Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Michael Meyerheim har gennem fire årtier været en af dansk tv’s mest markante profiler. Han har introduceret seerne for Lykkehjulet, morgen-tv og det klassiske talkshow, og som tv-vært har han i tusindvis af interviews forfinet samtalens kunst.Som efterkommer af jødiske flygtninge er han præget af en voldsom familiehistorie. Den historie deler han her for første gang. Trods en stor usikkerhed og en stærk frygt for at fejle har han altid kæmpet for ikke at gå glip af noget. For når andre har ofret sig for ens frihed skylder man at få det bedste ud af livet.Han fortæller om tre ægteskaber og om at træffe svære valg som far. Om skiftet fra USA-korrespondent for Politiken til vært på det nye TV 2. Om alt det, der har gjort indtryk, fra en fest hos Ronald Reagan over et lærerigt møde med Tina Turner til at besøge sit idol Victor Borge.Ellers ville jeg fortryde er Michael Meyerheims generøse erindringsbog, der – som hans liv – spænder fra det dybt alvorlige til det humoristiske.
'Simple meninger og vers på kryds og tværs,' er en samling kritiske vers fra tidligere udgiverlser samt gamle, gemte vers fra en gammel dreng på over 70.
Livet i Nigeria er ulideligt med korruption, arbejdsløshed og spildte ressourcer. Presset fra familien er umuligt at stå imod. Gracious vælger emigrationen og følger strømmen af mennesker mod nord gennem Sahara med det mål at komme over Middelhavet. Med sig har hun sin datter, Faith. For en mor er det et voldsomt ansvar at rejse gennem krigszoner og områder med gidseltagere, men håbet om en rimelig tilværelse, i det mindste for datteren, vejer tungere end risikoen. En roman om kyniske bagmænd og alfonser, om koloniserede sind og moderne slaveri, om fordømtes sammenhold og de tilfældigheder, der lader os begynde livet på den lyse eller mørke side. Og om en næsten overmenneskelig vilje til et bedre liv og den kærlighed, ingen grænser kan stoppe."Forfatteren har et enestående talent for verdens blinde vinkler. Og "Mod havet mod himlen" er en kraftpræstation, der må slå enhver læser omkuld. Denne roman er ikke bare litteratur. Den er også et dokudrama, en stjernekaster og en klyngebombe." (Kristeligt Dagblad)
Det europæiske asylsystem er brudt sammen. Både på det moralske og det praktiske plan. Det er hovedpointen i Ruud Koopmans nye bog, hvor han gennemanalyserer konsekvenserne af og manglerne ved EU's asylpolitik. I praksis er alle, der formår at komme ind i EU, sikre på at kunne forblive der – uanset om de har et reelt behov for beskyttelse eller ej. For selv hvis asylansøgningen afvises, sker det næsten aldrig, at de pågældende sendes tilbage. Modsat hjælper EU meget få af dem, der har et reelt behov for asyl, men som ikke er i stand til at rejse til EU's grænse. Det er udtryk for et moralsk sammenbrud, for selvfølgelig har vi en forpligtelse til at hjælpe mennesker i nød, fastslår bogens forfatter, der er en af Europas førende migrationsforskere. Men hvordan? I bogen analyserer Ruud Koopmans alle manglerne ved det europæiske asylsystem. Han beskriver de menneskelige omkostninger og viser, på baggrund af tilgængelige data, f.eks. at risikoen for at dø på ruterne over Middelhavet er lige så stor som risikoen for at dø i klodens mest blodige borgerkrige. Han forklarer, hvordan flygtningestrømmene ikke altid er tilfældige, men ofte kynisk styres og udnyttes af autokrater og diktatorer i et storpolitisk spil. Og han beskriver, hvordan mange af de flygtninge, der når frem til EU’s grænser, forinden har boet i sikkerhed i et andet land. Det gælder f.eks. faderen til den 3-årige dreng, der blev et symbol på flygtningekrisen, da et foto af hans lig, der var skyllet op på en strand, gik verden rundt. Endelig opstiller Koopmans en ’realistisk utopi’ for, hvordan systemet kan repareres, så vi hjælper mennesker i nød, men samtidig sender dem tilbage, der ikke har et reelt behov for beskyttelse. "Hvis man ønsker at læse en populært skrevet, men samtidig videnskabeligt baseret analyse af det dysfunktionelle europæiske asylsystem, er dette bogen.”Frankfurter Allgemeine Zeitung ”Bogen er udgivet på det helt rigtige tidspunkt, og den kan læses med stort udbytte.” NZZ am Sonntag
