Bøger om Filosofiske skrifter

"Gud er død," udtalte filosoffen Friedrich Nietzsche i mange af sine betydningsfulde værker. Citatet udtrykker den bekymring, Nietzsche havde for det vestlige samfunds moderne udvikling, og det er især for dette citat, han er berømt for."Således talte Zarathustra" er skrevet i årene 1883-1886, og står i dag som et af verdenslitteraturens og filosofihistoriens mest besynderlige hovedværker - dragende med sin dunkle visdom og sine voldsomme, dobbelteksponerende billeder, forfriskende med sine anslag mod hellige fordomme og oplyste løgne, livgivende med sin dionysiske dans og insisteren op viljen og værket: det at enhver bliver den, man er.I "Således talte Zarathustra" taler Nietzsche gennem den persiske vismand Zarathustra, som efter 10 års ensomhed på et bjerg har opnået så meget klarhed, at han, som et andet overmenneske, endelig kan vende tilbage til den menneskelige dal for at informere om Guds død og samtidig belære om, hvor vigtigt det er at være herre over sig selv.Dette uomgængelige hovedværk er oversat af Niels Henningsen, der ledsager Zarathustras tale med et kyndigt efterskrift.

Den nye filosofis hovedværk om rationalitetens altafgørende kraft. I "Meditationer over den første filosofi" præsenterer Descartes sit berømte "Cogito, ergo sum" argument, hvilket på dansk betyder "jeg tænker, derfor er jeg", for at etablere et sikkert punkt for erkendelsen.Værket er opdelt i seks "meditationer". I den første meditations søgen efter en sikker grund for videnskaben, opnår Descartes en radikal tvivl. Al vores viden, som er baseret på sansning, kan ifølge Descartes være fejlagtig, da vores sanser ofte bedrager os.I den anden meditation opdager Descartes, at selv i radikal tvivl kan han ikke tvivle på, at han tænker, og derfor eksisterer han.I de efterfølgende meditationer forsøger Descartes at bevise Guds eksistens, og at vores klare og tydelige perceptioner er sande, da en god og ikke-bedragerisk Gud vil sikre sandheden i disse.Oversat af Niels Henningsen, der også har skrevet indledning og noter.

"Ordene og tingene" er en kompleks undersøgelse af den vestlige kultur og dens strukturer af viden. I bogen udforsker Foucault, hvordan vores måder at tænke og organisere viden på har ændret sig radikalt i forskellige historiske perioder.Foucault indførte begrebet "episteme" som den særlige måde, hvorpå viden er organiseret i en given historisk periode. Han identificerer tre større epistemer i vestlig kultur: Renæssancen, den klassiske periode og den moderne periode.Foucault argumenterer for, at der i hver episteme er forskellige måder at klassificere og organisere viden på, hvilket former, hvad det er muligt at tænke og sige i den pågældende periode. For eksempel blev al viden i den klassiske periode set som en form for representational ækvivalens, hvorimod viden i den moderne periode ermmere orienteret mod menneskets subjektivitet.Bogen er en del af Foucaults bredere engagement i spørgsmålet om magt og videnproduktion.Oversat af Mogens Chrom Jacobsen.

"Etikken" er Aristoteles' etiske hovedskrift, der også kendes som "Den Nikomacheiske Etik". Bogen foreligger her i den klassiske filolog Søren Porsbogs oversættelse. Bogen fremstiller dyden og det gode, som man bør efterstræbe og det onde og overdrivelserne, der bør undviges for enhver pris. Hvordan bør man opføre sig, og hvilke værdier og mål bør man efterstræbe?"Etikken" er en grundsten for vores nutidige forståelse af etik og moral, da dette er vor kulturs etiske hovedværk.

