Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Forskning

Her finder du spændende bøger om Forskning. Nedenfor er et flot udvalg af over 55 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Ren besked om, hvordan mad påvirker din sundhed, og hvad du kan opnå med en optimal kost
    af Maria Felding & Tobias Schmidt Hansen
    229,95 - 270,95 kr.

    Siden ”Den plantebaseret kost” udkom i 2016 har den været en grundbog for dem, som ønsker at spise grønnere. På baggrund af 800 videnskabelige studier og rapporter, gennemgik bogen alle de væsentlige aspekter af hvordan, man sikrer sig både at få optimal beskyttelse mod livsstilssygdomme og hvordan det sikres at få alle de nødvendige næringsstoffer på en plantebaseret kost. Efter første udgave af bogen udkom, er den blevet trykt i 6 oplag, og siden da er der kommet meget ny forskning omkring kost og sundhed. Derfor har forfatterne klinisk diætist Maria Felding og læge Tobias Schmidt Hansen opdateret alle bogens kapitler med den nyeste forskning og udvidet den med flere relevante kapitler om bl.a sportsernæring og global sundhed, ligesom alle bogens opskrifter er nye. Med den reviderede udgave af ”Den plantebaserede kost” får alle, der ønsker spise en grønnere kost dermed forsat den nyeste opdaterede viden om, hvad det vil betyde at spise en plantebaseret kost. Om forfatterne Maria Felding er uddannet klinisk diætist og er kandidat i klinisk ernæring fra Københavns Universitet. Hun har certifikat i plantebaseret ernæring fra T. Colin Campbell Center for Nutrition Stu- dies and eCornell. Hun er dernæst certificeret i Low Fodmap-diæten til behandling af irritabel tyktarm. Maria er privatpraktiserende diætist og har klinik i Rungsted og København Ø. Dernæst foredragsholder og skribent for flere magasiner, heriblandt Lægemagasinet. Tobias Schmidt Hansen er uddannet læge og arbejder til daglig på en kræftafdeling. Han er der- udover patientrådgiver i Scleroseforeningen samt skribent og foredragsholder. Tobias har igen- nem mange år indgående beskæftiget sig med kost og naturmedicin og har bl.a taget kurser ved USA’s førende naturlæge, Dr. Andrew Weil.

  • - feltbestemmelse af fuglene i Europa og Middelhavsområdet
    af Lars Svensson
    268,95 - 274,95 kr.

    Ny, revideret udgave af alle danske fuglekiggeres foretrukne felthåndbog. Der er i denne 3. danske udgave af Fugle i felten foretaget en række rettelser og opdateringer samt ajourføring af forekomstkoder, så de svarer til status i Danmark ved udgangen af 2003. Fugle i felten omfatter samtlige ca. 850 arter, som kan ses i Danmark, det øvrige Europa, Nordafrika og dele af Mellemøsten. Bogen er indbundet i slidstærkt og bøjeligt flexi-cover.

  • af Yongey Mingyur Rinpoche
    247,95 kr.

    Nøglen til at leve lykkeligtI tusindvis af år har buddhistiske munke vidst, at vi kan opnå balance, ro og livsglæde gennem meditation. Den nyeste hjerneforskning – foretaget på buddhistiske munke – har nu ført videnskabeligt bevis for, at meditation ændrer hjernens strukturer og neuroner, så vi bliver mere lykkelige.En af testpersonerne i denne banebrydende hjerneforskning er Yongey Mingyur Rinpoche, som uddyber sin forståelse af lykken i Glæden ved at være til. Han ved af egen erfaring, at meditation kan forandre hjernen. Som barn led han i flere år af svære panikanfald, som han overvandt gennem intensiv meditation. Glæden ved at være til er fyldt med helt enkle meditionsøvelser. Bogen introducerer en lethed i forhold til det at meditere, og med venlighed, humor og varme giver Yongey Mingyur Rinpoche nye synsvinkler på meditation som en daglig praksis for det moderne menneske: Tag et lille skridt ad gangen, vær venlig mod dig selv og mediter kortvarigt flere gange om dagen. Yongey Mingyur Rinpoche er den 7. inkarnation af Yongle Mingyur Dorje, en legendarisk meditationsmester og lærer, hvis meditationslinje har haft en enorm indflydelse på den buddhistiske kanon. Yongey Rinpoche underviser over hele verden – også i Danmark."GLÆDEN VED AT VÆRE TIL er en herlig bog; den er let tilgængelig, giver en god introduktion til buddhismen og er fyldt med enkle øvelser, som gør det let at komme i gang med at meditere." – Psykologi"Positiv og varm bog …" – Lektørudtalelse"Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog og kan med stort udbytte læses af alle." – Nyt Aspekt & Guiden"Med varme og humor giver Yongey Mingyur Rinpoche nye synsvinkler på meditation som en daglig praksis for det moderne menneske …" – Hendes VerdenFlere oplysninger om Mingyur Rinpoche, hans lære og hans aktiviteter finder man ved at besøge The Yongey Foundations hjemmeside på www.mingyur.org.Prøv en guidet meditation med Yongey Mingyur Rinpoche fra Magasinet Fit living.

