Bøger om Folkeskole

"Folkeskolens udfordringer" er en kort, bredt appellerende bog om, hvad vi ifølge Center for Strategisk Uddannelsesforskning skal stille op med folkeskolens mest krævende benspænd lige nu: 1) førskolen, 2) hvordan drenge bliver dygtigere, 2) klassestørrelse og læring, 4) lærerkompetencer og 5) skoleelevers overgang til ungdomsuddannelserne.Løsningerne for den danske folkeskoles fem største udfordringer formidles af professor Niels Egelund. Alle med interesse i skolen (forældre, pædagoger, lærere, skoleledere etc.) kan læse med.

Omfattende reformer af det bestående medfører som regel muligheder såvel som udfordringer. Folkeskolereformen er i denne forbindelse ingen undtagelse - artiklerne i nærværende seriehæfte diskuterer netop disse muligheder og udfordringer.Artiklerne er skrevet af forskere og ph.d.-studerende ved Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis ved Aalborg Universitet. Seriehæftet henvender sig til samtlige aktører i og omkring folkeskolen, og vi håber, at artiklerne kan bidrage til konstruktive diskussioner af, hvordan en god folkeskole ser ud, og hvilke muligheder og udfordringer folkeskolereformen bringer

Sankt Andreas Skolen i Svogerslev var en af landets første centralskoler, den type folkeskole, der opstod i forbindelse med folkeskoleloven i 1958. I en lille forstadsskole, som Sankt Andreas var, blev der nu samlet elever fra et større område. Med udgangspunkt i mine fire år på den skole, i perioden 1972-76, har jeg forsøgt at tegne et billede af, hvad det vil sige at have været barn i Danmark i de år. Man kan sige, at det var i sidste øjeblik, at jeg nedfældede mine barndomserindringer. Havde jeg ventet ret meget længere, ville en del være glemt, men heldigvis har jeg jævnligt kørt den indre biograf her i mit voksne liv, således at meget af det står lyslevende og skarpt endnu. Uddrag af bogen Punkt 43 Skolebiblioteket var ikke værd at skrive hjem om, men der var da i det mindste de Buz Sawyer-hæfter, som man kunne supplere engelskundervisningen med, eller bare nyde dem for det, de var, gode tegneserier. Så var der et fjernsyn på et rullebord og et stort skrummel af en video på en hylde derunder. Men hov, SONY udviklede jo først deres Betamax-video i 1975? Ja, det er rigtigt, men det var Betamax. Allerede i 1971 havde SONY lanceret den første video, VO-1600, den første i verden. Bånd formatet var U-matic, ¾-tommers bånd. Så det har nok været en SONY eller den lidt senere Philips-model, der stod deroppe på biblioteket. Den indgik i engelskundervisningen. Vi så Man About the House, den populære britiske sitcom, kendt på dansk som En mand i huset. Men ellers var det stadig 16 mm-film fra SFC, der snurrede i klasselokalerne på Sankt Andreas Skolen Om forfatteren Søren Kjellberg (f. 1963) har rejst og flyttet meget rundt i sit liv og har bl.a. boet i Nigeria, England og Japan. Han har International Baccalaureate fra St. Mary’s International School i Tokyo og diplom fra London International Film School. Han har bl.a. arbejdet som nattevagt, opvasker, engelsklærer og filminstruktør. Efter at have kæmpet det meste af sit voksne liv fik han stillet diagnosen Aspergers syndrom i 1998. Dette er hans første bog.

Det er nu det almindelige, at der i alle klasser i skolen er elever, som har dansk som andetsprog. Derfor er det en nødvendighed, at læreren er i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, som tager hensyn til og gør brug af disse særlige elevforudsætninger. Det drejer sig både om at håndtere flerkulturel kompleksitet med flerkulturelle børne- og ungdomsgrupper og om andetsprogspædagogik. Temanummeret introducerer til andetsprogspædagogikkens teori og praksis, andetsprogstilegnelse og interkulturelle praksisformer.

