Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Matti er ordblind, men drømmer om at skrive. Hans mor døde, da han var lille, og livet på landet med hans far og storebror har lært ham at lukke af for følelserne. Da faren dør pludseligt, begynder Matti at skrive. Det åbner op for hans følelsesliv og giver ham mod på at leve livet.Letlæst for unge.
Silja har det svært efter sine forældres skilsmisse, og det hjælper ikke, da far endnu engang aflyser deres aftale. Og så begynder uddannelsesvalget også at presse på. Hvad skal hun efter niende? Det har altid været planen, at hun skulle være frisør ligesom sin mor. Men pludselig føles tanken kvælende. Hvordan skal hun få det sagt til mor? Silja finder en måde at håndtere de svære følelser, men er det nu også en god måde at gøre det på ...Letlæst for unge.
Alex har det svært, efter hans mor blev dræbt af en flugtbilist. Han følger ikke med i skolen længere, hans far er fraværende og Alex ved ikke, om han og Silja stadig er kærester. Alt føles ligegyldigt. En dag finder han en måde at få afløb for sine frustrationer. Men det kan ende helt galt …Letlæst for unge.
En leder fortæller:”Vi taler for lidt om fyringer. Et fattigt sprog. Det er, som om man skal undskylde. Skamme sig lidt. Der vælder for mange følelser frem, som hverken jeg og den, der lytter, kan tåle at høre på. Det rammer ind i min frygt for eksistens, økonomi og identitet. Vi taler ikke dybt, kun overfladisk. Vi taler om at søge nyt. Men vi taler ikke om, hvad fyringen betyder for en, og hvordan man har det”.Denne bog handler om tabuer i forbindelse med ledere, der fyres, afskediges, opsiges, indgår aftale om fratrædelse eller andre måder, det omtales på, når en leder ufrivilligt forlader arbejdspladsen. Den handler om følelser, handlinger, tanker og fordomme om ledere, der bliver fyret. Den handler om identitet, selvopfattelse, ensomhed, selvbedrag, og den handler om skammen over at blive ufrivilligt udstødt.Formålet med bogen er at styrke din ledelsesmæssige autenticitet ved at udforske skyggesider, double binds og forsvarsmekanismer. Gennem ledernes fortællinger får både du, der har oplevet en fyring på egen krop, eller du, der kender en, der er blevet fyret, adgang til de tanker, følelser og mekanismer, der kan opstå, men som desværre stadig opleves som et tabu, og derfor ikke deles med andre.Bogen giver ligeledes forslag til, hvordan man som ledergruppe kan tale om fyringer, så den autentiske ledelse får mere ægthed og skaber adgang til flere udviklende og værdifulde samtaler om tabuer i ledelse.For hvem skal gå forrest hen mod en mere åben og ærlig kultur?Det skal du, der er leder, naturligvis._____________________Elsebeth Hauge (f. 1977) Cand. Merc. og master i psykologi, er ledelsesrådgiver og debattør. Hun har flere ledelsesposter bag sig fra både private og offentlige arbejdspladser. I 2020 udgav hun sin første bog ”Lederskam”, der handler om den ledelsesadfærd, som ledere ikke ønsker, at andre skal få øje på.Elsebeth har et solidt praktisk og teoretisk kendskab til de processer, magtkampe og korridorsnakke, der huserer på ledelsesgangene i store danske organisationer. Hendes mission er at skabe mod i ledergruppen. Mod til at dele frygt, skam, fejl, tvivl og de personlige utilstrækkeligheder, som alle ledere har, hvad enten de er kendte eller gemt væk.Summen af denne åbenhed skaber ledere og ledergrupper, der lykkes med retning og resultater, bl.a. fordi medarbejdere trives i forandringer, når ledere arbejder tæt sammen og går forrest med åben og ærlig ledelse.
Ludvig er social og elsker at være sammen med andre, men hans størrelse kommer ofte på tværs. En dag, hvor han leder efter nogen at hænge ud med, havner han i et blåt univers og får – ud af det blå – en idé, som måske kan løse problemet. Og det gør det, indtil en endnu større ven melder sig ...Tanker om kropsbygning, sind og sociale kompetencer, som kan give anledning til en god snak.
Ellen er en iøjnefaldende rød elefant. Og det passer hende ikke så godt, eftersom hun også er meget genert, så hun forsøger at gemme sig i mængden. (Se, om du kan finde hende). Da hun pludselig befinder sig i et stort rødt univers og bliver nærmest usynlig, forstår hun, at det også er vigtigt at blivet set.
