Bøger om Filosof

Denne bog er en fortsættelse af Mogens Herman Hansens Demokrati som styreform og som ideologi (2010), der beskriver og debatterer det moderne demokrati. I dette bind sættes demokratiet i historisk perspektiv. Hverken på dansk eller på andre sprog er der skrevet en bog, der skildrer demokratiets historie i hele verden fra dets fødsel i Grækenland i 500-tallet f.Kr. til den form og udbredelse, det har i dag. Det er imidlertid umuligt at skrive en sammenhængende kronologisk fremstilling af demokratiets historie, fordi demokrati kun har eksisteret som styreform i den klassiske oldtid fra ca. 500 til ca. 150 f.Kr. og igen i moderne tid fra ca. 1800 til i dag. I de mellemliggende 2000 år fandtes demokrati ikke som styreform, men kun som en idé. Det blev beskrevet i den politiske filosofi som en af de tre mulige styreformer: kongedømme, aristokrati og demokrati. Til gengæld er det forbløffende, hvor meget demokratiet omtales og diskuteres i løbet at de 2000 år, hvor det ikke fandtes. Det skyldes den enorme betydning og indflydelse, som den antikke politiske filosofi havde på al senere politisk filosofi helt frem til 1800-tallet.Skildringen af demokratiets historie falder således i tre afsnit: (1) Demokrati som styreform og ideologi i den klassiske oldtid, (2) demokrati som idé og begreb i den politiske tænkning fra slutningen af oldtiden frem til slutningen af oplysningstiden, og (3) Demokrati som styreform og som ideologi fra ca. 1800 til i dag.Hensigten med denne bog er at give en oversigt over dette enorme stof. Bogen er primært forskningsformidling, men ligesom bogen om demokrati som styreform og som ideologi rummer den en række originale iagttagelser og betragtninger, som ikke har været fremført tidligere.Bogen afsluttes med et kapitel om forholdet mellem retsstat og demokrati. Dette kapitel vedrører ikke demokratiets historie, men er skrevet som et supplement til bogen om demokrati som styreform og som ideologi.Mogens Herman Hansen (f. 1940) er dr.phil. og lektor emeritus i oldgræsk ved SAXO-Instituttet, Københavns Universitet. Han er verdenskendt som specialist i demokratiet og dets historie og har udgivet adskillige bøger om emnet – senest Demokrati som styreform og som ideologi (2010), der i november 2011 blev tildelt H.O. Lange-prisen, som gives for fremragende forskningsformidling.

Den franske filosof og debattør Bernard-Henri Lévy forholder sig meget kritisk til den danske Kinapolitik. I forbindelse med modtagelse af pandaerne i foråret 2019 gav han udtryk for, at den danske regering burde ”vågne op” og erkende, at det kommunistiske Kina er en truende og udemokratisk magt. Den opfordring gælder utvivlsomt også for den ny regering. Denne bogs forfatter deler Lévys vurdering. Danmark bør tale rent ud om de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Kina. Frihed og demokrati bør ikke komme i anden række i forhold til det handelsmæssige. Viggo Fischer mener, som han giver udtryk for i denne bog, at vi bør lytte til de kinesiske borgerrettighedsforkæmpere og bidrage til, at de bliver hørt.Uddrag af bogenKinas fremtidige udvikling vil i høj grad påvirke verden. Europæerne kan, hvis de står sammen om deres frihedsværdier, mindske den kommunistkinesiske indflydelse på Europa og andre dele af verden og inspirere de kinesiske frihedskræfter. I forhold til de europæiske værdier, som EU har været for svag til at føre frem, er det kommunistiske Kina, der ideologisk lægger mere og mere vægt på fortidens marxisme, i defensiven. Europæerne må langt mere klart stå som eksponenter for, at en god samfundsudvikling fordrer et liberalt demokrati. De europæiske lande bør være mere synlige og konkrete omkring demokratiet. Der vil være mange, der vil være lydhøre heroverfor, ikke mindst i Kina.Om forfatterenViggo Fischer er født i 1943 i Karrebæksminde. Kandidat i samfundsfag fra Københavns Universitet. Medlem af Folketinget kortvarigt i 1982 og i årene 1984-1994. Har blandt andet haft følgende politiske poster: konservativ politisk ordfører, formand for Folketingets Udenrigsudvalg og Folketingets Sikkerhedspolitiske Udvalg. Delegeret ved FN’s generalforsamling i New York 1975 og 1986 og ved FN’s Menneskerettighedskonference 1993. I årene 1987-2013 formand for Den danske Afghanistankomité. Selvstændig erhvervsdrivende. Har skrevet bogen Afghanistan – besættelse, borgerkrig og befrielse (2005) og Friheden er altid udfordret - Erindringer og erfaringer (2018).

