Bøger om Filosofi

Kinesisk filosofi er en fremstilling og undersøgelse af den mest skabende epoke i kinesisk tænkning. PÅ baggrund af de mange skrifter, de efterlod sig, gennemgås filosoffer og temaer indenfor kongfuzianismen, daoismen, moismen, legalismen og andre tankeretninger. At gå på opdagelse i kinesisk filosofi om mennesket, samfundet og naturen.Det er stadig i idéhistoriske værker en påfaldende mangel, at de ser bort fra vigtige filosofiske bidrag fra Indien og Kina. I de senere år har der dog - ikke mindst i USA - været en større international anerkendelse af kinesisk filosofi, og bl.a. deres relevans for både nyere og ældre filosofi.

Kan man fortælle en god historie med hundrede ord? Den udfordring har talrige danske forfattere i årevis forsøgt sig med gennem projektet February Fiction. Hver februar måned skrives der hundredevis af små fortællinger, der deles på de sociale medier under hashtagget: #FebruaryFictionI denne bog giver Torben M. Husum sine bud på, hvordan en god fortælling kan skrues sammen til trods for det minimalistiske benspænd. Vi kommer vidt omkring: Science fiction, gys og horror, filosofiske spekulationer, hurtige dialoger, små sketches og meget mere.Hvis øjet er sjælens spejl, er disse mikroskopiske historier muligvis de øjendråber, der kan nå helt derind …

“Huset giver ly til dagdrømmeriet, huset beskytterdrømmeren, huset gør det muligt for os at drømme i fred. Det er ikke kun tænkning og erfaring, der begrunder menneskets værdier. Der hører visse værdier til dagdrømmen, som kendetegner mennesket i dets dybde. Dagdrømmen har endda det fortrin, at den værdsætter sig selv. Den nyder sin egen væren direkte. Derfor genopstår de steder, hvor dagdrømmen er blevet levet, i et nyt dagdrømmeri. Det er, fordiminderne om gamle boliger genopleves i dagdrømme, at fortidens boliger bliver inden i os for altid.” – Gaston BachelardDette er en bog om steder, dem, vi bebor, og de steder, der som forestillinger bor i os. Det er en bog om rum, erindring, tanke og fantasi.Rummets poetik er et fænomenologisk hovedværk om vores intime rum, oprindeligt udgivet i 1957, som hermed foreligger i dansk oversættelse.“[Bachelard] minder mig om en dygtig skakspiller, der kan tage de største brikker med små bønder.” – Michel FoucaultGaston Bachelard (1884-1962) var en fransk filosofiprofessor på Sorbonne, en fantasiens fænomenolog.

Vi fortæller os selv og andre, at vi skal bruge hovedet, når vi står over for et vanskeligt problem eller et vanskeligt projekt. Men forskning peger i stigende grad på, at der skal mere til. Den anerkendte amerikanske videnskabsjournalist Annie Murphy Paul hjælper os med denne bog til ”at tænke ud af boksen”. Vi skal i større grad tænke ud af hjernen, for det væld af ”ekstraneurale” ressourcer – vores indre kropslige signaler, bevægelser og gestik, naturen og de fysiske rum, hvori vi lærer og arbejder, samt tankerne hos dem omkring os – kan hjælpe os med at fokusere mere intenst, forstå dybere og være mere fantasifulde i vores skabelsesprocesser. Annie Murphy Paul kortlægger hjerneforskeres, kognitionsforskeres og psykologers forskningsresultater bag denne spændende viden om menneskelig formåen, og hun ser nærmere på praksis hos undervisere og ledere, som allerede høster fordelene ved at tænke ud af hjernen. Hun fortæller, hvordan kunstnere, videnskabsfolk og forfattere har brugt mentale udvidelser til at løse problemer, gøre opdagelser og skabe nye værker. I forlængelse af Howard Gardners teori om de mange intelligenser og Daniel Golemans teori om følelsernes intelligens tilbyder denne bog et nyt syn på, hvordan vores hjerne fungerer, og bogen er fuld af praktiske råd til, hvordan vi alle kan tænke bedre. Med forord af Cecilie Møller, ph.d., postdoc, Center for Music in the Brain, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet & Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus/Aalborg.

