Bøger om Fattigdom

"Carls Fynske Barndom" er inspireret af Carl Nielsens erindringsroman "Min Fynske Barndom" fra 1927. Den handler om hans barndomsår på Fyn. Om hvordan han lærer at spille, og hvordan han udvikler sig musikalsk og som kunstner, før han som 18-årig tager det store spring til Musikkonservatoriet i København. Det er en fortælling i ord og billeder om en lille musikalsk dreng, der undrer sig over livet og om hvordan man kan give andre noget, uden man selv forstår, hvor værdifuldt det er.

Irland i 50’erne: Den unge pige Eilis bor sammen med sin mor og søster i en lille by. Faren er død, og livet er hårdt for familien. Eilis møder en præst, som er på besøg fra New York, og han lover at skaffe hende et job. I Brooklyn begynder Eilis at arbejde i en tøjforretning, og hun finder sig hurtigt til rette, især da hun forelsker sig i italieneren Tony. Da hun bliver kaldt til begravelse hjemme i Irland, står hun pludselig over for et stor valg: Skal hun blive i Irland, hvor hun har sine rødder og gifte sig med Jim - eller skal hun tage tilbage til Amerika og en fremtid sammen med Tony? Om forfatteren: Colm Tóibín (f. 1955) er en af vor tids vigtigste irsk forfattere. Han bor i Dublin og New York, hvor han underviser på Columbia University. Han har modtaget adskillige priser, bl.a. IMPAC Award og været shortlistet til Booker Prize tre gange.

Ellen er blevet knivsbærer. Bæreren af den magiske kniv, der kan helbrede.Hun er rejst ud i verden med sine tre nye venner. En smed, en formskifter og en skyggegænger. Sammen besøger de en apoteker, der skal gøre Ellen klogere på det at helbrede.Men har Ellen det, der skal til?Om bogenEn magisk kniv, viden og venskab ændrer fattige Ellens liv.Hvis du kan lide Fangeskibet af Erik Barfoed, er Ellen Knivsbærer måske noget for dig.

”En af Mexicos mest spændende nye forfattere.” – The GuardianI et lukket, luksuriøst boligkompleks lusker to utilpassede teenagere rundt og drikker sig fulde. Franco Andrade, ensom, overvægtig og afhængig af porno, er besat af tanken om at forføre sin nabo – en smuk, gift kvinde og mor til to – mens den fattige Polo Chaparro, der er droppet ud af skolen, drømmer om at opsige sit slidsomme job som gartner og slippe væk fra sin anmassende mor og deres narkokontrollerede landsby.Franco og Polo har ikke meget til fælles, men de har hinanden. Og da de hver især står over for umuligheden i at få, hvad de selv mener, de fortjener, udtænker de sammen en plan, der er lige så dumdristig, som den er makaber.Paradais er en fortælling om fattigdom, ulighed og vold. I en svimlende strøm af tætvævet prosa udforsker romanen den eksplosive skrøbelighed, der rumsterer under overfladen på det mexicanske samfund – og hvordan myter, begær og to unge menneskers fantasier kan få livet til at gå op i sømmene.Fernanda Melchor (f. 1982 i Veracruz, Mexico) er en af den latinamerikanske verdens mest interessante nyere forfattere. Hun fik sit internationale gennembrud med den anmelderroste roman Sæson for orkaner, der udkom i 2017 og blev indstillet til den prestigefulde International Booker Prize. Det samme gjorde Paradais, som er hendes seneste roman.