Lille monster har besøg af Pjuskemonster, så han har slet ikke tid til at være sammen med Store Monster. Store Monster synes ikke det er spor sjovt at fiske, spise madpakke og lege alene. Og han tænker hele tiden på, hvad lille monster mon laver nu.'Monsterbesøg' er den femte bog i den populære serie om vennerne Store Monster og lille monster, som alle kan læses selvstændigt. Heri møder vi også Pjuskemonster for første gang, hun vender også tilbage i flere af de kommende bind. Nu er alle ti bind i serien for første gang ude på dansk: NEJ! siger lille monster, Store monstre græder ikke, Monstre i mørket, Monsterpest, Monsterbesøg, Monsterhøjder, Monsterklammeri, Monsterkilling, Monstre i knibe og Teatermonster. Bøger i serien blev nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i 2013 og 2018, og de har alle fået en flot modtagelse. “Tegningerne er venligt voldsomme i en bolsjestribet farvelægning. Historien rammer et punkt, som er fælles for børn i alle formater.” Politiken, ♥♥♥♥ “En udmærket, enkel og letforståelig billedbog om jalousi og det at være udenfor.” Dansk BiblioteksCenter
Ebbe kommer til at se noget på de større drenges mobil, som han slet ikke skulle have set – men, som han alligevel må undersøge, hvad er. Ude af stand til at styre sine hænder, krop og øjne må han bare se den video, som han forsøger at bilde sig ind, er noget fra en film, men som han godt er klar over, er virkelig. Og der kommer flere videoer. Det gør ham helt utrolig skamfuld – og helt utrolig ensom. Han må ud af det video-loop…En aktuel og lidt alvorlig historie om at være fanget i et Instagram-loop med noget uhyggeligt indhold. Humoren er til stede i såvel replikker som i de finurlige og udtryksfulde illustrationer, og netop humor og handlekraft træder til i form af lærer Birgit, der som vanligt finder en udvej for sine ’skønne rødbeder’.Skolen ved Rødbedevej er en serie gennemillustrerede letlæsningsbøger for børn på 8.-10. år/2.-4. klasse. Bøgerne rummer en virkelighedsnær fortælling, der er bygget op om en af de menneskelige grundfølelser som frygt, skam, afsky, glæde, misundelse, sorg, osv. Bøgerne formidler viden og forståelse for, hvordan vi bliver klogere og mere forstående overfor os selv og hinanden, når vi oplever situationer, som er svære at takle.
Otto er bange for højder, og han bliver max udfordret den dag, klassen skal op i tårnet i Vor Frelser Kirke. Han bliver faktisk så bange, at han får en slags angstanfald. Men lærer Birgit mener ikke, at løsningen for Otto blot er at undgå at komme op i det tårn. Hun tror på, at Otto kan lære at takle situationen og få den sejr, det bliver for ham at komme op i tårnet.Humor er en genial vej til fortælle om noget alvorligt og gøre os klogere på os selv – og det udnytter Anja Gram både i de morsomme replikker og i de vidunderlige illustrationer, der bringer et skørt og skævt univers til live med et mangfoldighed af finurlige detaljer, som man aldrig bliver træt af at udforske.Skolen ved Rødbedevej er en serie gennemillustrerede letlæsningsbøger for børn på 8.-10. år/2.-4. klasse. Bøgerne rummer en virkelighedsnær fortælling, der er bygget op om en af de menneskelige grundfølelser som frygt, skam, afsky, glæde, misundelse, sorg, osv. Bøgerne formidler viden og forståelse for, hvordan vi bliver klogere og mere forstående overfor os selv og hinanden, når vi oplever situationer, som er svære at takle.
Det er søndag. Alt er så stille. Sally keder sig og er i dårligt humør.Nede i gården møder hun én i grimme sko. Det er Sigrid, og hun vil gerne snakke.De spiller fodbold, gynger og leder efter firkløvere ... Sally finder ikke nogen og synes heller ikke, at noget af detde laver er særlig spændende, men snart viser det sig, at Sigrid er alt andet end kedelig, og sammen opdager de noget, som får Sally til helt at glemme, hun er sur!
