Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Godnathistorier for rebelske piger er en fantastisk bog skrevet af den talentfulde forfatter Elena Favilli. Denne bog, udgivet i 2017, er en samling af inspirerende historier, der er designet til at opmuntre og motivere piger til at tro på deres drømme og stræbe efter storhed. Bogen falder ind under genren 'børnebøger', men dens budskab er universelt og kan nydes af læsere i alle aldre. Favilli's skrivestil er engagerende og let at forstå, hvilket gør denne bog til en fornøjelse at læse lige inden sengetid. Denne bog er blevet udgivet af People'sPress, en forlag der er kendt for deres dedikation til at fremme kvalitetslitteratur. Hvis du er på udkig efter en bog, der kan inspirere og motivere, er Godnathistorier for rebelske piger det perfekte valg.
Her kommer opfølgeren til bestselleren GODNATHISTORIER FOR REBELSKE PIGER, som inspirerer piger til at drømme større, sigte højere, og kæmpe hårdere. Godnathistorier for rebelske piger 2 er en hel ny samling a hundrede små fortællinger, der hylder exceptionelle kvinder fra Nefertiti til Beyoncé, fra Oprah Winfrey til Angela Merkel og J. K. Rowling. Mød både dronninger og aktivister, ballerinaer og jurister, pirater og computergenier, astronauter og opfindere – sammen skaber deres historier en inspirerende og fascinerede verden af modsætninger og muligheder. Velkommen til 100 nye portrætter af usædvanlige og exceptionelle kvinder, der har haft indflydelse på deres tid, og som har inspireret andre. Hver eneste kvinde præsenteres med et smukt maleri samt en lille historie formet som et eventyr. Bogen er bygget op som et opslagsværk, og den er rigt illustreret i farver med 60 smukke malerier malet af kvindelige kunstnere. Bogen er en spændende og inspirerende rejse gennem meget forskellige kvinders historier på tværs af tid og landegrænser, og den fortæller om astronauter, forfattere, politikere, kunstnere, økonomer, videnskabskvinder, aktivister, musikere, opdagelsesrejsende, sportsudøvere og så videre og så videre – hver og en udfordrer kvinderne de klassiske kønsstereotyper og inspirerer børn og unge til at gå efter deres drømme. Forfatternes projekt er at skabe fokus på stærke kvindelige karakterer, dels for at fortælle historierne og dels for at inspirere børn over hele verden med stærke kvindelige forbilleder inden for alle felter.
I over halvtreds år har Leonard Cohen været en markant skikkelse inden for musikken og litteraturen. Men trods de mange år i mediernes søgelys, har den blufærdige canadier altid værnet om sit privatliv og ladet digte, romaner og sange tale for sig selv.Med denne biografi, som Leonard Cohen selv har autoriseret, åbnes der endelig for mysteriet om manden bag rockens dybeste stemme. Bogen kommer omkring det hele: kvinderne, stofferne, depressionerne, Zenbuddhismen. Og hele tiden sammenflettes liv og værk, så vi ser hvordan det ene indvirker på det andet.“Fremragende biografi ... kan anbefales både for sin dybde og sit forbavsende letlæste sprog.”Gaffa“Er du (også) stor fan af crooneren, der har foræret os klassikere som ’Suzanne’ og ’I’m your man’, er bogen et must til boghylden.”Eurowoman
Jens Smærup Sørensen har ved siden af sit store prosaforfatterskab skrevet en lang række artikler om litteratur og om sin samtid. Bogen her er et udvalg af dem i nye, omarbejdede skikkelser. Der er veloplagte og originale læsninger af de danske forfattere, der har betydet noget særligt for Smærup, fx Ewald, Blicher, Grundtvig, Aakjær, Pontoppidan og Højholt, og der er mere personlige artikler om det at skrive, og om Det Danske Akademi, som forfatteren forlod i 2020. En håndfuld grus i andedammen udkommer i anledning af Jens Smærup Sørensens 50 års-jubilæum som forfatter og hans 75 års-fødselsdag. "Blændende." - Jyllands-Posten, 5 stjerner"Fejende flot (...) Smærup lægger afgørende, øjenåbnende vægt på det legende, improvisatoriske, fabulerende i skriveprocessen." - Weekendavisen"En bog af sand lødighed, fyldt med intellektuelle og oplevelsesmæssige fortætningspunkter. Enhver med glæde ved ordentlig og ægte litteratur bør unde sig selv at læse Smærups personlige bekendelse til kunsten og litteraturen." - Information "Voldsomt berigende og inspirerende tekster." - Nordjyske, 4 stjerner"Smærup skriver fremragende om litteratur." - Kr. Dagblad
"Gangsters" er den uventede og anmelderroste opfølger til hovedværket "Gentlemen". Fortælleren Klas er den samme, og så alligevel ikke: For der er gået 25 år, og nu kan han endelig fortælle sandheden om, hvordan "Gentlemen" blev til – og ikke mindst, hvad der egentlig skete med brødrene Morgan. Östergren både genbesøger og udvider sit kulørte persongalleri, mens han graver sig dybere ned i Stockholms kriminelle miljø.Om forfatteren:Klas Östergren (f. 1955) debuterede i 1975 med romanen "Attila" og har siden udgivet over tyve romaner og samlinger med noveller og artikler. Han har desuden oversat både prosa og dramatik, samt skrevet manuskripter til film og tv. Östergren har vundet en lang række priser i Sverige, og hans bøger er oversat til mere end tyve sprog.