Både lærere, elever, ledelse og forældre er udfordrede af kompleksiteten og de høje krav, som er folkeskolens virkelighed. Der bruges ofte meget energi på områder, som ikke altid forbedrer betingelserne for de mange aktører i og omkring skolen.Systemisk pædagogik er skrevet for at pege på områder og kompetencer, som er nødvendige for at kunne forbedre trivsel og læring for både elever og personale på skolerne, og den peger på en brugbar vej gennem kompleksiteten. Kompleks viden kan ikke overføres, heller ikke fra bog til læser. Men for at skabe størst mulig brugbarhed og omsætning fra teori til praksis for læseren, er der bogen igennem en vekselvirkning mellem teori, undersøgelser, eksempler, cases og refleksionsøvelser. Uddrag af bogen Straks Tove havde forladt klassen, steg uroen, og da eleverne gik i gang med at måle forskellige genstande i klassen, blev alt kaos. Nogle elever begyndte at lege tagfat, andre elever snakkede blot, nogle elever målte hinanden eller dele af hinanden, og kun en elev gik i gang med opgaven som beskrevet. Merete prøvede at kalde til ro med det signal, som alle lærerne brugte i indskolingen ”Tip, Tap, Tå”, men kun den første gang reagerede nogle få elever, derefter mistede signalet helt sin virkning. Om forfatteren Flemming Østergaard er uddannet folkeskolelærer og er kandidat i pædagogisk psykologi. Han har erfaring med systemiske tiltag og systemiske uddannelser for hele skoler/daginstitutioner samt med tiltag, som inkluderer enkeltelever med særlige behov i normalundervisningen. Flemming har arbejdet ved PPR og Videnscenter for inklusion i Hedensted kommune. Læs mere om systemisk pædagogik på hjemmesiden: www.systemiskpaedagogik.dk

Det er på tide at tænke ud af boksen og udfordre folkeskolens tænkning omkring indskolingen. Det er på høje tid, at vi gør noget nyt og bedre for børnenes skyld!Denne bog beskriver en skole i Danmark, hvor samarbejdet mellem lærere og pædagoger har nået et særligt højt niveau. Den metode, de anvender her i deres indskoling, er ganske speciel og helt deres egen. Denne metode kræver mod. Mod til at gøre noget anderledes og epokegørende. Det kræver en stærk ledelse og stærke medarbejdere. Det kræver en stærk vilje til at tænke pædagogik og udfordre vanetænkningen. I bogen her beskrives praksis: hvordan arbejdet organiseres, og på hvilken måde metoden involverer både undervisning og SFO.

Finlands uddannelsessystem er verdens bedste ifølge OECD. Den finske folkeskole indtager førstepladsen i flere internationale PISA-undersøgelser, og i Finland er læreruddannelsen et af gymnasieungdommens mest populære karrierevalg. Der gives kun plads til hver tiende ansøger.Hvorfor står der ikke en lignende glorie om lærerne i Danmark, når skolens rammer er så parallelle de to lande imellem? Finland og Danmark er begge nordiske velfærdssamfund, lærernes løn og ansættelsesforhold er nogenlunde ens, befolkningernes sociale og økonomiske forhold ligner hinanden til forveksling, og uddannelsespolitiks er danskernes og finnernes pædagogiske grundværdier rodfæstet i den samme enhedsskoletanke.Verdens bedste folkeskole giver nøglen til at forstå, hvor de afgørende forskelle mellem livet i danske og finske skoler ligger. Svaret er: i selve læringsmiljøet. Bogen er resultatet af en omfattende undersøgelse af, hvordan lærere og elever oplever det på deres skole. Analysen fokuserer på 21 forskellige nuancer af et godt læringsmiljø, bl.a. omgangstone, brug af positiv psykologi, undervisningens målrettethed, mængden af lektier og om læreren mestrer sit stof. På flere af disse punkter kan den danske skole forbedres.Lærere og pædagoger, seminariestuderende, skoleledere, forskere, uddannelsespolitikere og andre med engagement i børns uddannelse får her et konkret og systematisk indblik i mulighederne for at udvikle et bedre læringsmiljø i Danmark.