Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Forhistorisk tid

Her finder du spændende bøger om Forhistorisk tid. Nedenfor er et flot udvalg af over 565 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Jordens børn 2
    af Jean M. Auel
    133,95 - 138,95 kr.

    I HESTENES DAL fortælles om Aylas kamp for at overleve i vildmarken. Det er hårde vilkår, hun udsættes for, og selv om hun finder venskab og midlertidig støtte hos de dyr, hun tager til sig, savner hun menneskeligt selskab. Men langt mod vest har to unge mænd af Cro-Magnon-stammen begivet sig af sted... HESTENES DAL er andet bind i serien Jordens Børn. ”Den er fyldt med spændende beretninger om, hvad vor heltinde oplever under flugten fra neandertalerne, og da hun endelig møder mennesker af sin egen slags.” - Århus Stiftstidende

  • af Jakob Brodersen & Pernille Engsig Eskildsen
    208,95 kr.

    Hvor kommer livet fra? Hvem var de første mennesker? Liv. Den fantastiske historie evolution tager læserne med på en dramatisk rejse gennem milliarder af år, fra universets fødsel, Jordens dannelse og livets udvikling fra små celler til havdyr. I tekst og illustrationer møder man fortidselefanter og kæmpedovendyr, man ser dinosaurerne uddø og følger menneskets udvikling fra små, abeagtige pattedyr til seje neandertalere og nutidens mennesker. Teksten er nøje gransket af fagfolk og indeholder den nyeste viden og ledsages af Kamilla Wichmanns fabelagtige illustrationer, blandt andet en meterlang frise med alt levendes stamtræ.Bogen er solgt til udgivelse i Kina, Tyrkiet, Chile og Norge.Pressen skriver: »Faktisk er " Liv -Den fantastiske historie om evolution" ikke bare en bog, den er et værk -en investering, der kan rykke hele barnets forståelse af sig selv og verden, og så er det godt, at den tager sin opgave alvorligt.«******- Nordjyske»Dette er en fantastisk bog [...] Kamilla Wichmanns tegninger er både meget æstetiske og naturtro, og giver bogen et smukt helstøbt udtryk […] Jeg glæder mig allerede til at læse den højt. Anbefales til skolernes PLC og børnebibliotekerne.«– Stine Bille, Lektør »Det var ganske enkelt en kæmpe fornøjelse at læse denne bog sammen med min dreng, og jeg glæder mig til at læse den igen og langsomt få opbygget en masse god viden hos ham på en sjov, tilgængelig og hyggelig måde.«– Bogblogger »Evolution er både spændende og lærerigt – ikke mindst når det i ord og tegninger er formidlet ordentligt. Man mærker et grundliggende godt håndværk bag hele bogen, som alle – både voksne og børn – kan få stor glæde af.«***** - Ekstra Bladet »En rigt illustreret, børnevenlig og fængende introduktion til evolutionsteorien, der giver enkle svar på flere typiske spørgsmål.«- Jytte Kjær Schou, Litteratursiden.»Teksten af Jakob Brodersen og Pernille Engsig Eskildsen er gennemarbejdet, god og skarp. Der er vildt lækre og forrygende illustrationer af Kamilla Wichmann. Godt redigeret og sat op med masser af hvid plads, der rammer tekst og tegning ind på lækkert papir.«- Kim, Bogzebra.»Kamilla Wichmanns illustrationer og grafiske tilrettelæggelse gør bogen til en æstetisk nydelse på allerhøjeste niveau.. «- Marianne Eskebæk Larsen, Information

  • - Krig og konflikt fra stenalder til vikingetid
    af Jeanette Varberg
    73,95 - 248,95 kr.

    Krig og ufred har fulgt mennesket siden tidernes morgen, men historiens kilder er tavse om lange perioder af den gamle verdens historie. Til gengæld har fortidens krigere efterladt sig spor i jorden, og Danmark er kendt for helt enestående forhistoriske fund. Våbenudstyr i grave, skeletter mærket af vold, store våbenskatte og overdådige offerfund i gudelunde i den vilde natur er genfundet og gør det muligt at fortælle om fortidens konflikter og kampe. Fortidens Slagmarker løfter en flig af den historie, der før lå hen i fortidens mørke – en populærvidenskabelig og fagligt velfunderet fortælling om krig og kamp fra stenalder til vikingetid, 6500 år.