Palæstina-konflikten handler om to folks krav på det samme land. Jøderne er vendt tilbage til deres historiske hjemland efter et langvarigt eksil og har i deres optik derfor ret til landet. Det er imidlertid sket på bekostning af landets oprindelige palæstinensiske indbyggere. De har således betalt den ultimative pris for jødernes hjemkomst. Derfor har retten til tilbagevenden været en stor del af palæstinensisk identitet. Skiftende israelske regeringer har siden 1950'erne hævdet, at palæstinenserne flygtede af egen fri vilje eller blev opfordret til det af palæstinensiske og arabiske ledere, mens palæstinensiske historikere og de 'nye israelske historikere' har fundet beviser for israelske planer og ønsker om at fordrive palæstinenserne for at kunne realisere zionismen og oprette en jødisk stat i Palæstina.Konflikten mellem israelere og palæstinensere handler om narrativer og identitet og om erindring og glemsel. Hvor palæstinenserne gør alt for at bevare båndene til Palæstina og deres hjemland, har israelerne siden 1948 anstrengt sig for at slette beviserne på palæstinensernes tilknytning til landet. Hvor der tidligere lå palæstinensiske landsbyer, er de nu erstattet af israelske landbrugssamfund, nationalparker og skove med hebræiske navne. De palæstinensiske samfund er på nær nogle få blevet ødelagt, og jødiske indbyggere og immigranter er flyttet ind i kibbutzer og moshaver ved siden af den tidligere palæstinensiske landsby.Det skete også for de nye jødiske immigranter i den palæstinensiske landsby Tantura. De oprettede i begyndelsen af 1950'erne kibbutzen Nachsholim. I maj 1948 blev Tantura erobret af israelske styrker. Ifølge den israelske historiker Teddy Katz og den israelske filminstruktør Alon Schwarz blev mindst 200 palæstinensere henrettet efter kamphandlingerne og begravet i massegrave i landsbyen. Grundige undersøgelser i maj 2023 af forskere fra London Universitet har vist, at der ikke kun var tale om én massegrav, men om fire massegrave. Det gør potentielt massakren til en af de største i Israels historie.Fortielsen af massakren og fordrivelsen af de overlevende palæstinensere afspejler den uløselige konflikt mellem israelske jøder og palæstinensere, der ikke kun er voldelig og kompromisløs i nutiden, men også var det i 1948, da Israel blev grundlagt.
Fatima kom til mig i en drøm. Jeg drømte det hele en nat, lige da jeg var kommet hjem til Perstorp i Sverige. Jeg var så heldig, at jeg vågnede, netop da handlingen i drømmen var færdig, og jeg kunne huske det hele.Så jeg fik travlt med at notere alle hovedpunkter, så jeg senere kunne skrive historien om Fatima og Peter. Natten var lang, troede jeg, så jeg skrev og skrev og tiden gik. Da jeg var færdig, var det blevet lyst, så jeg kunne ikke nøjes med gardinet, der var trukket for, men måtte trække rullegardinet ned. Der har boet en mand i lejligheden før mig, som havde nattevagter, så rullegardinet er effektivt. Det lykkedes på den måde at få sovet et par timer mere.Selvom Fatima var kommet til mig i en drøm, oplevede jeg noget mærkeligt, for efterhånden, som jeg skrev bogen, genkendte jeg mangt og meget i drømmen fra mit eget liv, så det vil være forkert at sige, at Fatima er fri fantasi. Fatima er et produkt af mange ting fra mit liv lige fra ungdommen og til nu.
