stofferne, konfrontere barndommens traumer og prøve at forstå sin fars generations revolutionære ambitioner i et forsøg på at komme videre som menneske og kunstner. ”… En vild og frigørende bog.” Sam Sacks, Wall Street Journal

Nielsens danmarkshistorie er en krønike om arbejderfamilien Nielsen, som begynder ved Slaget på Fælleden og slutter i nutiden under coronabølgen. Det er en fortælling om modige børn og stædige forældre. Om fortidens fattigdom og nutidens sammenhold. Om børneliv gennem tiderne og én families ukuelige vilje til at skabe forandring.En historie i børnehøjde om Danmark gennem 150 år fortalt for alle mellem 6 og 100 år. Bogen er skrevet af Mette Finderup, illustreret af Sussi Bech og udviklet i samarbejde med Socialdemokratiet.- Nielsen-genet fik lille Jens til at blande sig i Slaget på Fælleden!- Ida-Marie blandede sig i serveringen … til sin farfars sølvbryllup … af hensyn til klimaet!”Nielsen-genet … det er en ting, der løber i familien. Vi har altid blandet os, når vi havde en sag. Somme tider gør vi noget klogt. Somme tider noget meget dumt.”

"Per Holt" var en af hovedpersonerne i romanen "Gyldholm", hvor han endte med at blive jaget bort af godsejeren, da han aktivt kæmpede for bedre arbejdsvilkår. I denne roman følger vi hans fortsatte liv, hvor han bliver ved med at kæmpe for at forbedre arbejdernes livsforhold. Processen er dog både lang og hård, og vi skal da også helt frem til næste generation, før de kastede frø begynder at blomstre. I romanen "Per Holt" følger vi den jordløse daglejers bestandige kamp for at skaffe føden. I romanen "Gyldholm" var det de herregårdsansatte husmænd, og i "En stridsmand" de små selvstændige, som næsten kunne leve af deres egen jordlod. I forening giver Skjoldborg med disse tre romaner et samlet overblik over den danske husmandsklasses livsforhold omkring år 1900.

Skrevet af 24 unge der har oplevet fattigdom i Norden. Illustreret med originale værker af nordiske kunstnere. Forord af Einar Már Gudmundsson. OM UDGIVELSENUnge fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland og Færøerne fører os ind i deres liv. Kom ind. Sov en søvnløs nat på et herberg i Helsinki med Jesse. Oplev natlige dramaer under det grønlandske himmelhvælv, og spil bingo i Sverige med Jennie og hendes mor.Alle de unge forfattere har oplevet fattigdom som et grundvilkår i deres opvækst. Det er det fælles afsæt for denne bogs rigdom af personlige fortællinger, der sætter kød og blod på statistikkerne med de unges egne ord.“Pludselig følte jeg mig ikke så alene længere, omgivet af andre, der havde oplevet lignende bitre livserfaringer. Jeg lærte ikke bare en masse om mig selv, men også om skriveverdens uberørte stier, som jeg stadig havde til gode at udforske.” - Thórhildur Vígdögg Kristínardóttir, ung forfatter.Forfattere Einar Már Gumundsson, Signe Tue Christensen, Jesse Kylmänen, Alexandra Melkorka Arnheiðardóttir, Aputsiaq Brandt, Jennie Johansson, Kamilla Andersen, Mohamad Alhazwani, Ásbjørg Andrea Ludvig, Paninnguaq Heilmann, Patrik Nyby, Charlotta Rós Sigmundsdóttir, Ida Björklund, Sara Maria Mørk, Hanna Liljendahl Juhl, Thórhildur Vígdögg Kristínardóttir, Justus Larsen, Elina Holopainen, Maria Isabell Tryggvason, Sara Dögg Helenardóttir, Manumina Jensen Poulsen, Róhild Dam, Matti Rundelin, Sophia Garcia Hasselberg og Louise Engelbrecht Mikkelsen, Karen Siercke, Camilla Stisen Gammel.Kunstnere John Kørner, Marianne Hesselbjerg, Krista Rosenkilde, Karrar Abd Alsalam Alamri, Sunna Sigurðardóttir, Bolatta Silis-Høegh, Nabila Abdul Fattah, Jonas Hvid Søndergaard, Gudrun Hasle, Bárður Oskarsson, Julie Edel Hardenberg, Katja Tukiainen, Lóa Hlín Hjálmtýsdóttir, Åsa Grennvall, Edward Fuglø, Anika Lori, Gabríela Friðriksdóttir, Sissi Møller, Eeva Meltio, Marianne Hurum, Kristín Eiríksdóttir, Gukki Nuka Willsen Møller, Hanni Julius Bjartalið, Hannu Väisänen, Patrik Gustavsson og Knud Odde.Fotografer Pil Christoffersen, Aleksander Andersen, Elizaveta Antonova og Andreas Bro.Oversættere Julle Rosendal, Cajsa Sandö, Jeffrey Cosser, Marita Thomsen, Tiina Kinnunen, Kasper Salonen og Daniil Kozlov.Forfattere og skrivementorer Einar Már Guðmundsson, Mads Nygaard, Emilie Geist, Eyflór Gylfason, Ragnheiður Harpa Leifsdóttir, fióra Hjörleifsdóttir, Thóra Björkfiórðardóttir, Hallgrímur Helgason, Oddfríður Marni Rasmussen, Marjun Syderbø Kjelnæs, Viktor Ivicz, Burcu Sahin, Hanna Alvage, Sørine Steenholdt, Thorarinn Leifsson, Niviaq Korneliussen, Maren-Louise Poulsen Kristensen, Rasmus Rosborg, Troels Kølnn,Irmelin Henriette Carla Prehn, Rola Eldirawi, Soumia Niri, Zainab Nasrati, Maj Vestergaard Navntoft og Rabih Salah. Projektmedarbejdere Karen Siercke, Camilla Gammel, Mie Frey Damgaard, Frederik Hentze, Merete Arnoldi, Sofie Maria Stenderup Brand, Evelina Gold.Partnere I morgen er aldrig en ny dag er initieret af Nordisk Ministerråd for kultur og NORDBUK, Nordisk Ministerråds Børne- og Ungdomskomité. Retten til en god levestandard, retten til at udtrykke sin mening og retten til fritid og deltagelse i kulturelle og kreative aktiviteter er centrale værdier i det nordiske samarbejde.I morgen er aldrig en ny dag er realiseret i samarbejde med NAPA, Norræna Húsið, Norðurlandahúsið, Kirjan Talo, Myrsky, Voksne for barn, Biskops Arnö Nordens Folkhögskola, Kulturkontakt Nord og Nordisk Kulturfond.Hardcover, farvetryk, 224 sider.