Der er oprør i hønsegården!Pouline protesterer! Hun og de andre høns arbejder året rundt og lægger det ene æg efter det andet, men til påske er det kun påskeharerne, der får tak. Sådan kan det ikke fortsætte! Enten får hønsene lov til at være med til at male og gemme påskeæggene, eller også vil de strejke. Vil påskeharerne gå med til det – eller skal æggejagterne aflyses i år?En sjov og lærerig billedbog om at kæmpe for det man tror på og ønsker sig!
Ashlyn Mayson er glad for sit singleliv. Hun nyder sin frihed og fylder dagene med arbejdet som klinikassistent hos byens tandlæge og samvær med den store, til tider kaotiske, Mayson-familie. Men da klinikken bliver solgt, ændres tingene. Den nye ejer, Dillon Keck, er karismatisk og udfordrende, og han begynder straks at skubbe til alle Ashlyns grænser. Dillon er alt det, hun ikke leder efter – kontrollerende, stædig og tiltrækkende på den mest forvirrende måde. Deres professionalisme sættes yderligere på prøve, da Dillon inviterer Ashlyn med til en konference i Las Vegas og – uden at spørge – kun booker ét værelse. Da de en sen nat ender med at blive gift under en spontan og vild bytur, står Ashlyn over for en indre konflikt, hun bliver nødt til at håndtere: Hvordan skal hun forene sit behov for uafhængighed med de følelser, Dillon vækker i hende, følelser der bliver stærkere, jo mere hun prøver at modstå dem?Dillon Keck har altid fokuseret på arbejdet, og succes er vigtig for ham. Han har aldrig prioriteret kærligheden, men Ashlyn vækker noget i ham, han ikke kan ignorere, og da de uventet bliver gift, føler han en overraskende ro ved tanken. Hendes uafhængighed tiltrækker ham, men samtidig kolliderer den med hans trang til at kontrollere og beskytte. Det står hurtigt klart, at deres forskelligheder enten vil rive dem fra hinanden eller binde dem tættere sammen. Da Ashlyn pludselig havner i alvorlige problemer, må de begge lære at stole på hinanden og skabe et forhold, der ikke kun er baseret på fysisk tiltrækning.Indtil Ashlyn er ottende del af Aurora Rose Reynolds’ populære Indtil-serie, hvor vi følger Mayson-familiens nye generation. Som altid er der masser af intensitet, kærlighed og stærke følelser.Advarsel: Bogen indeholder sexscener og en stærk alfa-han!
Vi forældre vil vores børn det allerbedste, og det kan være svært at håndtere et barns triste følelser, som når det savner. Det kan være, at barnet har svært ved at blive afleveret i institution eller skole, fordi det savner sine forældre – måske er dit barn skilsmissebarn, som gør, at det på skift savner sin mor og far. Eller måske er det lange arbejdsdage, der gør, at adskillelsen føles ubærlig for både børn og forældre. Bogen belyser også savnet til dem, der ikke længere lever, da bogen kan bruges uanset hvad savnet omhandler.I denne bog er der hjælp at hente. Igennem den kærlige historie vendes det at savne til noget magisk – og historien kan endda overføres til praksis, så barnet kan bruge magien og den effektive og simple metode fra bogen, når savnet opstår.Og husk, kære mor, kære far og alle I dejlige omsorgspersoner til barnet: I gør det godt!
Det er sengetid! Men så snart mor har slukket lyset, bliver Viola bange. Hun ser skygger og hører lyde ... Og hvad hvis der er uhyrer under sengen?Frygten er kommet på besøg.
Vilhelm vil ikke i seng i aften!Han leger lige så godt og vil meget hellere være hos far i stuen. Så da far beder ham om at rydde legetøjet op og gå i seng, dukker den store vrede op ...
Alle kender konflikten ved sengetid. Puttesituationen, der skulle være hyggelig og tryg, men ender i trods og frustration.Det er aften, men barnet er i hvert fald ikke træt, og da forældrene insisterer og kysser godnat, går det for alvor galt. Barnet tager sin bamse og løber i vrede ud ad døren, gennem haven, ned til åen OG smider bamse i vandet!Hvis bare det hele kunne gøres om! Miraklet sker - barnets ønske bliver hørt. Bogen vendes på hovedet og side for side, sætning for sætning rulles handlingen nu tilbage til en ny og overraskende slutning.Om forfatteren:Anne Sofie Hammer er cand. mag. i dansk og pædagogik. Hun debuterede i 2009 med Villads fra Valby. Siden er der udkommet 25 bøger om Villads, samt en række andre populære højtlæsningsbøger. Senest har hun haft stor succes med tweenserien Mig & Mille illustreret af Sofie Lind Mesterton.Om illustratoren:Signe Kjær, illustrator, uddannet på Designskolen Kolding i 2010. Debuterede med billedbogen Cirkus svimmel, 2014. Signe vidste, hun ville tegne bøger allerede, da hun var syv år gammel. Nu har hun illustreret over 30 bøger og blev i 2021 tildelt Kulturministeriets Illustratorpris.