Livet i Nigeria er ulideligt med korruption, arbejdsløshed og spildte ressourcer. Presset fra familien er umuligt at stå imod. Gracious vælger emigrationen og følger strømmen af mennesker mod nord gennem Sahara med det mål at komme over Middelhavet. Med sig har hun sin datter, Faith. For en mor er det et voldsomt ansvar at rejse gennem krigszoner og områder med gidseltagere, men håbet om en rimelig tilværelse, i det mindste for datteren, vejer tungere end risikoen. En roman om kyniske bagmænd og alfonser, om koloniserede sind og moderne slaveri, om fordømtes sammenhold og de tilfældigheder, der lader os begynde livet på den lyse eller mørke side. Og om en næsten overmenneskelig vilje til et bedre liv og den kærlighed, ingen grænser kan stoppe."Forfatteren har et enestående talent for verdens blinde vinkler. Og "Mod havet mod himlen" er en kraftpræstation, der må slå enhver læser omkuld. Denne roman er ikke bare litteratur. Den er også et dokudrama, en stjernekaster og en klyngebombe." (Kristeligt Dagblad)

En spildt formiddagVica, en ægte bukarester omkring de 70 år, har kendt bedre tider, men går med stor energi og stædighed den hårde hverdag i møde. Hun binder tørklædet om uldkasketten, griber sin store taske, fylder den med det hun nu har for hånden og tager så en runde. Hun besøger først sin nevø og går derefter videre til familien Mironescus tidligere så fornemme, men nu forfaldne hjem i en af byens fine kvarterer. Hun skal hente de penge hun hver måned får af datteren Ivona. Romanen springer tilbage til en eftermiddag i 1916 hvor Rumænien er på kanten til at gå ind i første verdenskrig. Politisk uro og fornemmelsen af at den kendte verden er ved at gå under, præger familien Mironescu: professoren, hans unge kone og deres datter Yvonne/Ivona. Så følger professorens dagbog fra de dage hvor Rumænien går ind i krigen, soldaternes afrejse, ofrene og den politiske situation. I romanens sidste del er vi tilbage ved Vicas og Ivonas lange samtale, og romanen slutter i Vicas fattige hjem med nevøens besøg.Gabriela Adameşteanu er født i 1942 i Târgu Ocna, Rumænien. Hun har læst rumænsk sprog og litteratur i Bukarest og har arbejdet som forlagsredaktør og journalist, bl.a. under ophold i Berlin, Wien og Bruxelles. En spildt formiddag udkommer i 1984, altså under Ceauşescu-regimet. Den udspiller sig over en enkelt formiddag (og kaldes en rumænsk ”Ulysses”), men dækker 70 års rumænsk historie, fra første verdenskrig hvor Bukarest var kendt som ”Østeuropas lille Paris”, til 1980’erne da Ceauşescu-regimet falder fra hinanden.

På Hallonbacken Sanatorium undersøger lægerne, hvad der sker, når fattige, lungesyge børn fra byen flyttes ud i den friske natur. For den fattige Stina fra Sømandsgaden er Hallonbacken som et slot, men hun længes alligevel hjem til sin mor og sine søskende i deres lille trange lejlighed.Det bliver lidt bedre, da Ruben dukker op. Om natten lokker han Stina med ud på hemmelige eventyr, og han fortæller også om den frygtelige brand, der hærgede østfløjen, så adskillige børn døde.Stina opdager, at der sker mange mystiske ting på Hallonbacken og bliver lidt efter lidt klar over, at hun selv er i fare.

Manchester, England. Har kvinden dræbt sit eget barn? Er hun til fare for sig selv? Svarene gemmer sig i nabolaget, men politiefterforskerne Donna Bell og Jade Bradshaw møder kun løgne og vildledning, hvor end de kommer frem. Det lille samfund er hårdt prøvet. Ødelagt af fattigdom, håbløshed, desperation – og mord.Da en fremmed pludselig kommer ind i Jades liv, vender hendes fortid ubarmhjertigt tilbage og truer med at smadre den verden, hun omhyggeligt har skabt for sig selv.Donna kæmper med at få det hele til at gå op: arbejde, ægteskab og børn. Det er en vanskelig balanceakt, og snart vil tæppet blive trukket væk under hende.”En stjerne på den britiske krimilitteraturs himmelhvælving.”– Big Issue in the North“Staincliffe skriver fremragende og med indlevelse om ting, der virkelig betyder noget.”– Literary Review“Den mest modne forfatter i britisk krimilitteratur.”– The Telegraph

