Bøger om Filantropi

På Rådhuspladsen løber Amdi og Walther ind i en gammel ven. Jørgen Kragh er lige blevet optaget på Københavns Universitet og på vej til rusfest i Studenterforeningen.”De spørger, om jeg vil med jorden rundt? Det er der jo kun ét svar på.”Allerede som dreng samler Mogens Amdi Petersen kammerater omkring sig i tætte fællesskaber, baseret på oprørsk munterhed og spejderære.”Man skal ville noget med sit liv,” siger Amdi. Sådan opstår Danmarks første kollektiv og landets første kulturhus, ligesom mødet med Jørgen Kragh fører til en legendarisk jordomrejse, der bliver skabelon for Den rejsende Højskole og siden Det nødvendige Seminarium – og Tvind.Samfundet rystes i 1960’erne og 1970’erne. Den gamle verden fungerer ikke længere, noget nyt skal fødes, men hvad? Den nye verden skal være mere bæredygtig, mere fri, mere retfærdig, men hvordan? Mange unge forkaster forældrenes værdier i kompromisløse eksperimenter med at skabe den nye orden, også på Tvind. Amdis fællesskaber er skabt til tiden – og skaber den.Første bind slutter med Mogens Amdi Petersens dramatiske exit fra offentligheden i 1979, netop som Tvind står på spring til en global ekspansion. Andet bind beskriver retsforfølgelsen og Tvinds aktiviteter som multinational koncern.Research, medforfatter til kap. 9, 10 og 13: Anders-Peter Mathiasen

Sir Waldo Hawkridge, der i London er kendt som Legenden – blandt andet på grund af sine store sportspræstationer og gode manerer – skal til Yorkshire for at se på en ejendom, han har arvet. Sir Waldo er en meget rig og filantropisk mand, og han har planer om at istandsætte det store hus og lave det om til børnehjem. Mens han er der, møder han Tiffany Wield, en blændende smuk, men meget egoistisk, ung adelsdame med et skrækkeligt temperament, og hendes langt mere elegante, unge guvernante Ancilla Trent. Mens Waldos noget yngre fætter, lord Julian Lindeth, forblændes af den unge Tiffany, må Waldo forsøge at overbevise den praktisk anlagte og fornuftige miss Trent om, at hun godt må forelske sig i ham …Den engelske forfatterinde Georgette Heyer (1902-1974) er bedst kendt for sine historiske romaner, som foregår i sidste halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Hun udgav sin første roman som 19-årig og blev hurtigt populær blandt læserne. Heyer har, af eftertiden, især fået ros for sin evne til at ramme tonen og detaljerne i de historiske miljøer, hun beskriver.

Ny bog af forfatteren til Haren med de ravgule øjne“Fra Proust og parisiske rigdomme til Holocausts rædsler …en fremragende og følsom fortælling” The GuardianDen jødiske familie Camondo fra Konstantinopel etablerede sig 1870’erne i Paris som bankfolk, filantroper og kunstsamlere, en fast bestanddel af belle époque-kultureliten, men blev med tiden mål for voldsom antisemitisme – ligesom Edmund de Waals slægtninge, familien Ephrussi, der boede i samme gade. Grev Moïse de Camondo skabte et spektakulært hus og fyldte det med kunst. Efter sønnen Nissims død i Første Verdenskrig blev huset testamenteret til den franske stat som museum for Nissim. Og så rykkede nazisterne ind.Da den verdenskendte britiske keramiker Edmund de Waal blev inviteret til at skabe en udstilling i Musée Nissim de Camondo, begyndte han at skrive breve til den afdøde greve: 58 breve med dybt personlige overvejelser om assimilation, melankoli, familie, kunst, historiens omskiftelser, skønhed og værdien af erindring.