Tusindvis af flygtninge forsvinder hvert år i Europa. Krimien handler om forbrydelser mod mennesker i den mest sårbare situation. Hvad gør man, når man har klaret rejsen over Middelhavet og står i Europa uden penge? Plottet indeholder et samfundsrelevant dilemma, der vedrører os alle. EU og forskellige organisationer har i årevis har forsøgt at gøre noget ved problemet. Men der er stærke kræfter, der arbejder i andre retninger.Handlingen udspiller sig i Firenze, hvor en flygtning findes omkommet i Arnofloden. Hans skader er karakteristiske og sættes i forbindelse med andre flygtninge, der har været udsat for den samme forbrydelse. Journalisten David Lassen er blevet fyret, fordi han insisterer på at sætte kvalitet over hurtighed. Han brænder sine broer og forfølger sporene i sagen om de forsvundne flygtninge til Firenze. På hotellet Petit Albergo, møder han den unge Ingrid Andersen, som sidder i kørestol efter en ulykke. Deres venskab starter med et skænderi, men snart er de på jagt efter sandheden sammen. Det begynder for alvor at stramme til, da David og Ingrid bliver truet af mafiagrupperinger, der bortfører en beboer på hotellet. Snart står de med et svært valg. Skal de afsløre, hvad de ved om forbrydelserne og sætte sig selv og alle omkring dem i fare? Eller skal de tie?
Christian Lollike provokerer. Stiller spørgsmål til tidens store udfordringer og vender dem på vrangen. Skriver om vores frygt. Skriver om vores kamp for at holde os oven vande i en tid, der bliver ved med at vælte ind med ulykker. Hans dramatik er drevet af nysgerrighed og frygtløshed på en gang. Ironien er et våben.Vi har samlet en række af Christian Lollikes dramatiske tekster fra perioden 2004-2018. De tegner et billede af et Danmark efter 11. september. Med indvandrerdebatter, klimaangst, jagten på det gode liv, krig, terror, revolution.”Her er humanistiske idealer og menneskerettigheder lagt i graven, mens deres løfter om frihed og retfærdighed spøger i et forrået og mistænksomt Europa. Her bliver drømmen om en anden fremtid holdt kunstigt i live med et udspekuleret mediemaskineri som kulturel respirator. Her lades alt håb ude.”- Anders Thrue Djurslev, fra forordet af bogen
Forord af Andreas KammDenne bog om flygtningeskæbner i Grækenland udkommer på et tidspunkt, hvor der er krig i Europa. Den 24. februar 2022 indledte Rusland et angreb på Ukraine, og strømmen af flygtninge begyndte. Mange er flygtet til egne af deres land, hvor der endnu er relativt sikkert at være, mens mere end 6 millioner er søgt over grænsen til EU med Polen som det land, der huser flest ukrainere, nemlig mere end 2,5 millioner. Et enigt EU har reageret ved at aktivere reglerne om midlertidig opholdstilladelse og Danmark har, trods sit retsforbehold, vedtaget en særlov, som flugter med EUs regelsæt. Alle ukrainere er velkomne, de europæiske befolkninger bakker op – ja, nogle henter selv flygtninge i Polen og bringer dem til Danmark og andre medlemslande. Den midlertidige opholdstilladelse betyder, at selve asylbehandlingen udsættes i 2 år og i den periode har de ukrainske flygtninge adgang til arbejdsmarkedet, skole- og uddannelsessystemet, boliger, sociale ydelser mv.Denne positive modtagelse – fra politikere såvel som befolkningerne i Europa – udstiller i mange henseender, hvad der skete i 2015-2016, da de syriske flygtninge strømmede ud af Syrien for at komme væk fra de russiske bomber og Bashar Al Assads forfølgelse. På trods af Angela Merkels appel om sammenhold og solidaritet i forhold til at hjælpe flygtningene, så faldt fællesskabet sammen. Europas lande gik så at sige hver til sit og bestræbte sig på at beskytte sig selv mod flygtningestrømmene – i stedet for at følge Flygtningekonventionen og sikre beskyttelse til de forfulgte.Det, man kunne blive enige om i EU, var at etablere en aftale med Tyrkiet om, mod betaling, at hindre