  • - Fra stenalder til vikingetid
    af Jørgen Jensen
    383,95 kr.

    Historien om Danmark, det land der stod da indlandsisen efter den sidste istid trak sig tilbage og gjorde landet mellem Østersøen og Vesterhavet beboeligt. Historien om de mennesker der byggede landet fra stenalderen ca. 13.000 f.Kr. til vikingetiden ca. 1050 e.Kr. - fortalt af en af Danmarks bedste historieformidlere, arkæologen, forfatteren og museumsmanden Jørgen Jensen 1936 - 2008. Johannes Brøndsted var Jørgen Jensens store forbillede, og hans sidste store projekt at skrive sin tids oldtidshistorie lykkedes i den grad med udgivelsen af de fire bind om Danmarks oldtid fra 2001-2004 med stor succes.Denne kompakte udgave - 1152 sider mod de fire binds 2500 sider - er en loyal sammenskrivning ved cand.mag. Gert Posselt, 100% trofast mod forlægget. Gert Posselt er Jørgen Jensens eget valg. For første gang i mere end 50 år en nyskrevet oldtidshistorie med den nyeste forskning og med et større internationalt pespektiv. Et enigt anmelderkorps erklærede - med Politikens Steffen Heibergs ord - "En af de største præstationer i dansk historieskrivning nogensinde."

  • af Peter Madsen & Henning Kure
    218,95 kr.

    Den store danske tegneserieklassiker Valhalla fylder 40 år i 2019, og det fejres af en lang række danske og internationale tegneserieskabere i et overflødighedshorn af en jubilæumsbog. Fyldt til bristepunktet med underfundige kærlighedserklæringer, humoristiske, satiriske udlægninger og personlige erindringer i tegneserieform om den største danske tegneseriesucces nogen sinde. Samt som noget helt usædvanligt en spritny Valhalla-tegneserie af Henning Kure og Peter Madsen selv. Odin, Thor, Loke, Tjalfe, Røskva, Quark og alle de andre elskede figurer i et Asgård, et Midgård og et Udgård, som man aldrig har set dem før!  Fra ca. 10 år

  • af Kristian Bang Foss
    148,95 - 228,95 kr.

    LIMFJORDEN I BRONZEALDEREN. Efter mange år sydpå rejser den unge høvdingesøn Raudon hjem til sin fødeegn for at overtage magten efter sin far. Han møder den ølbryggende enke Thunran og bliver forelsket, men fortæller hende ikke, at han skal giftes med en anden. Og snart går det op for ham, at hans tvillingebror også vil regere – og hans far vil slet ikke af med magten.Samtidig bliver det sværere at skaffe den bronze, der skal ofres for at få solen til at stå op. Ved Middelhavet kollapser de gamle imperier, og kaos rykker nordpå. Raudon indser, at han må samle en stor hær for at sikre handelsvejene og beskytte sin familie. Men han har svært ved at samle tankerne: Hans to koner kan ikke enes, hans gamle far er ved at miste grebet, broren kan ikke se problemet, og kun ét er sikkert: Krigen kommer.MANDEN DER BAR SOLEN er en bronzealderroman om familier under ekstreme vilkår, der selv må udøve den vold, deres velstand afhænger af. Om krig, kærlighed, loyalitet og forræderi og om de spinkle fortællinger, vi bygger vores civilisation på.

  • - Historien om Danmark fra stenalder til vikingetid
    af Jeanette Varberg
    208,95 - 238,95 kr.

    Grave, skatte og ofringer i moser er alt sammen efterladte spor fra dem, som var her før os. De er små brikker i et stort puslespil, som i sidste ende giver os et billede af den ældste historie for den lille plet på jorden, som vi i dag kalder Danmark. Gennem arkæologi og historie er vi kommet tættere på vores egen urtid – og de seneste årtiers naturvidenskabelige forskning har på mange måder revolutioneret vores viden om fortiden. Foruden overblikket over vores forhistorie er Urtid også en fortælling om menneskets udvikling og samspil med den natur, vi lever i, og som til alle tider har formet vores måde at være i verden på. I bogen har Jeanette Varberg desuden et vågent øje for kvindernes rolle som andet og mere end dem, der føder børn i skyggen af mændene.Jeanette Varberg (f. 1978) er arkæolog, forfatter og inspektør ved Nationalmuseet. Forfatter til bl.a. Viking – Ran, ild og sværd (2019) og Den fjerde rytter – 10.000 års epidemihistorie (2020). Hun er blevet hædret med bl.a. Rosenkjærprisen, Blixenprisen og Weekendavisens Litteraturpris.

