Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Fonetik

Her finder du spændende bøger om Fonetik. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Michael Herslund & Bente Lihn Jensen
    338,95 kr.

    Sprog og sprogbeskrivelse er først og fremmest skrevet til de studerende på de erhvervssproglige BA-uddannelser. Bogen rummer foruden en generel indledning til sprogvidenskaben en præsentation af dens centrale discipliner: fonetik og fonologi, morfologi og syntaks, semantik, pragmatik, tekstlingvistik, samt genetisk og typologisk lingvistik. Omslagets træ afspejler på flere måder bogens indhold. Bortset fra at træet kan ses som kundskabens træ, kaldes en hierarkisk struktur mange steder i sprogbeskrivelsen et 'træ', en metafor der afspejler det forhold at de enkelte dele forudsætter hinanden. I lighed med træet er sproget desuden en til stadighed foranderlig størrelse, selv om det som træet med dets stamme synes stabilt og uforanderligt.

  • af Ruben Schachtenhaufen
    218,95 kr.

    Ny dansk fonetik er grundbog i dansk udtale og lydskrift. Bogen er baseret på en helt ny og tidssvarende analyse af dansk fonetik baseret på principperne i det internationale fonetiske alfabet, IPA. Den er målrettet sprogstuderende på videregående uddannelser der skal bruge en indføring i dansk udtale, og alle der søger viden om aktuel dansk udtale. Fokus er på det lydskrifttekniske, de distinktive lyde og deres almindeligste varianter. Fonetik er læren om den fysiske manifestation af det talte sprog, hvordan sproglyde frembringes af taleorganerne, sproglydenes akustiske egenskaber og hvordan sproglyde opfattes af vores ører. Fonetik er nært beslægtet med fonologi, som er læren om forhold som sprogs lydsystemer og udtaleregler, lydenes funktion og menneskers fortolkning og mentale repræsentation af lyde. På schwa.dk/ndf findes en omfattende portal med ekstramateriale til bogen, digitale værktøjer til lydskrift og online øvelser. Denne 2. forbedrede udgave er fagfællebedømt og suppleret med flere detaljer om transskription og lydskriftsystemer samt nye afsnit om fonologisk analyse og morfofonologiske processer.

  • af Ruben Schachtenhaufen
    278,95 kr.

    Ny dansk fonetik er grundbog i dansk udtale og lydskrift. Bogen er baseret på en helt ny og tidssvarende analyse af dansk fonetik baseret på principperne i det internationale fonetiske alfabet IPA.

  • - 99 års opdagelsesrejse gennem livet
    af Gunver Skytte
    178,95 kr.

    Eli Fischer-Jørgensen er en af Danmarks helt store videnskabskvinder. Med hendes grundlæggelse af faget fonetik og oprettelsen af Institut for fonetik ved Københavns Universitet kom dansk fonetisk forskning på den internationale lingvistiks verdenskort.Eli bliver ofte omtalt som fonetiker, men hun var i virkeligheden en mere bredt orienteret sprogforsker. Hendes »opdagelsesrejse« gennem det 20. århundrede omfatter en række væsentlige højdepunkter i dansk og international sprogvidenskab, fx dannelsen af Lingvistkredsen i København, Pragerskolen inden for lingvistikken, Louis Hjelmslevs sprogteori, den såkaldte glossematik. Hun har mødt og samarbejdet med en række af århundredets store sprogforskere, bl.a. Roman Jakobson, Eberhard Zwirner, André Martinet, Viggo Brøndal, Paul Diderichsen, Knud Togeby og Jørgen Rischel.Eli var i videnskabelig henseende en imponerende igangsætter. Hun var optaget af de muligheder, som instrumentalfonetikken bød på, og hun brændte for at oplære yngre forskere i de nye metoder og teknikker. I hendes omfattende videnskabelige produktion står Trends in Phonological Theory fra 1975 fortsat som et betydeligt referenceværk.Eli blev indvalgt i Videnskabernes Selskab i 1968. Det var en revolution af det da 226 år gamle selskab, som indtil da kun havde optaget mænd blandt de indenlandske medlemmer. For yngre kvindelige forskere blev hun et lysende forbillede.Eli var en totalt dedikeret forsker, men naturligvis var der en privatperson bag forskeren, og biografien tegner også et billede af hendes oplevelser og erfaringer gennem et bevæget århundrede: hendes engagement i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig, hendes rejser, venskaber og hendes kærlighed til naturen, udtrykt i en fornem produktion af tegninger og akvareller, der vidner om et kunstnerisk talent parret med den videnskabelige begavelse.Bogen er illustreret med fotografier af Eli og de forskere, hun arbejdede sammen med, og med et udvalg af hendes fine akvareller.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.