Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Forebyggelse

Her finder du spændende bøger om Forebyggelse. Nedenfor er et flot udvalg af over 15 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - valget er dit
    af Bjarne Toftegård
    137,95 kr.

    Denne bog kan hjælpe dig af med din stress. Du lærer at forstå, hvad stress er. Du får teknikker til at hjælpe med at få stress ud af kroppen. Du lærer, hvordan du takler stress i hverdagen, og hvordan du kan blive robust overfor fremtidig stress. Alle kan lære at blive fri for stress. Bogen er et praktisk redskab, en slags instruktionsbog, som fører dig fra ´stress´ til ´ikke stress´. Du kan bruge bogen som selvstudie og følge anvisningerne trin for trin. Du kan også bruge den sammen med en coach. Endelig kan du bruge bogen som inspiration, hvor du finder de teknikker og redskaber, som passer bedst til dig.Bjarne Toftegård, ph.d., er stresskonsulent, coach og en af Danmarks førende stressforedragsholdere.

  • - Sundhed fra mund til bund
    af Carsten Vagn-Hansen
    212,95 kr.

    Lægen Carsten Vagn-Hansen, i mange år praktiserende læge og berømt i det ganske land som Radiodoktoren, beskriver i denne bog menneskets fordøjelseskanal "fra mund til bund". Hvert stadium på madens vej fra munden, gennem spiserøret, mavesækken og ud i tarmene beskrives. Undervejs beskrives også lever, galdeblære og bugspytkirtel. Der fortælles om, hvilke sygdomme de forskellige organer kan blive ramt af, og hvordan man kan lindre og afhjælpe dem. Forfatteren kommer med mange gode råd og forslag til, hvordan man holder sig rask og netop undgår disse sygdomme, ikke mindst ved at sørge for at få en sund kost. Kostens betydning og vigtigheden af en god madkultur fremhæves. Bogen er skrevet i et ligefremt sprog og er forsynet med et grundigt stikordsregister, så læserne hurtigt kan finde frem til lige netop det organ eller den sygdom, de er interesseret i.

  • af Erik Sigsgaard & Christina Abildgaard
    277,95 kr.

    Børns livsglæde og legelyst nedsættes, når de skældes ud, og de risikerer at miste troen på deres eget værd. Alligevel skældes der ud i mange dagtilbud. Næsten alle pædagoger har det skidt med at skælde ud. Det påvirker deres humør, selvbillede og selvtillid negativt. De føler skyld, afmagt og skam. Og de ved egentlig godt, at det ikke har nogen positiv indvirkning på børnene. Der er altså rigtig mange gode grunde til at skælde mindre ud. I stedet for skældud giver inspiration til at arbejde fagligt med at begrænse skældud i daginstitutioner. Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard tager fat i, hvem, hvornår og hvor der typisk skældes ud, og hvordan man som enkeltperson, som stueteam og som institution kan styre uden om de situationer, der typisk udløser skældud – eller håndtere dem på en anden måde.

  • - intet uden Ånd
    af Verner Bekker
    247,95 kr.

    "Sund krop og sund Sjæl - intet uden Ånd"Med underteksten "intet uden Ånd" giver denne bog inspiration til at gå bag om det rationelle intellekt og finde den oprindelige Sjæl og på den måde finde svarene på, hvordan naturlig sundhed hænger sammen med harmonien mellem den fysiske, mentale og åndelige tilstand. Den tidløse sjælsdel i mennesket eksisterer indenfor den universelle Sjæl. Det er den Ånd som bruger den fysiske krop til at opleve og manifestere sig i livets skole for at forøge sin visdom og forståelse. Mennesket er således ikke begrænset til et fysisk væsen, men eksisterer også på åndelige tilværelsesplaner. Verdensbilledet er afgørende for hvilke oplevelser og hvilke tolkninger af oplevelser vi mennesker har mulighed for. Tiden er for mange mennesker moden til at sætte fokus på sundhed og tilegne sig værdifulde leveregler ved at bruge intuition, fornuft og følelse og der igennem sørge for, at få frisk luft, dyrke naturlig motion og spise på en intelligent måde, så det bliver et godt værn imod sygdom og bliver til gavn og glæde for sundheden i hverdagen. Vi har alle mulighed for at forebygge sygdom og styrke vores naturlige modstandskraft, når vi overholder de gyldne leveregler i overensstemmelse med naturens love. For den syge er der mulighed for, at forbedre forventningerne og supplere den ordinerede behandling eller i det mindste få det bedre, så vi har bedstmulig velvære i krop og Sjæl til at udvikle sjælepersonligheden.