  • af Sebastian Klein
    37,95 - 78,95 kr.

    Læs med Sebastian om verdens farligste fortidsøgler! Bogen er fyldt med flotte fotos og illustrationer, seje facts og gode historier. Læs om levesteder, føde og størrelse, men også om udgravninger og palæontologi.Når barnet læser en fagtekst, læser det ikke blot en god historie - det tilegner sig ny viden inden for et emne. Tidlig faglig læsning er med til at styrke barnets forståelse og interesse for fagtekster, hvilket er en stor hjælp i forhold til de forskellige fag i folkeskolen, barnet møder, samt barnets videre uddannelse.Bogen er læsepædagogisk bearbejdet og beregnet til en dyreglad læser i 2.-3. klasse.I samme serie:Læs med Sebastian: UlvenLæs med Sebastian: NæbdyretLæs med Sebastian: RottenLæs med Sebastian: KomodovaranenLæs med Sebastian: SkorpionenLæs med Sebastian: PandaenLæs med Sebastian: SpækhuggerenLæs med Sebastian: Verdens farligste hajerLæs med Sebastian: Afrikas farligste tykhuderLæs med Sebastian: Verdens farligste kattedyrLæs med Sebastian: Verdens farligste slangerLæs med Sebastian: Verdens farligste bjørneLæs med Sebastian: Danmarks store fortidsdyrLæs med Sebastian: Verdens farligste krokodiller

  • af Anne-Marie Vedsø Olesen
    76,95 - 209,94 kr.

    Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen. Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie Vølvens vej er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.

  • af Kazuo Ishiguro
    44,94 - 228,95 kr.

    Kazuo Ishiguros roman Den begravede kæmpe handler om et aldrende ægtepar, der i tiden efter Kong Arthurs død sætter ud på en lang rejse til fods for at opsøge deres søn, som de ikke har set længe, men undervejs ændrer rejsens mål sig og bliver i lige så høj grad en rejse for at afdække grunden til den mystiske tåge, der hærger landet. Det er en både grusom og bevægende historie om hukommelsestab, kærlig, hævn og krig.

  • af Anne-Marie Vedsø Olesen
    118,95 - 218,95 kr.

    Fenrisulven har sprængt sin lænke og udrydder i raseri hele landsbyer. Vølven Snehild må drage til dværgenes storslåede underjordiske rige og bede om hjælp. For kun de ypperste mestre behersker kunsten at smede en ny lænke. Her forelsker hun sig i den smukke, kraftfulde dværgekonge Fafner, men det viser sig at være en farlig kærlighed. I kongebyen Himlinge forsøger den nye hersker Roald at samle til kamp mod Fenris. Han er dog ved at miste grebet på grund af de magiske urter, som ypperstepræstinden Ragnfrid har gjort ham afhængig af. Magtkampen blusser op i et forsøg på at rive ham ud af præstindens kløer."Ulvegabet" er tredje del af Anne-Marie Vedsø Olesens serie "Vølvens vej", der er inspireret af nordisk mytologi. Første bog, "Snehild", modtog DR Romanprisen 2022.Anne-Marie Vedsø Olesen har en lang række anmelderroste og prisbelønnede mytologiske og historiske romaner bag sig. Med sin store viden om Danmarks oldtid og nordisk mytologi er hun på hjemmebane i det eventyrlige univers, hun udfolder i "Vølvens vej", der blandt andet er inspireret af "Vølvens spådom" fra "Den poetiske Edda". Seriens første bog, "Snehild", vandt DR Romanprisen 2022 og er solgt til filmatisering.

  • af Anne-Marie Vedsø Olesen
    118,95 - 209,94 kr.

