Bøger om Fertilitetsbehandling

Lemvig 1953. Cheminova flytter sin fabrik fra Sjælland til Vestjylland, og ingeniøren Jørn og hans kone Karin tager hul på en ny tilværelse. For arbejderen Niels er fabrikken den redning, han har ventet på. Han og hans kone Margrethe drømmer om bedre kår, og byen mærker hurtigt et løft i levestandard og velfærd. Fabrikken knytter de to familier sammen, og der opstår tætte bånd mellem Karin og Margrethe. Ingen taler højt om det kemiske affald, der ledes direkte i havet, eller de forgiftninger, arbejderne løbende udsættes for. Men efterhånden som forgiftningerne sætter sig spor, begynder alle forholdene at slå sprækker.”De bedste familier” er en fortælling om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund. Om mænds store planer og kvinder, der ikke bare vil følge med. Om venskab og utroskab, loyalitet og svigt. Og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af.Om forfatteren:Kim Blæsbjerg (f. 1974) er opvokset i Lemvig i Vestjylland. Han er uddannet fra Forfatterskolen i København i 1997 og cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet. Han debuterede som forfatter i 2002 med kortprosaværket ”Fælder”, og året efter udkom romanen ”Niels Bohrs kærlighed”. I 2007 fik han sit gennembrud med ”Rådhusklatreren”, og han har efterfølgende skrevet ”Pyramiden” (2010) og ungdomsromanen ”Flugten” (2011).I ”De bedste familier” er Kim Blæsbjerg tilbage i Vestjylland, hvor kemifabrikken Cheminova udgør fortællingens bagtæppe. Det er en roman om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund – og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af.

”SULT” er en roman om hvad fertilitetsbehandling gør ved et menneske, en kvinde, en kunstner, en kæreste, en krop. Mia og Emil har selv forsøgt at få et barn i et år og starter nu i fertilitetsbehandling. Emil har to børn fra et tidligere forhold. Mia er forfatter og har altid vidst, at hun vil være mor. Hun begynder at skrive tekster fra et behandlingsforløb, der bliver stadig mere gennemgribende og truer med at få alt til at falde fra hinanden. Samtidig lever og vokser skriften, den bliver en frelse, men bringer også yderligere uro ind i parforholdet. Kan man være kompromisløs både i kunsten og i kærligheden? ”SULT” er en roman om begær efter liv. Driften efter at skrive flyder sammen med det erotiske begær, der flyder sammen med begæret efter at blive befrugtet, føde et barn. Den er skrevet fra et uroens sted, hvor intet er afklaret. En tilstand af længsel, smerte, håb og vanvid. Om forfatteren:Tine Høeg har haft en kæmpe gennemslagskraft med sine to tidligere bøger, der har nået et stort publikum, er blevet omsat til teater, har modtaget priser og er solgt til udgivelse i udlandet. Tine har turneret landet rundt med romankoncert og foredrag og optrædener på festivaler og biblioteker. Tine kommer fra Albertslund og er bosat på Amager.

Hannah er i midten af trediverne og hun og kæresten Johan har i noget tid forsøgt at få et barn. De er ved at indse, at de nok har brug for hjælp, hvis det skal lykkes. Der er i det hele taget ikke meget i livet der går, som Hannah havde forventet. Og da Mina i den røde jakke dukker op, bliver det hele kun mere forvirrende. Marie Hougaard skriver med humor og ømhed om livet i midten af 30erne. Vi troede vi skulle er hendes debutroman og handler om familierelationer, om venskaber i forandring og om de forventninger, vi har til hinanden og til livet. Forventninger som kan være svære at indfri, når det hele ikke går, som man troede det skulle.

Pio er en kvinde midt i halvtredserne, som mærker alt det, der er slut. Hun er vred, ulykkelig og ensom. Hendes mor, som hun altid har haft et kuldslået forhold til, er død. Hendes søn er flyttet til Paris. Da hun mister den stemme, der er hendes levebrød, rammer hun bunden, og netop der begynder livet at blomstre. ”Hvad jeg tænker mens du taler” er en roman om at stå midt i livet og miste sit fodfæste, sin mor, sin egen rolle som mor, sig selv. Om den tabuiserede kvindelige vrede og om at finde sin stemme på ny.Om forfatteren: Alberte Winding (f. 1963, København) er opvokset i Tisvilde, på Ærø og i København. Hun er musiker, sangskriver, forfatter og har tidligere bl.a. udgivet erindringsbøgerne ”Kastevind” og ”Småt brændbart”.

