Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hvordan lærer man at tænke selvstændigt? Den franske filosof Oscar Brenifier beskriver i denne bog filosofiske samtaler i klasselokalet som undersøgende samtalefællesskaber, der styrker elevernes selvstændig tænkning. Eleverne lærer at stille spørgsmål til hinanden, selv at tænke over og give svar, gå respektfuldt og kritisk på opdagelse i andres og egne svar samt forsvare egne holdninger med argumenter. Hermed trænes elevernes sproglige og sociale kompetencer.Oscar Brenifier, verdenskendt filosof og filosofisk vejleder igennem mange år, præsenterer i denne bog, skrevet til det danske marked, 45 filosofiske øvelser, der kan danne udgangspunkt for de filosofiske samtaler. Øvelserne er opdelt i nem, middel og svær, da dette kan være en hjælp til lærere, som ønsker at benytte undersøgende samtaler med og mellem elever som pædagogisk fremgangsmåde. Samtalerne skal styres af læreren og være velstrukturerede, så de ikke strander i modsætninger mellem personlige opfattelser. Indledningsvist beskrives derfor lærerens rolle og hvordan de filosofiske samtaler igangsættes og struktureres samt hvilke forhindringer, der kan opstås. Bogen henvender sig primært til folkeskolelærere og lærerstuderende, men vil være inspirerende for alle voksne, der vil igangsætte og støtte børn og unges egen tænkning gennem samtale.
Bogen tilbyder en ny måde at tale om de personlige og eksistentielle sider af ledelse på – både hvad angår det personlige lederskab og personaleledelse.Vi har hele vores eksistens med os på arbejde, vi kan ikke nøjes med at 'udfylde en rolle'. Bogen belyser bl.a. den etiske fordring i ledelse –forpligtelsen over for noget der rækker ud over en selv – opgaven, fællesskabet, visionen. Kierkegaards tanker om, hvad det vil sige at træde i karakter som menneske, er bogens udgangspunkt. Derudfra arbejdes der videre med ideen om, hvad det vil sige at træde i karakter både som menneske og som leder. Bogen præsenterer relevante sider af Søren Kirkegaards filosofi på en vedkommende måde. Den er fuld af konkrete eksempler fra lederes dagligdag, og den indbyder til refleksion og fordybelse.Udgangspunktet er, at en leder er et menneske, der er i stand til at 'lede sig selv'. Altså føre sig selv i en given retning, der ikke er vilkårlig eller overfladisk.Bogen er fuld af overraskende sammenligninger, og der bygges bro mellem ledelsesverdenen, de socialkonstruktive tanker og de mere eksistentielle sider af ledelse. De erfarne ledere, som kender managementverdenens begreber, kan med bogens hjælp finde et alternativ til værktøjskassetænkningen og få et frikvarter til refleksion og selvdannelse. Bogen indeholder desuden bidrag af tidligere vært på Deadline og politiker, Christine Antorini, chefredaktør Anne Knudsen, biskop Elisabeth Dons Christensen, fire topchefer og efterord af professor Ole Fogh Kirkeby.
”Filosofi betyder kærlighed til viden, og ud fra denne betragtning er vi vel alle filosoffer” – Vincent F. HendricksHvad er sandhed? Hvad er meningen med livet? Hvad er retfærdigt? Og hvordan mon det er at være en flagermus? Alt dette og meget mere får du svaret på i denne fascinerende bog, som udforsker livets store spørgsmål, vi mennesker har stillet os selv gennem historien. Rejsen op igennem filosofiens historie introduceres med et inspirerende forord af professor i formel filosofi, VINCENT F. HENDRICKS, der fortæller om, hvordan hans egen interesse for filosofiens verden opstod, og om hvorfor filosofien er så væsentlig for os mennesker. Skrevet i lettilgængeligt sprog, krydret med flotte illustrationer og oplysende grafikker samt citater fra filosofiens vigtigste personligheder præsenterer BOGEN OM FILOSOFI de største ideer og de begivenheder, der har formet vores verden.Bogen om Filosofi har, som de øvrige titler i STORE IDEER-SERIEN, et letgenkendeligt og nemt overskueligt format, hvor du enten kan læse den fra ende til anden, eller måske bare bladre rundt og slå ned lige der, hvor indholdet pirrer din nysgerrighed.Bogen om Filosofi er en del af den prisvindende og internationalt anerkendte bogserie Store ideer enkelt forklaret, som har solgt millioner af eksemplarer verden over, og nu endeligt er udkommet på dansk i flotte opdaterede udgaver.
Mellem månerne er en guide til at genopdage årstiderne som vinduer eller portaler til simpel magi og stort nærvær. Fra den sitrende, modige og udadvendte energi, der møder os ved forårsjævndøgn og kulminerer i sommeren, til den store, langstrakte afsked og mørket igennem det dybe efterår og henover vinteren. Årstiderne minder os om at give plads til livets op- og nedture, og om at fejre alle følelsesmæssige tilstande, frem for at tro, at det altid skal være sommer og høj sol.Årstid for årstid, kapitel for kapitel, deler forfatteren gavmildt ud af de kalenderårets stemninger og af ritualer og praksisser, der kan efterlade dig blød, mild, nydende og forandret. Lær om de astrologiske arketyper, månefasernes meddelelser, ayurvedisk visdom og simple, kropsforankrende praksisser, der kan følge dig året rundt.Mellem månerne er en sanselig og poetisk ledsager til mere nærvær og forundring på alle de tidspunkter, der ikke lige er sensationelle, som fuldmåner eller højtider. Magien, omsorgen og den dybe forbindelse til livet udfolder sig nemlig i hverdagen, i mellemrummene og mellem månerne.Amanda Schou er en del af den yngre generation af astrologer, der insisterer på at tale astrologi på en anvendelig, uhøjtidelig og vedkommende måde. Denne bog forsøger at give de cirkulære, gentagende bevægelser, som også bor i astrologien, brugbare ben at gå på. Du behøver altså ikke vide noget særligt om hverken astrologi eller ayurveda, alkymi eller heksekunst for at være med her. Bogen er til dig, der mærker, at årets og livets årstider har en indvirkning på kroppen, og som ønsker at opholde dig med nærvær i både de solskinsrige og de regnfulde årstider.Amanda Schou, tidligere @maanemama på Instagram, er astrolog og ayurvedisk vejleder, og har egen praksis med sessioner og kurser, se mere på amandaschou.dk. Amanda er for nyligt blevet fast skribent af ugehoroskoper og kærlighedshoroskoper til ALT.dk. Amanda bor på Amager med partner og barn, og er i øvrigt uddannet yogalærer og cand. mag i kunsthistorie.