    Hvordan kommer man levende tilbage fra dødsriget?Uroen breder sig i Himlinge, hvor den nye konge er ved at tabe besindelsen. Snehild, som står kongen nær, forsøger at afværge situationen, men da hendes ærkerival udsætter hende for runemagi, mister hun al sin livskraft. Dødssyg beslutter Snehild sig for at opsøge Hel, dødsrigets hersker, der som den eneste kan indvie hende i den gådefulde runekunst."Misteltenen" er anden bog i Anne-Marie Vedsø Olesens anmelderroste serie, "Vølvens vej", som er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i Danmarks jernalder. Første bog, "Snehild", vandt DR Romanprisen 2022 og er solgt til filmatisering. En stor fortælling om stærke skæbner, ære og handlekraft.

  • - Jordens børn 1
    af Jean M. Auel
    119,94 - 168,95 kr.

    Det første bind i Jean M. Auels berømte serie Jordens Børn, om pigen Ayla og hendes oplevelser i istiden for cirka 25.000 år siden. Ved et jordskælv bliver Ayla forældreløs, men møder siden en klan af neandertalere. De er små, tætte og med flade pander, mens Ayla er høj og lys. Da den brutale leder tvinger den fjortenårige Ayla til at forlade klanen, tager hun alene af sted over de øde stepper i et uvejsomt landskab nær de mægtige gletsjere, indtil hun kommer til hestenes dal. ”Betagende læsning fra menneskets tidligste liv” - Børsen ”Læs den bog. Den giver en oplevelse ud over det sædvanlige” - Aktuelt

  • - Fra by til verdensrige og fra verdensrige til by
    af Erik Christiansen
    288,95 kr.

    Rom består, så længe Colosseum står. Sådan lyder et velkendt romersk ordsprog. Og Colloseums mægtige mure rejser sig fortsat midt i den by, der gennem århundreder var centrum i et af verdenshistoriens mægtigste riger. Romerrigets historie skildrer et mere end 1000 år langt, dramatisk forløb, der tager sin begyndelse med Romulus´ grundlæggelse af Rom - ifølge traditionen 21. april 753 f.v.t. Senere voksede byens magt og ambitioner, hvilket førte til erobring af først Italien, og derefter hele Middelhavsområdet. Romerriget var sin tids supermagt, men med tiden blev det enorme rige delt i en vestlig og en østlig del. Nedgangstiden var begyndt. I Romerrigets historie forlader vi romerne i 610 e.v.t., hvor kejser Heraklios besteg tronen i Konstantinopel (nutidens Istanbul). Det officielle sprog var nu blevet græsk, og Det Østromerske Rige havde for alvor lagt afstand til sit vestlige ophav, som mistede sin position. Romerrigets historie viser sammenhængen mellem de politiske begivenheder og de sociale og økonomiske forhold. Erik Christiansen har lagt vægt på at vise, både hvordan romerne selv opfattede deres samtid og fortid, og hvordan eftertiden har søgt at tolke begivenhederne. Store romerske personligheder som Cicero, Cæsar og Spartacus har længe været godt stof i film og romaner - her sættes de ind i deres rette sammenhæng. Bogen er ikke alene en tilgængelig introduktion til alle, der interesserer sig for den romerske fortid og for Romerrigets kolossale indflydelse på europæisk kultur og identitet, men også en grundig håndbog, med arbejdsredskaber som omfattende ordliste og oversigter over forskning og bevarede kilder.

  • af Anne-Marie Vedsø Olesen
    238,95 kr.

    Noget er galt i Yggdrasils ni verdner. Slanger myldrer frem fra deres skjul, oversvømmelser, hedebølger og jordskælv hærger, og i havet pisker Midgårdsormen med halen. Mens stormvejr og skybrud tager til, må Snehild sejle over havet i et forsøg på at genfinde sin mor, som hun har hørt befinder sig i Vanaheim, de vilde naturkræfters ursted.Samtidig vakler magtbalancen i menneskenes verden, og høvdingedatteren Berghild vokser i styrke. Kan hun udfordre sin tidligere elskede, kong Roald i Himlinge?Ormehavet er fjerde bog i Anne-Marie Vedsø Olesens prisvindende serie, Vølvens vej, som er inspireret af nordisk mytologi og Danmarks jernalder. En stor fortælling om skæbne, ære og handlekraft.

