Bøger om Førkristen religion

H. G. Møllers oversættelse af Den ældre Edda har længe været så godt som umulig at opdrive. Nu genudgives det lille tobindsværk i ét samlet bind. Første afdeling består af 13 gudesange og anden del af 22 heltesange. Den mundtlige tradition, som ligger bag disse sange, går for de ældstes vedkommende tilbage til førkristen tid og Eddadigtene regnes blandt de vigtigste kilder til forståelsen af det førkristne Norden.

Vølvens Spådom har til alle tider fascineret, inspireret og draget. Grundtvig skrev, at han ikke ville bytte dette ene digt bort for 10 Illiader og 10 Odyseer. Suzanne Brøgger har kaldt digtet for "Nordens svar på Johannes' Åbenbaring". Derfor er Vølvens Spådom blevet oversat og gendigtet utallige gange. Denne antologi består af 26 udgaver af digtet. To på originalsproget - oldislandsk og 24 i oversættelse til hhv. dansk, norsk, svensk og en enkelt til latin. Nogle af udgaverne er forsynet med indledning, noter og anmærkninger, mens andre blot består af en ukommenteret oversættelse.

Vor folkeæt i oldtiden er et af Vilhelm Grønbechs hovedværker, oprindeligt udgivet i fire bind. Denne genudgivelse følger den udvidede to-bindsudgave fra 1955 og indeholder de første to bøger »Lykkemand og niding« og »Midgård og mennesket«. I forsøget på at trænge ind i nordboernes tænkning og kultur dykker Grønbech ned i grundbegreber som fred, ære, lykke, frænde. På sin egen fængslende facon trevler han begreberne op, indtil han når ind til kernen af ordene for til sidst at stå tilbage med essensen i nordboernes kultur og religion.

Den gamle Edda er sammen med Snorres Edda den primære kilde til vor viden om nordisk mytologi og dermed den vigtigste kilde til forståelsen af den religiøse tankegang i det førkristne Norden. Eddaen består af to dele: en afdeling med gudesange og en afdeling med heltesange. Hjorts udgave indeholder samtlige digte fra de to dele og desuden det kryptiske digt Odins Ravnegalder og overgangsdigtet Solsangen, der rummer både hedenske og kristne motiver. Efter gudesangene giver oversætteren en tidstypisk kort forklaring over de mytiske digte.

Det er som regel de norrøne kilder, der danner grundlaget, når der skrives om førkristen religion i Norden. Men i denne bog tager forfatteren afsæt i selve sproget og undersøger, om vi herigennem - uafhængig af Eddadigtene og Snorres mytologi - kan finde pålidelige spor efter "hedensk gudetro". Ikke mindst gamle former af person- og stednavne spiller en nøglerolle i denne undersøgelse.

Gylfaginning er første del af Snorres Edda. Her giver den islandske digter Snorre Sturlason en systematisk gennemgang af det førkristne verdensbillede. Han går kronologisk til værks - begynder med skabelsen og slutter med verdens undergang - ragnarok. Han gengiver myterne om guderne og fortæller om deres bedrifter. Han skildrer Tors kamp med jætterne, Balders tragiske død og tiden efter ragnarok.

Møtet mellom hedendom og kristendom i Norden er otte forelæs-ninger om religionsskiftet i Norden, som Fredrik Paasche holdt ved Uppsala Universitet i 1943. Efter Paasches død blev disse forelæsning-er samlet og udgivet af den svenske religionshistoriker Dag Strömbäck i 1958. Allerede ti år tidligere var et andet værk med titlen Hedenskap og kristendom blevet udgivet posthumt. Fælles for begge værker er, at religionsskiftet ses i lyset af den norrøne middelalderlitteratur.

Nordisk religion og Religionsskiftet i Norden indeholder to mindre skrifter af Vilhelm Grønbech. I første del - Nordisk religion - skitseres, hvilken rolle de religiøse forestillinger havde i vikingetidens ættesamfund. I anden del - Religionsskiftet i Norden - beskriver Grønbech den særegne overgang fra hedenskab til kristendom, som kendetegnede religionsskiftet i Norden.

Den ældre Edda er sammen med Snorres Edda den primære kilde til vor viden om nordisk mytologi og dermed den vigtigste kilde til forståelsen af den religiøse tankegang i det førkristne Norden. Denne oversættelse indeholder samtlige digte i Eddaen og er forsynet med en generel indledning til Eddadigtningen og en kort indledning til hver af de to dele - gudesangene og heltesangene. Desuden har hver afdeling et kapitel med anmærkninger og noter til de enkelte kvad. Olaf Hansen udgav sin oversættelse i 1911 og var påvirket af den tids forskning og forsøget på at finde ind til digtenes oprindelige form. Dette fremgår både af hans disposition og af noteapparatet.

Den ældre Edda er sammen med Snorres Edda den primære kilde til vor viden om nordisk mytologi og dermed den vigtigste kilde til forståelsen af den religiøse tankegang i det førkristne Norden. Eddaen består af to dele: en afdeling med gudedigte og en afdeling med heltedigte.Gjessings oversættelse af Den ældre Edda er den første norske oversættelse af hele Eddaen. Den indeholder både de mytologiske og de heroiske digte og har desuden medtaget overgangsdigtet Solsangen, der rummer både hedenske og kristne motiver. Digtene står ukommenterede - kun ledsagede af enkelte noter.

Den ældre Edda er sammen med Snorres Edda den primære kilde til vor viden om nordisk mytologi og dermed den vigtigste kilde til forståelsen af den religiøse tankegang i det førkristne Norden. Brates svenske oversættelse indeholder samtlige digte fra Den ældre Edda - digte om vikingetidens guder og helte. Desuden indeholder den Solsangen, der stilmæssigt har meget til fælles med eddadigtene men indholdsmæssigt er et kristent digt, måske et af de første kristne digte i Norden. Hele værket er forsynet med et omfattende register.