Bolette flyttede fra pigehjemmet Hebron for flere år siden. Dengang var livet lidt af et mareridt, for den ondskabsfulde forstanderinde fru. Brandsholm styrede hjemmet med en kold, hård hånd. Bolette er glad for at være sluppet væk. Men skæbnen spiller Bolette et puds og en dag står hun igen ansigt til ansigt med 'den grå heks'...'Heksen går igen' er tredje og sidste bog i serien om Bolette.Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

13-årige Bolette arbejder hver dag i marken sammen med sine forældre. Det er et hårdt liv, og begge hendes forældre er nedslidte. Da en forfærdelig tragedie rammer familien, bliver Bolette sendt bort til Pigehjemmet Hebron. Fru Bransholm, der leder hjemmet, er en hæslig tyran, der tvinger pigerne til at arbejde fra morgen til aften og straffer dem grusomt for den mindste forseelse. Pigerne bliver slået med et ris, så de bløder, og selv ikke de mindste slipper for afstraffelserne. Og lille Monika dør, da fru Bransholm nægter at tilkalde lægen før det er for sent. Kun tanken om, at hun kan vende tilbage til sin far, holder Bolettes mod oppe.I starten af 1900-tallet var livet brutalt for de danske arbejdere. Historien om Bolette og hendes oplevelser på Pigehjemmet Hebron skildrer en tid, hvor børn ingen rettigheder havde, hvor børns liv ikke blev vægtet højt, men hvor socialisten Peter Sabroe kæmpede for børnenes ret."Den grå heks" er første bind i serien om Bolette. Læs også de to følgende bind i historien: "Børnenes ven" og "Heksen vender tilbage".Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Som barn hadede jeg søndage. Der skete ikke en skid på søndage. I dag elsker jeg søndage. Der sker ikke en skid. ”Wavamba i svedehytten”, skal nok klare sig, jeg driller ham bare lidt.”Velfærdsturisten”, er jeg lettere karikerende omkring, men jeg vil jo et eller andet med ham. I dag kan folk komme helt tæt på krigens ulykker, fattigdom og anden elendighed, og fordi man har betalt, er man beskyttet og kan nyde aftensolen med en drink på hotellet. Hvor tæt kan vi komme på andres virkelighed som iagttagere? Kan man bare være iagttager? Læseren må finde grænsen.Stilheden en søndag. Man kan rekognoscere i et villakvarter. ”Batman og Vatmand” leger stadigt derude et sted. Lidt oppe ad et lukket vænge tøffer en midaldrende herre rundt i H2O-sko. Han har tændt grillen, det er ikke ham, der er ”På vej ud i junglen igen”. Er han mon ”Forandringsparat”? Fruen vil gerne se en serie. Solen skinner, så hun trækker for. Hun er stadig påvirket af ham konsulenten ”Tungnem”, som på medarbejderdagen på kommunekontoret fortalte, hvordan de skulle gribe livet an. ”Carpe diem”. Hun har grebet sin dag men alt for ofte grebet forkert. De hører en svag buldren. Når de mon at reagere, når først "lavinen ruller”?De hygger sig, det er ”Feel good time”. De håber på, at der ikke pludseligt kommer nogen forbi. Der er ”Spor af liv”, man skal bare lede. Et sted i vænget pakker en mand flyttekasser. ”Valentino” har været på besøg. Der er ”Til salg-skilte på en vej”. Vi har for travlt til at nå, at finde os selv. ”Lige nu”. Vi prøver at stoppe op og reflektere, men så kommer den, ”To do listen”. Noget skal sorteres og køres væk med traileren. Der er ”Spor af liv”.

Ellen er tjenestepige hos fattige fiskere. En ganske almindelig pige. Næsten.Ellen er nysgerrig og interesserer sig for videnskab, og hvordan verden hænger sammen.En stormfuld nat forandrer hendes liv sig for altid. Et fremmed skib kommer i havsnød, og en overlevende bringes i land. En overlevende, der er såret og ejer af en magisk kniv. En kniv, der for alt i verden ikke må falde i de forkerte hænder.Den skibbrudne er første bind i fantasyserien Ellen Knivsbærer.