  • af Sebastian Klein
    74,95 - 218,95 kr.

    Selvom det er flere hundrede millioner af år siden, dinosaurne levede, arbejder forskere stadig på at blive klogere på, hvordan disse giganter levede. Og der er dukket ny forskning op, som Sebastian har fået fingrene i. Og alt har Sebastian opdateret i denne opdaterede udgave, så du har fuldstændig styr på fortidsdyr. Fra ca. 6 år Andre titler i serien:Verdens 1000 vildeste dyrVerdens 100 mærkeligste dyrDe 100 mest gådefulde dyrVerdens 100 farligste dyrVerdens 100 mærkeligste dyrVerdens 100 klammeste dyrVerdens 100 mest truede dyrVerdens 100 mest berømte dyr

  • af Nanna Storr-Hansen
    73,95 - 152,95 kr.

    BØGETID er en samling vilde og uforudsigelige digte om mennesket som natur. Det giver plads til stemmer, der taler fra mange tider og mange steder, et mosefund med lipgloss og pollen i mundvigen, en kvindeskikkelse fra nordisk mytologi eller en mor i en moderne boligblok. I Nanna Storr-Hansens digte er mosen og internettet, en nyfødt bon og et bøgeblad, menneskekroppen og samfundet en del af samme kredsløb, men også af samme økonomiske system, hvor alt, der betyder noget, bliver kaldt arbejde.

  • af Erik Ansvang¤Thora Lund Mollerup
    388,95 kr.

    De gamle egyptere ønskede at åndeliggøre Jorden ved at “bringe” himlen ned på Jorden. Egypten skulle være en nøjagtig kopi af det kosmiske eller guddommelige forbillede, og denne tanke er muligvis nøglen til at finde pyramidernes rigtige alder. Pyramidens enkelte elementer og pyramiden i sin helhed rummer dyb symbolik. Studiet af de mange geometriske symboler, den rummer, vil afsløre, at når der tales om pyramidesymbolik, tales der om åndelige forhold og principper - om en åndelig opbygning af bevidstheden.I tusinder af år blev der udført mystiske indvielsesceremonier mellem Sfinksens poter. Neofyttens pilgrimsrejse fortsatte i et underjordisk tempel, som fører ind til et skjult gangsystem, der igen fører til de store pyramider, hvor resten af indvielsen fandt sted i pyramidens forskellige kamre. De hemmelige indvielser studeres på grundlag af de gamle egypteres egne beskrivelser i de såkaldte Pyramidetekster. Unas-pyramiden fortæller i symbolske og klare detaljer om et indvielsesritual, som egypterne kaldte Heb Sed-ceremonien. Egyptens mysterier var dybt hemmelige, men åndsvidenskabens forskere har løftet sløret og givet informationer om indvielsesritualernes midler og mål. En lukket grav er til fysisk døde mennesker. Den åbne grav er til levende mennesker, som i indvielsesprocessen får en ud-af-kroppen-oplevelse. De oplever døden og livet i den usynlige verden, men til sidst vender de tilbage til det fysiske legeme.INDHOLD:IntroduktionEgypten - Et atlantisk væksthusTro og viden om de store pyramiderHimlen på jordenPyramidesymbolikSfinksens gådeFaraoners pyramideindvielserNeofytters pyramideindvielserDen åbne gravs mysterierEgyptens dramatiske indvielsesprøverIndvielsestempletTempelindvielseLyset og budbringereCorpus Hermeticus

  • - Jordens børn 6
    af Jean M. Auel
    138,95 kr.

