Bøger om Folkeskole

Både lærere, elever, ledelse og forældre er udfordrede af kompleksiteten og de høje krav, som er folkeskolens virkelighed. Der bruges ofte meget energi på områder, som ikke altid forbedrer betingelserne for de mange aktører i og omkring skolen.Systemisk pædagogik er skrevet for at pege på områder og kompetencer, som er nødvendige for at kunne forbedre trivsel og læring for både elever og personale på skolerne, og den peger på en brugbar vej gennem kompleksiteten. Kompleks viden kan ikke overføres, heller ikke fra bog til læser. Men for at skabe størst mulig brugbarhed og omsætning fra teori til praksis for læseren, er der bogen igennem en vekselvirkning mellem teori, undersøgelser, eksempler, cases og refleksionsøvelser. Uddrag af bogen Straks Tove havde forladt klassen, steg uroen, og da eleverne gik i gang med at måle forskellige genstande i klassen, blev alt kaos. Nogle elever begyndte at lege tagfat, andre elever snakkede blot, nogle elever målte hinanden eller dele af hinanden, og kun en elev gik i gang med opgaven som beskrevet. Merete prøvede at kalde til ro med det signal, som alle lærerne brugte i indskolingen ”Tip, Tap, Tå”, men kun den første gang reagerede nogle få elever, derefter mistede signalet helt sin virkning. Om forfatteren Flemming Østergaard er uddannet folkeskolelærer og er kandidat i pædagogisk psykologi. Han har erfaring med systemiske tiltag og systemiske uddannelser for hele skoler/daginstitutioner samt med tiltag, som inkluderer enkeltelever med særlige behov i normalundervisningen. Flemming har arbejdet ved PPR og Videnscenter for inklusion i Hedensted kommune. Læs mere om systemisk pædagogik på hjemmesiden: www.systemiskpaedagogik.dk

Omfattende reformer af det bestående medfører som regel muligheder såvel som udfordringer. Folkeskolereformen er i denne forbindelse ingen undtagelse - artiklerne i nærværende seriehæfte diskuterer netop disse muligheder og udfordringer.Artiklerne er skrevet af forskere og ph.d.-studerende ved Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis ved Aalborg Universitet. Seriehæftet henvender sig til samtlige aktører i og omkring folkeskolen, og vi håber, at artiklerne kan bidrage til konstruktive diskussioner af, hvordan en god folkeskole ser ud, og hvilke muligheder og udfordringer folkeskolereformen bringer

Det er på tide at tænke ud af boksen og udfordre folkeskolens tænkning omkring indskolingen. Det er på høje tid, at vi gør noget nyt og bedre for børnenes skyld!Denne bog beskriver en skole i Danmark, hvor samarbejdet mellem lærere og pædagoger har nået et særligt højt niveau. Den metode, de anvender her i deres indskoling, er ganske speciel og helt deres egen. Denne metode kræver mod. Mod til at gøre noget anderledes og epokegørende. Det kræver en stærk ledelse og stærke medarbejdere. Det kræver en stærk vilje til at tænke pædagogik og udfordre vanetænkningen. I bogen her beskrives praksis: hvordan arbejdet organiseres, og på hvilken måde metoden involverer både undervisning og SFO.

"Folkeskolens udfordringer" er en kort, bredt appellerende bog om, hvad vi ifølge Center for Strategisk Uddannelsesforskning skal stille op med folkeskolens mest krævende benspænd lige nu: 1) førskolen, 2) hvordan drenge bliver dygtigere, 2) klassestørrelse og læring, 4) lærerkompetencer og 5) skoleelevers overgang til ungdomsuddannelserne.Løsningerne for den danske folkeskoles fem største udfordringer formidles af professor Niels Egelund. Alle med interesse i skolen (forældre, pædagoger, lærere, skoleledere etc.) kan læse med.

Finlands uddannelsessystem er verdens bedste ifølge OECD. Den finske folkeskole indtager førstepladsen i flere internationale PISA-undersøgelser, og i Finland er læreruddannelsen et af gymnasieungdommens mest populære karrierevalg. Der gives kun plads til hver tiende ansøger.Hvorfor står der ikke en lignende glorie om lærerne i Danmark, når skolens rammer er så parallelle de to lande imellem? Finland og Danmark er begge nordiske velfærdssamfund, lærernes løn og ansættelsesforhold er nogenlunde ens, befolkningernes sociale og økonomiske forhold ligner hinanden til forveksling, og uddannelsespolitiks er danskernes og finnernes pædagogiske grundværdier rodfæstet i den samme enhedsskoletanke.Verdens bedste folkeskole giver nøglen til at forstå, hvor de afgørende forskelle mellem livet i danske og finske skoler ligger. Svaret er: i selve læringsmiljøet. Bogen er resultatet af en omfattende undersøgelse af, hvordan lærere og elever oplever det på deres skole. Analysen fokuserer på 21 forskellige nuancer af et godt læringsmiljø, bl.a. omgangstone, brug af positiv psykologi, undervisningens målrettethed, mængden af lektier og om læreren mestrer sit stof. På flere af disse punkter kan den danske skole forbedres.Lærere og pædagoger, seminariestuderende, skoleledere, forskere, uddannelsespolitikere og andre med engagement i børns uddannelse får her et konkret og systematisk indblik i mulighederne for at udvikle et bedre læringsmiljø i Danmark.