Den slovenske filosof Slavoj Žižek fortsætter sine betragtninger om COVID-19-pandemien efter den internationalt roste corona-pamflet Pandemi! 1. I denne nye udvidede bog kommer han ind på de forandringer og psykologiske udfordringer, der har præget alle menneskers dagligdag i nu mere end et år, og som trods vacciner og tests vil præge os i lang tid endnu.Blandt andet berøres problemer for den globale fødevareforsyning på grund af mangel på arbejdskraft, især høstarbejdere i landbruget. Men også det ekstremt øgede pres på sundheds- og alt andet servicepersonale, som er en forudsætning for at vi kan opretholde en ‘hverdag’, får ord med på vejen.Altid åben for nye erkendelser viser Žižek via kritisk teori, pop-kultur og psykoanalyse, hvordan en foruroligende dynamik mellem viden og magt manifesterer sig i vor tids virusramte kapitalistiske system.
Den verdenskendte slovenske filosof Slavoj Žižek beskæftiger sig gerne med store emner og nu også med den globale pandemi. I denne helt aktuelle corona-pamflet, fuld af bemærkelsesværdige iagttagelser og kommentarer til den nye krise verden står i, forudsiger han udover almindelig solidaritet et fremtidigt behov for en ny slags kommunisme – forudsat, at vi mennesker kan blive klogere og lære af historien.“Žižek har en en teori om et hvilket som helst socialt eller kulturelt fænomen i vores tid og er en mester i kontraintuitive iagttagelser.” – The New Yorker“Vestens farligste filosof.” – The New RepublicSlavoj Žižek er en af verdens mest markante nulevende filosoffer og kulturteoretikere. Hans originale og ofte provokerende meninger og optræden udfordrer gængs tænkning og verdensforståelse på både højre- og venstrefløj. Žižek er erklæret marxist og lader sig inspirere af alle tidens kulturelle fænomener, ikke mindst film og medier – samt af den franske psykoanalytiker Jacques Lacan.
Denne bog handler om livets største mysterium og mange menneskers største frygt – døden. De fleste mennesker tror enten på et liv efter døden eller tror ikke på dette, hvilket præger vores hverdagsliv og værdier gennemgribende, ofte uden at vi bemærker det. Flere mindre forskningsområder begynder at finde måder at opdage tegn på liv efter døden. Flere af disse forskningsretninger finder fænomener, som er uforenelige med troen på, at menneskets bevidsthed blot er et produkt af hjerneprocesser. Bogen belyser forskningen i efterlivet, og hvordan dette harmonerer med vores videnskabelige verdensbillede generelt. Filosofien bidrager med indblik i forskellige måder at forstå mennesket på i et efterlivsperspektiv. Den danske mystiker Martinus inddrages som et eksempel på et spirituelt verdensbillede, der sammenlignes med forskningen i efterlivet. Med anvendelse af videnskab, filosofi og spiritualitet er menneskeheden måske på vej mod løsningen af dødens mysterium? Det vil i så fald være livets største overraskelse.Uddrag af bogenDr. Joan Borysenko er biolog med speciale i kræftceller fra Harvard University. Borysenko befandt sig en nat på hospitalet sammen med sin søn Justin, hvor de sad ved siden af hendes døende mor. Omkring kl. 3 om morgenen oplevede de, at hele lokalet pludselig så ud til at bestå af lyspartikler, både hendes døende mor og loftet, alt var så smukt. Borysenko så tårer løbe ned af sønnens kinder, og han udstrålede overvældelse. Justin sagde: ”Mor rummet er fyldt med lys. Kan du se det?”. ”Ja, jeg ser det,” svarede Borysenko. Justin tilføjede: ”Det er mormor. Mormor holder døren til evigheden åben for os, så vi kan få et glimt.”Om forfatterenAlex Riel (f. 1962) er cand.mag. i filosofi og forfatter til flere bøger om, hvordan store filosofiske spørgsmål præger menneskers hverdagsliv og værdier. Alex antager, at alle mennesker er filosoffer, når vi skaber mening med vores liv, og at viden om dette er væsentligt, både for individet og for samfundet.
Sandhed og intet andet end sandhed er korte, inspirerende tekster om Marcel Prousts berømte romanværk På sporet af den tabte tid, skrevet af kulturformidler Neal Ashley Conrad, Proustekspert og fast gæst på det populære franske radioprogram Croque Monsieur på det hedengangne Radio 24/7.Bogen er resultat af et livslangt virke med Proust og den særlige måde at formidle værket på, som opstod i radioen – Proust til alle, også dem, som ikke læser ham. Den er skrevet på ønsket om at dele glæden ved de store og småsandheder, der tilbyder sig i romanen. Den største af dem er, at man må gøre, det man skal – at man må finde modet til at være sig selv og ingen anden.Dette er genvejen til Proust og til at lære sig selv at kende, og man behøver ikke at have ambitioner om at læse Proust selv for at være med.