    Det begyndte med Hulebjørnens klan... Nu er Ayla tilbage! Med Hulernes sang afslutter Jean M. Auel sagaen om istidspigen Ayla - en af verdens største bogsucceser med et salg på mere end 45 millioner eksemplarer verden over. Ayla måtte som femårig lære at overleve i en storslået og nådesløs natur, da et jordskælv udslettede alle hendes nærmeste. Siden blev hun optaget i en klan af neandertalere, hvor hun levede som outsider og blev oplært af medicinkvinden Iza. Udstødt fra klanen måtte hun igen klare sig på egen hånd, lære at jage og helbrede sig selv. Hun tæmmede en hest og opfostrede en ulv, som blev hendes nærmeste venner, og hun mødte en enlig rejsende, Jondalar, som tog hende med til sit folk og gjorde hende til sin mage. Sammen har de nu fået datteren Jonayla, og Ayla er i træning til at blive Zelandoni, en spirituel leder og healer. Det er et ærefuldt hverv, men også svært at forene med hendes nye rolle som mor. På trods af, at hun nu er tilbage hos et folk, der ligner hende selv, stikker hun ud på grund af sin mærkelige accent og fremmedartede væremåde. Ingen her har før set en kvinde, der har tæmmet en ulv og har en så enestående evnet til at aflæse naturen. Og det er ikke alle, der er lige begejstrede for den fremmedartede kvinde.

  • - Videnskab, kunst, kultur, myter og religion
     
    533,95 kr.

    Redigeret af Birte Poulsen og Ole HøirisMed Antikkens verden afslutter Aarhus Universitetsforlag sin store serie om den europæiske kultur- og idéhistorie. Den græsk-romerske verden har i mange henseender dannet grundlag for nutidens samfund - fra sprog, litteratur og filosofi til politiske systemer. Antikken dannede således grobund for de tre store idésystemer, der skulle komme til at bære den europæiske historie i flere tusinde år: kristendommens tolkning af den menneskelige eksistens, den verdslige videnskab baseret på observation, tænkning og logik og retssystemet udviklet ud fra den romerske statsforvaltning.I 29 artikler i Antikkens verden stiller forskere skarpt på centrale aspekter af antikkens tænkning, kultur og livsformer - fra den græske komedie og kultstatuer i græsk religion over romerske dødsriter og naturretstænkning til Paulus og tidlig bibeltolkning.Dermed giver bogen indsigt i grundlaget for hele den vestlige verdens kultur - og en baggrund for at forstå, hvorfor det netop blev de europæiske magter, der efter 1500 år blev globalt dominerende.

  • - Jordens børn 5
    af Jean M. Auel
    133,95 - 138,95 kr.

    Bind fem i serien Jordens Børn. Ayla og Jondalar har fuldført deres rejse tværs over Europa, som det så ud i istiden, for at blive forenet med Jondalars folk Zelandonierne. I Zelandonifolkets Niende Grotte vil de sætte bo, og her vil Ayla føde det barn, hun bærer på. Mens de gør klar til den formelle Mageceremoni, hvor de to bliver forenet, viser det sig, at ikke alle er lige venligt stemt over for den fremmedartede Ayla, som er opdraget hos dem, de andre kalder fladskaller, men som hun selv kalder Klanen. Først da alle formaliteterne er overstået, er det tid til, at Ayla satser alle sine færdigheder og instinkter på at finde sin plads i dette komplicerede samfund. ”Med det seneste bind i serien har Auel [...] i dén grad leveret varen, at man ærligt under hende både læserne og rigdommen.” - Anne Knudsen, Weekendavisen ”Efter 12 års venten kunne man have frygtet en skuffelse, men Jean M. Auel fortsætter hvor hun slap.” - Tina Hannberg, B.T.

  • af Jeanette Varberg
    138,95 - 148,95 kr.

    Første bog i serien om drengen Swartas verden.Swarta er førfødt og udstødt fra sin fars folk. Dronningen fødte tvillinger, og kun den stærke måtte få kongenavnet og leve. Swarta skulle lægges ud i sneen, men goden Midir greb ind i den gamle lov og har opfostret Swarta som sin egen søn. Swarta er anderledes end de andre, han er svagere end sine jævnaldrende, men har en særlig kontakt til naturen og kan tale med ånderne. Han har mange fjender, ogbloddøtrene vil ofre ham til moseguden. Efter sammen med sin tvillingebror Harja at have fremprovokeret blodskyggernes vrede sendes Swarta væk fra sit folk og begynder en lang rejse, der vil forandre hamfor altid. Hvem kan han stole på? Folket i sit nye land, der behandler ham som en af deres egne eller sin tvillingebror, der vendte ham ryggen i et afgørende øjeblik?Swartas verden udspiller sig i Jylland og Norge for 1800 år siden i det, vi kalder jernalderen. Det var en tid, hvor nye guder fortrængte de gamle. Det var ikke længere almindeligt at ofre mennesker til mosens gud. Nu tilbad man Odin i stedet.Swarta er en hårrejsende fortælling om de store krige, der i jernalderen hærgede landet – om konflikter mellem religioner og konger. Om broderskab og loyalitet. Om ofringer og blodskygger. Alt sammen med rod i virkeligheden, som kan ses den dag i dag på landets museer. Swartas navn står på et skjold fundet i en sø ved Skanderborg, så han har levet engang.