flygtningene i at komme til EU via Grækenland. Den såkaldte Balkanrute skulle lukkes ned. På samme måde søgte EU at få libyske myndigheder til at hindre trafikken over Middelhavet ved øget kontrol og patruljering.Uanset at disse restriktive tiltag har haft effekt, så er flygtningestrømmen til Grækenland ikke standset, og ”tyrkietaftalens” bestemmelser om at returnere flygtninge fra Grækenland tilbage til Tyrkiet fungerer kun delvist.Vi mødte ikke de syriske flygtninge, som vi i dag møder de ukrainske flygtninge. Det kunne vi have gjort, men frygten overmandede vores humanitære værdier. Denne bog beskæftiger sig med resultatet af vores handlinger. Tusindvis af flygtninge er fanget i Grækenland – på øerne og på fastlandet. Og Grækenland er ”fanget” af EUs usolidariske Dublin-regler, der bestemmer, at det første EU-land en flygtning betræder, har ansvar for den pågældende.Mads Christoffersen og Eva-Marie Møller har mødt – og talt med – flygtningene i de græske lejre, lyttet til den udsigtsløshed de føler. De kan ikke planlægge fremtiden, de kan ikke hjælpe sig selv, de kan ikke hjælpe deres børn, håbet svinder. Mange har været i Grækenland både 4 og 5 år – nogle længere tid. ”Vi lever ikke et liv her – vi holder os bare i live – og det er alt” (Safiya fra Afghanistan).Bogen er en forstemmende beretning om tusindvis af fordrevne menneskers skæbne og vores fælles svigt i forhold til at give dem tilværelsen tilbage. Der er en kæmpe kløft mellem på den ene side de politiske beslutninger i EUs medlemslande og på den anden side vores internationale forpligtelser. Der er en kæmpe kløft mellem vores erklærede respekt for det enkelte menneskes værdighed og så vores behandling af de strandede flygtninge i Grækenland.Beretningen om ”En græsk tragedie” er vigtig. Vi må ikke lukke øjnene for konsekvensen af vores handlinger, vi må ikke tabe den enkelte skæbne af syne, og vi må ikke miste evnen til at sætte os i de fordrevnes sted.Man kan håbe, at bogens beretninger kan få os til at genopdage vores fælles ansvar, og man kan håbe, at den positive modtagelse, vi giver de ukrainske flygtninge, kan bidrage til, at vi erkender, hvor vigtigt det er, at vi handler i fællesskab og solidaritet. Gør vi det, så er Angela Merkels ord gyldige: ”Wir schaffen das, und dort, wo uns etwas im Wege steht, muss es überwunden werden, muss daran gearbeitet werden”.Andreas Kamm, tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp
En ensom skikkelse sidder i mørket og skriver verden frem i sin bog, men mister hurtigt grebet om fortællingen, der synes at have fået sit eget vildtvoksende og voldsomme liv. Forfatteren må løsne grebet om historien.Bogen – en selvrådig skabelse er en kraftpræstation af en roman, der tager sit afsæt i Bibelen og følger dens fikspunkter ganske frit, mens den reflekterer over kreativitet, litteratur, humanitet og frihed. Og om mennesket som flygtning i verden.En stor roman for alle læsende mennesker.Pressen skrev bl.a.:”et umisteligt stykke litteratur” Svenska Dagbladet”resultatet af mange års overvejelser over, hvad Bibelen egentlig er og vil sige os" Dagens Nyheter"En sand energiudladning af utæmmelig fortællelyst og dramatisk pondus ... Rådström skriver vidunderligt. Poetisk, opfindsomt og sansende" Jyllands-Posten
Denne bog handler om vietnamesiske bådflygtninge, og jeg er selv en af dem. Hvad gjorde os så desperate dengang efter Saigons fald og Vietnam-krigens slutning i 1975, at vi flygtede med livet som indsats på ofte overfyldte og synkefærdige både mod en ukendt destination? Generelt klarer vietnamesere sig godt i Danmark. Hvad er grunden til det? Selv om vietnamesere har været i landet i mere end 45 år, stiller mange danskere sig selv disse spørgsmål. Denne bog er lavet i håbet om at kunne give nogle svar. ... For at give læsere forskellige vinkler på det at være vietnamesiskbådflygtning, fandt jeg frem til og interviewede seks andre flygtninge her i landet. Hver historie har sit særpræg, fra solstrålehistorien om en bådflygtningedreng, der blev Mærsk-kaptajn, over sønnen til en flygtning, der blev internationalt kendt kunstner, til brutale historier om en ung pige med mange flugtforsøg og flere opholdi fængsler, og kommunistiske genopdragelseslejre. (Fra forordet)