Man bliver klogere af at leve. Men døden kan faktisk også lære os noget om livet. Hvis man altså tør tage sorgen under armen og lade den blive en naturlig følgesvend på sin vej. 21 markante danskere fortæller i HVAD DØDEN HAR LÆRT MIG OM LIVET, hvordan mødet med døden har gjort dem klogere – ikke bare på sig selv og andre, men også på livet. “Man lærer virkelig meget af at miste,” fortæller forfatter Naja Marie Aidt, der mistede sin søn Carl Emil for tre år siden. “Man lærer så meget om sig selv, og hvor stærke vi mennesker faktisk er. Men også om livet, at man ikke skal tage alting for givet. Man får øvet sig i, hvordan man håndterer vanskelige ting og får et andet niveau for, hvad der er vanskeligt, og hvad der ikke er. På en måde får man en eller anden visdom, og man vokser som menneske. Selvom det selvfølgelig er uønsket. Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere, siger man. Jeg har altid tænkt ’ja ja’, men det er faktisk rigtigt.” I HVAD DØDEN HAR LÆRT MIG OM LIVET beskriver Aidt og 20 andre, hvordan mødet med døden sendte deres eget liv ud i en ny bane, de ikke anede fandtes, og hvordan sorgen har været smertefuld, men også fuld af skaberkraft. Derudover beskriver en række eksperter, der på godt og ondt forholder sig til døden hver dag, hvordan dens nærvær tvinger dem til at tænke på livet med dyb taknemmelighed. Livet er en gave. Men en gave, du kun har på lånt tid. Det kan døden lære os at forstå. Et er nemlig sikkert: Vi skal alle dø en dag – men alle andre dage skal vi leve! I bogen møder læseren: Gurli Marie Kløvedal - Merete Pryds Helle - Søren Gade - Charlotte Rørth - Marie Brixtofte - Frederik Lindhardt - Bodil Jørgensen - Stine Buje - Lisa Seest Nielsen - Karoline Dahrling Hughes - Mai-Britt Guldin - Esben Kjær - Naja Marie Aidt - Peter Søes - Anders Dræby - Lars Juhl - Thomas Feveile - Ole Harling - Michael Hviid Jacobsen - Michael Brautsch - Suresh Rattan
Forstandig ledelse udforsker de gode og mindre gode grunde til at bevare fatningen i ledelsespraktikken; undersøger hvad det vil sige at være tænksom og betænksom som leder, og i det hele taget hvordan og hvorvidt et mentalt beredskab og en kognitiv kapacitet kan modsvare de konstante udfordringer, forventninger og typisk modsatrettede hensyn og krav ledere i morgendagens ledelsesliv er oppe imod. Det tvedelte spørgsmål i Forstandig ledelse er på den ene side, hvad skal der til for at genoprette den mentale økologi i ledelsesfunktionen, dvs. hvilke refleksive værn og tankemæssige færdigheder er sunde og robuste nok til at stå distancen og modstå hverdagens pres, og på den anden side, hvad skal der til for at tankevirksomheden genopstår i fornyet og mere bæredygtig form, dvs. hvor langt tid kan det lade sig gøre at bevæge sig på sammenbruddets rand førend tankerne bryder igennem til fornyet håb og livgivende visioner? Bidragene i Forstandig ledelse kredser alle på hver deres måde omkring at få afdækket hvad det vil sige som leder at tænke sig om, at nære omtanke for sig selv, forretningen, organisationen, medarbejderne, kollegaerne og det lokale såvel som det globale samfund. Forstandig ledelse er hermed et vægtigt bidrag i en tid hvor finansielle kriser, nedskæringer, fyringer, m.m. har gjort sit indpas på arbejdsmarkedet, og hvor brud, sprækker og rystelser kalder på en generativ eftertanke, som er opbyggelig, nænsom og fuld af flydende intelligens. IndholdsoversigtForord En tankevækkende proces om temaer beslægtet med "forstandig ledelse" DEL 1. Erfaringsbaserede refleksionerKapitel 1. Forstandighed og finanser - fra ny økonomi til ny normal - af Charlotte MøllerKapitel 2. Det forpligtende fællesskab. Tanker om en historie, der blev en kultur - og nu udfordres - af Marianne JelvedKapitel 3. Odysseus og sirenerne - en fortælling om lederidentitetens rejse - af Lone RetoftKapitel 4. At tænde ild i en tid hvor der kun slukkes brande - af Uffe SaveryKapitel 5. Efterskoleformen rekrutterer forstandige ledere - af Troels BorringKapitel 6. Kanten, karmaen og kunsten. En skitse til det forstandige lederskab - af Christian Stadil & Lærke Hein - i samarbejde med Jens LarsenKapitel 7. Memento mori - om topledelse og sensitivitet - af Agi Csonka & Sigurd LauridsenDEL 2. Filosofiske synsvinklerKapitel 8. Tab i recessionens tid. Tanker om ledelsesret og ligeværd - af Birgitte Meisner NielsenKapitel 9. Den forstandige leder - en filosofisk udfoldelse af menneskets endelighed og dens betydning for ledelse - af Navid Baharlooie, Anders Møller, Kasper Worm-PetersenKapitel 10. Forstandig ledelse - ledelse mellem opdagelse og skabelse - af Klaus Kvorning HansenKapitel 11. Ledelse gennem tvivl - af Leon LerborgKapitel 12. At vokse sammen med sig selv. Lidt om forskellen på selvudvikling, selvforelskelse og selvkærlighed som baggrund for forstandig ledelse - af Pia SøltoftKapitel 13. Dialogisk kapacitet som betydningsskabende nødvendighed i ledelse - af Mette MejlhedeKapitel 14. Fra forstandighed til en alternativ fornuft i ledelse. Nogle bemærkninger til kritikken af den dialogiske fornuft - af Ole Fogh KirkebyKapitel 15. En konstatering af arbejdspatologiske træk i det moderne arbejdsliv. Mulige konsekvenser af fravær af forstandig ledelse - af Kim GørtzOm bidragsyderne