Ny billedbog om, hvordan børn bliver skabt. Med humor og varme fortæller Cathrine W. Wichmand om, hvordan kroppen fungerer – og om hvordan man bliver til, også når det ikke går af sig selv. Hvordan blev jeg lavet? spørger 4-årge Eddie mor. Det er svært at svare på, når sandheden er i en petriskål på en fertilitetsklinik.Cathrine W. Wichmand forklarer i billedbogen Mirakeldrengen Eddie i børnehøjde, hvordan nogle børns rejse ind i verden er anderledes – og længere – end andres.Mirakeldrengen Eddie er illustreret af den populære tegner Pauline Drasbæk.Cathrine W. Wichmand har studeret film og medievidenskab og er uddannet ved DR's Talenthold og tidligere P3-vært. Hun har gennem 11 år drevet en af Danmarks største blogs, rockpaperdresses.dk. Cathrine er politisk engageret og har i årevis været fortaler for kvinders reproduktive rettigheder og sundhed. I 2020 fik hun et borgerforslag at hæve tidsbegrænsningen på kvinders æg på frost båret hele vejen til Christiansborg, i dag er det gjort til lov. Cathrine har tidligere udgivet bestsellermemoirerne Hjertebarn.

”Der var engang, hvor jeg ønskede mig et forårsbarn. Så et sommerbarn. Og så bare et barn.”Cathrine Wichmand møder Adam til en gallafest i 2. g. De bliver uadskillelige, kærester, flytter sammen, gift – og næsten forældre. Lige inden bryllupsrejsen beslutter parret sig for, at nu skal spørgsmålet ”skal I ikke snart ...” besvares med et jo.Men snart er drømmen blevet til fertilitetsbehandling, sex til en pligt, og håbet til måske to streger. Hvis man altså holder testen op i lyset. Kan man være lidt gravid? Eller ”teknisk set gravid”, som en læge siger efter endt behandling? Og hvor langt skal man gå for drømmen?Den 2. oktober 2018 føder Cathrine et hjertebarn. Dette er hendes historie om de følelser og frustrationer, som følger med fertilitetsbehandling. Men først og fremmest er det en historie om kærlighed.Cathrine W. Wichmand har studeret film og medievidenskab og er uddannet ved DR's Talenthold. Efter seks år som vært på P3 sagde hun jobbet op for at blive selvstændig iværksætter.Hun har gennem 11 år drevet en af Danmarks største blogs, rockpaperdresses.dk. Det var her, hun i 2017 for første gang delte, at hun var på vej i fertilitetsbehandling med sin mand.Cathrine er politisk engageret og har i årevis været fortaler for kvinders reproduktive rettigheder og sundhed. I 2020 fik hun et borgerforslag at hæve tidsbegrænsningen på kvinders æg på frost båret hele vejen til Christiansborg, i dag er det gjort til lov.

Den unge betjent Esther får sin første sag. En muslimsk ægdonor stjæler en juleklokke på en fertilitetsklinik. Ingen forstår Esthers store interesse for sagen, før hun udsættes for et drabsforsøg. Da hun vågner af koma, er det eneste hun husker en enøjet mand. I Rusland kidnappes en kvinde. Få dage efter placerer kidnapperne hende på en bænk i en park. De efterlader hende med en fuld opladet mobil i den kolde vinternat. Kvinden påstår hun er blevet voldtaget, men der findes intet fremmed DNA på hendes krop. En undersøgelse viser at der er sket noget helt andet med hende. Helt uventet finder Esther en sammenhæng mellem de to sager og langsomt går det op for hende, at mange kvinder udsættes for hidtil usete forbrydelser begået af en genial videnskabsmand. Hvad sker der med en kvinde, hvis man tager hendes barn fra hende? Det kan kun mødrene svare på. Hvem ejer et barn? Dette spørgsmål er ikke svært at besvare, men det bliver det pludselig for Esther.