Der er i dag ingen tvivl om, at den nu afdøde franske filosof Jean-François Lyotard på godt og ondt er uløseligt knyttet til og identificeret med begrebet 'det postmoderne', samt at dette begreb - ligeledes på godt og ondt - har bevæget sig fra human- og samfundsvidenskabelige diskussioner og ind i dagligsproget. Helt centralt i disse to bevægelser står Lyotards bog fra 1979 Viden og det postmoderne samfund. Men hvordan blev Lyotards mest kendte bog læst, diskuteret og kritiseret i sin umiddelbare samtid? Det er emnet for Lyotard og det postmoderne samfund. Elementer til en receptionshistorie. Bogen præsenterer i kort og overskuelig form de væsentligste positioner i 1980ernes human- og samfundsvidenskabelige diskussioner af Lyotards bog i henholdsvis Danmark, Frankrig og hos Lyotard selv. Således præsenteres de franske teoretikere Gilles Lipovetsky, Alain Badiou, Michel Foucault, Jacques Bouveresse samt Luc Ferry og Alain Renaut, mens der fra Danmark bl.a. optræder Hans-Jørgen Schanz, Johan Fjord Jensen og Ole Thyssen.

En sentens, et bonmot eller en aforisme er en litterær genre, som opstod i antikken, og det er korte sætninger, der udtrykker store tanker, gode intentioner eller eksistentielle paradokser. Det er en slags komprimeret visdom, og det giver indsigt med en ubegrænset udsigt, idet det er liv, lærdom og litteratur, der komprimeres i de små sætninger. Platon formede læren om idéerne, og de kan sammenfattes i betegnelserne det gode, det sande og det skønne, og derfor har aforismesamlingen fået den titel. Det er en kendsgerning med Platon og alle andre filosoffer, at filosofien evner at lede mennesket frem til den sande virkelighed, og de filosofiske tanker eller aforismer giver altid en indføring og udlægning af det gode, det sande og det skønne. Det bliver hermed fastslået, at de tre begrebers betydning ikke er mindre end menneskelivets egentlige mening og mål, og det er naturligvis at leve ordentligt og etisk.

Da præstekonen Ingrid under et kurophold i København møder den indesluttede og formørkede filosof dr. Vadum, bliver hun så lidenskabeligt forelsket, at hun forlader sin mand og deres to små sønner for at følge med sin elsker til Schweiz. Under Ingrids kærlighed blomstrer dr. Vadum op og vender tilbage til livet, men Ingrid selv er nær ved at forgå under savnet af sine drenge og sin dårlige samvittighed over at have sat sin egen lykke over deres.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Jeg har altid ment, det var godt at kunne citere fra andre, det være sig fra forfattere, filosoffer eller andre kloge mennesker. Danske såvel som udenlandske.Berømte citater – også kaldet ”bevingede ord” – kan bruges til at understøtte ens holdninger eller argumenter i bestemte situationer, så de træder stærkere og klarere frem. De kan med fordel bruges både skriftligt og i taler, hvor citater kan virke opløftende for teksten eller det talte ord. De er også med til at vise personens belæsthed og viden, så argumenterne ikke bare svæver i den blå luft.Mine yndlingscitater har fyldt meget i mit eget liv, ord til overvejelse, ord, man bære rundt med og tager frem ved passende lejligheder. Måske de lidt højtidelige, men også de sjove. Forhåbentligt vil min samling også være til glæde for andre.