Det begyndte vel egentlig med Blicher, så kom J.P. Jacobsen, ”Den Jyske Bevægelse” med Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær, Marie Bregendahl og Thøger Larsen. Senere kom mange flere til, og en påfaldende stor og varieret gruppe forfattere fra Nordjylland har sat deres præg på dansk litteratur. I dag forholder det sig ikke meget anderledes: I årene 2001-11 tilfaldt De Gyldne Laurbær syv ud af elleve gange en forfatter med tilknytning til Nordjylland. I antologien går en lang række spillevende danske forfattere på opdagelse i Nordjylland som litterært fænomen gennem selvbiografiske tekster, forfatterportrætter, beskrivelser af landskaber og byer, analyser af enkeltværker og af forfatterskaber. Alle er de vidt forskellige tekster, der til sammen former et lysende billede af det litterære liv på toppen af Danmark. Blandt bidragsyderne er Hanne-Vibeke Holst, Kim Blæsbjerg, Mette Moestrup og Thomas Korsgaard.Johannes Riis (f. 1950) er tidligere forlægger og litterær direktør på Gyldendal. Han er mag.art. i litteraturhistorie og har oversat bøger af bl.a. Raymond Carver og George Orwell. Johannes Riis er vokset op på Mors. Jens Smærup Sørensen (f. 1946) er forfatter og cand.phil. i dansk. Han har udgivet en lang række anmelderroste romaner og fik i 2007 sit folkelige gennembrud med romanen Mærkedage. Jens Smærup Sørensen er vokset op i Staun ved Nibe. Lasse Horne Kjældgaard (f. 1974) er direktør for Carlsbergfondet og professor, dr.phil. i dansk litteratur. Lasse Horne Kjældgaard er født og vokset op i Hjørring.
Med "Renegater" er Klas Östergren kommet til finalen på sit storværk, der startede med "Gentlemen" i 80’erne og fortsatte med "Gangsters" i 2005. I "Gentlemen" er hovedpersonen Henry Morgan særligt fascinerende – en verdensmand med en kæmpe lejlighed på Hornasgatan i Stockholm, hvor natten altid er ung, og i "Gangsters" kom forklaringen på Henry Morgans mystiske forsvinden. Fortælleren i "Renegater", som går igen fra de foregående bøger, ser ud over markerne fra sin gård i det sydlige Sverige. Det er foråret 2018, en begivenhedsrig tid. I det fjerne ser han en skikkelse, som virker underligt bekendt. Og ganske rigtigt: Det er Henry Morgan. Han er på pilgrimsvandring gennem Europa, fra Wien og på vej op til Lapland for at se sin søn. Og hans ankomst får selvfølgelig konsekvenser.Om forfatteren:Klas Östergren (f. 1955) debuterede i 1975 med romanen "Attila" og har siden udgivet over tyve romaner og samlinger med noveller og artikler. Han har desuden oversat både prosa og dramatik, samt skrevet manuskripter til film og tv. Östergren har vundet en lang række priser i Sverige, og hans bøger er oversat til mere end tyve sprog.
Som formand for en lille forfatterforening bliver Peter trukket ind i en beskidt og betændt litterær verden, der er fuld af magtkampe, giftige forhandlinger og vanskelige beslutninger. Hans kampe kulminerer i et opgør om formandsposten med en kendt chefredaktør på en avis. "De kendte" er også fortællingen om, hvordan et barn vokser op med en far, der muligvis har begået en utilgivelig kriminel handling, og hvordan det sætter sig dybe spor i hovedpersonen. Sideløbende med dette åbner der sig en mystisk indre verden af voldsomme billeder i ham, som viser, at livet kan være brolagt med krænkelser og strabadser, men at der også er en vej ud.
