Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog handler om menighedsrådsarbejde som én af de afgørende faktorer for Folkekirkens udvikling.Bogen er baseret på forfatternes praktiske erfaring fra otte års fælles arbejde i Hinnerup menighedsråd og fokuserer på menighedsrådets arbejdet som bestyrelse.
KÆRLIGHEDENS REVOLUTION bringer 15 prædikener af forfatteren. Fra den første holdt i Afrika i 1962 til den sidste - skrevet i 2023. De fleste er valgt fra en præstegerning på Lolland i 42 år. Men efter indbydelser fra andre kirker og med vægt på troskab mod Jesu bøn for kristenheden: ”At de alle må være ét.” Den lægger vægt på Grundtvigs ord om at brænde ”for sandhed og ret.”En prædiken i Tyrstrup Kirke i 1985, er bortkommet, men den handlede om genforening af de splittede kirkesamfund. Vi må i Vestens kirker i Grundtvigs ånd brat afslutte kirkernes splidagtighed. Bogen bringer en tale i Københavns Domkirke og artikler, der vil lydighed mod Jesu ord og Jesu bøn.En artikel er formet som et bekendelsesskrift om jødisk og kristen tro. Bogen henvender sig både til den romersk-katolske kirke, den anglikanske kirke og til folkekirken.Det sker ud fra Reformationens hovedord: ”Skriften alene.” Alle kan forholde sig til den.
Vejen til at skabe en menneskelig folkekirke, der ikke baserer sig på to tusinde år gamle skrifter med 500 år gamle regler og ritualer som pigtrådshegn, er lang og trang og fyldt med vejsidebomber.Et moderne menneske vil falde over at skulle være født med arvesynd og plettede straffeattester og ansøgningsformularer om nåde. Et moderne menneske vil falde over Biblens uafladelige brug af mirakler, undere, hokus pokus, skrøner, tryllekunster og fup og svindel. Et moderne menneske ville spørge, om resten af Biblens budskaber er lige så utroværdige. Et moderne menneske, som hele sit liv har forsøgt at leve som en sand Bonus pater, vil føle sig krænket over på den yderste dag at skulle stille sig for en dommer og sigtes og dømmes for noget, han ikke har hørt om og uden, at have en forsvarer ved sin side.Et moderne menneske ville sige: I SKYGGER FOR SOLEN
Jeg har i mange år fortalt anekdoter for vores børn og i andagter, jeg har holdt i folkekirkens børnearbejde. Under andagten var min metode at læse en bibeltekst, fortælle en anekdote og lade den understøtte formidlingen af den valgte bibeltekst. De fleste af anekdoterne udspringer af egne oplevelser gennem størstedelen af mit liv. Fortællingerne spænder fra anekdoter om leg som barn i Hirtshals over min medvirken til fremstilling af F16-fly-komponenter til afsked med nogle kære. Anekdoterne er tidsmæssigt ordnet kronologisk. De hænger ikke sammen hverken tids- eller emnemæssigt. De udgør ikke en selvbiografi. I stedet foretager jeg nogle nedslag i min livsfortælling. Gennem bogen kan min egen familie fastholde glimt af deres familiesaga. Nogle læsere kunne inspireres til selv at skrive en fragmenteret selvbiografi. Andre kunne få ideer til at belyse egne værdier med anekdoter fra eget liv.Uddrag af bogen Er du en kristen? Jeg kendte en pige, der hed Vivi. Vores forældre var nære venner. Vivi og jeg gik i samme skole, men ikke i samme klasse. Hun fortalte, at nogle piger fra hendes klasse flere gange drillede hende, fordi hun gik i kirke. En dag sagde de til hende i et frikvarter: ”Du går jo i kirke – er du kristen?” ”Ja, det er jeg!” svarede Vivi og fortsatte, ”men hvad er I? Er I hedninger?” Pigerne blev tilsyneladende overrumplede over modspørgsmålet. De svarede ikke, men gik. Om forfatteren Jørgen Biegel er født og opvokset i Hirtshals og uddannet ingeniør i Aalborg. Han arbejdede i 45 år som ingeniør i industrien, på Aalborg Universitet og i egen rådgivningsvirksomhed. Han er gift med Berit, og de har sammen fire voksne børn. Han har i mange år været leder i folkekirkens ungdomsarbejde.
Min tålsomme folkekirke er ikke et teologisk værk, ej heller en salvelsesfuld og alvorlig skildring af folkekirken, men et stykke historie om at være en af de første kvindelige præster i den danske folkekirke fra 1975 til 2003. Bogen er skrevet i en veloplagt anekdotisk stil, så alle – også læsere uden for kirkeverdenen – kan læse med. Bogen skildrer også en række fænomener i folkekirken som fx kirkebryllupper som forbrugsgode. Den indeholder også historier fra et præsteliv, både sjove og alvorlige, samt tanker om præstegerningen og om de nye tiltag i folkekirken, hvor den prøver at finde fodfæste i en evigt skiftende moderne verden. En både morsom og tankevækkende bog om at være kvindelig præst og om at bane vejen for sine efterfølgende medsøstre. En vedkommende fortælling, som bør læses af alle, også af de udmeldte af folkekirken. Uddrag af bogen Parkeringspladsen og et godt stykke ned ad Kaalundsvej var fyldt op med motorcykler af enhver art. Vores gamle kirketjener kom imod mig med alle tegn på bestyrtelse. Han trak mig ind i våbenhuset. Det var efterår, og på gulvet lå grene med visnede blade. På den blomsterpyntede kiste var der også lagt grene med visnede blade og hen ad kirkegulvet, og ikke nok med det, i stedet for kranse lå der også nogle bildæk. Der var ingen blomster eller kranse, kun bildæk. ”Hvad skal jeg gøre. Det her kan vi da ikke have,” sagde kirketjeneren og blinkede nervøst med øjnene. Jeg overvejede. ”Vi gør ikke noget. Vi kan risikere, at de laver ballade,” sagde jeg myndigt og fortsatte: ”Folkekirken er jo for alle.” Om forfatteren Elisabeth Lyneborg har været præst i den danske folkekirke i 26 år og har et langt og forskelligartet forfatterskab bag sig. Sideløbende med sin præstegerning har hun læst til antropolog ved Københavns Universitet og har beklædt en række tillidshverv, blandt andet været medlem af Danmarks Radios Programråd.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.