Bøger om Folkeafstemning

Det kurdiske spørgsmål er igen aktuelt: I syrisk og irakisk Kurdistan har kurderne tiltrukket sig opmærksomhed i kampen mod Islamisk Stat. Irakisk Kurdistan afholdt i september 2017 en folkeafstemning om at løsrive sig fra centralregeringen i Bagdad. Det mundede ud i et ’ja’ på næsten 93 % af stemmerne. I iransk og tyrkisk Kurdistan kæmper kurderne for mere kulturelt selvstyre. Regeringen i Teheran diskriminerer kurderne af to grunde; både fordi de er kurdere, og fordi de er primært sunnimuslimer i det ellers primært shiamuslimske land. Konflikten har også berørt os i Danmark, især på grund af sagen om den kurdiske tv-station ROJ TV og ti kurdiske mænd, der var anklaget for at samle penge ind til Kurdistans Arbejderparti (PKK). Derudover er PKK i Danmark blevet beskyldt for at have likvideret kurdiske kritikere og været indblandet i økonomisk afpresning. Kurdistan – En historisk fremstilling giver en grundig indføring i det kurdiske folks historie inden for de fire store kurdiske områder i Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. Bogen berører desuden det kurdiske spørgsmål i Danmark. Uddrag af bogen Nu er tiden inde til en bog om kurderne, fordi dette folk spiller en vigtig rolle i konflikten om IS. De fleste ved vel, at vi som Danmark i 2014 vendte tilbage til Irak for at bombe IS. Men det er er mit indtryk, at de fleste ikke ved, hvorfor vi er der. IS’ handlinger i Shingal var i sin tid det, der fik Vesten til at vende tilbage til krig i Irak. Den 8. august 2014 erklærede USA’s daværende præsident, Barack Obama, at supermagten ville gå målrettet efter IS med begrænsede luftangreb for at ”forhindre et potentielt folkemord” på ezidikurderne. Derudover er kurderne også interessante for et dansk publikum, fordi i den hjemlige værdidebat har EU’s eventuelle udvidelse med det muslimske ansøgerland Tyrkiet længe givet anledning til megen debat. Imidlertid synes en stor barriere for dette lands medlemskab at være problemer med menneskerettigheder, navnlig i forhold til den store minoritet kurderne. Om forfatteren Deniz B. Serinci er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har skrevet bøgerne Terrorens kalifat – et indblik i Islamisk Stat (IS) (2015), Tyrkiet 1923-2012 – fra Atatürk til Erdogan (2013) og Slave i Islamisk Stat (2017). Han er desuden redaktør på netavisen JIYAN.DK – Danmarks Kurdiske Avis.

Jens-Peter Bonde blev valgt til Europa-Parlamentet ved det første direkte valg 1979 og genvalgt ved hvert valg i 29 år. Bonde var med til at starte Folkebevægelsen mod EF i 1972 og JuniBevægelsen i 1992.Bonde har deltaget i tredive folkeafstemninger og var vant til at tabe. Han har dog også været med til at vinde afstemninger, for eksempel mod Maastricht-traktaten den 2. juni 1992 og mod afskaffelse af den danske krone den 28. september 2000. Bonde var med til at forkaste et udkast til EU-forfatning og opnåede mange indrømmelser for åbenhed, nærhed og demokrati.Efter et fransk og hollandsk nej fik Bonde åbnet en ”gavebod” hos Kommissionens formand. Det kom der mange reformer ud af. Indflydelsen skabte også vigtige resultater for det danske miljø.Bonde har været landsformand for Radikal Ungdom og med i Radikale Venstre og DKP, formand for skiftende grupper i Europa-Parlamentet og en tværnational arbejdsgruppe, SOS Demokrati.I erindringerne beretter aktivisten på de bonede gulve veloplagt fra korridorerne, så vi alle kan blive lidt klogere. Bonde har også været i arkiverne og afslører en række hidtil ukendte oplysninger fra årene med EF og EU.