Skjøt-Jens var uægte barn, født blandt fattige i Løkken i 1860-erne af en enlig mor, som var såkaldt almisselem. Han voksede op på fattiggården alene uden sin mor. Fra sin ungdom strejfende han rastløst rundt og kom konstant i problemer. Han oplevede piskning, fængsel på vand og brød, total isolation i forbedringshus, være marinesoldat på Holmen i København, druk, slagsmål og uægte børn, indtil han efter drikkelag i et fattighus i Himmerland mødte sin endelige kant. Bogen er en indlevende skildring af fattiggårdsdrengens liv, som giver en skjult og glemt skæbne en identitet og historie.

Sidsel er begyndt at opføre sig mærkeligt og gøre sære ting, efter at hun har været involveret i en bilulykke. Sidsel stiller altid op for datteren Emily og sit barnebarn, men lever ellers et stille og roligt liv, falder ofte i søvn i sin stol med sit hækletøj foran TV-et. Vi oplever hende, som hun kan fremstå for datteren, veninden, lægen, og vi får dele af hendes livshistorie, som tilsammen danner et billede af en forvirret og ensom kvinde. "Jeg fløjter i den mørke vind" er et dybt gribende og bevægende portræt af en kvinde, som var en bifigur i Skarangers forrige roman "Emily forever". Om forfatteren: Maria Navarro Skaranger (f. 1994) er fra Oslo. Hun debuterede med "Alle udlændinge har lukkede gardiner" (2015), som blev fulgt af "Emily forever". Hun har modtaget EU’s Litteraturpris i 2020, Bjørnsonprisen i 2019 og er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2024 for "Jeg fløjter i den mørke vind".

Femte bog i hitkrimiserien med læsernes højtelskede Martha Munk. MARTHA MUNK MÅ TILSIDESÆTTE SIN EGEN UDBRÆNDTHED OG KOMME SIN SØN TIL UNDSÆTNING Martha er på nippet til at forlade politiet, da hun bliver hvirvlet ind i en sag, der vækker hendes indre løvemor. Hendes søn, Sebastian, har fået sin kandidatgrad og er trukket i lægekitlen på Holbæk Sygehus. Han når dog knap nok at tage sit første blodtryk, før han bliver involveret i et par mystiske dødsfald. Måske skyldes de et vaklende sundhedsvæsen, måske har de rod i de kræfter, der udnytter, at fundamentet slår revner? Sebastian er ikke den eneste, der erfarer, hvor vanskeligt det kan være at balancere på samfundets slidte sikkerhedsnet – og for nogle får det mere fatale følger. Martha må slås mod dem, der sidder i elfenbenstårnet og beskytter deres egne privilegier, og bliver i jagten på morderen fanget i et umuligt valg mellem sin stærke retfærdighedssans og kærligheden til sit barn. SKRALDEBJERGET er en krimi, der også handler om den ulighed i sundhed og livsvilkår, som strejfer nogle blidt som en vingefjer, svigter andre og smadrer liv. PERNILLE PLAETNER og MARIANNE ROHWEDER har været veninder i mere end 40 år. De har fulgt hinandens ups and downs, og deres karismatiske hovedperson Martha er frugten af de fælles erfaringer. De bor begge i Odsherred. I serien om Martha Munk er tidligere udkommet: HUNDEUNGERNE, DÅREKISTEN, SLANGEREDEN og ULVETIDER.