"Fra Italien, som gav verden Pinocchio, kommer denne smukke børnebog – den slags, voksne låner af børn" Time"B(j)ørnelitteratur for mennesker i alle aldre" Anna Karlskov Skyggebjerg, WeekendavisenVinteren raser, bjørnene sulter, og til slut beslutter de at komme ned fra bjergene for at finde mad i dalen. Leon, bjørnenes konge, har samtidig en en hemmelig plan om lede efter sin søn Tonio, der forsvandt for år tilbage. Storhertugen af Sicilien møder dem med våben, professoren Ambrosius må vælge side, spøgelserne viser sig venlige og måske ender det hele godt, men meget anderledes end ventet.Historien om bjørnene fra Sicilien udkom første gang i 1945 og er blevet en elsket klassiker, der på samme vis som fx Saint-Exupérys Den lille prins kan læses med stort udbytte af børn og voksne; en tragikomisk historie om krig, civilisationens skrøbelighed og forfængelighedens absurditet, en historie der også kan minde om George Orwells Kammerat Napoleon, ligeledes fra 1945. Bjørnene fra Sicilien er gennemillustreret af Dino Buzzati selv.Historien har i en animeret fortolkning haft dansk filmpremiere under samme titel i januar 2020.

Johannes Sløks bøger og foredrag om eksistentialisme i anden halvdel af 1900-tallet var med til at genoplive interessen for denne filosofiske retning i Danmark. I "Eksistentialisme" gør han brug af sin enorme viden som både teolog, idehistoriker og filosof til at redegøre for denne særlige disciplin, der har sin rod i Søren Kierkegaards kristen-eksistentialistiske tanker og fortsættes af Jean Paul Sartre, Albert Camus og Simone de Beauvoir i 1940’erne.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Tag ansvaret for friheden er en filosofisk politisk samfundsanalyse af den globale økologiske krise og betydningen af den stigende ulighed krydret med personlige oplevelser medmenneskeligt og spirituelt. Et værdidebatindlæg med baggrund i Grundtvig og Marx' tanker og frihedssyn, mine livsoplevelser, min religiøsitet og socialistisk indstilling. Individet og fællesskabet i vores del af verden har aldrig haft så stor frihed til at skabe vore livsbetingelser. Denne frihed kræver etisk ansvarlighed i forhold til både det personlige plan samt til kloden og den globale sameksistens vi lever i samtidigt med, at vi har ansvaret for livsbetingelserne for fremtidige generationer. Vi har ansvaret for at vores frihed ikke sander til i en fremmedgørende medmenneskelig fattig og stressskabende forbrugerfrihed, der bringer kloden i ubalance. Jeg er tillige optaget af koblingen mellem religiøsitet og udvikling af det demokratiske og frihedsskabende samfundsfællesskab. Af udviklingsmuligheden imod liberal socialisme. Verden ser ud, som vi som menneskehed vælger eller tillader, den skal se ud. Det er den frihed vi har og derfor den frihed vi skal tage ansvaret for. Det forpligter!

EGO er en hvirvlende verdensrejse fra istidens grotter til nutidens tankeslotte. EGO handler om, hvorfor vi er, som vi er. Om menneskets udvikling fra nomade til reflekterende jeg og videre til selvdestruktivt individ med iphone og intense følelser for livet på den stadig varmere jord. Søren Schauser guider os virtuost på en tur, der tager sin begyndelse i en hule, hvor en abe for to millioner år siden gemte en sten, der lignede et dukkehoved.