”Vi er ganske vist alle sammen født i Arkadien, som Schiller siger, det vil sige vi træder ud i verden fulde af krav på lykke og nydelser og nærer det tåbelige håb at kunne sætte disse krav igennem. Men i reglen kommer snart skæbnen og tager ublidt fat på os og belærer os om, at intet er vort, men alt er dens, idet den har en ubestridelig ret ikke blot til al vor ejendom og erhverv og kone og børn, men endog til arme og ben, øjne og øren, ja, til næsen midt i ansigtet.”Pessimismens fader, Arthur Schopenhauer, bringer en lang række spændende observationer om, hvordan livet er skruet sammen, og hvordan man får det bedste ud af det. Undervejs i bogen drager han store filosoffer og tænkere som Platon, Salomon, Friedrich Schiller og Aristoteles ind i sine tanker og skiftevis understreger og modsvarer deres holdningspunkter.”Livsførelse” udkom første gang på dansk i 1921.Den tyske filosof Arthur Schopenhauer (1788-1860) er kendt som hovedfiguren inden for den filosofiske retning pessimisme. Schopenhauer var i høj grad påvirket af buddhisme og Immanuel Kants filosofi, og hans egen filosofi er både et modsvar til og en udvidelse af Kants erkendelsesfilosof. ”Verden som vilje og forestilling” (1818) er Schopenhauers mest kendte værk, og hans tanker har påvirket store tænkere, kunstnere og forfattere som Friedrich Nietzsche, Sigmund Freud, Lev Tolstoj, Thomas Mann og Ludwig Wittgenstein.

En alfabetisk gennemgang af Søren Kierkegaards begreber har til formål at kunne finde en gennemgang af hans temaer eller begreber udelukkende ved et opslag, men naturligvis griber mange temaer ind i hverandre, og så bliver det til flere opslag, hvilket dog ikke er så galt, for dermed får man mere viden om den store filosof. Man kan slå op under Æ og blive klogere på æstetikeren og snart blive indsat i Kierkegaards stadieteori, og ligeledes blive opmærksom på, hvem der er æstetikerens modsætning eller videreudvikling, hvilket er etikeren. Som altid, når man skriver om de store tænkere, er man nødt til at bekende sig til begrænsningens kunst, for ellers ville man aldrig kunne blive færdig med formidlingen og da slet ikke i et sådant opslagsværk. Imidlertid har det den fordel, at man formentlig får lyst til at læse videre om begreber og værker, hvilket der naturligvis også bliver henvist til i bogen.Uddrag af bogenSøren Kierkegaard blev af sin samtid betragtet og karikeret som lidt af en original, men når man ved, at ordet original betyder det ægte, oprindelige eller førsteudgaven, kunne han være udmærket tilfreds med den karakteristik. Var der noget, han afskyede, så var det nemlig kopier, efterligninger og sammenligninger eller at ville være som de andre. En original er herre i eget hus eller sin helt egen udgave, og det var, hvad Kierkegaard vil tilskynde enhver til at blive, også selvom prisen måtte være, at man bliver betragtet som lidt sær. Kierkegaard advarer os imod at putte os i mængden, blive et dusin- eller brøkmenneske, for så er man en kopi af andre eller en del af en mængde, og har ingen værdi i sig selv.Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Lise Søelund har skrevet guider om Kierkegaard i såvel helikopter- som myreperspektiv, og det er altid hendes intention at gøre læserne nysgerrige på og interesserede i hans tænkning, så det fører til videre læsning.