Torben Langes unge år var dramatiske. Han voksede op hos sin oldefar, kom derefter på børnehjem og siden på sinkehjem, da han blev stemplet som idiot. Så forbi ungdomspsykiatrisk afdeling og videre på ungdomsskole og højskole. Heldigvis var han begavet med kreative evner og en ukuelig lyst til at udtrykke sig, og mod alle odds kom han ud på den anden side som et helt menneske."Historien om en idiot" fortæller om børne- og ungdomsårene i Århus og tiden som ung forfatterspire i København frem til det endelige gennembrud og livet som kendt forfatter. Trods de alvorlige temaer er tonen humoristisk og overbærende, og det gør første del af Torben Langes livshistorie til både spændende og underholdende læsning.Torben Langes erindringstrilogi består af bøgerne "Historien om en idiot", "Forfatterliv" og "Den sidste dans".Torben Lange (1934-2012) er født i Aarhus og opvokset på børnehjem. Han debuterede i 1965 med novellesamlingen "Civilisation". Hans forfatterskab er præget af social indignation blandet med en god portion humor og skildrer ofte mennesker på samfundets bund. Torben Lange har udgivet både digte, noveller, romaner og dokumentariske bøger.
I over tre år har Knud Peder Jensen, som er historiker og bosidddende på Fur, arbejdet på at studere og skrive den første egentlige biografi om Jeppe Aakjær - hans liv og hans digtning. Resultatet er blevet en storslået fortælling, der både rummer afhandlingens karakter med grundig og velovervejet behandling af de mange data og livs-stumper, men samtidig er holdt i en fortællende form. Og spændende, som en roman, har Jeppe Aakjærs liv været. Fra fødsel, 1866 - til en relativt tidlig død i 1930, på et tidspunkt hvor Jeppe Aakjær stod på toppen af sin karriere, og i sine fire binds erindringer kunne se tilbage på et fantastisk og forunderligt liv. Fantastisk og forunderligt fordi han så at sige selv med sine valg og sin vilje skabte sit eget liv. Derfor er biografiens undertitel meget betegnende "En moderne livsfortælling". Aakjær var nemlig om nogen dansk forfatter moderne. Han startede omtrent sit liv med at gøre oprør med det vedtagne, mod konventionerne. Og selv om han var "enestekarl" hjemme på Aakjær, da han første gang for alvor førte pennen til papiret, så var han allerede fra begyndelsen af 1880´erne på vej væk fra bondesamfundet. På vej ind til den store by, hvor uddannelse, arbejde, liv og digtning var mulig på måder, de gamle end ikke drømte om. Men det kneb gevaldigt med for alvor at komme i gang. Også med kærlighedslivet. I næsten 15 år dannede han par med storbondens datter Marie Bregendal. Hun ofrede sig, økonomisk, for ham, og drev pensionat i København. Senere blev han lykkeligt gift med billedskæreren Nanna Krog. Også hun ofrede sig og skabte senere den atmosfære på Jenle, der dannede rammen om bondeforfatterens liv og digtning de sidste 25 år af hans liv.
Den jyske hjemstavnsdigter Jeppe Aakjær (1866-1930) er den dag i dag kendt for sine socialrealistiske romaner og noveller og for sine naturdigte, hvoraf flere lever videre som folkekære sange i Højskolesangbogen. Han virkede også som samfundsdebattør, og gården Jenle ved Limfjorden var hver sommer samlingssted for forfattere og politikere, når Aakjær og hans kone Nanna var værter for de stærkt besøgte Jenlefester.I denne biografi fortæller K.K. Nicolaisen historien om forfatteren Jeppe Aakjær. Bogen udkom første gang i 1913.Karl Kristian Nicolaisen (1883-1951) var lærer, forfatter og foredragsholder. Han er mest kendt for eftertiden for sine biografier om andre samtidige forfattere – blandt andet Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg, Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen.
Johannes V. Jensen (1873-1950) var en uhyre produktiv forfatter, der udgav både digte, artikler, noveller og romaner. Mest kendt er han i dag for romanen "Kongens Fald" og novellesamlingen "Himmerlandshistorier". Johannes V. Jensen har som én af blot tre danske forfattere modtaget Nobelprisen i litteratur.I denne biografi fortæller K.K. Nicolaisen historien om forfatteren Johannes V. Jensen. Bogen udkom første gang i 1914.Karl Kristian Nicolaisen (1883-1951) var lærer, forfatter og foredragsholder. Han er mest kendt for eftertiden for sine biografier om andre samtidige forfattere – blandt andet Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg, Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen.