  • af Ilka Tampke
    44,94 - 198,95 kr.

    Til alle der elsker Outlander, Hulebjørnens klan og Game of Thrones kommer her en smuk og fantastisk fortælling fra jernaldertidens England om en kvindes kamp for at forsvare sit land og sin kultur.År 47 e.Kr.: Romerne har erobret magten i det sydøstlige Storbritannien, og under angrebene er Ailias hjem blevet udslettet. Hun flygter ud i skoven, og da hun vender tilbage, er verden helt forandret. I håb om at finde den britiske krigskonge Caradog, som står i spidsen for et felttog imod den romerske hær, drager hun mod de afsidesliggende walisiske bjerge.Ailia viser sig at blive uundværlig som rådgiver for Caradog, og de indleder et passioneret forhold. Men i takt med at båndet mellem dem vokser sig stærkere, går det op for Ailia, hvilken farlig rolle hun må spille i kampen for at redde sit land.Et endeligt opgør mellem briterne og romerne virker uundgåeligt, og Ailia må bruge sine evner til at beskytte det, der er allermest helligt for hendes folk. Hvis hendes land skal overleve, må og skal hun finde og synge sin egen sang.Pressen skriver:»… spirituelle aspekter beskrives frodigt og stærkt, og respekten for land og natur lyser ud af siderne. På en måde bliver denne fortælling om meget gamle dage derved højaktuel i disse klimabevidste tider … en smuk historie om at finde og stole på sig selv …«**** – Politiken

  • - Bebyggelsen og borgen
     
    403,95 kr.

    Aggersborg er den største af de monumentale ringborge, som kong Harald Blåtand lod opføre i anden halvdel af 900-årene. Borgen lå med vid udsigt over Limfjorden, på et strategisk vigtigt sted. Sammen med andre danske ringborge som Trelleborg og Fyrkat spillede Aggersborg en central rolle i vikingetiden.Hvor borgen blev anlagt, havde der før ligget en stor vikingetidsbebyggelse. De usædvanligt velbevarede rester af bygninger og de mange genstandsfund giver vigtige oplysninger om bebyggelsens fysiske og sociale struktur, udvikling og boligkultur samt om den materielle kultur.Bogen gør rede for Nationalmuseets store udgravninger af både borgen og den ældre bebyggelse. Med udgangspunkt i resultaterne gives et nyt indblik i Danmarks historie i denne brydningstid og i de politiske og kulturelle forbindelser med Europa.

  • - Jordens børn 4
    af Jean M. Auel
    133,95 - 138,95 kr.

    Fjerde bind i serien Jordens Børn handler om Ayla og hendes elskede Jondalars rejse videre gennem det farefulde og uvejsomme istidslandskab. Mens de i selskab af deres heste og tamme ulv krydser Europas stepper, udsættes de for både naturens luner og menneskers ondskab. Takket være Jondalars mod og Aylas snarrådighed og fortrolighed med alt levende klarer de dog alle strabadserne og møder overalt forbundsfæller blandt både dyr og mennesker. Femte bind, Folket i klippehulerne, udkom 30. april 2002.

  • af Chris Wormell & Lily Murray
    356,95 kr.

    Dinosaurium fra serien Velkommen til museetDinosaurium er en smuk fagbog til børn i alle aldre i et stort format fyldt med flotte illustrationer af dinosaurer – fra små, sære altædende væsener til gigantiske planteædere og glubske rovdyr.På turen gennem dinosaurmuseet får læseren en god introduktion til dinosaurernes liv og miljø, opståen og uddøen, deres kampe med andre dyr og hinanden, Og også historien om, hvordan dinosaurerne udviklede sig til nutidens fugle fortælles. Dinosaurium er spækket med flotte illustrationer af alle de forskellige dinosaurfamilier og er opdateret med information og illustrationer af selv de allernyeste dinosaurfund. Faktabokse beskriver de dinosaurer, der ses på billederne, så man rigtigt kan lære sin favorit godt at kende.