»Må jeg spørge dig om noget?« Sådan indledes en samtale ofte med donorforældre, og det kender bogens forfatter, Louise Juelsgaard, alt til. For det kan være svært at indlede en samtale om emnet. Det at modtage æg eller sæd fra en donor for at få de børn, man ønsker, kan føles privat og tabubelagt, men der er brug for åbenhed og erfaringsudveksling, både blandt donorer og par såvel som enkeltpersoner i fertilitetsbehandling. Noget som i sidste ende vil komme donorbørnene til gavn.Denne bog giver svar på det, man gerne vil vide, når man overvejer at få et donorbarn. Juelsgaard tager udgangspunkt i sine egne erfaringer og oplevelser som donorforælder, når hun udlægger de mange overvejelser, man skal igennem. Er det en god ide at vælge en lukket eller åben donor? Og hvordan tager man snakken med sine børn om, at de er donorbørn?Igennem bogen kommer flere andre donorforældre til orde og fortæller om deres tanker, overvejelser og bekymringer – og om den berigelse, det har været at få et donorbarn, men bogen præsenterer også en række faldgruber, der kan opstå hos fagpersoner i mødet med donorforældre på tværs af forskellige familiekonstellationer.Må jeg spørge dig om noget? henvender sig til alle nuværende og kommende donorforældre og ikke mindst alle dem, som har kontakt med donorforældrene i deres hverdag, f.eks. familie, venner, kollegaer, sundhedspersonale, pædagoger eller lærere.Louise Juelsgaard er uddannet sygeplejerske og har i 23 år arbejdet på Neonatalafdelingen i Randers. Hun er mor til to donorbørn på 15 og 13 år og har både privat og gennem sit arbejde været i kontakt med mange andre donorforældre.

Har du også prøvet at blive overvældet af jalousi, når du ser en gravid mave? Eller få kvalme, når en veninde sender dig et scanningsbillede med hjerter og glade smileys?Bare rolig. Det er helt normalt, når man er i fertilitetsbehandling. Men det kan godt føles overvældende, når alle de ellers så forbudte følelser begynder at dukke op. Især hvis det er i kombination med hormoner, ventetid og masser af usikkerhed.I denne bog guider fertilitetsterapeut Tina Sandager dig gennem de følelser og tanker, der buldrer derudad, når man er ufrivilligt barnløs.Du lærer bl.a.at tackle forbudte følelser som skam og misundelseat respektere din egen sorg over at være barnløs – uden at lade den styre digat holde hverdagen ud, selvom du er i behandlingat passe på parforholdet midt i alt det svære.Tina Sandager er psykoterapeut med speciale i fertilitetsbehandling og tidligere fertilitetssygeplejerske. Hun har hjulpet flere hundrede kvinder og mænd med at finde ro i alt det følelsesmæssige undervejs i deres behandling. Nu er det din tur.Denne bog er en gennemredigeret og opdateret udgave af bogen Hvornår bliver det vores tur? der udkom i 2017.

”Der er langt til fremtiden på cykel. Det er sådan, man får kramper.”Hvad bliver man, når man ikke blev det, man gerne ville? Og må man få børn på statens regning, når man er psykisk syg?Imens jeg blev til noget andet er en intim fortælling om identitet, sygdom, kærlighed og barnløshed. Fortællingen kredser om jeg’ets oplevelser, men løfter sig over dem og ind i beskrivelser af livet, mennesket og ikke mindst kærligheden, mens lykken hele tiden ligger lige op ad ulykken.Kontrasten mellem lykke og utilstrækkelighed bliver klemt mellem presset fra omverdenen, ”fucking Facebook” og de forventninger, der var til livet, som ikke blev indfriet. Det er svært at være en skrøbelig sjæl, det er svært at være homoseksuel, og det er endnu sværere at få et barn, hvis du ikke selv kan lave et i en rødvinsbrandert og samtidig har en journal ved kommunen. ”Du, siger jeg stille, mens jeg lytter efter fuglene. Du, det er, som om der ikke er mere tilbage. Af det, jeg prøvede at blive, af det, jeg troede, jeg var. Du tænker det kun. Imens jeg blev til noget andet.”