Til alle der enten allerede skriver eller gerne vil skrive – eller som interesserer sig for, hvordan en god fortælling bliver til. Begyndere, professionelle og litteraturinteresserede. Bogen fungerer som opslagsbog, metodebog og opmuntringsbog i ét.Her er redskaber til at skabe karakterer med dybde og plot med power.Lær fx om de virkemidler filmfolk, tv-selskaber og journalister bruger til at fange og fastholde publikum.Læs råd og erfaringer fra mere end 100 internationale forfattere. Få konkrete vejledninger i at skrive bl.a. thrillere, litterær fiktion, YA, romance, krimi, fantasy, feelgood, børneromaner og Sci-Fi.Læs om dialog, dramaturgi, karakterer, spænding, store, små og eget forlag – om plot, pace, pitch, payoff, serier og lydbøger. DORTHE STUDSGARTH er journalist, MA i retorik og forfatter til seks bøger, heraf to romaner. Har været med til at vinde TVPrisen, Sprogprisen.dk og en International Emmy. Hun har bl.a. instrueret dokumentar- og reklamefilm. Var med til at starte TV2 som en af de første værter på Nyhederne. Boede i London som TV2’s britiske korrespondent i en årrække, før hun blev ansat på bl.a. DR.
Operasanger og formand for Blicher-Selskabet Erik Harbo har skrevet en imponerende logbog over selskabers 70 årige historie. Her er alt - år for år - om et litterært selskabs imponerende aktiviteter: Prisoverrækkelser, publikationer, udgivelser, møder - og fester.Et voldsomt aktivitetsniveau som det fremgår af denne gennemillustrede bog. Med masser af kendte ansigter - men også om alle dem i ”maskinrummet”, der har arbejdet for udbredelsen af den store jyske digters værker. 124 s. illustreret i farver.
John Irving har skrevet flere romaner, der siden er blevet filmatiserede – blandt andet "Verden ifølge Garp", "Hotel New Hampshire" og "Æblemostreglementet". I erindringsbogen "Min filmaffære" fortæller han om tilblivelsen af især "Æblemostreglementet" og om forskellen på at skrive en roman og et filmmanuskript.John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen "Slip bjørnene fri" i 1968 og brød igennem ti år senere med "Verden ifølge Garp", der blev en stor international succes. Flere af John Irvings romaner er filmatiserede.
Klub 27 er en myte fra musikkens verden. Det er ikke en klub, men en liste over musikere, der levede et hårdt liv og døde som 27-årige. Her kan du læse om nogle af de mest kendte, bl.a. Jim Morrison, Kurt Cobain og Amy Winehouse. Du kan også læse om et nyere fænomen: Klub 21. Det er fortællingen om bl.a. Lil Peep og Juice WRLD, der døde alt for unge. Og du kan måske finde svar på, om man kan indgå en pagt med djævelen, og om planeten Saturn har en betydning for livet - og døden ...
– Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2020– Vinder af Færøernes Boghandlerforenings Litteraturpris 2019De billedrige skildringer i Oddfríður Marni Rasmussens roman om forfatteren Janus, der oplever sin kone Elsas kamp i et sygdomsforløb uden håb, er imidlertid ikke kun rå men indimellem også overraskende lyriske. 'Først når ...' handler om kærlighed, om fortvivlelse, styrke og afmagt og måske mest af alt om at miste kontrol. Svulsten bryder ind i Elsas bevidsthed og parrets tilværelse som en mørk næve og reducerer deres samtaler til få ord.Det er Rasmussens fine dobbeltgreb, at skildringen af kærligheden og sygdommen væves sammen med Janus’ umiddelbare reaktion og forsøg på at beskrive forløbet og den dødende ved at “søge i det dunkle og skrive på det hvide”, som der står i begyndelsen og slutningen af romanen. "Et stykke meget smuk og poetisk sorglitteratur" – Bogblogger.dk"En smuk og rørende fortælling" – Modspor.dk "Man er som læser med i Janus’ bearbejdning af traumet, og det gør romanen til en tekst med et stort empatisk potentiale." – Litteratursiden.dk "... omhyggelig og insisterende i sit billede af livet med svulsten, men også tragisk trods sin fejring af de gode øjeblikke. Og poetisk midt i hverdagen." – Bogvægten.dk "Rasmussen har skrevet en bog om dét, vi ikke kan sætte ord på: poetiske linjer og hardcore sorte huller. Læs den med en ven og lad os gå mindre over på det modsatte fortov sådan generelt." – Litteratur dk, Ditte Engells Hermansen