  • - En selvhjælpsbog for kræftpatienter og deres pårørende
    af Inge Kellermann
    314,95 kr.

    Kræft er livstruende. Der er dog stadig mange, der klarer det – nogle med konventionelle andre med såkaldt alternative metoder og sandsynligvis endnu flere ved at kombinere behandlingsmetoderne. Ikke to kræfttilfælde er ens, og der er ingen, som med sikkerhed kan sige, hvad der hjælper bedst. Med denne bog ønsker Inge Kellermann at samle al tilgængelig viden og især at understrege, at det rent faktisk er muligt at komme styrket ud på den anden side af et kræftforløb. De, der har fået diagnosen kræft, har ofte et stort behov for selv at gøre noget for at få kontrol med sygdommen. I modsætning til hvad mange tror, er der en vifte af muligheder, som den enkelte med fordel kan vælge at supplere lægernes kræftbehandlinger med. Denne bog, som vel er den mest omfattende og grundige der er skrevet på dansk, kan være en stor hjælp til at opspore de mange tilgængelige valgmuligheder, du har. Du får også en forståelse for, hvordan kræft udvikler sig, og hvad der skal til for at hæmme vækst og spredning. Det drejer sig primært om, hvordan du med relativt simple midler kan give kræften dårlige vækstbetingelser og styrke kroppens egne helingsprocesser mest muligt. Det er en viden, som kan give kræften kamp til stregen og give dig redskaber til at genoprette balancen i din krop, så sygdommen ikke vender tilbage. Inge Kellermann er uddannet zoneterapeut, urte- eller phytoterapeut og voksenunderviser og har i mange år haft selvstændig klinik i henholdsvis Vendsyssel og i dag i København. I en årrække har hun desuden været repræsentant for paraplyorganisationen Sundhedsrådet I Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling (SRA B) og i bestyrelsen for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (Vifab).

  • - indre energi ¤ Tao
    af Mantak Chia
    177,95 kr.

    I Forvandling af stress til vitalitet beskriver og gennemgår Mantak Chia de årtusindgamle taoistiske teknikker, hvormed det er muligt at forvandle stress og negative følelser til vitalitet og styrke.Med Det indre smil skabes kontakt til de indre organer. Og mulighed for heling og helbredelse.Med De seks helbredende lyde finder man vej ind i kroppen og frigør opdæmmet energi, hvorved de indre organer renses, og der skabes mulighed for re-vitalisering.Mantak Chias lille bog er en på én gang år-tusindgammel og en moderne klassiker.Hugo Hørlych Karlsen og Petra Vestergaard Pedersen har redigeret og skrevet forord.

  • - Ernæring, alternative behandlinger og sund håndtering af udfordringerne
    af Anne-Kirsten Brønserud
    296,95 - 317,95 kr.