Nahid var knap 13 år, da verdens første islamiske stat tog magten i Iran i 1979. Med vold og brutalitet nedkæmpede Khomeinis regime den generation af unge, som væltede den diktatoriske konge af Iran, Shahen, og som havde drømt om frihed og en bedre fremtid.Nahid fortæller om sine oplevelser efter Khomeini-regimets magtovertagelse, og om millioner af menneskers kamp for at ændre på deres forhold i Iran, og den pris, de betaler. Noget som ofte bliver overset af magthaverne og i mediebilledet i de vestlige lande.Da Nahid flygtede til Danmark, opdagede hun mange ligheder mellem det, hun havde oplevet i Iran og det der forgik i visse traditionelle indvandrermiljøer i forhold til kvinder og børn. Hun så hvordan formørkede kræfter fastholdt mennesker i den undertrykkende kultur, og hvordan en ligegyldighed herskede i samfundet og hos politikerne, når disse børn og kvinders rettigheder blev overtrådt i religionens og traditionens navn.Nahid og en gruppe kvinder tog kampen op. Deres kamp blev dog vanskeliggjort med højrekræfternes fremmarch i Europa og Danmark efter 11. september 2001 og en udbredelse af hetz og hadefuld politik mod borgere med en fremmed eller muslimsk baggrund.Om forfatterenNahid Riazi (født 1966) er en iranskfødt kvindesagsforkæmper, som kom til Danmark som politisk flygtning i 1989. Hun er uddannet socialpædagog og har i mange år arbejdet med udsatte familier og kvinder med anden etnisk baggrund.Nahid Riazi har været involveret i internationale kampagner imod stening af kvinder og var frontfigur for en kvindeforening, som kæmpede for ligestilling og mod de kvindeundertrykkende kulturelle normer blandt visse traditionelle indvandrermiljøer i Danmark.
”Bogen lykkes med at forene dokumentarisme og kunst” Danwatch ”Graversen blevet en stærkere og stærkere stemme i flygtninge- og migrationsdebatten” POV InternationalMorialejren på Lesbos var Europas største flygtningelejr, indtil den i 2020 brændte ned til grunden. Gennem fem år har dokumentarist Michael Graversen besøgt lejren, og med bogen ønsker han at sætte et mindesmærke over det største humane svigt i Europa siden Anden Verdenskrig.Moria in memoriam er fortalt i ord og billeder af Michael Graversen med inddragelse af beretninger fra beboere og frivillige NGO'er, han gennem årene har mødt i lejren.
"Enhver krig har sine flygtninge, og emnet synes desværre at have permanent aktualitet. Aldrig har Danmark dog haft en flygtningeopgave så stor som i forbindelse med anden verdenskrigs afslutning.""Drivtømmer" fortæller om de 250.000 tyskere, der kom til Danmark som flygtninge efter anden verdenskrig. Hvordan tog danskerne imod de mennesker, der havde besat landet i fem forbandede år og nu bad om beskyttelse hos et i forvejen fattigt land? Hvorfor flygtede de hver især, og hvad håbede de at finde i Danmark?Arne Gammelgaards bog kaster lys over et kapitel af danmarkshistorien, der ellers sjældent bliver talt om. Alligevel synes spørgsmålet om flygtninge, og hvad man skal stille op med dem, at være et evigt aktuelt emne, der, så længe der er krig og katastrofer i verden, vil blive ved med at trænge sig på. Arne Gammelgaard (f. 1928) er dansk lokalhistoriker, forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række bøger om Hammels lokalhistorie og står endvidere bag bøger om de tyske flygtninge, der kom til Danmark efter anden verdenskrig. Ved siden af virket som forfatter har Arne Gammelgaard ernæret sig som lærer, skolebibliotekar og viceskoleinspektør.