Det store land på kontinentet Goulan invaderede for ti år siden nabolandet Tolakin for at erobre Tolakins oliefelter. Goulan tabte dog krigen og slås nu med en mærkbar energikrise. Landet er fuldt af utilfredse indbyggere, sikkerhedspolitiet slår hårdt ned på alle, der ytrer mishag.Øen Lunao blev bosat af udvandrere fra Goulan for tre hundrede år siden. Derefter har der ikke været kontakt mellem de to lande. Nu har dissidenterne sendt en besked til øen.Derovrefra ankommer kvinden Lou. Hvad ønsker dissidenterne? Hvordan går det Lou i et samfund præget af uro, fattigdom og mistillid? For to andre mennesker, krigsveteranen Ker og godsejerdatteren Tain, kommer mødet med Lou til at forandre deres liv. Heller ikke Lou er den samme, da hun vender hjem til Lunao med en stor opgave.

Emily er nitten år gammel og gravid. Hun er tung og træt. Hendes småkriminelle kæreste, Pablo, tog afsted en aften og kommer nok ikke tilbage. I sundhedsplejerskens skema står der: ”Alene med barn”. Engang forlod Emilys far også hendes mor, som opfostrede Emily alene. Nu flytter moren ind hos Emily for at passe på hende. I supermarkedet, hvor hun arbejder, forsøger hendes chef at passe på hende. Det samme gør naboen, som Emily kalder præsten. Romanens fortæller undersøger med et kritisk og ømt blik, hvordan Emily bliver betragtet gennem andres blikke – dem, der tror, de ved, hvem hun er, og hvordan hendes liv vil forme sig.Om forfatteren:Maria Navarro Skaranger (f. 1994) er fra Oslo. For sin debutroman ”Alle udlændinge har lukkede gardiner” (2015) blev hun nomineret til Tarjei Vesaas’ debutantpris. Skaranger har desuden modtaget EU’s Litteraturpris i 2020, Bjørnsonprisen i 2019 og Osloprisen i 2018. Hun blev nomineret til Kritikerprisen og modtog Stemme Savnet-prisen for ”Emily forever”.

Slægtsbog om en typisk fodermester familie i Jelling i første halvdel af 1900-tallet.Bogens første 100 sider handler om ægteparret Agnes og Emil, samt deres efterkommere.Resten af bogen er en beskrivelse af familiens forfædre.Fra midten af 1600-tallet til år 2022 beskriver bogen ni generationer af slægten.

I denne socialrealistiske roman følger vi Erik, Marie og deres to børn Anna og Jens. Vi befinder os omkring år 1900 i Danmark. Familien har rødder på landet og har levet hele deres liv der. Svære tider får dem til at tænke nye livsveje.Mange flytter i den periode fra landet enten indtil de større byer eller også falder valget på Amerika. Familien er blandt dem, der træffer et sådant valg. Et valg der får afgørende konsekvenser for dem.Vi følger den lille families kamp for at finde fodfæste i en omskiftelig tid.

Norrland, slutningen af det 19. århundrede: Unni, Armod og den lille Roar flygter fra Norge for at finde et nyt hjem. I Hälsingland slår de sig ned på et øde husmandssted i skoven, mellem menneskeland og vildmark. I deres nye hjem, ved de blå bjerge og mørke skove, bøjer den lille familie sig under naturens og skovbondens brutale luner.Mere end halvfjerds år senere sidder Kåra ved køkkenbordet, som Armod byggede. Hun planlægger begravelsen for sin svigerfar Roar. Det er ved at blive mørkt i stuen. Hvad skete der egentlig for længe siden, da Roars forældre kom til huset? Unni og Armods kærlighed var større end noget andet. Kåras bekymringer er lige så store. Nu vil hun bryde tavsheden og lægge hemmelighederne på bordet.”Hvor du går, følger jeg” er en knugende smuk historie om stor fattigdom, stor natur og stor kærlighed fra en nordisk fortid.