Astrid har taget springet ud i et liv som selvstændig og sat sig bag rattet i sin egen, hvide rustvogn. Hun møder de sorgramte, de døde, portørerne, retsmedicinerne, sygeplejerskerne. Døden kan ingen vælge fra, men vi kan vælge vores afsked. Askeland er en stilfærdigt insisterende roman om en svær branche, et dybt ønske og et stort hjerte.Askeland er Signe Klitgaards debutroman. Hun er uddannet indenfor læring og didaktik, materiel kultur og familie-terapi, og har i en stor del af sit arbejdsliv beskæftiget sig med facilitering af lærings- og forandringsprocesser. I dag arbejder hun som begravelsesrådgiver.
"Jeg sparker døren til garagen op og råber: WHAT'S UP ASSHOLES?"18-årige Agnes-Frigg (blandt venner kaldet Fritten) er vild og bliver ofte fuld, og så har hun en tendens til at miste sine mobiltelefoner på vanvittige, halsbrækkende og pissesjove måder. Så det er egentlig ganske smart, at hendes mor køber aflad ved at forære hende en ny hver gang. Problem solved! Og bortset fra at Agnes-Frigg synes, at det eneste bare marginalt interessante ved hende er bindestregen i navnet (tænk at være så kedelig), har hun ingen problemer, der er værd at tale om. Ingen. Overhovedet ...Romanen, der ikke er inddelt i kapitler, men i mistede telefoner, er en humoristisk, hurtigløbende historie om Fritten, der er lige så flabet udenpå som følsom indeni.Sara Hauge (f. 1983 i Horsens, opvokset på Bornholm, bor i København) har været ung, ret vild og meget fuld. Ikke så få af hendes mobiltelefoner har lidt samme skæbne som i denne roman. I dag er hun (lidt) mere rolig og arbejder bl.a. som foredragsholder og spoken word-poet. Hun er dobbelt danmarksmester i poetry slam og dugfrisk nyuddannet fra Manuskriptskolen for Børnefiktion.
Ollie og Lucca er bedste venner, og i dag har de en legeaftale. De vil sammen opleve en række situationer, som de reagerer forskelligt på. Hvordan kan det mon være?Højtlæsning og samtale for børn og voksneTanker og følelser hænger uløseligt sammen. Det, vi tænker, skaber vores følelser og påvirker vores humør. Rare tanker giver rare følelser, og ubehagelige tanker giver ubehagelige eller svære følelser. Det vil sige, at det ikke altid er den situation, man står i, som udløser éns følelser, men derimod det, man tænker om situationen. Gennem denne fagbog for børn vil I sammen med de to hovedpersoner opleve en række mere eller mindre neutrale situationer, der giver helt forskellige følelser hos de to børn. Forhåbningen er, at børn – ved at læse bogen og snakke om handlingen sammen med en voksen – vil forstå sammenhængen mellem tanker og følelser. En sådan forståelse er nemlig en vigtig del af at forstå egne og andres følelser og handlinger. De fleste af vores tanker kommer og går ret hurtigt, og nogle er helt automatiske. Men selvom vi måske ikke lægger mærke til vores tanker, så påvirker de os alligevel ved at ændre vores følelser og humør.Når I læser bogen sammen med barnet, er det en god ide at bruge spørgsmålene og samtaleemnerne, der knytter sig til historien. Dialog styrker barnets forståelse af indholdet, og hvis I læser bogen flere gange, vil I sandsynligvis opleve, at barnet får en mere og mere nuanceret forståelse af de mentale processer, der er på spil. Fra forfatteren:Der findes mange rigtige svar på spørgsmålene, og forslagene skal ikke ses som en facitliste, men kun som inspiration til at finde på egne svar.Når I har læst historien, kan I, hvis I har lyst, øve jer i at finde og ændre tanker. Der findes opgaver bagerst i bogen. Her kan I ligeledes læse mere om, hvorfor det er vigtigt at lære børn om egne og andres tanker.Velskrevet og letforståelig fortælling, der kan danne grundlag for gode samtaler om samspillet mellem tanker og følelser. Bogens spørgsmål og opgaver er enkle, og der er god hjælp til, hvad man som voksen kan have fokus på undervejs. Anbefales bredt indkøbt.Lektørudtalelsen