Dette er historien om tre kvinder, der går på arbejde, studerer, stemmer til valgene og engagerer sig i det danske samfund.De betaler deres skat, passer deres venner og familie, tager på ferie, køber ind og laver mad. De opdrager deres børn til at blive gode samfundsborgere og passer en hverdag ganske som de allerfleste af os gør.En hverdag som aldrig rammer avisernes forsider. Netop fordi den er så almindelig.De tre kvinder har hver især rødder i Mellemøsten, der som geografisk område har været omdrejningspunktet for den nyere tids indvandring til Danmark. Disse kvinder lever i pagt med to kulturer. Og de er ikke de eneste.Deres fortælling bidrager til et mere nuanceret billede af indvandrere og deres efterkommere i Danmark, for det er ødelæggende for samfundsdebatten, når vi kun ser og hører om ekstremerne. Hvad gør debatten og den måde, vi taler om og til hinanden, ved os og vores fælles samfund? Det undersøger denne bog også.Om forfatterenLise Thorsen er cand.mag. i litteratur og kultursociologi fra Københavns Universitet. Lise arbejder som fagbladsredaktør, selvstændig kommunikationskonsulent og underviser for organisationer, forvaltninger og private virksomheder. Lise har rejst i store dele af verden og har skrevet reportager om kulturprojekter, kvinders vilkår og mediepolitik. Lise er aktiv i internationalt demokratiarbejde.
Den dansk-tyske journalist Michael Bech får en opringning om, at der er fundet et ilde tilredt lig i en skov ved Uetze i Tyskland. Yderligere to lig, der i lighed med det første er skudt gennem øjne og mund, bliver fundet. Mafiamord? Sammen med sin kæreste, den sicilianske kriminalkommissær Angela Pecci, og i et samarbejde med det tyske politi, efterforsker de mordene. De kommer på sporet af illegal organhandel med forbindelse til Sicilien, hvor Bech på øen kommer i kontakt med flygtninge, som udnyttes på det groveste. I forbindelse med sin research bringer journalisten sig selv i livsfare. Det handler om mange penge, hvor menneskeliv og menneskeværdighed ikke har nogen betydning. Med blandingen af fakta og fiktion, historie, gastronomi og turisme sammen med en portion kærlighed og erotik er Den sicilianske forbindelse interessant og spændende læsning for krimifans og alle dem, der holder af Tyskland og Italien. Uddrag af bogen Det var ikke noget kønt syn. Som hans datter havde berettet, var det tydeligt, at manden var blevet skudt gennem øjnene, hagen og gennem munden. Skuddene gennem hagen var gået op gennem hovedskallen, mens de, der var blevet affyret gennem mund og øjne, var gået ud gennem nakken. Alt dette fik Bech fat i, mens han kunne iagttage, hvordan en retsmediciner undersøgte det blodige lig, som nu var hentet op af grøften og lå på en åbnet ligpose. Retsmedicineren gav udtryk for et håb om, at han ville kunne finde et eller flere projektiler i hovedet på den døde, som måske kunne føre til mordvåbnet. Et var nemlig klart: Den myrdede var ikke dræbt på findestedet. Om forfatterenHans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946. Han er handelsuddannet og har arbejdet mange år i autobranchen. Siden han var 14 år gammel, har han skrevet artikler til aviser. I de seneste mange år har han arbejdet som selvlært journalist. Fra 1984 til 2014 arbejdede han i Uetze ved Hannover i Tyskland, hvor han udgav en ugeavis. I Tyskland har han fået udgivet to bøger med fortællinger og to kriminalromaner. I Danmark har han fået udgivet to kriminalromaner, og denne er den tredje. Han arbejder allerede på den fjerde.
Et spøgelsesskib ude af kontrol i Middelhavet styres af stormen direkte mod den lille badeby Palizzi Marina i Syditalien. En ung kvinde rejser til en flygtningelejr i Nordafrika, hvor hun skal arbejde for Læger uden Grænser. Hendes egentlige mål med rejsen er at finde sin donorfar, som hun har sporet dertil. Men hvem er han i virkeligheden? Rolando Benito efterforsker hos DUP en sag om en betjent, som mistænkes for at have stjålet fra den voldelige bande Black Swan under en ransagning. Betjentens seksårige søn kidnappes, og Benito bliver på grund af sin kones arbejde som frivillig i Dansk Flygtningehjælp viklet ind i sagen. En anden sag hos Østjyllands Politi får også hans opmærksomhed, da en drabsmand fra en af hans gamle, uopklarede sager tilsyneladende er vendt tilbage, en sag som Anne Larsen, journalist hos TV2 Østjylland, også er dybt involveret i. Det hele kulminerer med skæbnesvangre hændelser, der venter lige om hjørnet, og som kommer til at ramme dem alle.