“En gave til menneskeheden. En af de sjældne og evige historier, som efterlader dig for altid forandret.” – Desmond TutuI 1944 bliver Edith Eger som 16-årig deporteret til koncentrationslejren Auschwitz. Ved ankomsten bliver hun adskilt fra sine forældre, der bliver sendt direkte i døden i gaskammeret. Få timer efter kommanderer lejrlægen, Dr. Mengele, Edith til at danse for sig. På mirakuløs vis overlever hun rædslerne i lejrene og dødsmarchen til Gunskirchen. Da lejren bliver befriet, bliver Edith fundet – knap i live – i en bunke af lig.Edith Eger overlevede, men i årtier led hun i stilhed af posttraumatisk stress og skyldfølelse. Hun uddannede sig til psykolog og blev personlig ven og elev af Viktor Frankl, stærkt inspireret af hans berømte værk Psykologi og eksistens. Det blev et afgørende vendepunkt i Edith Egers liv.I Valget væver Edith Eger sin personlige historie sammen med bevægende historier om de mennesker, hun har hjulpet gennem årene i sit arbejde som psykolog. Hun viser os, at vi i livet altid har friheden til at vælge. Vi kan vælge, hvordan vi forholder os til fortiden og til tilværelsen i det hele taget. Hun illustrerer forskellige faser af heling og viser, hvordan mennesker kan vælge at undslippe det fængsel, de bygger i deres sind – låst af frygt, bekymringer eller fortiden – og finde frihed uanset omstændighederne.“Dr. Egers liv vidner om menneskets evne til at overleve selv de mest forfærdelige rædsler og bruge den lidelse til gavn for andre. Hun har fundet ægte frihed og tilgivelse og viser os, hvordan vi kan gøre det samme.” – Desmond Tutu, Nobelpristager“Jeg kan ikke forestille mig et vigtigere budskab til nutiden. Egers bog er en triumf og bør læses af alle, som er optaget af deres indre frihed og menneskehedens fremtid.” – Lori Gottlieb, New York Times Book Review"Årets vigtigste bog." – Camilla Kjems, Femina"En stærk og velskrevet bog, som alle bør læse." – Louise H. A. Trankjær"Hvis jeg kunne udskrive én eneste bog på recept, ville det være denne." – Birgitte Sølvstein, Psykolog"Den stærkeste og mest inspirerende bog, jeg længe har læst … en af de sjældne læseoplevelser, hvor bogens personer kommer helt ind under huden på en." – Mellem Linjerne ★★★★★★"Den 90-årige Edith Eger deler i ny bog ikke kun sin egen bemærkelsesværdige livshistorie om sin tid som fange i Auschwitz, men formidler også rørende beretninger om de utallige mennesker, hun har støttet i sin rolle som psykolog gennem årene … en guldgrube." – Pia Glyngdal, Ugeskrift for Læger ♦♦♦♦♦"En gribende og bevægende fortælling, som på trods at sin dystre baggrund, er en gribende og positiv fortælling om håb." – Lektørudtalelse, DBC“Et mesterværk af holocaustlitteratur. Hendes erindringer er, ligesom hendes liv, ekstraordinært, rystende og inspirerende.” – The Times Literary Supplement“Eger er stærk i sin viden om, hvad der gør livet bedre for de af os, der er villige til at give slip på fortidens ‘fortrydelse og uforløste sorg’ og ‘nyde livet fuldt ud’ … Et gribende, indsigtsfuldt studie i intens mental heling og selvaccept via tilgivelse af lidelse og grusomheder.” – Kirkus Reviews“Valget er en påmindelse om, hvad det vil sige at være modig i de værste stunder, og at vi alle kan vælge at rette vores opmærksomhed mod det, vi har mistet, eller mod det, vi stadig har.” – Oprah“Af dette begavede menneske, denne ukuelige overlever, denne dygtige terapeut, har jeg personligt lært mere om menneskelighed, lidelse og modstandskraft end af alle mine videregående uddannelser tilsammen.” – U.S. Navy Captain Robert Koffman“Enestående … hænger ved længe efter, du har læst den.” – Bill Gates“Fænomenal … gribende … et universelt budskab om håb.” – Philip Zimbardo, Prof. emeritus i psykologi, Stanford UniversityEdith Eger (f. 1927) er en amerikansk-ungarsk psykolog og forfatter. I 1944 blev hun som 16-årig deporteret til koncentrationslejren Auschwitz. Hun overlevede holocaust og emigrerede sidenhen til USA med sin mand og opbyggede en ny tilværelse. Mange år senere uddannede hun sig til psykolog, specialiseret i behandling af posttraumatisk stress. Hun har behandlet veteraner, militært personale og ofre for fysiske og psykiske traumer. I 2017 i en alder af 90 år udgav hun denne sin første bog, som er blevet en international bestseller. Sidenhen har hun udgivet endnu en bestseller, The Gift, og har fortsat sit virke som psykolog og foredragsholder.