TÆNK HØJT med dine elever får elever til at tænke og diskutere legende og åbent i klassen. Eleverne lærer at tale fordomsfrit om filosofiske emner frem for blot at give de svar, de tror, læreren vil høre. Bogens 25 sessioner består af en historie og tilhørende spørgsmål, der er lige til at bruge - som varierende indslag i den sædvanlige fagundervisning eller i sammenhængende forløb og på tværs af fag. Den filosofiske og didaktiske baggrundsviden får læreren i overskuelig form i bogens indledende del.Sessionerne er udviklet gennem 10 års arbejde med elever i alderen 5-13 år. Bogen er bearbejdet til danske forhold på baggrund af konkrete forløb i en række danske skoler."Filosofi med min 5. klasse var en åbenbaring for mig. Elever, der ellers aldrig havde haft modet til at sige noget i timerne, bød pludselig ind med så indsigtsfulde kommentarer, at de andre var nødt til at tage dem alvorligt. Alle skoler burde have filosofi på pensum." - lærer på mellemtrinnet

Georgi Gospodinov roses af internationale og danske anmeldere med ord som ”litterær partikelaccelerator”; ”redder både verden og litteraturen”; ”verdenslitteratur”; ”skriver forbandet godt”; ”europæiske forfatteres superliga”.Hans En naturlig roman og Melankoliens fysik er udkommet i Helle Dalgaards oversættelse, og hun har til Blinde Vajsja valgt en samling af hans bedste noveller særligt til det danske publikum, ligesom Gospodinov har skrevet et efterord særligt til den danske udgave.Novellerne hæver læseren op i en slags litterær helikopter, hvor tiden flyder ud og man bevæger sig ubesværet rundt, uanset om året er 1989, 1931, 2000 eller langt ude i fremtiden. Noveller der udhæver for øjet, hvad der er det væsentlige.

"Originalt mesterværk" Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Berlingske "Verdenslitteratur" Frits Andersen, Weekendavisen "En skidegod roman" John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet Da bulgarske Georgi Gospodinovs roman Melankoliens fysik fik en fremragende modtagelse i Danmark (2017), gik mange forgæves til boghandleren efter debutromanen En naturlig roman, der var udkommet på dansk i 2006. Det rådes der bod på med denne reviderede 2. udgave. For, som Neue Zürcher Zeitung har formuleret det: "Gospodinov redder både verden og litteraturen." På legende, anarkistisk og ofte humoristisk vis udfordrer Gospodinov romangenren og fortæller i En naturlig roman både en skilsmissehistorie, toilettets historie, såvel som flere andre historier om det, der alt i alt gør mennesket til menneske. Og fluen til flue.Romanen er oversat til 23 sprog.Det forstår man godt.

Vi frygtløse er Friedrich Nietzsches nyskrevne femte bog til genudgivelsen i juni 1887 af de fire bøger i Den muntre videnskab fra 1882. Konsekvensen af, at ”Gud er død”, er for Nietzsche et Europa præget af had og frygt hos de mange svage i ånden, med fanatisme til følge: "Men vi frygtløse, vi denne tidsalders mere åndelige mennesker, vi kender vor fordel godt nok til netop som de mere åndelige at leve uden frygt for denne tid." Med den sjældne "frie ånds" særegne vid og viden træder Nietzsche op mod denne tid med bidende sarkasme i sine konstant afprøvende, omtænkende aforismer. Vi må indse, at der, hvor vi tror os mest os selv – i vores egen bevidsthed – er vi i virkeligheden mindst os selv. Bevidsthed er næsten kun et socialt fænomen, begrænset som den er af sprog. Vi må overvinde os selv, og komme væk fra mennesket med dets flokmentalitet og middelmådighed og skabe et nyt formål, en ny sundhed. Vi må gå ud fra den personlige erfaring, erkende, at krop og tænkning ikke kan adskilles. Vi må gå imod det mekaniske verdensbillede og ikke tro, at vi kan sætte livet på formel – hverken religiøst eller videnskabeligt. Oversat, indledt og med noter af Niels Henningsen.

Første danske monografi om dette emne. Den er tænkt som lærebog med de nødvendige videnskabelige begreber. Formålet er at klæde de studerende på til at møde de naturligt kritiske spørgsmål, som nysgerrige vil stille. Astrologisk filosofi har til formål at bygge bro mellem moderne tænkning og klassisk astrologisk tænkning så faget bliver forståeligt i nutiden.