Et eller andet sted i en stor by i Vesteuropa. På torvet står der pludseligt et lille barn. Der er nogen, der giver pigen noget at spise, noget at drikke. Hun forstår ikke det sprog, der tales. Men hvis nogen siger ”politi”, så begynder hun at skrige. Hvor kommer hun fra? Hvorfor er hun her? Hvad hedder hun? Hun ved det ikke. Yiza, siger hun, altså hedder hun nu Yiza. Da Yiza møder to drenge, som er ligeså alene, som hun er, slutter hun sig til dem.Michael Köhlmeier fortæller en historie om mennesker uden nogen baggrund og i en verden, som ikke vil vide af dem. Fortalt i et enkelt sprog og med en uskyld, som gøres til skamme af den sociale realitet. Pigen med fingerbøllet er en rammende og tidløs fortælling om fremmedhed og lidelse. En indtryksfuld og uforglemmelig bog om vores helt aktuelle samtid.”Hun ventede, som han havde givet hende besked på. Hun puttede hænderne i vanterne, trak huen ned over ørerne og lagde armene over kors. Hun sænkede hovedet, fordi der var noget bar hals der stak ud over kraven. Hun stillede sig med ryggen til vinden. Der gik mennesker forbi hende, men ingen sagde noget. Hun så ikke ud, som om hun var blevet væk. Hun så ud, som om hun ventede.” ”Michaels Köhlmeiers parabel af et eventyr har et listigt spil kørende med de ambivalenser, som optager og piner os alle i denne tid med flygtninge. Det er en enkelt fortalt historie, hurtigt læst, men den giver stof til eftertanke i lang tid.” Wolfgang Schneider, Frankfurter Allgemeine Zeitung
Er Marina måske ikke ligesom de andre? Gør hun ikke sit bedste, prøver hun ikke af alle kræfter? Så tæt på. Og så katastrofen. Hvordan kan de gøre det? Uønsket er en historie om håb og håndbold og om at have nogen, der holder én i hånden. Uønsket er også en ungdomsroman om livet for de unge asylansøgere, der kæmper for et ophold i Danmark, men som bliver afvist.
Branchedansk - lager er et arbejdshæfte til voksne udlændinge, som skal i praktik på et lager.Målet er at give praktikanten en række sproglige værktøjer, som vil styrke den daglige kommunikation på lageret.Gennem sproglige øvelser får praktikanten viden om fagrelaterede vendinger, arbejdsredskaber og -opgaver.Praktikanten får således sproglig støtte til at kunne:fortælle om det daglige arbejde på et lager.modtage og udføre instruktioner fra leder og kollegaer.etablere og vedligeholde relationer på arbejdspladsen.Sidst i hæftet introduceres der også til de mest grundlæggende elementer i jobsøgning og personlige jobkompetencer.
Krigens Ofre er en samling reportager fra første verdenskrig, der for de syv ud af elleves vedkommende er omskrevne aviskroniker, flest fra Politiken, nogle fra Die Zeit. Karin Michaëlis er ikke objektiv eller neutral, men stilen og sprogtonen er den klangbund, der bærer reportagerne frem så det er umuligt at se, hvad der er digtning og hvad der er sandhed. Netop fordi hun skriver som forfatter og bryder radikalt med krigstelegrammernes tørre og tilsyneladende neutrale opremsninger, får hun en helt enestående plads i den danske behandling af første verdenskrig.Karin Michaëlis demonstrerer her at humanismen findes - også der hvor man mindst venter det. I krigens elendighed blandt almindelige mennesker. Og vi skal blive berørt og klogere, måske, på menneskets evne til at fastholde medmenneskeligheden - på trods. Vi skal se dette skildret i et pågående og nyskabende sprog som lader spontaniteten og empatien komme til orde, og måske kan vi via Karin Michaëlis´ oplevelser i krigens bagland komme videre til hendes forfatterskabs kortlægning af menneskets - og især kvindens - forsøg på at skabe en tilværelse båret af kærlighed, solidaritet og frihed.Krigens Ofre giver stof til eftertanke om krigens rædsler, men også brugbare indsigter til vores aktuelle situation i Danmark anno 2017 - hundrede år efter.