Udgivelsen er forlagets bidrag til fejringen af Friedrich Hölderlins250-års fødselsdag i 2020. Udvælgelsen af digtene, skrifterne og brevene er foretaget af Jørn Erslev Andersen, som også har skrevet et fyldigtessay. Bogen er illustreret af Peter Brandes.Karsten Sand Iversen har nyoversat digtene 'Som når på højtidsdagen…', 'Brød og vin', 'Natsange' og de filosofiske fragmenter 'Væren,urdeling, modalitet', 'Bemærkninger til Ødipus' og 'Bemærkninger til Antigone'. Endvidere indeholder bogen ældre oversættelser: 'Fædrelandet iundergang …' ved Lars S. Arndal og Stig Olsen, 'Den tyske idealismesældste systemprogram' ved Søren Mau og Søren Riis samt syv breve oversat af Peter Seeberg.Som digter og tænker virkede Hölderlin i en periode, der indvarsledemoderniteten i Europas nyere historie. Krige, kulturelle opbrud,industrialiseringens gennembrud og den franske revolution udgjorde etkonfliktpræget, visionært og dynamisk transformationsfelt for dengryende formning af moderne digtning, æstetik og filosofi, som hanbidrog til sammen med en række andre nytænkende europæiske digtere ogtænkere.Hölderlins epokegørende digte 1800-1806 og brevromanen "Hyperion" med deres komplekse og levende kombinationer af poetisk revolution ogvisionær filosofisk tænkning er unikke og slidstærke bidrag tilperiodens kulturhistoriske nybrud med virkning helt frem til i dag. Iden henseende præsenterer antologien nogle af hans mest berømte ogbetydningsfulde digte, skrifter og breve.Jørn Erslev Andersens fyldige essay præsenterer, rentegner ogaktualiserer relationen mellem natur og frihed i Hölderlins digtning ogtænkning 1789-1806 gennem krydslæsninger af antologiens tekster. Detindledes med et introducerende afsnit om at læse Hölderlin i dag, cirka100 år efter hans sene spektakulære entre på den verdenslitterære scene. Herefter følger en kort biografisk skitse og introduktioner tilteksterne i to længere hoveddele, 'Natur og frihed' og 'Filosofi ogpoesi', med forslag til nye aktualiserende synsvinkler på Hölderlinsnaturtænkning og frihedsideer. Essayet afsluttes med en præsentation oganalyse af Hölderlins berømte begreb om den tragiske cæsur, derendevendes i bemærkningerne til Sofokles-tragedierne Ødipus og Antigone.Jørn Erslev Andersen (f. 1953), litteraturhistoriker, lic.phil. oglektor ved Aarhus Universitet. Har etableret sig som en internationaltanerkendt Hölderlin-forsker.Peter Brandes (f. 1944), kunstmaler, grafiker, billedhugger ogfotograf. Modtog i 2013 Friedrich-Hölderlin-Preis for sit arbejde medkunstneriske formidlinger af Hölderlin.
Overalt omkring os er der tal, udregninger og algoritmer. I søgemaskiner og streamingtjenester, i biler og kaffemaskiner, i den nemmeste vej fra A til B - alt sammen noget, som mange af os bruger hver dag, og som ikke kræver, at vi selv kan regne. Det er allerede klaret.På trods af at de fleste af os nok har lagt hovedregning, talsystemer og integraler på hylden, er det alligevel nyttigt at forstå, hvordan tallene i vores liv fungerer. I bogen forklarer Stefan Buijsman, hvordan tech-giganter som Google og Facebook bruger de data, vi efterlader.Stefan Buijsman fortæller også om matematikkens historie, forskellige teorier og om teoretikeres mere eller mindre tilfældige opdagelser. Tallene tager os til London og Königsberg, Amazonas og det antikke Grækenland for til sidst at ende her og nu, hvor vi selv er omringet af tal og beregninger - om vi vil det eller ej.Hvad er det, vi skal bruge matematik til? Stefan Buijsman forklarer det kort: https://youtu.be/cyADO_BPXVA
Den franske psykoanalytiker, filosof og semiotiker Félix Guattari udvider i sit essay De tre økologier definitionen af økologi til at omfatte sociale relationer ogmenneskelig subjektivitet, samt naturligvis miljøhensyn. I essayetargumenterer han for, at de økologiske kriser, der truer vores planet,er et direkte resultat af en ny udvidet form for kapitalisme, og at dermå etableres en ny økosofisk tilgang, der respekterer forskellene mellem alle levende systemer. Bogen rummer en markant kapitalismekritik og eret manifest for en ny måde at tænke på. Desuden er bogen en ideelintroduktion til en af Europas mest radikale tænkere. De tre økologier blev udgivet 1989, og er på 30 års afstand uhyggeligt vedkommende ogprofetisk, set i lyset af datidens økologiske kriser og de aktuelleproblemstillinger i 2019.*De tre økologier — Félix GuattariappendiksEfterord — Anders AbildgaardEksistentielle territorier — Peter BorumMaskinel Animisme — Angela Melitopoulos & Maurizio Lazzarato
At læse kunst med Søren KierkegaardTeologen Lisbeth Smedegaard Andersen gjorde som kunsthistoriestuderende i 1980’erne en opdagelse. På Aarhus Kunstmuseum fangede et maleri af den da lidt glemte Vilhelm Hammershøi (1864-1916) hendes opmærksomhed. “Dobbeltportræt af kunstneren og hans hustru” mindede hende om noget. Måske var det det gådefulde.Om Hammershøi selv ved vi ikke så meget. I sin egen tid var han lidt af en ener – mest inspireret af udenlandske kunstnere om end højt respekteret for sit formidable talent. Myten om den ensomme og melankolske kunstner har – helt op i vor egen tid – indflydelse på forståelsen af hans værk. Hans muse og model, hustruen Ida, optræder på billederne ofte bortvendt fra beskueren og optaget af stilfærdige sysler.Hammershøi er for længst blevet genopdaget og betragtes som en kunstner af fineste kaliber også internationalt set. Men der er en tendens til at forstå ham som en formens mester med fokus på rum, arkitektoniske detaljer, lys og toner.Hvad Lisbeth Smedegaard Andersen derimod har stærkt på fornemmelsen, er, atHammershøi må have ikke bare læst Kierkegaard, men også brugt digterfilosoffensom en tematisk inspiration – i hvert fald i sine portrætter. Ida er andet og mere endblot et motiv – hun indtager og bebor de nøgne rum.Med hende kan man sige, at Hammershøi betoner en etisk og ikke blot æstetisk tilværelsesforståelse. Kierkegaard kan pludselig lukke Hammershøi op modsamtidige debatter, man ellers ikke har associeret kunstneren med, fx spørgsmålet om ægteskab, som af Georg Brandes og andre kulturradikale blev afskrevet som ramme om egentlig kærlighed. Noget kan tyde på, at Hammershøis stilfærdige replik til dette synspunkt havde kierkegaardsk tyngde.GÅDEFULD BØR MAN VÆRE præsenterer originale billedlæsninger i krydsfeltet mellem kunsthistorie og filosofi. For den uindviede læser er bogen en tilgængelig og levende biografi med nedslag i kunstnerens liv og værk.Om forfatterenLisbeth Smedegaard Andersen, født 1934, er teolog og kunsthistoriker, salmedigter og forfatter af bl.a. SKRÆDDEREN og DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN.