Den unge fyrst Mysjkin vender hjem til Rusland efter at have tilbragt det meste af sit liv i behandling for epilepsi på et sanatorium i Alperne. Den unge mand er ren godhed og tilgivelse, ja, alt hvad man kunne ønske et menneske skulle være, men er der plads til sådanne værdier i 1800-tallets Sankt Petersborg? Hans barnlige uskyld er lige så kompromisløs som den verden, der prøver at mane den i jorden, og hans godtroenhed bliver udnyttet af rig og fattig, ven og fjende, til det til sidst ikke er til at se forskel.

Ønsker man en lykkelig tilværelse, er filosofien - altså kærlighed til viden - ikke til at komme uden om.Videnskabsteori for de pædagogiske uddannelser handler om videnskabsteoretiske spørgsmål, der knytter sig til pædagogik, opdragelse og undervisning. Bogen bygger på forfatternes mere omfattende bog Videnskab og pædagogik om samme emne. Den er her forkortet og tilføjet nye kapitler ud fra et ønske om at skrive en bog om videnskabsteori målrettet de pædagogiske uddannelser, der beskæftiger sig med videnskabsteori på bachelor- og diplomniveau.

Kunsten at blive gammel. Skulle det nu være en kunst? Er det ikke noget, man bliver af sig selv, bare man er født tidligt nok? Selvfølgelig kan man ikke læse sig til at blive gammel, men man kan lære at blive ældre på en mere tilfredsstillende og givende måde – både for én selv og ens omgivelser. En af måderne er at (gen)opdage en gammel dyd: sindighed, som ikke har været i særlig høj kurs og derfor er på vej til at glide ud af vores sprog og bevidsthed. Denne lille bog råder bod på dette ved gennem ti trin at vise vejen til et liv med større nydelse, ro og eftertænksomhed i hverdagen. Et mere sindigt liv.

Hvordan forholder man sig til det moderne menneskes afhængighed over for computeren og andre medier?For at få ro til at finde svaret, opsøger forfatteren kirkegården. Her taler han problemerne igennem med et gammelt egetræ, som begejstret lever sig ind i beretningen om hans dag med alle dens impulser, tilbud og krav.Samtaler med et træ er et forsøg på at vise forskellen på verdens viden og træets visdom, på information og klogskab, og et opgør med myten om at information er god og nyttig til alle tider i alle sammenhæng. Bogen er en odyssé gennem alle de problemer, som det moderne samfunds opmærksomhedskrige starter, og ved forfatterens beretning forundres træet over computernes og informationshungerens magt over menneskers fantasi, deres vaner, deres liv.Bogen er fuld af humor, alvor, satire, ironi og ærlighed. Den er således en vigtig modgift mod den ureflekterede betagelse af teknologiens muligheder. Bogen er udgivet internationalt og har solgt mere end 12000 eksemplarer i Danmark. I Danmark har den modtaget en pris fra forfatterforeningen for at være årets mest interessante bud på en anderledes fagbog.Et uddrag af bogen kan læses på: www.stemningshotellet.dk

Bibel og etik behandler spørgsmålet om, hvilken autoritet man skal tillægge Bibelen i forbindelse med aktuelle etiske problemstillinger. Spørgsmålet drøftes ud fra en analyse af konkrete emner og principielle overvejelser. I bogens konkrete del undersøges seks emneområder: forholdet mellem fattige og rige; vold, ikke-vold og fjendekærlighed; de kristne og staten; kvinde og mand - underordning eller ligestilling; homoseksualitet samt ægteskab og skilsmisse. På nogle områder er der væsentlige forskelle mellem de bibelske udsagn. Det er derfor nærliggende at spørge, om det er muligt at skelne mellem forpligtende og ikke-forpligtende udsagn. Hvilke tekster og hvilke perspektiver ønsker vi at prioritere og hvorfor? I den principielle del af bogen drøftes en række etiske modeller. Her overvejes især Bibelens forhold til tre andre etiske kilder: tradition, fornuft og erfaring. Endelig gives der i bogens sidste del en analyse af etikken i spændingsfeltet mellem menighed og samfund. Nytestamentlig etik er først og fremmest en fællesskabsetik, og det medfører, at den etiske refleksion må have karakter af en fælles læreproces. Det er nødvendigt at finde en model for, hvordan man sammen kan tackle uenighed om etiske problemstillinger.