Følelsernes betydning i liv og samfund undergraves, og fornuften hyldes.Men der er behov for begge dele.I "Livsfilosofi" forsøger den norske filosof Arne Næss på nye og gamle måder at forstå, hvordan følelser og fornuft hører sammen - og hvilken afgørende rolle følelserne spiller og bør spille i vores tanker og handlinger.

Den filosofiske skolemand er endnu en bog om de filosoffer, der grundlagde filosofien, som vi bygger på i dag, og selvom Zenon er fra Kition, så måtte det blive i Athen, at hans filosofi udbredes, udfoldes og udvikles. Zenon er grundlæggeren af stoicismen, men han er påvirket af de øvrige retninger i byen. Zenon selv får til huse i Stoa poikile, hvor han underviser i sin filosofi, og det herfra, at navnet stoicismen opstår. Zenon pointerer, at et lykkeligt liv er et liv uden bekymringer og materielle fordringer, hvorfor yderlighed er noget, man bør se bort fra, mens inderlighed er det væsentlige i livet, og kun et etisk liv kan blive et godt liv. Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan følelser og fornuft påvirker en, og det er en stoisk kendsgerning, at følelserne ikke må få overtaget, for det er fornuften, der skal herske i og styre det enkelte menneske. Uddrag af bogen Det er gennemgående ens indstilling til det, der sker, som er afgørende, så det er ikke af så stor betydning, hvad man udsættes for, som hvordan man reagerer på de konkrete hændelser. Den stoiske ro må for enhver pris bevares, også selvom det hele smuldrer omkring en, og det er ikke det samme som at være ligegyldig over for omverdenen, men et krav om at tilpasse sig i forskellige situationer. Man kan have ønsker og drømme, men det er nu engang virkeligheden og ens forhold hertil, der har betydning, og det, vi udsættes for, virker mange gange større og mere uoverskueligt, hvis vi ikke bevarer roen og står fast. Igen må det understreges, at noget skyldes uvidenhed, og det kommer os til last, mens vores viden bringer dyden, og så er der faktisk en neutral kategori, som Zenon benævner ”ingen af delene” eller noget ligegyldigt og indifferent. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Hun har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt.

Boken "Tanker" er skrevet på kun 51 dager, hvor forfatteren målrettet har satt seg ved computeren hver morgen med kun en tanke i hodet, og få tanken nedskrevet, bearbeidet og renskrevet. Han når da også vidt omkring, og det skrives både om Kina, byggeaktivitet i Spania, en Ford Fiesta og om snøen i Norge. Man forstår derfor godt, at han efter 51 dager følte at det var nok, og stolt erklærte at det var det, drakk et glass rødvin og gikk en lang tur i den storslåtte naturen.

Søren K - Til at forstå - for de rå.Fortælling om Filosoffen og teologen Søren Aabye Kierkegaard. Tænkt, skrevet og fortalt for børn."Jeg taler helst med børn; thi om dem tør man dog håbe, at de kan blive fornuft-væsner; men de, der er blevet det! Herre Jemini!"Søren Aabye Kierkegaard. Enten – Eller 1843.Voksne de klør sig i håret og sir,Hvad skriver mon manden på dette papir,Hvad mener han nu, med dette og hint,Jeg fatter det ikke? Det sku være fint.Mange har prøvet at fatte hans ord,Men det er sgu svært når man er helt stor,Klogskaben den har de korteste ben,Du fatter det nok, du er sådan en!Fortælling om ham Søren Kierkegaard,Forbandelse, bøger og vestjyske får,Om latterlighed og at tabe sig selv,Men så samle op med lidt mod og lidt held,Om livet og tomhed og tanker især,Det handler om dig, for du er det værd.Astrid Søe 2013 Forfatterforedrag og fortællinger for børn om Søren Kierkegaard kan bestilles på: www.astridsoe.dkOrdet skaber hvad det nævner