Jeg – Hvem? af digteren Simon Zorde er er et vindue til en surrealistisk verden. Hvor humor og gru danser i takt og reflekterer forfatterens egen rejse gennem sjælelige udfordringer.Dyk ned i en verden af surrealistiske øjeblikke og følelser i digtsamlingen ”Jeg – hvem?”. Forfatterens ord maler billeder af en virkelighed, hvor det sjove og grufulde danser tæt sammen, og hvor hver side er et vindue ind i et univers af kontraster.”Harpen” inviterer læseren ind i en musikalsk og poetisk rejse, hvor harpens toner vækker minder om kærlighed, tab og den evige drømmen. I mødet med en dansende skygge og en håbefuld kat kastes læseren ud i en labyrint af følelser, der spænder fra let til tung, fra lys til mørke.”Jeg – hvem?” udforsker smerten som en trofast følgesvend og dykker ned i sindets dybder. Gennem ensomhedens blå himmel og langsomme tid udforsker forfatteren den evige kamp mellem drøm og virkelighed. En kærlighed til smerten, der bliver til en torn, og en drøm om helhed, der forsvinder som dug for solen.Giv slip på virkeligheden, og lad dig forføre af disse digte, der balancerer på kanten af det surrealistiske. ”Jeg – hvem?” er en rejse gennem forfatterens sind, hvor hvert digt er en nøgle til en ny dimension af følelser.
Nogle gange kommer man til at rode lidt for meget, og så kan det være fristende at skylde skylden på andre. Isabella påstår, det var dinoen, som gjorde det, men så står den pludselig lige der ved siden af hende med et forurettet udtryk i ansigtet og fylder alt for meget ... Om dårlig samvittighed.
Rose og hendes bedste ven rødhalsen Robin går en tur og snakker om følelser. Rose er næsten altid glad. Hun har da oplevet at blive ked af det eller skuffet, men hun er aldrig vred. Den følelse kunne hun godt tænke sig at kende. På turen møder de to venner forskellige dyr, som viser deres følelser og Rose lærer at blive vred, men finder ud af at hun bedst kan lide at være glad. En sød billedbog om temperament og følelser af den belgiske illustrator og forfatter, som især er kendt for sine mange populære bøger om Jules, som på dansk hedder ANTON.
Ludvigs mor skal have en baby. Spændende!Men det er ikke altid lige nemt, når ens far og mor er optaget af noget andet - og det skaber et væld af følelser!Følg Ludvig, mens han venter på, at mors mave vokser, og han selv skal blive storebror. En periode, hvor han gennemgår en masse store følelser ... glæde, vrede, jalousi, frygt og stolthed ...En bog med gode forklaringer - og med sjove ekstrasider, der inviterer barnet til leg og til at tage del i historien. En interaktiv historie, der støtter barnets følelsesmæssige udvikling - med øvelser og gode råd til, hvordan man kan håndtere sine følelser. Udviklet af en stress-ekspert.
Barndom, opvækst, familie og omgivelser sætter deres præg på et liv. Hvad du i barndommen nemmer …!På godt og ondt opleves opvæksten som en forberedelse til voksenlivet – ens eget liv. Men ikke uden sidespring, afbrydelser og tilbageskridt og ej heller uden oprør mod f.eks. familiens ønsker eller behov. En fremadskridende proces, men også genoplevelser af følelser, gentagelser af ord og ikke mindst en cirkulær proces, der kan opleves som stilstand.Arbejdstitlen til denne bog var Det bliver i familien, men efter at have gennemlæst flere gange måtte titlen ændres til På rejse fra fortid til nutid.
Paul er så optaget af sig selv og sin smukke fjerdragt, at han helt glemmer at tage hensyn til andre, og selv hans ellers så trofaste ven og evige følgesvend lorien Lucca, får pludselig nok og forlader ham. Kan Paul, som inderligt fortryder, mon ændre sin adfærd og vinde sin ven tilbage?Om venskaber og adfærd.