I de sidste ti år af sit liv forvandlede den danske guldaldermaler Johan Thomas Lundbye sig fra at være ungdommelig håbefuld i forhold til livet og lykken til at blive et individ, der grublende søgte at træffe et eksistentielt valg: kvinden, kunsten eller evigheden? Filosoffen Søren Kierkegaard var Lundbyes samtidige, og gennem læsning af hans skrifter erfarede Lundbye, at han ikke stod alene med sine bestræbelser på at afklare tilværelsens mening og hensigt. I løbet af tiåret kæmpede Lundbye med et væld af længsler, som viste sig produktive i forhold til hans rige arbejde som kunstner, men voldte ham store vanskeligheder som menneske. Længsel. Lundbye og Kierkegaard består af to dele. Første del skildrer over tre essays af henholdsvis kunsthistoriker Hans Edvard Nørregård-Nielsen, museumsinspektør Bente Bramming og filosof Ettore Rocca Lundbyes udvikling som såvel kunstner som menneskeog kaster samtidig et nyt lys over Lundbyes møde med Kierkegaards forfatterskab. Gennem analyser af Lundbyes malerier og tegninger undersøges det, om påvirkningen kan spores i Lundbyes kunst, og ikke mindst hvad læsningen af Kierkegaard betød for de skæbnesvangre valg, Lundbye traf mod slutningen af sit liv. Bogens anden del indeholder hidtil aldrig offentliggjorte uddrag af Lundbyes dagbøger og digte samt to små afhandlinger om kunst og skønhed, der giver et unikt blik ind i Lundbyes overvejelser om kunst, liv og længsel.

Bogen giver et overblik over forskellige opfattelser af viden og udvikler en dybere forståelse af begrebet. Hvilke forskellige vidensformer er 'på tilbud' her på vej ind i videnssamfundet? Hvordan forholder viden sig til menneske og samfund? Hvilken rolle spiller videnskaben og teknikken i udviklingen, og hvilke alternative opfattelser er til rådighed?Viden er et ord, som forekommer stadig oftere i diskussioner om samfundets udvikling. Viden er blevet central for individets muligheder for at udvikle sig og finde sin plads i samfundet, men hvad forstår vi ved begrebet viden? Hvad består viden af? Hvordan forholder viden sig til menneskets personlige udvikling? Hvilken form for viden er nødvendig i det, som kaldes videnssamfundet?Bernt Gustavsson udvikler diskussionen om viden ved at sætte den ind i et historisk og filosofisk perspektiv. Han beskriver viden ud fra tre forskellige traditioner: den videnskabelige, den praktiske og den etiske/politiske.

I 1982 udkom Jørgen Hass’ dybdeborende bog om Nietzsche. Det var før Nietzsche-bølgen skyllede ind over Danmark. Nu hvor næsten alle Nietzsches vigtigste værker er oversat til dansk, er interessen ikke blevet mindre, og Hass' bog er stadig relevant.

”Det græske ord, man oversætter med ånd, betyder i virkeligheden brændende åndedræt, et åndedrag blandet med ild, og betød i oldtiden det samme, som videnskaben i dag betegner med ordet energi. Det, vi oversætter med ’sandhedens ånd’, betyder sandhedens energi, sandheden som virkende kraft. Den rene kærlighed er denne virkende kraft, den kærlighed, som for ingen pris og i intet tilfælde vil hverken løgn eller fejltagelse.” Simone Weil (1909-1943) skrev Rodfæstelsen under anden verdenskrig, kort før hun døde af tuberkulose, 34 år gammel. Weil ser det 20. århundredes civilisation, især Europa, som ramt af en åndelig, social og kulturel utilpashed, en rodløshed, der skyldes vores manglende forhold til fortiden, opløsningen af fællesskaberne og den ødelæggende materialisme. Rodfæstelsen. Optakt til en erklæring om pligter over for mennesket beskriver sjælens behov – der er lige så vigtige for et menneskeliv som tilfredsstillelsen af fysiske behov. Vi må have rod et sted uden dermed at udslette andres tilhørsforhold. Fra de undertrykte og besejredes historie går Weil videre til verdensaltet og den helt centrale analyse af det fysiske arbejdes åndelige natur.Bogen må betragtes som Simone Weils hovedværk og taler direkte ind i nutiden. Gennemrevideret og delvist nyoversat af Stine Zink Kaasgaard og med efterskrift af Matthias Dressler-Bredsdorff.