Det er ikke længere muligt at skelne mellem menneske og robot. Kunstigt intelligente robotter har fået tilført den galskab, humor og selvironi, som i dag desværre gør det umuligt at skelne dem åndeligt fra mennesker. Denne bog rummer den ucensurede, autentiske historie om, hvordan det skete. Ved et uheld.Det begyndte med tekstforskeren, som med IT-parringer af kendte, populære danske forfatteres bestsellere søgte at skabe næste bogsæsons succes-roman. Det sluttede med, at forskerens unge, kvindelige assistent gennem sit netværk kontaktede et ukendt enmandsforlag, som påtog sig opgaven med – skjult for den kunstige intelligens -- at udgive forskerens ufuldendte rapport om projektet. For at advare dig og andre mennesker om farerne ved kunstig intelligens.Bogen er håndtrykt uden brug af IT. Ellers ville denne bog af allestedsnærværende kunstig intelligens være lavet om til mere af det sædvanlige fake news om harmløs kunstig intelligens: klodsede arbejdsrobotter, som vælter, selvstyrende biler, som kører cyklister ned, barnagtige tale-robotter med idiotiske klæbehjerner, kælne sælunger på plejehjemmene. Hvad medierne ville skrive, hvis de kendte bogen:”Ingen kender dansk litteraturs sande potentiale, før de læser ”Algoritmen som åd sin skaber” (Bo Tao Michaëlis, Politiken).”Efter læsningen af ”The Algorithm who Ate its Creator” har jeg besluttet at lukke Facebook og destruere algoritmen.” (Mark Zuckerberg, terminalt opslag, Facebook).”Værste sludder i mands minde. Kun kunstig intelligens kunne have lavet det værre.” (Anonym lækage fra IBM, bragt i alle verdens førende medier).Klaus Kjøller har venligst accepteret at stå som forfatter af denne bog: ”Det glæder mig, hvis mit navns velkendte evne til at holde udgivelser skjult for medierne, kan være til nytte i kampen for menneskehedens overlevelse.”
Opringningen kommer en varm julidag, en dag der bliver skæbnesvanger for hjemmegående Tanya Harris. Ud over de hjemlige sysler er Tanya en passioneret forfatter, og da hendes agent ringer og tilbyder hende at skrive et filmmanuskript til en stor Hollywood-produktion, vender det hendes verden på hovedet. Skal hun tage af sted og lade sin mand og sine tre store børn klare skærene alene? Og kan man overhovedet have et velfungerende langdistanceforhold?Tilskyndet af sin mand vælger Tanya jobbet i Hollywood, og snart er hun indlogeret i Bungalow nr. 2 på Hotel Beverly Hills og arbejder side om side med de største filminstruktører og de hotteste skuespillere. Tanya flyver trofast hjem for at se sin familie i weekenderne, men pludselig føles det, som om de ikke længere har brug for hende.Hjælpeløst ser Tanya til, mens hendes gamle, elskede tilværelse forsvinder mellem hænderne på hende, og en ny verden med både kærlighedssorger og store romancer åbner sig.Danielle Steel (f. 1947) mestrer som ingen anden kunsten at skrive spændende underholdningsromaner om romantiske forviklinger. Hun har skrevet mere end 100 bøger og er oversat til mere end 40 sprog. Med over 650 millioner solgte bøger på verdensplan og over tyve af hendes titler filmatiseret er hun elsket af læsere over hele kloden.