Keder du dig, Brumle? Skal vi ikke lege gemmeleg? (Brumle er virkelig ikke særlig god til at lege gemme …) Men, hvem bliver mon fundet til sidst?En herlig bog med masser af humor, læseglæde og spændende flapper. FORÆLDREGUIDE Små børn elsker at lege gemmeleg, og da Brumle ikke er den bedste til at gemme sig, så vil det lille barn let kunne finde Brumle og få en succesoplevelse. En herlig bog at være sammen om.Gør et stort nummer ud af at finde eller ikke at kunne finde BrumleGå på opdagelse i de søde tegningerPeg på den enkelte ting og sig, hvad den hedder.Brug begreberne inde bag, oppe på, nede i, under, over og bagved osv. Tal også om farver og former.Trykt på pap fra bæredygtigt skovbrug. Fra 10 mdr. +
Da Arabella – en relativt fattig pige fra den engelske landadel – er på vej mod London i foråret 1817, går hendes vogn i stykker og hun må gøre holdt hos den velhavende ungkarl Mr. Beaumaris, som er en af de rigeste mænd i England. Hun påstår at være arving til en stor formue og han holder tæt med, at han kender sandheden om hendes situation. Det udvikler sig snart til et forhold fuldt af morsomme forviklinger og en god portion hjertekvaler, da den uskyldige flirt bliver til den helt store forelskelse.Georgette Heyer (1902-1974). Engelsk forfatterinde, bedst kendt for sine historiske romancer, der foregår i første halvdel af 1800-tallet. Hun udgav sin første roman som 19-årig og blev hurtigt populær blandt læserne. Heyer har, af eftertiden, især fået ros for sin evne til at ramme tonen og detaljerne i de historiske miljøer, hun beskriver.
En helt almindelig tirsdag vågner Juno med et sæt, for der er noget i hendes seng, der knurrer som en vild og vanvittig løve. Det er Junos mave. Den vil have giftgrøn skærekage med glasur og vingummibamser på toppen!Heldigvis er Juno god til at lægge planer, og sammen med Moster Sømand begiver hun sig afsted på et ægte kageeventyr. Men hvordan får man mon bagt giftgrøn skærekage, når man ikke sådan lige har noget gift?
Kæmper du med angst? Eller kender du én, der gør? Denne bog kan ikke fjerne angsten, men den kan hjælpe dig med at forstå og sætte ord på den. Og give dig et kram i bogform!Sofie Tornemarks striber om angst er kendt fra Instagram.
I frit fald – som sådan en slags ninja er en ærlig, modig og personlig bog af Jannie Nørregaard Rasmussen. Den mikser lyrik, tankemylder og refleksioner om det moderne kvindeliv i 2020’ernes Danmark. Den henvender sig især til kvinder, der elsker at sparke røv, men som også selv ved præcis, hvor nas det gør at få et ninjaspark bag i.Bogen er fyldt med poesi, tanker, drømme og kærlighed skildret med humor og politisk ukorrekthed. Jannie Nørregaard Rasmussen skildrer modigt og personlig livet som ninja på den anden side af den skilsmisse og de livsbegivenheder, hun ikke selv havde set komme. Hun forsøger tænksomt, kærligt og ærligt at gøre op med både perfekthedskulturen, vores høje forventninger til det gode liv, parforholdet, forældreskabet, samfundets normer og mange dogmer og livet som enestående.Teksterne spejler livets banaliteter, højder og dybder og vækker dyb genklang i de fleste kvinder. Forfatteren har en evne til både at være sjov, ligetil og dybtfølt samtidig med, at hun skriver om en indre smerte og en undren.– Læseoplevelser –”Nu har jeg læst bogen, rub og stub. Jeg smiler og føler mig taget i hånden. Ind i dit univers, men også i høj grad ind i livet med alle dets op- og nedture. Uden endemål og lykkelige slutninger. Men med poesi, tanker, drømme og kærlighed. Du er så livsklog og skriver både interessant og levende. Og formår samtidig at gå uden om de værste klicheer og ensformigheder.”***”Du har en evne til både at være sjov, ligetil og dybtfølt, samtidig med at du skriver om en indre smerte og en undren. Der er en lethed over måden, hvorpå du skriver. Og jeg får lyst til at sætte Bowies Let’s Dance eller Modern Love på grammofonen og danse til dine tekster.”
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.