Ondskaben optræder i så mange voldsomme aspekter overalt i verden, og i så åbenlyse og alvorlige fremtoninger som krige. Men den er også til stede i vores intimsfære, i familierne og på arbejdspladserne, på plejehjem og i børnehaver samt i magthavernes og teknologi- og ejendomsbesiddernes generelle ligegyldighed med klimaproblemerne. Men hvad er ondskab? At se den i øjnene indebærer, at vi forsøger at forklare, hvorfor den sker, og hvad den er. For at kunne konfrontere ondskaben i os selv, komme den til livs, se døden i øjnene og lære os at handle med praktisk visdom, må vi ifølge Ole Fogh Kirkeby blive ”herre i eget hus”. Dette begreb dækker i græsk filosofi, hos Platon, et ideal for det menneske, der i alle eksistentielle anliggender kan tænke, føle og ville ud fra eget valg. Som har en fri vilje, og som vil ordentlighed. Dette ideal har relevans for os i en verden, hvor det onde trives i bedste velgående, hvor fremmedheden over for døden dominerer, og hvor refleksion, bagtankefri samtale og personligt erhvervet visdom er blevet en sjælden ægte vare. Bogens fire temaer – det onde, døden, protreptikken og visdommen – udgør tilsammen bogens tre dele. Den kommer ind på, hvilke adfærdsformer, der er eller kan være onde. Hvordan vi forvolder ondt, og hvordan vi tilfører andre smerte. Det er vi nemlig ikke altid bevidste om, men Ole Fogh Kirkeby giver os en forståelse herfor samt for hvordan vi kan undgå ondskab ved at sætte fokus på midten mellem mennesker og dermed forhindre tingsliggørelse af den anden.

"Begrebet Angest" er et skelsættende psykologisk værk i Søren Kierkegaards forfatteskab, og det er samtidig et af de bedst kendte. Kierkegaard undersøger, under pseudonymet Vigilius Haufniensis – Den københavnske nattevægter, angstens betydning som drivkraft for det enkelte menneske og for mennesket som art, der adskiller sig fra dyrene.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

Langt fra Gud er en digtsamling om tro, mennesker med almindelige navne og kommunen. Nikolaj Zeuthen (f. 1977) debuterede med Oliebål i 2009 og har siden udgivet digte, skuespil, noveller og romaner, senest Fattigmandssystemer i 2021. Han er desuden forsanger i Skammens Vogn og under uddannelse til folkekirkepræst.

Med denne bog forsøger forfatterne at gå nye – filosofiske – veje for at forebygge det største monster på både det danske og det internationale arbejdsmarked, nemlig stressen. For stress er ifølge undersøgelser det, vi mennesker frygter mere end noget andet. Stressen som fænomen har historisk set ligget i hænderne på behandlere og konsulenter, som har rådgivet og uddannet ledere, tillidsvalgte og arbejdsmiljøprofessionelle til at kunne håndtere og forebygge stress. Intentionerne har været de bedste, men som samfund har vi efter næsten fem årtiers forskning og indsats ikke formået at afhjælpe problemet med stress, for problemet er snarere forstærket. Forfatterne ser dybdegående på stress som fænomen for at se det, som det, det er, og ikke som det, vi mener, det bør være. De mener, at vi bør tale om et fælles ansvar hos alle medlemmer af organisationen. Det er ikke kun lederens skyld, kun den stressramtes skyld eller kun kollegernes skyld. Stress omhandler et menneskes forhold til sig selv på den ene side, og dets forhold til andre på den anden side. Dermed skal vi forstå stress som et erkendelsesteoretisk og relationelt fænomen. Det gør ledelse til en filosofisk disciplin, fordi det at vedkende sig sit ansvar forudsætter at kende sig selv. Denne vedkendelse indebærer, at ledelsen formår at løfte opgaven at have magt, fordi den har ansvar for og indvirkning på den organisatoriske struktur og kultur. Her spiller velvilje en central rolle. Den oprigtige velvilje, der kommer fra hjertet, er en dyd hos lederen. Den indebærer et mod til nærvær og samvær, der tør konfrontere strategisk hensyn og vurdere disse i et kort og et langt tidsperspektiv, og som tør sætte sig op mod topledelsen og politikerne der, hvor medarbejdernes trivsel er på spil. Den leder, der tør og gør dette, trods den indbyggede risiko for modstand og konsekvenser af at sige fra, bliver medarbejderens – og egen – advokat og bolværk mod stress. Bogen ser på den del af stressen, som kan tilskrives og ændres via arbejdets påvirkning og henvender sig først og fremmest til praktikere: i særdeleshed ledere – men også medarbejdere og tillidsvalgte. Sekundært til de teoretikere (behandlere, undervisere og konsulenter), der møder praktikerne i bl.a. sundhedssektoren og på lederuddannelser på akademi-, diplom- og masterniveau.