Hvorfor skriver jeg denne bog? For at skildre et liv udenfor min institution. Jeg prøver at nå ind til læserens fantasi omkring at leve et liv med tanker og følelser. For at skabe en større mening. I tilværelsen. Med disse digte vil jeg beskrive den verden, jeg levede i, inde i mit hovede. Og på hvilken måde lever jeg nu? Det vil jeg fortælle til læseren. Hvordan jeg søgte et svar i verden. Jeg søgte svaret fra Nørrebro, hvor jeg levede og havde min gang. Som mange andre har prøvet, forsøger jeg at svare på, hvordan det er at leve et liv i stor fattigdom. Nu lever jeg et liv i trygge rammer og tænker tilbage på den tid, jeg gik og søgte, og alle de ting, jeg mødte på min vej, har jeg prøvet at nedskrive her. For jeg tænker, at hvis bare en, der søger svar, læser min bog, så har jeg løst opgaven med at hjælpe andre. God læsning. Uddrag af bogen Lånte drømme Jeg er fyldt op af kærlighed Og drømmene knitrer Og verden ligger åben Det er december Og træerne gror Og lykken ligger Og banker i mit hjerte Jeg er glad Jeg får lyst til at kramme Jeg møder dig Men du er sort som solen I en solformørkelse Hvorfor skulle jeg møde dig Når jeg er lykkelig Og du er så ked af det Om forfatterenKasper Mechlenburg (f. 1973) er digter og musiker i låste døre, hvor han udgiver sin musik sammen med sin ven Bruno Skibbild. Denne digtsamling er skrevet af en mand, der gerne vil give udtryk for sine tanker og følelser i sine digte. Lånte drømme er Kasper Mechlenburgs anden digtsamling. De lånte drømme udspiller sig i en verden på lånt tid.

Hvem former croissanten? Hvor lægger hønen ægget? Og hvem malker koen?Lige meget om vi spiser meget eller lidt, om vi kan lide kød eller grøntsager, er vores mad lavet af nogen. Men af hvem og hvor? Med mange beskrivende tegninger og korte tekster, giver Julia Dürr svar på disse spørgsmål. Hun guider os igennem et landbrug, et mejeri og et slagteri. Hun viser os et bageri og en brødfabrik. Vi ser en fiskerbåd og et havbrug og slutter af med frugtplantager og drivhuse. Følg med på turen og bliv klogere på, hvor maden kommer fra.Bogen er bearbejdet til danske forhold. Fra 4 år og til langt op i indskolingen. Stort format: 26 x 36 cm.

Da den 13-årige Rose Campbell, der aldrig har kendt sin mor, pludselig også mister sin far, bliver hun anbragt hos sine rige grandtanter og resten af den store familie i Boston. Her møder hun også sine syv meget forskellige fætre for første gang, og da onkel Alec, der er læge og Roses egentlige værge, vender hjem fra udlandet, bliver der vendt op og ned på den måde, Rose lever sit liv på.Den amerikanske forfatter Louisa May Alcott (1832-1888) er bedst kendt for romanen "Pigebørn" om søstrene Meg, Jo, Beth og Amy, der har opnået klassikerstatus, og som er blevet filmatiseret indtil flere gange. Alcott var feminist, hvilket en stor del af hendes litterære produktion bærer præg af.

