Bøger om Fiktiv

Det Store Stille er en roman i genren ”fiktiv historie”, hvormed menes, at romanen tager udgangspunkt i historiske begivenheder, men overvejende er fiktiv. Jens Bek kan ikke se sig selv som landmand i Østjylland og har ringe lyst til at overtage slægtsgården i Grundfør. I stedet får han en uddannelse i regnskabsvæsen i ØK og udsendes til Østen. Sammen med vennerne Niels og Hans introduceres han til livet i Østen i 1920’erne, og det går ikke stille af sig. Jens dømmes for et mord og sendes i en fangelejr i det østlige Siam. Efter hjemkomsten til Danmark seks år senere ansættes han som kæmner i et provinsielt sogn og hvirvles ind i modstandskampen mod tyskerne, som besætter Danmark. Romanen er også historien om en ung mand, der traumatiseres af de barske oplevelser i et siamesisk junglefængsel og langsomt føres ind i et psykisk parallelunivers, der giver mindelser om PTSD. Uddrag af bogen ”Og så hovedretten,” råbte han, ”babath, gedemave kogt i olie og dertil skal De spise pittu, som er ruller af kokos og rismel.” Jens så på Hans og sagde: ”Velbekomme, når vi når til maverne, tror jeg, at jeg har fået rigeligt, du får vist et dejligt ophold her på Ceylon.” Hans kiggede ned i skålen med babath, og Niels sagde, at hans ansigtskulør lignede Jens’ under stormen. Efter den femte øl og et par whiskyer rakte Hans ud efter skålen med gedemaven. ”Hvis jeg skal leve her nogle år, kan jeg vel lige så godt gå til biddet først som sidst.” Jens og Niels fulgte spændte eksperimentet. Hans tog en ordentlig skefuld af den halvflydende, lettere grågrøngrumsede substans, snusede til den, greb whiskyglasset og kylede indholdet ned, hvorefter han lod skeens indhold gå samme vej. Om forfatteren Niels-Ole Hørlyk (f. 1950) er uddannet i biologi og idræt fra Københavns Universitet. Han har arbejdet som gymnasielærer i Aarhus og på Færøerne. Har forfattet og været medforfatter til en række biologiske fagbøger. Det Store Stille er Niels-Ole Hørlyks tredje skønlitterære roman. Visse personer går igen fra Gamle stier – nye veje og Carlo – at finde vejen. Men Det Store Stille er en selvstændig roman, der kan læses helt uafhængigt af de to.

Der venter ingen belønning, hverken før eller efter livets afslutning. Den præmie, der er tilværelsens mål, har du allerede indkasseret og er ved at fortære i dette øjeblik. Paradis er en tilstand, der sanses i levende live, ikke i dødens opløste intethed. Du vil aldrig opleve anden skuffelse end den, du i levende live konfronteres med, når dine behov er uopfyldte og dine ambitioner uopnåelige. Netop derfor bør du efterstræbe at nå paradis, mens du lever, søge forløsning for dit nag og dine skrupler hér og nu, i denne din eneste inkarnation. Du higer og søger, og du når ingen vegne, fordi livet er så kort, og lykken så fortvivlende lunefuld. Men du må indse, at ”ingen vegne” kan være det skønneste og mest eventyrlige mål, man kan tænke sig. Ingen vegne rummer alle vegne. Forsøg at anskue livets potentiale fra tilskuerrækkerne til filmen om personen dig. Se alt, hvad hovedkarakteren foretager sig, som led i en odyssé gennem tilværelsen. Hvis lykken vægtes proportionalt med ulykken, glæden med sorgen, kommer den fremadjagende bevægelse til at fremstå blottet og meningsløs i sin hulhed, den er intet i sig selv...