Tænkningens for-gængereMidt i verdensnattensmørke må nogen blandt de dødelige vove at se ud i afgrunden og erfare det, viendnu ikke har sprog for. Det er det, digterne gør. Digtning skaber perspektivforskydninger,giver os en chance for med en nyfunden klarhed at se alt det, der er, i sinhelhed. Heidegger mente selv kun at tænke én tanke: nemlig hvordan alt detværende i sin væren viser sig. Netop poesien frigør sproget fra den dagligdagsinstrumentelle brug, så det kan tale om, hvordan det værende er. For ”sprogeter værens hus”.“Hvorfor digtere itrange tider?” er det spøgende spørgsmål, der indleder Martin Heideggersforelæsning fra 1946, holdt i anledning af 20-årsdagen for Rainer Maria Rilkesdød – og skrevet i skyggen af anden verdenskrig. Især tre spørgsmål optagerMartin Heidegger i hans sene filosofi: Hvad vil det sige at eksistere påjorden, hvad er teknologi, og hvad skal vi med digtere? I Hvorfor digtere?viser de tre spørgsmål sig at være tæt forbundne. Hvorfor digtere? er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte ogvedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Kasper NeferOlsen har skrevet indledning og oversat denne tekst, der er relevant for alle,der interesserer sig for kunstfilosofi, teknologikritik og eksistenstænkning.Martin Heidegger (1889-1976) indtager en fremtrædende position i det tyvendeårhundredes filosofi, særligt inden for fænomenologi, som han bragte i berøringmed hermeneutik og eksistenstænkning. Heidegger var optaget af spørgsmål omværen, tid, menneskets kastethed og frihed. Hans hovedværk er Væren og tid,der afsøger værensspørgsmålets mening i det konkrete, levede liv. Senere iforfatterskabet fortsætter denne søgen i dialog med historien, kunsten ogteknologien, og i nærværende tekst er det forholdet mellem liv, sprog, tænkningog digtning, der er i centrum.

Hvem er du, når du ikke tænker dig selv til din eksistens?Hvad findes egentlig bag de øjne, der læser disse ord?I Tomheden Danser inviterer den amerikanske zen-mester og meditationslærer Adyashanti dig til at vågne op til essensen af det, du virkelig er, igennem naturligt og spontant at åbne sindet, hjertet og kroppen til det sted, hvor lykkens og frihedens hemmelighed ligger. Med humor, visdom og klarhed deler han ud af indsigter omkring ego, illusion, medfølelse, åndelig afhængighed, at give slip og at vågne op til det evige nu.

Den lange mørke nat ved historiens afslutning er nødt til at blive forstået som en enorm mulighed. Den kapitalistiske realismes omsiggribende undertrykkelse betyder, at selv små glimt af politiske og økonomiske muligheder kan få en uproportionelt stor effekt. Den mindste begivenhed kan rive et hul i det grå forhæng, som har markeret handlingsmulighedernes horisont under den kapitalistiske realisme. Fra en situation, hvor intet nogensinde kunne ske, er alting pludselig muligt igen.