Du har dit eget værelse fuldt af legetøj, kærlige forældre, mere end et par sko og kommer hvert år på ferie. Det er da helt normalt, eller hvad?Det passer på rigtig mange børn i Danmark og resten af den vestlige verden. Men hvordan ser det ud, hvis vi kigger på alle børn i hele verden? Vil du vide, hvor og hvordan de lever, og hvor mange af dem der kan læse, og hvor mange der må arbejde? Så læs denne bog. Du vil garanteret blive overrasket!Der lever cirka syv en halv milliard mennesker på Jorden. Næsten to milliarder af dem er børn under 15 år. Det er et ufattelig stort tal. Prøv derfor i stedet at forestille dig dette her: Hvad nu hvis hele verden var en landsby med 100 børn? Og der var adgang forbudt for voksne! Hvordan lever de her børn, som repræsenterer alle børn i verden, så? Hvor lever de? Hvordan taler de? Kan de alle læse? Har de alle sko? Lever de i byen, på landet eller i slum? En bog til børn om børns vilkår på godt og ondt. Bogen kan fint anvendes i forbindelse med arbejdet med FN's verdensmål i skoleregi. Forældreguide: Til selvstændig læsning eller samlæsning med en voksen fra ca. 10 år. Det er en bog med megen information og en kilde til mange spørgsmål og snakke om børns situation og plads i verden. En bog, som er god at være sammen om.

"Der sidder en mand i en sporvogn handler overordnet set om de vilkår, den lille mand tvinges ud i som følge af et samfund i dyb krise. Men Klitgaards roman handler også om, hvordan desperationen og fortvivlelsen påvirker mennesket bagved. Det handler om, hvordan det almindelige liv går hen og bliver fuldstændig ualmindeligt, når et menneske presses helt derud, hvor livsløgne og selvbedrag hersker og kun momentant afløses af et nyt blindt håb, noget der kommer særligt fint til udtryk i den måde, hvorpå Klitgaard lader årstidernes skiften følge Lundegaards forskellige livsstemninger.Der sidder en mand i en sporvogn er et eminent stykke socialrealisme, og romanen folder sig samtidig også ud som en væsentlig fortælling om moral, ansvar og anger."- Anne Mette Liedecke, Litteratursiden

Det er ikke sjovt, når man ikke har penge. Når man må gå i hullede sko og ikke har råd til ordentlig mad. Det er virkeligheden for Viggo og hans mor. Men en dag får Viggo pludselig fat i skolens kreditkort. Nu har han chancen for at skabe sig et bedre liv. Men hvad er konsekvensen?

"Hver søndag tager hun fårene med ud at køre. Hun synes, det er synd for dem at være indespærret for længe ad gangen. De første par gange var de meget modvillige, men efterhånden har de lært selv at hoppe ind i bilen (...) Hun kører forsigtigt ad grusvejene, styrer udenom hullerne, holder øje med fårene i bakspejlet. Hun forsøger at variere ruten en smule fra gang til gang, hvis de husker, hvor de har været." Daniel Boysen, forfatter til den anmelder- og læserroste Fordi ilden er vores (2016), er klar med en ny roman. På sit yderste følger en kvinde, der ramt af en hjerneblødning foretager flakkende, famlende erindringsvandringer gennem brændte barndomsminder; glædesglimt i den danske natur og sviende sorg. En roman om at bevæge sig på kanten af tilværelsen, og en karakteristik af de mennesker, der går gennem det meste af livet i tavshed. ”Det hele serveres i et poetisk og sansemættet sprog, der kan minde om Josefine Klougarts. Større cadeau fås næsten ikke fra denne anmelder” Litteratursiden.dk Daniel Boysen (f. 1986), cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur samt Religionsvidenskab, er som forfatter og lyriker en ny stemme i dansk litteratur. Ophavsmand til bl.a. Litterær Lounge, arrangementer med vækstlagets forfattere (og mere etablerede) på forskellige scener i Aarhus, og ansat som litteraturformidler på Dokk1.

Lalitas familie er kasteløs. Hendes mor og far har aldrig gået i skole, og de må klare sig med arbejde, som ingen andre vil have. Lalitas mor, Smita, insisterer på, at Lalita skal i skole, men læreren behandler pigen dårligt. Smita bliver vred og beslutter at tage med datteren til en skole, som hun har hørt godt om. Det bliver en lang rejse. Undervejs besøger de Vishnus tempel og ofrer det eneste, de har: deres hår. Håret sendes til et parykværksted på Sicilien og ender hos en kvinde i Canada, som på grund af sygdom har brug for en paryk.