  • af Mogens Herman Hansen
    156,95 kr.

    Hvis man studerer sammenhængen mellem bydannelse og statsdannelse, viser det sig, at der i verdenshistorien fra ca. 3000 f.Kr. til ca. 1900 e.Kr. har eksisteret to forskellige statstyper: makrostater med et stort antal byer inden for hver enkelt stats territorium, og regioner opdelt i mikrostater, der hver bestod af én by med dens opland. En sådan mikrostat kaldes en bystat, og en region opdelt i bystater udgør, hvad vi har kaldt en ""bystatskultur"". Der har været mindst 35 bystatskulturer i verdenshistorien, og de fleste af dem har ligget i Sydøsteuropa, i Nærorienten, i Sydøstasien, i Vestafrika og i Mellemamerika. Den største af dem alle var den oldgræske bystatskultur. Den bestod af i alt henved 1.500 bystater spredt over hele Middelhavsverdenen. Bystat hedder polis på oldgræsk, heraf vore låneord: politi, politik og politiker. De ældste poleis opstod i 700-tallet f.Kr. De sidste forsvandt i 500-tallet e.Kr. Bedst kendt er Athen og Sparta, men på Platons og Aristoteles´ tid var der mindst 1.000 andre bystater. I denne bog opsummeres i overskuelig form de forskningsresultater, der i perioden 1993 til 2003 er opnået på Polis Centeret - et forskningscenter på Københavns Universitet under Danmarks Grundforskningsfond.

  • - Skandinavien for 9000 år siden
    af Peter Bang
    178,95 - 248,95 kr.

    "Tilbage til Stenalderen" henvender sig alle, som interesserer sig for menneskers urgamle rødder i naturen. Bogen tager læseren med på en opdagelsesrejse tilbage til Skandinaviens ældre jægerstenalder for 9000 år siden, der var en tid med store udfordringer, herunder dramatiske klimaændringer med voldsomme havstigninger og indvandrende jægerfolk fra øst. Blandt meget andet fortælles om jagt og fiskeri, dyreverden, shamanisme, arkæologi, forhistorisk håndværk og praktisk fremstilling og anvendelse af forskelligt grej og udstyr. Velegnet til undervisning, samt inspiration til bushcraft, friluftsliv, lystfiskeri, eksperimentel arkæologi, research og spændende oplevelsesture mv. Let læst og rigt illustreret med 150 fotos i sort-hvid og farve. Bogens forord er skrevet af Nationalmuseets direktør Rane Willerslev.

  • - Tortur i Danmark – og dens ofre
    af Tyge Krogh
    238,95 - 289,95 kr.

    Danmark har en fremtrædende plads i historien som torturnation, og i Oplysningstiden var Danmark en af de allerflittigste nationer i Europa til fuldt lovligt at bruge tortur for at fremtvinge tilståelser. Men det er stort set forbigået i dansk historieskrivning. I 1500- og 1600-tallet blev hundredvis af dødsdømte hekse og tyve tortureret, og mellem 1686 og 1837 blev flere tusinde tyveritiltalte tortureret i den københavnske inkvisitionskommission. Brug af tortur i Danmark adskiller sig på flere punkter fra den generelle europæiske udvikling. Vi fik tidligt – allerede i 1547 – forbud mod at benytte tortur, undtagen når en forbryder allerede var dødsdømt. Men lige så bemærkelsesværdig er legaliseringen i Danmark af tortur i 1772 på et tidspunkt hvor Europas førende lande afskaffede tortur. Bogen kortlægger brugen af tortur og de politiske overvejelser om det. Desuden dykker den ned i de tortureredes verden gennem konkrete sager og en række tætte skildringer af kriminaliteten i København.

  • - Ansigt til ansigt med romerne i Pompeji og Herculaneum
    af Johnny Thiedecke & Arendse
    348,95 kr.

    En rejse til og udforskning af Pompeji og Herculaneum baseret på den nyere viden om Vesuvbyerne

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.