"Boost dit liv" handler om alt det indretningen kan gøre for dig og dit velvære – og det er en del! Indretningen kan skabe en afslappende oase, hvor skuldrene langsomt sænkes, og åndedrættet bliver roligt. Et sted hvor sanserne er i fokus og du kan være i dit es. Indretningen kan give dig dit drømmehjem, et hjem du med glæde viser frem, og nyder, når du er i det. Men indretningen kan også mere end det, den kan nemlig hjælpe din hjerne til ubevidst at arbejde med det, du gerne vil have ændret i dit liv – og dermed skubbe til din personlige udvikling. Føler du at dit energiniveau er for lavt til at nyde hverdagen fuldt ud? Eller mangler du inspiration og motivation til at komme i gang? Så er bogen helt sikkert noget for dig. Bogen giver dig redskaberne og forståelsen for, hvordan du kan bruge indretning til at: - opnå mere ro, livsglæde og overskud - skabe balance i din bolig med farver og naturens elementer - booste dit liv og blive den bedste udgave af dig selv Bogen tager udgangspunkt i Skandinavisk Feng Shui, en indretningsmetode, der fokuserer på, hvordan farver og omgivelserne påvirker vores krop og psyke, og som samtidig er tilpasset dansk kultur, æstetik og baseret på sund fornuft. Naturen har som bekendt en healende effekt, og at skabe balance i boligen ved hjælp af naturens elementer er derfor et af de mest centrale omdrejningspunkter i bogen.
"Troels Engberg-Pedersen er måske den danske forsker og forfatter, der ved mest om den antikke etiske tradition. Han formår med denne bog ikke blot at formidle sammenhængen i traditionen, der går helt fra Sokrates og til den romerske filosofkejser Marcus Aurelius, men også at demonstrere traditionens liv, aktualitet og relevans for mennesker i vore dage. Centralt i den etiske tradition står den indre sammenhæng mellem lykken og det moralske liv. Engberg-Pedersen viser med de græske og romerske filosoffer, hvordan livet ideelt leves i lyset af et samlet greb om det gode liv, der nødvendigvis indbefatter relationer til andre i forpligtende fællesskaber, og hvor man som person bestræber sig på at være den samme over tid. Det er væsentlige budskaber for alle mennesker i en forvirret og forandringsfokuseret tid." Svend Brinkmann Denne bog er 2. reviderede udgave af bogen, som udkom første gang i 1996.
ER DU NYSGERRIG? Er du nysgerrig på verden? Har du tænkt på, hvad lykke er, hvorfor lige netop du findes, om alting er en drøm, hvordan det går til, når vi tænker, og hvad der menes med, at noget er sandt? Hvis du på et eller andet tidspunkt har spekuleret over den slags sager, så har du filosoferet. Det er aldrig for sent eller for tidligt at blive filosof. Når man først rigtigt er begyndt at spekulere, så længes man efter at få mere at vide … Tænk selv giver et let fatteligt og fascinerende indblik i, hvad filosofi egentlig handler om. Du kommer til at møde flere klassiske filosoffer og desuden stifte bekendtskab med en række store spørgsmål, som lærer dig at filosofere selv. Tænk selv er den perfekte første filosofibog for alle dem, der hele tiden spørger og vil vide mere, og bogen sprudler med Sven Nordqvists spø(r)gefulde tegninger.
Kunsten at blive ældre i ro og mag er en dybtgående bog skrevet af den anerkendte forfatter Anselm Grün. Denne bog, der blev udgivet i 2012, er en fascinerende undersøgelse af aldringsprocessen og hvordan man kan navigere i den med ro og værdighed. Grün, der er kendt for sin dygtighed inden for genren, tager læserne med på en rejse gennem de forskellige faser af livet, med fokus på hvordan man kan finde ro og acceptere aldring. Udgivet af Hovedland, er denne bog et must for enhver, der ønsker at forstå kunsten at blive ældre i ro og mag.