-

I sit skelsættende værk, "Den muntre videnskab" fra 1882, påpegede Friedrich Nietzsche første gang 'Guds død' og det værdi- og sandhedstab, som det faktisk indebar.Den videnskab, som Nietzsche bedriver og kalder 'munter' i værkets 342 aforismer og 63 lyriske epigrammer, har en ret anderledes karakter end normalt i akademiske kredse: kritisk, spiddende, anekdotisk, paradoksal, polemisk og præget af et dionysisk overskud, der får tankerne til at boble frem i forsvar for livet.Det ekspressive i Nietzsches filosofiske stil og livsindstilling udfolder sig i "Den muntre videnskab" med stor kraft - både i de dybtgående analyser af moral- og værdispørgsmålet, i de mere euforiske længsler efter nysyn og i overvejelserne om en ny dannelse i livets tjeneste.Oversat af Niels Henningsen, som også har skrevet bogens indledning.

"Ecce Homo" blev til i 1888, som skulle blive Nietzsches sidste aktive fase, inden sammenbruddet i januar 1889 berøvede ham tankens klare brug.Nietzsche var blevet bekymret for, om man nu ville forstå ham korrekt – og historien (især efter søsterens og nazismens misrøgt) skulle vise, at det var med god grund.Bogen er tænkt som en kritisk præsentation af Nietzsche selv, hans livshistorie, intellektuelle udvikling og hans forfatterskab, men det er herudover en grandios tour de force, der næsten lyver og overdriver lige så meget som den præciserer og er funklende klar og skarp i sine iagttagelser. Mod slutningen lyder det således: "Jeg kender min lod. Erindringen om noget vældigt vil engang være knyttet til mit navn - erindringen om en krise som aldrig før på jorden, om den dybeste samvittighedskollision, om en afgørelse fremmanet mod alt, hvad der hidtil var blevet troet, fordret, helliggjort. Jeg er ikke noget menneske, jeg er dynamit!" – Oversat af Niels Henningsen, som også har skrevet bogens indledning.

Den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) er en af de store, berømte tænkere. "Kritik af den rene fornuft" fra 1781 anses af mange for at være Kants mest betydningsfulde værk på grund af dens store indflydelse på filosofihistorien.I dette erkendelsesteoretiske værk søger Kant at løse konflikten mellem rationalisme, der hævder at al vores viden kommer fra fornuften og empirisme, der hævder, at al viden kommer fra erfaring. Kant foreslår, at vores viden er en kombination af begge dele: vores fornuft strukturerer vores erfaringer for at skabe viden.Kant indfører også sin berømte "transcendentale æstetik", hvor han argumenterer for, at tid og rum er rene intuitioner, der strukturerer vores oplevelse af verden. Værket omfatter også centrale ideer som kategoriske imperativer og det transcendentale ego."Kritik af den rene fornuft" er kendt for at være yderst kompleks og svær at forstå. Men det er også anerkendt som et af de mest betydningsfulde bidrag til filosofi nogensinde og er ekstremt indflydelsesrigt inden for filosofiens verden.Oversat af Claus Bratt Østergaard.

"Menneskeligt, alt for menneskeligt" er Nietzsches første skrift efter opgøret med Schopenhauers og Wagners forløsnings-metafysik og mistro til livet.Med "Menneskeligt, alt for menneskeligt" (1878) træder Nietzsche sit eget dionysiske spor med forkastelse af metafysikkens blændværker og al religions (kristendommen inklusive) dyrkelse af asketiske værdier og af hinsidesverdener og frelse. Den kritiske filosofi for 'frie ånder' begynder her – med 638 tankeskarpe aforismer.Oversat af Niels Henningsen.

Friedrich Nietzsche satte det allersidste punktum i værket "Antikrist" den 30. september 1888. På grund af Nietzsches sammenbrudi 1889 og værkets kontroversielle indhold udkom bogen dog først i 1895, og da i en noget retoucheret udgave.Nietzsche bedriver dog ikke religionskritik i samme forstand som Feuerbach, Marx og Freud gjorde. For ham er kristendommen ikke så meget et problem, fordi den er usand, men snarere fordi den er usund! Kristendommen lider af og hviler på sygelige instinkter: en unatur, der ikke vil livet og lysten, men døden, frelsen og lidelsen.Derfor er Nietzsche i "Antikrist - forbandelse over kristendommen" optaget af at vise, hvordan kristendommen opstod, hvilke morbide kræfter, der bragte den til verde og orkestrerer dens ideologi, magtregimi o.a. Nietzsche foretager i værket en dissektionsøvelse og en kritisk analyse af den allerede døde Gud og hans vældige organisation.Oversat af Peter Thielst.