Den 17-årige Maria har fundet sig en god lytter, nemlig sin hemmelige dagbog. Her kan hun uden filter betro sine inderste tanker fra en simpel lejlighed i det indre af Aarhus i 1906. Hun bliver hurtigt voksen, da hun har meget at ordne for sin familie med en far, der drikker, sygdom, mistrivsel, fattigdom og død. Hurtigt ved hun, at sådan vil hun ikke leve sit liv, men vil noget større, noget smukkere. Hun vil uddanne sig, digte, men også gerne stifte familie. Kan hun klare det hele, samtidig med at hendes ufikse halten gør det vanskeligt at finde en mand? Kan en kvinde klare det? Stædigt forfølger hun sine mål ud fra devisen om, at man kan, hvad man vil.

”Hun hed Marie og var fattighuslem.For nogle år siden, da der endnu var en smule stads ved hende, havde hun været glædespige. Hun havde engang været meget attrået, men efterhånden som hun blev ældre og tabte sig, gled hun ned ad i glædesgadernes rangforordning, og da til sidst selv den tarveligst vante mand rynkede på næsen af hende, blev hun smidt på fattiggården.”Marie ser tilbage på de få lyse øjeblikke, hun har oplevet i sit sørgelige liv – dengang det alligevel ikke var så skidt, som det sidenhen er endt. Mellem det hårde og det rå glimter der små juveler af poesi og ømhed, mens Marie tager os med på rejse i sin erindring.”Drømme” udkom første gang i 1910.Rud Lange (1884-1918) var en dansk journalist og forfatter, der udgav en lang række romaner i løbet af sit korte liv. Han opnåede ikke stor popularitet i sin samtid, hvor folk mente, at hans romaner var alt for optagede af det sygelige sind og af afvigende karakterer. Rud Lange begik selvmord i 1918, fire år efter hans sidste roman var udkommet.

Med novellesamlingen ”Fra hytterne” blev Henrik Pontoppidans navn synonymt med den danske socialrealisme, der gik til kamp mod den sociale uretfærdighed ved at blotte skildringerne af de fattige bønder for al tidligere litteraturs romantik. Han tager os med til arbejdsanstalten, hvor fattige gamle arbejder sig ihjel, til bondegårdene, hvor der næppe holdes én eneste fridag, og viser os den fattigdom, der trods landets store fremskridt endnu haltede langt bagefter.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

"Carls Fynske Barndom" er inspireret af Carl Nielsens erindringsroman "Min Fynske Barndom" fra 1927. Den handler om hans barndomsår på Fyn. Om hvordan han lærer at spille, og hvordan han udvikler sig musikalsk og som kunstner, før han som 18-årig tager det store spring til Musikkonservatoriet i København. Det er en fortælling i ord og billeder om en lille musikalsk dreng, der undrer sig over livet og om hvordan man kan give andre noget, uden man selv forstår, hvor værdifuldt det er.

Irland i 50’erne: Den unge pige Eilis bor sammen med sin mor og søster i en lille by. Faren er død, og livet er hårdt for familien. Eilis møder en præst, som er på besøg fra New York, og han lover at skaffe hende et job. I Brooklyn begynder Eilis at arbejde i en tøjforretning, og hun finder sig hurtigt til rette, især da hun forelsker sig i italieneren Tony. Da hun bliver kaldt til begravelse hjemme i Irland, står hun pludselig over for et stor valg: Skal hun blive i Irland, hvor hun har sine rødder og gifte sig med Jim - eller skal hun tage tilbage til Amerika og en fremtid sammen med Tony? Om forfatteren: Colm Tóibín (f. 1955) er en af vor tids vigtigste irsk forfattere. Han bor i Dublin og New York, hvor han underviser på Columbia University. Han har modtaget adskillige priser, bl.a. IMPAC Award og været shortlistet til Booker Prize tre gange.

Ellen er blevet knivsbærer. Bæreren af den magiske kniv, der kan helbrede.Hun er rejst ud i verden med sine tre nye venner. En smed, en formskifter og en skyggegænger. Sammen besøger de en apoteker, der skal gøre Ellen klogere på det at helbrede.Men har Ellen det, der skal til?Om bogenEn magisk kniv, viden og venskab ændrer fattige Ellens liv.Hvis du kan lide Fangeskibet af Erik Barfoed, er Ellen Knivsbærer måske noget for dig.