Antifeminismen er på fremmarch I modsætning til kvindehad, der har en meget lang historie, så erantifeminisme forholdsvis ny, da den ikke bare kræver tilstedeværelsenaf kvinder, men af feminister, dvs. af kvinder — og mænd — der kræverkønsligestilling, hvor der endnu hersker ulighed. Det er fordi, kvinderoverskrider deres ’naturlige’ plads, at der mobiliseres antifeministisk.Bagantifeminismen ligger kvindehadets frygt for den selvstændige kvinde,frygten for en kvinde, der kan lykkes uden manden, der kan klare siguden manden, kvinden som sin egen aktør. Antifeminisme er en højlydtversion af kvindehad, hvis markante aggressivitet skyldes, feminismenssucces med at få kvinder til at tale på egne vegne og gå egne veje ilivet.Antifeminisme hører sammen med kvindehad. Det er del af kvindehadets nyere historie.Og det er den historie, som bogen afdækker. Den aktuelle antifeminismekan kort forklares med, at den sexistiske påstand om kvinders mindreværd bliver modbevist hver eneste dag. Forestillingen om, at kvinder ernaturligt disponeret til at blive hjemme, og hvis de vover sig ud, såklarer de sig ringere end mænd, bliver systematisk modbevist hver dag af et utal af kvinder. Så hvad gør man(d)?
HVORFOR GÅR BØRN EGENTLIG I SKOLE?Svarene afhænger af, hvilke briller vi betragter børn og skole med. Og hvis skolen fortsat skal være et samlende fællesskab, må vi forholde os til, hvad vi hver især finder vigtigt. Derfor må vi kende de forskellige begrundelser og dertilhørende konsekvenser for måden at drive skole på. Denne bog præsenterer de mest centrale perspektiver:? Filosofiske perspektiver - Grundtvig, Løgstrup og Kierkegaard? Sociologiske perspektiver - Bourdieu, Deleuze, Foucault og Luhmann? Psykologiske perspektiver - Bruner og Bertelsen? Pædagogiske og alment didaktiske perspektiver - Dewey, Biesta og Benner? Aktørperspektiver - elevers, læreres og forældres erfaringer? Fremtidsperspektiver.Læseren får på en gang en historisk grundforståelse og et overblik over aktuelle begrundelser - samt kvalificerede bud på, hvad der vil være brug for i fremtidens skole.Forfatterne er forskere og undervisere med en forskningsrelateret tilgang til, hvad der har og bør have betydning i skolen:Simon Axø, Svend Brinkmann, David Bugge, Johannes Fibiger, Steen Hildebrandt, Charlotte Højholt, Elsebeth Jensen, Preben Olund Kirkegaard, Hanne Knudsen, Dorte Kousholt, John Benedicto Krejsler, Jens Erik Kristensen, Hilmar Dyrborg Laursen, Ole Løw, Stinus Storm Mikkelsen, Lisa Rosén Rasmussen, Else Skibsted, Dion Sommer, Pia Søltoft og Alexander von Oettingen.Med forord af Per Schultz Jørgensen.
Først kom Sebastian, derefter kom Clara, derefter kom Matilda. Derefter kom tumulten, da en far lettede sit hjerte, og en andens gik i stå. Den nat blev der ikke blot født trillinger på hospitalet i Lund, men også hemmeligheder nok til en kvart livstid.Femogtyve år senere: En ung kvinde hænger sig i en dørkarm. En mor møder djævelen i en kolonihave i Lund. Sebastian rejser til London, Clara til Påskeøen og Matilda til Västerbotten. Derefter bliver alting pludselig meget kompliceret.Et system så storslået at det blænder er en stor og labyrintisk fortælling. En familiehistorie, en parforholdshistorie, en samfundssatire, filosofisk og videnskabelig, klog og ligetil, sjov og voldsom, sørgelig og opløftende. Amanda Svensson er for Et system så storslået at det blænder blevet tildelt både P.O. Enquist-prisen og Svenska Dagbladets Litteraturpris: “For en bred, vidt forgrenet og lærd historie, som til trods for tunge temaer som klimaforandringer, neurologi og komplicerede familieforhold, løber frit over siderne og ikke sjældent får læseren til at trække på smilebåndet. SvDs Litteraturpris 2019 går til en opfindsom stilist, der har skrevet sin mest ambitiøse roman til dato.”- Juryen bag Svenska Dagbladets litteraturpris
"I vores såkaldte tekniske epoke er kampe mod vindmøller de eneste, vi ved, hvordan skal udkæmpes.”Det her oversatte essay af Simone Weil indeholder hendes afvisning afpartiånden og partitagen overhovedet i de demokratiske samfund. Medgrusom ironi spidder hun de demokratiske samfundskerneinstitution: "Partierne er en vidunderlig mekanisme, som på detnationale plan sørger for, at ikke en eneste ånd kan henlede sinopmærksomhed på den indsats, der består i at forstå hvad der er godt, retfærdigt og sandt i de offentlige anliggender.” Gennem en sylespidsanalyse konkluderer hun, at de totalitære strømninger der i hendessamtid løb gennem det nazistiske og det kommunistiske parti, ikke bloter historiske undtagelser, men er definerende for ethvert politiskparti.Simone Weil levede fra 1909 til 1943, og hendes liv og skrifter minder os om, at tænkning er noget allemennesker kan bedrive, for så vidt de tager udøvelsen af dømmekraftenalvorligt. Hun læste filosofi på det franske eliteuniversitet Ecole Normale Superière på samme årgang som Simone de Beauvoir, der var misundelig på hendes store medfølelse. Da krigen brød udflygtede hun til London, hvor hun døde i en selvbestaltet sultestrejkesom 34-årig. I et brev til hendes mor, kaldte Albert Camus Weil for “vor tids eneste store ånd”.