"Fortabt i Amerika" er 3. del af "Kærlighed & eksil" - den amerikansk-jiddische forfatter Isaac Bashevis Singers selektive, semi-fiktive erindringer. Hans "bidrag til en selvbiografi jeg aldrig til hensigt at skrive". Isak skal nu undslippe fra Polen og slå sig ned hos sin ældre bror i New York. Dette betyder blandt andet, at han må efterlade sig sin gravide kæreste Lena. Forude venter det vanskelige møde med en helt ny verden - så absolut anderledes end den gamle jiddische livsopfattelse.Isaac Bashevis Singer, 1904-1991, amerikansk-jiddisch forfatter. Han fødtes i Polen, men udvandrede i 1935 til USA, og hans værker er nok bedst kendt på engelsk, selvom de blev skrevet på jiddisch først. I centrum for forfatterskabet står livet i jødiske landsbyer i Central- og Østeuropa før holocaust, fremskrevet i en realistisk stil med et islæt af mystik – en stil, der af flere bliver anset for både grotesk og obskøn. Persongalleriet udspringer af jødisk folklore og byder på alt fra synske personer, troldmænd, tåber, vise, ludere, bodfærdige, fanatikere til djævle, dæmoner og intellektuelle. I tråd hermed afspejles indholdsmæssigt kampe mellem tradition og modernitet, godt og ondt og moral og liderlighed. De mandlige hovedpersoner er Don Juan-typer, der pines af samvittighedsnag, mens de drives frem af deres lidenskaber. Kvindeskikkelserne lider under Singers tvetydige eller ligefrem fjendtlige holdning. Forfatterskabet, der tæller romaner, noveller, børnefortællinger og erindringer, indbragte i 1978 Singer Nobelprisen.
"Ung mand søger kærlighed" er 2. del af "Kærlighed & eksil" - den amerikansk-jiddische forfatter Isaac Bashevis Singers selektive, semi-fiktive erindringer. Singer kommer blandt andet ind på sin senere litterære karriere i Warszawa og sine kærlighedsaffærer i jagten på ægte kærlighed. Bogen efterfølges af "Fortabt i Amerika". Ung mand søger kærlighed er første bind af to af den amerikansk-jiddische forfatter Isaac Bashevis Singers erindringer. Isaac Bashevis Singer, 1904-1991, amerikansk-jiddisch forfatter. Han fødtes i Polen, men udvandrede i 1935 til USA, og hans værker er nok bedst kendt på engelsk, selvom de blev skrevet på jiddisch først. I centrum for forfatterskabet står livet i jødiske landsbyer i Central- og Østeuropa før holocaust, fremskrevet i en realistisk stil med et islæt af mystik – en stil, der af flere bliver anset for både grotesk og obskøn. Persongalleriet udspringer af jødisk folklore og byder på alt fra synske personer, troldmænd, tåber, vise, ludere, bodfærdige, fanatikere til djævle, dæmoner og intellektuelle. I tråd hermed afspejles indholdsmæssigt kampe mellem tradition og modernitet, godt og ondt og moral og liderlighed. De mandlige hovedpersoner er Don Juan-typer, der pines af samvittighedsnag, mens de drives frem af deres lidenskaber. Kvindeskikkelserne lider under Singers tvetydige eller ligefrem fjendtlige holdning. Forfatterskabet, der tæller romaner, noveller, børnefortællinger og erindringer, indbragte i 1978 Singer Nobelprisen.
Det ultimative værk om den amerikanske beatgeneration. Igennem 10 år har Lars Movin beskæftiget sig med beatgenerationens forfattere, som blandt andet tæller William S. Burroughs, Allen Ginsberg og Jack Kerouac. Han har fulgt deres deres spor, kørt mere end 80.000 kilometer i USA for at samle materiale og interviewet en lang række litterære skikkelser og personer med tilknytning til beatgenerationen. Lars Movins Beat former sig som en rejse gennem det mentale, kulturelle og litterære landskab, som beatgenerationen skabte og beskrev i 50´ernes USA. Alle de vigtigeste værker og personer behandles. Derudover spores beatgenrationens påvirkning afsmitningen på dansk kultur og litteratur. Hvornår, hvordan og af hvem blev beat introduceret herhjemme. I starten af 60´erne var det særligt Elsa Gress, Erik Wiedemann og Erik Thygesen, som foruden at skrive om beatforfatterne også oversatte beat-værker til dansk. Fra omkring 1970 tog en ny generation over med Dan Turèll og Peter Laugesen i front som formidlere af og eksponenter for beatlitteraturen og -ånden, og det er først og fremmest i kraft af deres indsats, man overhovedet kan tale om en fordanskning af fænomenet. Bogen tegner et portræt af et fænomen og en generation af amerikanske forfattere, som for længst er blevet kanoniserede, men ikke tidligere har været genstand for en større samlet fremstilling herhjemme.
"Et nyt mesterværk ... Likvidation er et enestående litterært, menneskelig og historisk dokument, som er klarsynet nok til at handle om sin egen udslettelse." Die ZeitHelten i Likvidation er Keserü, forlagsredaktør og læser af profession. Hans ven, forfatteren B, som vi kender fra Kaddish, har begået selvmord og efterladt sig et teaterstykke med titlen Likvidation, som Keserü har reddet før det blev konfiskeret af politiet.Stykket udspiller sig på det forlag hvor Keserü arbejder, og på en spøgelsesagtig profetisk måde spejler det den situation som er opstået efter B.s død: Forvirring, gensidige beskyldninger, intern splid, krise og kaos.Men mangler der ikke et vigtigt efterladt manuskript? Der må - efter Keserüs bedste overbevisning - være endnu en roman, som dog er sporløst forsvundet. Er den havnet hos Sára, B.s kæreste, eller hos Judit, hans tidligere hustru?Keserü skyr ingen midler for at finde den forsvundne roman, og hans søgen bliver en slags besættelse, og pludselig befinder han sig i en malstrøm af historie og psykologi, af metafysisk hjemløshed og kunstnerisk søgen efter mening.Uddrag af anmeldelser:"Fuldt vidende om at han hermed gentager sig selv, vil denne anmelder hævde, at Kertész har gjort det igen. Altså begået et mesterværk." Lars Bonnevie, Weekendavisen"Siden jeg for to år siden læste Imre Kertész' Kaddish for et ufødt barn, har denne bogs fortæller været min store etiske helt ... Det er meget sjældent, jeg læser bøger, hvor jeg er bange for at gå glip af et eneste ord. Men sådan har jeg det med Kertész' bøger." Lilian Munk Rösing, Information"For mig skete der det der altid sker, når jeg læser en af Imre Kertesz romaner. Nogle laver små notater i bøgernes margen, når de falder over noget særlig vigtigt, som skal huskes, genfortælles. Det gør jeg ikke, jeg laver i stedet et æseløre. Ikke fordi det er kønnere - det er det ikke - men det er bare en vane jeg har. Og efter jeg har læst Likvidation - ja så har stort set hver anden eller tredje side af bogen fået et æseløre. Og det er jo ikke rasende hensigtsmæssigt eller nyttigt. Men i modsætning til så mange andre bøger, hvor automatpiloten klarer det meste af læsningen for mig - så byder Kertesz tynde romaner på indsigt og følelser og sprogligt mesterskab der slukker for automaten og sætter sig på tværs og stiller krav." Steen Bille, Kulturnyt/DR"Man hører Becketts latter i baggrunden, en latter man ikke har stødt på hos Kertész tidligere. Også det hæsblæsende tempo er nyt. Under den tynde fernis med et stænk af kynisme, behandler Likvidation - ofte skitseagtig, til tider vanvittig spændende - en overflod af vigtige temaer ..."Ina Hartwig , Frankfurter Rundschau"Et summarisk handlingsreferat kan på ingen måde beskrive den lille romans komplekse indhold. Kertesz bekræfter endnu en gang sin tro på litteraturen. 'På intet andet end litteraturen. Mennesket lever som en orm, men skriver som en gud'. Det er hans ikke synderligt opbyggelige budskab, der kun mildnes af Kertesz' suveræne omgang med sproget." Mogens Damgaard, Fyens Stiftstidende 4 ****LÆS MERE: www.batzer.dk
Karsten Sand Iversen er først og fremmest kendt som oversætter af bl.a. Elias Canetti, Robert Musil, William Faulkner, Olof Lagercrantz og Sara Lidman, men også hans klumme Skyggebiblioteket i Litteraturmagasinet Standart har mange taknemmelige læsere.Ligesom arkæologerne finder skatte på marken der hvor de store maskiner har høstet, har Karsten Sand Iversen gennem Skyggebiblioteket gået på opdagelse i verdenslitteraturen og kastet lys over forfattere og værker som de færreste har hørt om, end sige læst. Forfatterskaber som af sproglige eller politiske grunde, men sjældent af æstetiske, ikke har funder vejen til Danmark. Siden 1995 er det således lykkedes Karsten Sand Iversen at gøre opmærksom på en række ukendte forfatterskaber af høj kvalitet, bl.a. den franske romanforfatter Emmanuel Bove, som siden hen også danske læsere har fået glæde af.I den foreliggende samling litteraturhistorier er det imidlertid Europas mørke hjerter der opsøges: øst- og centraleuropæiske forfattere og som alle berørtes af det 20. århundredes store katastrofer. Flertallet af de behandlede forfattere, hvoraf mange naturlig nok er jøder, er hverken oversat til dansk eller kendt af andre end en inderkreds af specialister. De to store undtagelser er polakken Bruno Schulz, hvis fortællinger Kanelbutikkerne findes på dansk, og sloveneren Ivan Cankar som kendes fra romanen En mand og hans ret.Med Skyggebiblioteket rokker Karsten Sand Iversen ved den etablerede litteraturhistories verdensbillede, ligesom han nærer et forfængeligt håb om at pirke til vaner eller fordomme hos såvel forlæggere som læsere ved at vise at verden er stor og mangfoldig, at vi kunne berige vores litteratur og vores liv hvis vi forsøgsvis vendte blikket i nye retninger. Inspireret af Italo Calvinos ord har Sand Iversen så at sige samlet et spændende, forunderligt og læseværdigt bibliotek af de 'apokryfe', de 'skjulte' bøger.Man kan læse Skyggebiblioteket som det første bind i en alternativ litteraturhistorie. Når Sand Iversen har valgt genrebetegnelsen Litteraturhistorier skyldes det at artiklerne nok delvis er litteraturhistoriske, men tillige former sig som fortællinger fra litteraturen og historien. Alle historier i bogen er omarbejdede, udvidede og nyskrevne med henblik på bogudgivelse.
På TILBUD i juni måned."Hvad har jeg tilfælles med en jøde? Jeg har ikke en gang noget tilfælles med mig selv." Intet kan bedre udtrykke essensen hos Franz Kafka, en mand der levede som "bag en glasvæg".Kafka var en af dette århundredes mest intense og klarsynede forfattere. Han skrev i traditionen fra de store jødiske historiefortællere, hvis typiske varemærke var en bizar fantasi krydret med anekdoter og selvfornedrelse. Fremmed for sine rødder, sin familie, sine omgivelser og for sin egen krop, skabte Kafka - ved at forvandle sig til kakerlak, abe, hund, muldvarp eller en cirkusartist, der sulter sig til døde - et unikt litterært sprog.David Mairowitzis glimrende tekst sammen med Robert Crumbs geniale illustrationer, har fået fremragende anmeldelser:"Kafka for begyndere er en bog af den sjældne type, der forener det underholdende med det tankevækkende. En perfekt udstyret intellektuel udfordring til alle os, der aldrig har turdet læse Kafka: Nu har vi ingen undskyldninger."Peter Hartung, Venstrepressen."...en vidunderlig introduktion til Kafka (-) et absolut hovedværk - både som seriekunst og som litteraturformidling."Erik Thygsen, Information."Den største kvalitet i den gennemgående fremragende tegnseserie er tekstens behagelige vekslen mellem nøktern fremlæggelse og nysgerrig analyse, kombineret med Crumbs altid indlevede og levende streg ... en stor, stor oplevelse."Nikolaj M. Lassen, Weekendavisen."Et fascinerende indsigtsfuldt portræt."Sunday Times."En fremragende begynderlæsning af Kafka. Franz Kafkas forskræmte gøren, laden og tanker er fremragende forløst i den amerikanske tegner Robert Crumbs groteske streg: +rets måske mest oplagte gaveidÚ til familiens livsforslugne intellektuelle teenagehåb."Elo Nielsen, Information."Ingen ringere end Robert Crumb har lagt pen til (-) og i øvrigt ud af sin egen paranoide verdensanskuelse kongenialt gennemillustreret hele bogen til en ægte enhed af tekst og billeder. (-) Jo, her er to, der har forstået hinanden."Søren Vinterberg, Politiken."Det mærkes, hvor meget materialet personligt har angået og tændt tegneren. (-) Kafkas scenarier og personer egner sig godt til at få ansigter og krop. Særlig effektive er Crumbs tegninger af Kafkas kvinder, der på en gang virker som lokkende sirener, pneumatiske livsstykker, men også som skræmmende drager og vampyrer a la Munch. Crumb har godtet sig ved hvert pennestrøg."Kristian Lindberg, Berlingske Tidende."Det er uhyggelig godt."Tom Ekeroth, Aktuelt.Se også:Franz Kafka Aforismer og andre efterladte skrifterI samme serie:Jung, Freud, Joyce, Camus, Islam
Om forholdet mellem værk og forfatter i krydsfeltet mellem fiktion og virkelighed
Bogen indledes med en skildring af Grundtvigs liv. Derefter følger bogens to hovedafsnit: Det første redegør for grundtræk og sammenhæng i Grundtvigs tænkning gennem analyse af fem af dens centrale temaer, almenkulturelle såvel som teologiske, mens det andet følger ham gennem kirkeåret og - under inddragelse af et omfattende citatmateriale - viser, hvordan han i sin dobbelte egenskab af prædikant og salmedigter formulerer troen i hver af højtidernes gudstjenester.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.