"Kritik af dømmekraften" er den tredje (og sidste) af Kants store Kritik´er, gennem hvilke han genoptager filosofiens store, antikke temaer om det sande, det gode og det skønne - via den RENE, den PRAKTISKE og den hhv. æstetisk og teleologisk DØMMENDE fornuft. Kald det erkendelsesteori, etik og æstetik, men bemærk i Kants tilfælde, at den sidste og æstetiske/teleologiske Kritik griber tilbage til den første – om den rene fornuft – og gentænker hele systematikken eller progressionen.Den ÆSTETISKE dømmekraft handler om det skønne (modsat det hæslige), både det naturskønne og det kunstskønne, der har mennesket inde over – og både det SKØNNE som sådan (smagens almene primat) og det OPHØJEDE (det sublime), der på Kants tid betegnede noget andet end i dag: det voldsomme, frygtindgydende, som dog finder et forsonende og tankefuldt udtryk – fra skælven og frygt til ro og afklaret velbehag. Den æstetiske dømmekraft nødvendiggør en række kriterier eller spilleregler, hvis dommen skal være objektiv og stå til troende, og Kant formulerer derfor disse – ´det interesseløse velbehag´ osv. Dertil kommer diskussionen af, hvad kunst er, som Kant slipper udenom ved introducere talen om GENIET, den autonome, selvlovgivende instans, hvis værk som kunst ikke står til diskussion - en ulykkelig tanke, der siden har forfulgt os, især såkaldte kunstnere.I værkets anden del handler det om den teleologiske dømmekraft, dvs. vores evne – tilbøjelighed - til at se (og dømme om) hensigtsmæssighed – i sær i naturen – hvor den ikke findes. Eller hvor den reelt kun findes på en kontingent måde - som et tilfælde, der forblænder os og bilder os ind, at bag det hele må der stå en vis skabergud. Kant medgiver denne tilbøjelighed – grænsende til sandsynlighed – men afviser i sidste instans, at vor forestilling om hensigtsmæssighed skulle bevise eksistensen af Gud. Grænsen bliver atter trukket skarpt om: Der er det, vi ved, og det, vi gerne vil vide, men reelt ikke ved - ikke kan vide. The rest is silence.Oversat af Claus Bratt Østergaard.

For den vestlige kultur er "Symposion" et lige så vigtigt skrift som Bjergprædiken.Ved et drikkegilde i Athen i året 416 f.Kr. holder hver gæst en tale til Eros' (begærets) pris, og Platon er den ferme mikrofonholder, der fx lader Aristofanes fortælle om den 'kløvede Eros', der forklarer den erotiske tiltrækning mellem (oprindeligt) adskilte dele - soulmates. Og afrunder med Sokrates' store fortælling om den 'dobbelte Eros': kødets lyst og forening på den ene side og sjælens begær efter erkendelse og indsigt i de evige ideer - som i filosofi: filia/kærlighed til sofia/visdom.Dialogen er oversat af Niels henningsen, der til belysning af idélæren har medtaget den berømte 'hulelignelse' fra "Staten".

Når vi i dag diskuterer konkrete moralske spørgsmål, vil vi bevidst eller ubevidst trække på problemformuleringer og argumenter fra den filosofiske tradition.Moralen og dens begrundelse præsenterer en række af de mest markante klassiske tekster inden for den europæiske moralfilosofiske tradition fra Platon til Havel.I bogens indledning er teksterne forsøgt sat ind i en bred idé- og filosofihistorisk sammenhæng. Hver enkelt afsnit er desuden forsynet med forklarende noter, og de enkelte forfattere præsenteres kort forud for teksterne i en indledning.Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser.