Bøger om Fine Gråbøl

Djævlebogen er en erotisk gyser og en roman om kærlighed i kapitalismens tid. Djævlebogen er den længe ventede bog to i Asta Olivia Nordenhofs romanføljeton, der har mordbranden på Scandinavian Star som et gennemgående motiv. Et storslået litterært projekt om penge, vold og kærlighed. Djævlebogen er et forsøg på at besvare spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at elske under kapitalismen. Romanen tager os på en rejse med forretningsmænd og djævlen, som lokker, ikke bare med penge og sex, men også med udsigten til en ikonisk død. Vi kommer også en tur i galehuset for at se, hvilke djævle der gemmer sig derinde. Ikke mindst må vi se, om det kan lade sig gøre at skrive kærlighedspoesi. Om vi kan træde ud af ensomheden og ind i den nye verden, som måske allerede er her.

Ungeenheden er Fine Gråbøls debut. En omsorgsfuld og kritisk roman om en gruppe unge i psykiatrien og deres fælles liv på et bosted i København.Ungeenheden holder til på femte sal. Her møder vi Lasse, Marie, Waheed, Sara, Hector og den navnløse fortæller. De har alle fået tildelt ophold efter en paragraf i Serviceloven og bor nu i det tidligere plejehjem, der udgør bostedet. Over en lang, varm sommer følger vi de små rutiner og store katastrofer, der tegner de unges hverdag med hinanden, personalet og det psykiatriske system. Alt imens de øver sig i at leve et almindeligt liv: at koge en suppe, at sove om natten, at undgå at dø for egen hånd.Ungeenheden er en undersøgelse og en kritik og et smukt fortalt indblik i et ømt og ustabilt fællesskab.

Året er 2003. Karl og hans venner Theo, Hüseyin, Anna og Isa går i sjette klasse på en sangskole hvor regler og rum langsomt er ved at gå i opløsning. Vi følger dem til aftenprøver med drengekoret, hos øre-næse-halslægen, og når de mødes og spiser slik på skolens toiletter i frikvartererne, langt fra gårdvagter og de voksnes verden. De leger S, P eller K, tegner hemmelige kort over skolen, opfinder klamme desserter og forsøger ikke at forvente for meget af deres forældre. En dag begynder skolebygningen at hælde, forviste brummerdrenge føres tilbage til koret, og englestøv daler ned fra himlen. Noget er ved at forvandles eller gå under. Hundrede børn er en musikalsk romanfantasi om lydighed, oprør og børneliv. Om at være ensom blandt mange men aldrig helt alene. Om genfærd og disciplin, samklang og overtoner og om at finde hinanden og sig selv i nye og besværlige fællesskaber.

En ung pige starter i ottende klasse på Edel Berthelsens Døtreskole. Det er her, hendes ungdom skal udspille sig – mellem klassens foranderlige hierarkier og skolens konkurrence og disciplin. Hun bor hos sin mor og er ikke vant til fædre, men hun er god til at lure i smug og lægger mærke til alle detaljer: fra Provence-stemningen i naboens køkken, de bugnende ranker af hvidløg, til klassekammeraten Johanne, der er et unikt gymnastisk talent og har et ansigt, der får voksne kvinder til at spørge sig selv, hvad de gør galt. Fortælleren og Johanne bliver veninder. De terper i skolen, de går til sundhedsplejerske og måles og vejes, de besøger hinanden på deres pigeværelser og går omkring på vejene, ved søen og i skoven. De ved, at samfundet skatter dem højt, og at de er mere værd end tingene. Døtreskole er en fortælling om, hvordan piger bliver til – og om det pres og den gave, det er at have livet foran sig. For hvad sker der med de mennesker, ingen længere forventer noget af?