Bøger om Film

Levende billeder - Grundbog i mediefag er en lærebog om film og tv. Bogen giver både overblik og indsigt. Man kan blandt andet læse om filmens historie fra de første stumme strimler til asiatisk films fremmarch, public service-tv, TV2 News og Al-Jazeera samt forskellige filmgenrer. Desuden indeholder bogen forskellige metoder til filmanalyse - fra auteuranalyse til feministisk filmkritik, hvordan man producerer en film, manuskriptskrivning og målgrupper, formidlingssituation og fortælleforhold. Levende billeder består af i alt 5 dele, der kan bruges i både det analytiske og praktiske arbejde med film og tv. Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser.

I byen Warburg i Westphalen i Tyskland, svøber en jøde ved navn Aron sin kappe tættere om sig og begynder at tale. Han har to tilhørere som begge betragter ham alvorligt. Hans ord er lavmælte men klare: "Så sandt som jeg er Rabbi i denne stad, og så sandt som I er af Cohn-slægten og efterkommere af Aron den første, så lover I mig, at I aldrig glemmer hverken Gud eller Kejseren, thi de er begge nidkære. Glem heller aldrig jeres udspring, thi et træ med svage rødder fældes let i storm!" I bogens første del afdækkes en række sælsomme skæbner, på én gang enkle og komplicerede, hvor vi bl.a. møder den rastløse soldat Friderich Ferdinand von Warburg, den rejsende skuespillerinde Caroline Elise Warburg, og den hårde slagter og drukkenbolt Aage Christian Ludvig Arnholtz Warburg. Bogens anden del kaster lys over forfatterens eget liv og arbejde. Den billedrige tekst præsenterer Bent Warburgs karriere som musiker, sanger og skuespiller, hvor han bl.a. arbejder på de danske teatre, turnerer med et par danseorkestre i Finland, sejler som musiker på MS Gripsholm, synger med Danmarks Radios Big Band og Ib Glindemanns orkester, indsynger plader, komponerer musik, skriver tekster og medvirker i en lang række danske film.

Den ene dag er Selma bare Selma. Den næste har alle set hende i fjernsynet og mener noget om hende. Alle vil hende noget. Og da det er tid til den store filmpremiere, bliver Selma pludselig i tvivl om, hvem hendes rigtige venner er. "Det bedste hold" er sjette og sidste bind i serien om Selma og Lulu.

Hvis filmen skal tage sin plads ved siden af de andre fuldbyrdede kunstarter, må den ophøre med blot at afbilde virkeligheder, som er uafhængige af filmens instrument. I stedet må den skabe en totaloplevelse, der er så forbundet med selve instrumentets karakter, at den ikke kan adskilles fra midlet. Filmkunsten må opgive de narrative discipliner, den har arvet fra litteraturen og dennes bævende imitation af det narrative plots kausallogik – en form der blomstrede som en fejring af den jordbundne og trinvise forståelse af tid, rum og forbindelse, som var en del af det nittende århundredes primitive materialisme. Filmkunsten må i stedet udvikle et billedsprog og en filmteknisk syntaks, der forbinder disse Den må udpege, hvilke discipliner mediet indeholder, udforske det nye tilgængelige terræn og de nye dimensioner for derigennem at berige vores kultur kunstnerisk, på samme måde som videnskaben har gjort på sit domæne.

I bund og grund taler jeg ikke om andet end en filmkunst, der er i stand til at udtænke en ny grammatik hver eneste gang, den bevæger sig fra én verden til den næste, en filmkunst der er i stand til at skabe en særlig følelse foran hver enkelt ting, dyr eller plante ved ganske enkelt at ændre rummet og varigheden. Men dette indebærer en konstant praksis, der på én og samme tid er opmærksom og adspredt, evnen til at gå i gang med en indspilning og straks efter vende tilbage til en tilstand af kontemplativ uvirksomhed. Kort sagt en filmkunst, der er i stand til som det første at berette om mangfoldighederne i erfaringen af den sanselige verden. Det er let sagt.

Selma kan godt lide sit liv. Hun har fundet sin plads i klassen igen. Hun har hængt ud med Lulu og Josefine hele sommeren. Og hun har Malte. Tingene er faktisk ret perfekte. Selma ville ønske, det bare kunne blive ved sådan. Men hun ved godt, at den store premieredag nærmer sig. Og hun ved, at alt kommer til at ændre sig …

Stig Brøgger NOW HERE giver for første gang en enestående kortlægning og dokumentation af billedkunstneren Stig Brøggers (f. 1941) omfattende værk. Stig Brøgger har været en vigtig figur i dansk kunst siden 1960’erne og 1970’erne, hvor han tog aktiv del i de nye internationale strømninger, især popkunst, minimalisme, konceptkunst og land art, og bogen viser hans enorme spændvidde som kunstner fra fotograf og maler over skribent til film- og tegneseriemager.Gennem fem årtier har Stig Brøgger arbejdet multimedialt med fotografi, film, skulptur, maleri og installation i en omfattende kunstnerisk undersøgelse af den rolle, billedet og det billedlige spiller for vores erfaring af omverdenen. Billedkunstens forankring i verden har fra begyndelsen været et omdrejningspunkt i Stig Brøggers arbejde, og bogen giver et unikt indblik i hans kunstneriske univers.Stig Brøgger NOW HERE er redigeret af Birgitte Anderberg, museumsinspektør og seniorforsker ved Statens Museum for kunst, og rummer bidrag af kunsthistorikerne Mikkel Bogh, Anne Ring Petersen, Charlotte Præstegaard, Tania Ørum og den franske filosof Jean Franҫo-is Lyotard.Bogen er gennemillustreret med farvegengivelser af kunstnerens omfangsrige produktion og indeholder desuden udstillingsliste, bibliografi og biografi

Lars von Triers trilogi af film om ekstreme mentale tilstande – Antichrist (2009), Melancholia (2011) og Nymphomaniac (2013) – udgør uden tvivl den dansk auteurs magnum opus. Samtidig er hver film i sig selv et kompromisløst mesterværk. En sådan konstellation findes ikke (hvis titel udgøres af en replik fra Antichrist) præsenterer analyser af alle tre film. Samtidig vises det, hvordan filmene refererer til hinanden indbyrdes og kommer til at udgøre et samlet værk. Det påpeges også, i hvor høj grad alle tre film refererer til andre film og til litte­rære og filosofiske værker. Bogen giver således et indblik i von Triers arbejdsmetode og kunstneriske strategi.

Bille August er en af filmens største fortællere, hvilket bl.a. "Pelle Erobreren", "Den gode vilje" og "Åndernes hus" vidner om.I denne bog beretter han om sit liv og sine film til Politikens Anne Wolden-Ræthinge, bedre kendt som Ninka.Hudløst ærligt får vi historien om han barndom og ungdom, hans kærlighedsliv og hans børn. Og ikke mindst historien om disciplinen, sliddet, dramaet og glæden bag hver films årelange tilblivelse.Bogen har forord af Max von Sydow og slutter med, at Meryl Streep, Jeremy Irons, Glenn Close, Isabel Allende, Pernilla August, Ghita Nørby og Bille Augusts klipper, fotograf, scenograf og sekretær fortæller om deres samarbejde med filmskaberen og personen Bille August.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlAnne Wolden-Ræthinge, også kendt som Ninka (1929-2016) var en dansk journalist og forfatter, der blandt andet udmærkede sig ved sine dybdegående portrætter og interviews af alt fra revykonger til royale, skuespillere til erhvervsfolk. I 1974 vandt Ninka den hæderkronede Cavlingpris for sine mange interviews.

I "Ungdomsoprøret i Danmark" tegner forfatter Niels Martinov et billede af en række turbulente år fra slutningen af 60'erne og starten af 70'erne. Niels Martinov var selv involveret i denne kamp for et alternativt samfund. Portrættet viser med hudløs ærlighed begge sider af idealismens medalje, og hvordan ungdomsoprøret kom til udtryk i musikken, billedkunsten, litteraturen, teateret, filmen og ikke mindst familien. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNiels Martinov (f.1949) er en dansk forfatter og gymnasielærer. Niels Martinov deltog i det danske studenteroprør i slutningen af 1960’erne, og meldte sig ind i Venstre Socialisterne i 1973. Han blev ansat som gymnasielærer i dansk og film ved Det Frie Gymnasium i 1975. Niels Martinov debuterede som forfatter i 1984 og har siden hen udgivet en lang række bøger blandt andet romaner og biografier.

Selma og Lulu er bedste veninder. Også selv om Selma fik den filmrolle, Lulu gerne ville have. De har lovet at fortælle hinanden alt, men alligevel kommer Selma til at lyve for Lulu. Og da noget går helt galt den første dag med filmholdet, føler Selma sig pludselig meget alene. Anden bog i serien Stjernestøv, en ny serie om venskaber og stjernedrømme og livet bag kameraet.

Selma er 11 år og vild med at spille skuespil. Hendes bedste veninde Lulu drømmer om at blive filmstjerne. Det gør Selma slet ikke. Men vil hun virkelig sige nej, hvis hun får chancen for at være med i en film? Første bog i serien Stjernestøv: en ny serie om venskaber og stjernedrømme og livet bag kameraet.

Bogen præsenterer i fremstillingstekst, kilder og billeder Berlins historie og seværdigheder fra middelalder til nutid. Dertil kapitler om litteraturens, filmens, kunstens og museernes Berlin.

'Guldgrube af filmteoretiske overvejelser.' - Katinka Bruhn, Flensborg Avis.

BIOGRAFER ER NOGET VI ALLE KAN LI’ I anledning af, at Gentofte Kino nu har ligget 75 år i samme herlige bygning, har vi fundet det som en god ide at lave et portræt af biografen og de mennesker der har præget den. Den yderst kompetente filmmand Poul Malmkjær lod sig overtale til at lave endnu en bog om det emne, han har beskæftiget sig med i over 50 år. Film. Han giver en fyldig gennemgang med billeder og hændelser, og desuden er der også et interview med den nuværende ejer og mangeårige biografdirektør Erik Hamre. Men der er mere end det. Udover historien om Gentofte Kino er der en indgående beskrivelse af de 13-14 andre biografer i Gentofte Kommune, som mange husker med glæde fra deres barndom. Danmarks biografhistorie skrives om i denne bog, idet en lang række misforståelser - og et par nyheder - bliver afdækket undervejs på de 128 sider. Bogen indeholder også en oversigt over, hvor der ellers har ligget biografer i ”Nordre Birk”-området og en oversigt over de mange steder i Gentofte hvor man har produceret film. En bog for alle der elsker at blive begejstrede ved at gå i biografen, især den lokale!