Den menneskelige seksualitet er hverken ren biologi eller ren social konstruktion, og den er først og fremmest noget andet og mere end den kropslige aktivitet, som vi ofte forbinder den med. Ifølge den lacanianske filosof Alenka Zupančič er seksualitet drevet og drages af noget, der ikke går op i den sociale og sproglige orden, den er en mangel eller et overskud. I bogen "Hvad er sex?" undersøger Zupančič sex som et filosofisk problem, som mødestedet mellem væren og viden, som det sted, hvor vi kan få et glimt af det ubevidste. ”Det er en udbredt misforståelse, at for psykoanalysen er sex meningen med alting. Tværtimod: For psykoanalysen er sex fuldstændig meningsløst. Seksualiteten er et mysterium, en modsætning, en gåde uden løsning i hjertet af menneskelivet, og det er derfor vi kredser så fascineret omkring den.” – Lilian Munk Rösing, bogens forord Alenka Zupančič (født 1966) er filosof, psykoanalytiker og del af den slovenske skole.
Viljen er et fortroligt mysterium. Alle kender den og kender forskel på at handle med vilje eller ufrivilligt. Det samme gælder forskellen mellem den svage og stærke vilje. Men skal man forklare, hvad viljen er, opstår der forlegenhed. Hvor "sidder" den, hvad "gør" den, og findes den overhovedet? Er der forskel på at gøre og at ville gøre? Den første del af En lille bog om viljen er en historisk rundtur fra antikkens dydsvilje, over renæssancens kraftvilje og til romantikkens livsvilje. Filosoffer som Aristoteles, Spinoza, Nietzsche, Schopenhauer m.fl. kommer til orde. Den anden del viser, at viljen ikke er en simpel sag, men opdeler sig i forskellige viljer – livsvilje, handlingsvilje, modvilje og politisk vilje. I indtrængende analyser følges hverdagens kampe mellem Jegs vilje og modvilje om herredømmet over hans handlinger. Er han stærk eller svag – og er hans vilje fri eller ufri?
HVAD ER LYKKE? gode oplevelser ? at være sig selv ? autenticitet ? godt helbred ? penge ? status ? tosomhed ? forældreskab ? skønne ting ? sex ? samvær ? hygge ? humor ? leg ? fritid ? bordets glæder Vejen til lykke er hverken ligetil eller kort. Vi har hver vores opfattelse af hvad lykke er, og vi kan af og til fare vild i vores egne, andres og mediernes fremstillinger af den. På sporet af din lykke hjælper dig til at finde vejen til din lykke. Den guider dig gennem forskellige perspektiver på lykken - med eksempler fra filosofien, litteraturen, kunsten og musikken. Du bliver klogere på lykkens forskellige elementer og bliver bedre til at lægge en strategi for din søgen efter netop din lykke.
Filosof, ph.d. og coach Kim Gørtz har skrevet en del bøger om filosofi og ledelse. Gennem længere tid har han villet skrive en bog om manden; hans genvordigheder, smerte, sorg, savn og forhåbninger. Erkend dig selv, mand kommer på et filosofisk, eksistentielt og personligt grundlag vidt omkring vor tids mands genvordigheder. Kim Gørtz beskriver med et glimt i øjet mandens væsen fra den antikke helt til den moderne slyngel. Han sammenligner og modstiller og tegner et billede af vor tids mand, der uanset type vil trives med at erkende sig selv som mand for at kunne håndtere livets grundfølelser, leve og opleve livet og se tilbage på sig selv som den mand, han virkelig er og ønsker at være. Med udgangspunkt i øjeblikket deler Kim Gørtz mandens erkendelsespraksis op i tre momenter: Dér, hvor han stopper op og opdager, at han enten blot er en skoldet skid i et par lærredsbukser eller en flue i en flaske, som farer relativt forvirret rundt og mangler et højere formål med sin tilværelse. Dér, hvor han ser sig selv efter i sømmene og går på opdagelse dybt inde og langt ude. Erkendelsesøjeblikket indtræffer, når han bevæger sig forbi og igennem det punkt, hvor han vitterlig formår at forbinde sin tilværelse med et formål, som er større og mindre end ham selv. Her finder han vished, balance, ro og fylde i livet. Erkend dig selv, mand er en filosofs frejdige, kække, ligefremme og bevidst anmassende fortælling – som en delvis egenberetning – om manden. Bogens formål er at inspirere manden til at styrke sin selvindsigt og handlingsudfald gennem tilvejebringelse af hans selverkendelse, finurligheder og genvordigheder, med henblik på at kunne være sig selv og være mand på den måde, han virkelig er og ønsker at være – og ikke på den måde, han tror, han skal være. Erkend dig selv, mand er bind 1 i VILDFARELSERNES TRILOGI, der handler om at få øje på alt det, vi aldrig har set eller ikke har kunnet se før, det, vi godt vidste, var der, men som vi havde glemt eller måske endda fortrængt.
Her præsenteres fire store eksistenstænkere i en spændende og lettilgængelig form.Bliv klogere på deres liv og tanker, og læs, hvad deres hovedærinde egentlig var. Og hvad du kan bruge deres tanker til i dag.?Livet kan forspildes på mange måder. I vane, i selvpromovering, i ængstelse, i uopmærksomhed, i kynisme. Det har nogle mere blik for end andre.De fire tænkere, som skildres i denne bog, registrerer med seismografisk følsomhed både misbruget og den manglende brug af vores fælles liv. Det forstemmer dem, men det lammer dem ikke. Tværtimod vækker erkendelsen deres livslyst og kampgejst. De vælger hellere indignationen og oprøret end fortrængningen. Og de ejer alle viljen, modet og formatet til at gå den selvstændige vej. Op af moradset og ud på de åbne sletter.?
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.