    Bogen kommer hele vejen rundt om sklerose; omkring det fysiske og psykiske velbefindende samt omkring de sociale aspekter af sundhed og sygdom. Mange faktorer spiller en rolle ved sklerose, f. eks. mangel på sollys og dermed D-vitamin, en kost med mange mættede fedtstoffer fra kød og mælkeprodukter, kviksølvbelastning fra amalgamfyldningerne i vores tænder, mangel på B12 -vitamin, stress og kemikaliebelastning. Læseren får redskaber til at bremse sklerose med ernæring, kosttilskud, naturmedicin og alternative behandlinger samt hjælp til at skabe nye helbredsfremmende vaner. At det konventionelle sundhedssystem ignorerer betydningen af kost og kosttilskud og er afvisende overfor nye behandlingsformer, har store personlige og samfundsmæssige omkostninger. Her er desuden inspiration til at tackle den krise, det er at få en så alvorlig diagnose samt til at bevare sundhed og livsglæde. Uanset om du har sklerose, er pårørende, arbejder i sundhedssektoren, er alternativ behandler eller interesserer dig for sundhedspolitik, er der viden og inspiration i ”Rundt om sklerose”. Også mennesker med en anden sygdom, hvor inflammation eller degeneration er involveret, kan hente hjælp her.

  • Spar 11%
    - i et kritisk perspektiv
    af Tine Tjørnhøj-Thomsen, Signild Vallgårda, Lars-Henrik Schmidt, mfl.
    338,95 kr.

    Folkesundhed - i et kritisk perspektiv går bag om den herskende forestilling om folkesundhed og løfter elementer frem, som sjældent bliver diskuteret, i håbet om på sigt at kunne udvikle forebyggelse, sundhedsfremme og pleje inden for folkesundhedsområdet. Tanken bag bogen er hermed at skærpe læserens blik på og forståelse af folkesundhed som begreb og som praktik.En række forfattere har i egne kapitler bidraget med deres helt specielle viden inden for folkesundhedsområdet. Bogen er disponeret i fire dele: 1. Talen om folkesundhed i det moderne samfund, 2. Forestillingen om det gode liv, 3. KRAMS (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress) og 4. Eksempler på sundhedsfaglige aktiviteter med fokus på folkesundhed.Redaktør på bogen er ph.d., cand.cur. Stinne Glasdam. Bogen kan læses af studerende gennem hele sygeplejerskeuddannelsen. Også studerede på mange andre uddannelser, som beskæftiger sig med folkesundhed, vil med fordel kunne læse bogen, da den byder på forståelser af, hvordan der tænkes såvel sundhed som sygdom i vores samfund i dag.

  • - Vitaminernes optimale forekomst i naturlige fødevarer
    af Tonny Lang
    123,95 kr.

    Bind 1 af naturlige næringsstoffer til et sundere liv,sætter fokus på vitaminerne og deres optimaleforekomst i naturlige fødevarer. Under de enkeltevitaminer er der omfattende levnedsmiddel tabeller,der viser næringsindholdet i forskellige naturligefødevarer. Der skitseres forskellige forslag til dagligforebyggelse af velfærdssygdomme, gennem optimaleindtag af næringsstofferne og forskellige udrensningskure.Bogen indeholder også nogle råd til advarselssignalerfor om man er ved at udvikle sygdomme og forslag tilhvordan man kan bruge mad som medicin.

  • - Forebyggelse og håndtering af klager - og mere end det
    af Søren Viemose, Hans Chr. Schram Viemose & Nana Gaardboe Dall
    214,95 kr.

  • - Hjælp til børn og unge
    af Athina Delskov
    207,95 kr.

  • - Forskningsbaseret viden og gode råd til forældre og professionelle
    af Søren Holm
    147,95 kr.

    Et forbrug af hash, kokain eller tramadol i teenageårene er den direkte årsag til, at nogle unge udvikler misbrug og afhængighed. Det er derfor vigtigt at forebygge brug af illegale rusmidler, og forældre skal reagere, hvis de finder jointpapir på et værelse eller pølsemandsposer i en lomme. Men hvordan forebygger man uden at skabe nysgerrighed og hvordan reagerer man uden at skabe konflikt? Mange forældre er i tvivl, og de vil ofte finde modstridende information og modsatrettede råd, når de søger viden og rådgivning. Dette er uheldigt, da tvivl og usikkerhed betyder, at forældrene ikke kommer på banen med effektiv forebyggelse, konstruktiv dialog og hensigtsmæssige aftaler. Med en omfattende gennemgang af relevant forskningslitteratur giver denne bog et solidt fundament, der styrker evnen og modet til at forebygge, motivere og støtte til forandring. Udover forskningsbaseret viden indeholder bogen konkrete råd baseret på praksiserfaring. Bogen er skrevet til forældre, men henvender sig i høj grad også til professionelle. Søren Holm har en ph.d. i folkesundhedsvidenskab og mange års praksiserfaring med forebyggelse, behandling og forældresamarbejde