Isen ved Nordpolen smelter og isbjørnene sejler af sted på deres isflage for at finde et nyt sted at bo. Men det er lettere sagt end gjort, for de bliver afvist alle steder. Heldigvis finder de en øde ø, hvor de slår sig ned i fred og ro. Men roen varer kort, da aberne også mangler et nyt sted at bo. Men isbjørnene kender problemet og ønsker dem velkommen.
Tænk hvis din hverdag pludselig blev vendt fuldstændigt på hovedet, og dit hjem ikke længere var dit hjem. Tænk hvis du måtte pakke en taske, kun med plads til lidt tøj, en tandbørste og minderne fra en svunden tid. Tænk hvis du måtte begive dig ud i verden uden andet end dit barnemod og dit overlevelsesinstinkt? Tænk hvis du var på flugt. Hvert år dukker omkring 300 uledsagede flygtningebørn op ved Danmarks grænser. Mens de venter på at få behandlet deres asylansøgning, begynder de et helt nyt liv, i et fremmed land. 12 danske teenagepiger har på baggrund af deres møde med netop ankomne uledsagede unge flygtninge skrevet 12 noveller om flygtninge – i børnehøjde. Læs de ærlige og aktuelle historier, der alle vandt en skrivekonkurrence med temaet Børn på Flugt. Denne novellesamling er blevet til i samarbejde med Dansk Røde Kors, Foreningen Alverdens Børn/Verdenskulturcentret i København, Movellas og selvudgivelsesplatformen BoD. Historierne er enten fiktion eller bygger på de unges egne erfaringer.
Bjørn Themsen har de tre første måneder af 2016 skrevet et digt, et rasende langdigt, om flygtninge, bankpakker, skattely, Danmarks krigsdeltagelse, og borgernes, også kunstnernes, passivitet over for magtens politik og den rigeste ene procent. Og Kunst. Og kærlighed. Og dødsdrift. Og begær. Men først og fremmest om flygtninge.Digtet undersøger ved hjælp af forskellige digteriske former fra lister over konkret poesi til approprieret tekst, hvad en flygtning egentlig er for en størrelse og hvorfor og hvordan det påvirker os med de mange flytninge. Og om det egentlig nytter noget at digte om det.Digtet, 107 sider i alt, er forbundet til faktuelle begivenheder i årets tre første måneder, og vreden og frustrationen tog simpelthen over, fortæller han selv; hver eneste dag skete der noget, som bare fodrede ilden. Man taler ofte om indre nødvendighed; dette digt, siger Bjørn Themsen, er skrevet af ydre påtvungen nødvendighed.
Når medierne skildrer flygtninge og indvandrere iDanmark, sker det ikke blot ved en direkteafbildning af virkeligheden. Virkeligheden fortolkesog konstrueres, så den giver mening, og der skabessammenhæng. De danske mediers fremstilling afflygtninge- og indvandrerspørgsmålet har ændret sigflere gange, siden det kom på den offentligedagsorden i Danmark. I 1970 var det overordnedetema "gæstearbejdere som arbejdskraft" , hvorindvandringen af nogle blev betragtet som etnødvendigt middel til at skaffe arbejdskraft til denbugnende danske industri, mens andre fokuseredepå indvandringens mange sociale problemer. I 1984stod indvandrerspørgsmålet i "kriminalitetens tegn",mens medierne i 1990'ernes sidste halvdel harfokuseret på de mange problemer, der følger medflygtninge og indvandrere, og dermed har medvirkettil opbygningen af et skel mellem "dem" og "os".Mediernes konstruktion af flygtninge- og indvandrerspørgsmålet er skrevet af JacobGaarde Madsen, som har været forskningsassistent ved Magtudredningen.
Bogen følger de mange flygtninge- og indvandrerstrømme, der i perioden kommertil Danmark - som oftest af bitter nød eller tvunget af krige og forfølgelser.Bogen kaster nyt lys over et specielt stykke Danmarkshistorie. I alt er 21 vidt forskellige grupper og deres møde med Danmark dokumenteret.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.