Bøger om Fattiggård

Da jeg læste Grauballe Fattiggårds dagbog første gang, blev jeg fascineret af alle de historier, der lå og ventede på at blive samlet op og foldet ud, og jeg fik lyst til at vide meget mere. Der er mange historier, man kunne fortælle om det at være fattig, umyndiggjort og afhængig af omgivelsernes hjælp, og der findes allerede mange gode bøger om emnet. Jeg vil med denne bog fortælle lidt om, hvordan de fattiges forhold var i Grønbæk og Svostrup sogne op gennem 1800-tallet og i starten af 1900-tallet, hvor Grønbæk Hospital, Svostrup Fattighus, Grauballe Fattiggård og Svostrup Asyl dannede rammen om mange fattigfolks tilværelse. Jeg har valgt også at fortælle ejendommenes historie, fordi en del af den historie også er en del af nogle af fattiglemmernes og bestyrernes historie. Det er dog fattiggården og dens beboere der fylder mest; de fattige stakler, syge, gamle, retarderede, enker og forladte hustruer, forældreløse, forladte og uægte børn, og de mennesker, der viede deres arbejdsliv til at tage vare på dem.

Forfatter Hans Lyngby Jepsens erindringsbog om barndomsårene i Aalborg i 1920'erne og 30'erne, hvor faren var forstander for byens fattiggård. Forfatteren sætter især forholdene til sin mor og farmor under kærlig behandling. Kvinderne var som nat og dag. Moren – kold og straffende. Farmoren – varm og kærlig. Bogen er forfatter Hans Lyngby Jepsens første erindringsbog ud af fire. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Han blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander, men flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. I 1943 debuterede han med en novelle i Politiken. To år efter udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter. I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede han henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland. Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.