  • - Grundbog om kollektiv sundhed og trivsel, så det bliver lettere at lykkes i praksis
    af Rikke Ager
    362,95 kr.

    Denne bog giver en dybdegående indsigt i, hvordan vi sammen skaber et solidt bæredygtigt fundament for kollektiv forebyggelse af mistrivsel og livsstilssygdomme på tværs af sektorer, faggrupper og kerneopgaver. Det handler om at få alle med og gøre det lettere at lykkes.Vi lever i en tid, der er præget af stor viden, og vi ved utrolig meget om sundhed. Men viden, rådgivning og behandling driver kun sjældent vores adfærd mod mere sundhed og trivsel og forebygger ikke livsstilssygdomme. To ud af tre danskere er livsstilssyge, og cirka hver syvende ung får psykiatriske diagnoser, før de fylder 18 år, selvom disse kan forebygges.Bæredygtig sundhedsledelse er ti klare målsætninger og praksisnære anvisninger, så også du kan bidrage på dit felt. Formålet er at forebygge misforståelser, fejl- og overbehandling og bygge bro fra viden til ejerskabet for nødvendige livsstilsændringer ved at ændre narrativer, praktisere livsstilssamtaler og anvende sundhedscoaching. Det flytter os fra symptombehandling til fokus på årsagen.Dette er grundbogen til alle i sundhedssektoren, på beskæftigelsesområdet, på skole- og uddannelsesområdet og i private, kommunale og offentlige virksomheder, som ønsker at bygge fundamentet, der løfter sundhed og trivsel op på niveau med klima og miljø i den bæredygtige omstilling, så vi kan tale om en reel bæredygtig udvikling for alle. Den henvender sig derfor bredt til fagprofessionelle, ledere, politikere, forældre, selvstændige, virksomhedsejere, elever eller studerende.

  • Spar 23%
    - Forstå kræft og hvorfor vi får det
    af Maren Weischer
    138,95 - 207,95 kr.

    Bogen til alle, der har kræft inde på livet - både patienter og pårørende.Vi kender næsten alle sammen en, der har eller har haft kræft, men forstår vi egentlig sygdommen?Kræft opfattes som en moderne sygdom, og der er meget fokus på årsager som rygning, kost og forurening. Men man kan spore kræft 250 mio. år tilbage i tiden - længe før tobak og pomfritter var opfundet. Og faktisk skyldes kun 4 ud af 10 kræfttilfælde vores livsstil og miljø. De resterende tilfælde opstår på grund af indre årsager i kroppen, som vi ikke har indflydelse på.Tag med læge og kræftforsker Maren Weischer på en tankevækkende rejse ind i kroppens allerinderste, og find ud af, hvad kræft er, og hvorfor det opstår. Via opsigtsvækkende fortællinger fra dyreriget og forskningsverdenen punkterer hun myterne om, hvordan man kan forebygge kræft, og klargør, hvordan man rent faktisk øger chancen for et liv uden kræft.Med forord af Niels Kroman, cheflæge hos Kræftens Bekæmpelse.

  • - Sundhedspolitikken i Danmark 1750-1860
    af Gerda Bonderup
    317,95 kr.

    De første spæde forandringer af de kritisable sundhedsforhold fra 1700-tallet og frem med fokus på historien om Det Medicinske Politi, som var lægernes slagplan for at fremme folkesundheden

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.