Scenen er Cannery Row i Monterey, Californien. Doc er gået i stå: indehaveren af Vestkystens Biologiske Laboratorium er vendt rastløs og desillusioneret hjem fra 2. verdenskrig. Hans videnskab ligger stille, han gider knap nok se til sine blæksprutter og klapperslanger.Men så beslutter Docs venner at tage affære. Dagdriverne fra Ungkarlehjemmet "Palace" og pigerne fra byens ikke helt almindelige bordel "The Bear Flag" slår sig sammen og skaffer Doc det mikroskop, der bringer hans forskning videre og tilmed skaffer ham en ung og herlig kone."En dejlig torsdag" er den uopslidelige historie om Doc, bordelmutter, købmanden og kumpanerne, der sværger til whiskymærket "Old Tennis Shoes".idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJohn Steinbeck (1902-1968) var en amerikansk forfatter, der skrev et væld af noveller og romaner, der er blevet oversat til flere forskellige sprog. I 1962 modtog John Steinbeck Nobelprisen i litteratur, og hans værker er bredt anerkendte verden over.

Da Silas Marner udstødes af sin religiøse sekt, flygter han ud på landet og slår sig ned som væver i landsbyen Raveloe. Her lever han et afsondret liv indtil den dag, hvor hans sammensparede formue bliver stjålet, og hans verden bryder sammen. Da han finder den forældreløse pige Eppie, hvis far er ukendt og moren død af kulde og druk, beslutter han alligevel at tage hende til sig. Mødet med Eppie og beslutningen om at lade et andet menneske blive en del af sit liv bliver et vendepunkt for eneboeren.slxGeorge Eliot var et pseudonym for Mary Ann Evans (1819–1880). Hun er en af de betydeligste engelske romanforfattere fra den victorianske periode og har udover Silas Marner (1861, da. 1863) skrevet romanerne Adam Bede (1859, da. 1859-60), The Mill on the Floss (1860, da. Dorlcot Mølle, 1877, Møllen ved Floss, 1912), Romola (1863, da. 1885) samt hovedværket Middlemarch (1871-72, da. 1873).

Den unge Christine Hoflehner arbejder som postassistent i en lille, fattig by i mellemkrigstidens Østrig. Da hun bliver inviteret på ferie af sin velhavende, amerikanske tante, overvældes hun af kontrasterne mellem sin egen relative fattigdom og det bedre borgerskabs ekstravagante livsstil på hotellet i Schweiz. Den pludselige rigdom beruser hende, men lykken varer kun et par uger, og Christine må skuffet og desillusioneret vende hjem til sin hverdag i Østrig. Her må hun kæmpe en kamp med sig selv og sin omverden for at finde ud af, hvad hun nu skal stille op med sit liv.Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920’erne og 30’erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.

Vi er i Prigor, en landsby i det nordlige Rumænien, i begyndelsen af 1980’erne. Her har jordemoderen Elena Cosma slået sig ned med sin 6-årige søn, Damian. Svangerskabsafbrydelse er forbudt, medmindre kvinden har født mindst 4 børn. Elena står for kontrol og indberetning af ulovligheder. Resultatet af fødselspolitikken er, at mange børn anbringes på børnehjem, hvor de lever en ussel tilværelse. I Prigor bliver der også oprettet et børnehjem. Børn ankommer i busser fra hele landet, men også landsbyens børn anbringes her. Et af disse børn kender hemmeligheden om Damian.

Henrik Pontoppidans litterære debut, novellesamlingen "Stækkede vinger", vakte helt fra starten opsigt og forargelse med sin hudløst realistiske skildringer af samfundets nederste og deres kummerlige forhold. Stilen var lagt for et langt og rigt forfatterskab, der blev skelsættende inden for den danske litteratur og kultur.Samlingen indeholder:Efter balletTête à têteEt endeligtKirkeskuden. En fortællingDen danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.