  • - en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel
    af Martin E.P. Seligman
    312,95 kr.

    Internationalt anerkendt psykolog og ophavsmand til positiv psykologi Martin Seligman har skrevet en ny bog om nødvendigheden af at nytænke begreberne om lykke, positivitet og trivsel. Det er hans første bog i ti år. Seligmans engagerende argumentation for trivselsteorien er for den erfarne læser en velskrevet opdatering af, hvor positiv psykologi står i dag, videnskabeligt og teoretisk såvel som metodisk og i praksis. Den nye læser, som vil have en introduktion til teorien, får her en grundbog til et nyt fag om et vigtigt emne. AT LYKKES er skrevet til alle, der beskæftiger sig med menneskelig vækst og trivsel, sundhed, terapi, pædagogik, uddannelse, økonomi og politik. Nyt dansk forord af Hans Henrik Knoop, formand for det Europæiske Netværk for Positiv Psykologi.

  • - Videnskaben om sammenhængen mellem sind, sygdom og helbredelse
    af Thomas Breinholt
    298,95 kr.

    Vores sind har en langt større effekt på både sygdom og helbredelse, end de fleste går og forestiller sig. Denne bog fremlægger mange års forskning i, hvad vi selv kan gøre for at aktivere de selvhelbredende kræfter inden i os. Vi hører om placeboens forunderlige effekter og dens onde tvilling nocebo, som kan gøre os syge. Om traumers betydning for fysiske og psykiske sygdomme og diagnoser. Og om tilsyneladende mirakuløse helbredelser, som måske kan forklares, når man dykker ned i patienternes forhistorier. Thomas Breinholt har i mange tv-dokumentarserier kredset om sygdomme, sundhed og tilsyneladende mirakuløse helbredelser. I denne bog fremlægger han grundlaget for det hele – nemlig videnskabens svar på, hvad der foregår i forbindelsen mellem sindet og kroppen. Han har rejst verden rundt og interviewet mere end 40 af de mest fremtrædende forskere, ligesom han har fordybet sig i videnskabelige artikler og studier for at se, hvad vi egentlig kan vide med nogenlunde sikkerhed.I bogen stiller Thomas Breinholt også spørgsmålet, om vi har indrettet vores sundhedssystem rigtigt – og hvordan vi gør op med en magtfuld medicinalindustri, der primært behandler symptomer og ikke har nogen interesse i forskning i kroppens egen forunderlige evne til at helbrede sig selv.

  • af Kurt Jacobsen
    308,95 - 386,95 kr.

    Novo Nordisk er i dag Danmarks største industrivirksomhed og et af verdens mest værdifulde selskaber. Selskabet er globalt ledende inden for lægemidler til behandling af diabetes, blødersygdomme og fedme, ligesom det er førende inden for social ansvarlighed, miljøbeskyttelse og bæredygtighed. For første gang fortælles den fulde historie om udviklingen fra kældervirksomhed til global lægemiddelkoncern. Det startede i 1922, da insulinet kom til Danmark og førte til stiftelsen af to virksomheder, Nordisk Insulinlaboratorium og Novo Terapeutisk Laboratorium. Efter årtiers indædt rivalisering fusionerede de to selskaber i 1989 for at kunne klare sig i den globale konkurrence, men få år efter indledtes årelange fusionsforhandlinger, hvor Novo Nordisk var tæt på at flytte til udlandet. Historien om Novo Nordisk er en fortælling om banebrydende forskning og store satsninger, men også om tilbageslag og kriser. Om stærke ledere og personligheder, men også om familiestridigheder og interne personopgør. Bogen bygger på fuldstændig og uhindret adgang til selskabets arkiver.

  • af Bertil Marklund
    64,94 - 198,95 kr.

    Jo flere sunde vaner, du har, jo flere friske år kan du regne med at få. 10 tips Få det bedre og lev 10 år længere er baseret på den seneste forskning, er nem at gå til og inspirerer dig til at forbedre din livsstil her og nu.Da Bertil Marklunds forældre begge døde tidligt, følte han sig en smule urolig ved tanken om, at han skulle gå samme skæbne i møde. Som læge begyndte han derfor at gennemgå forskningen inden for flere forskellige områder. Svarene han fandt, overraskede ham positivt, for forskningen viste, at vores livsstil med 90 % er afgørende for, hvor længe vi lever. Det er altså dig, der bestemmer, hvordan du vil – eller ikke vil – ældes.I denne korte og letlæste bog får opskriften på, hvordan du med ganske få og enkle leveregler, kan forbedre din muligheder for et både længere og bedre liv.

  • af Jan Gehl & Birgitte Svarre
    298,95 kr.

    I Bylivsstudier sammenfatter Jan Gehl og Birgitte Svarre erfaringer fra mere end 50 års arbejde med byens rum og liv, fra de første forsøg med at kortlægge bylivet frem til de konsistente metoder, der i dag giver os den nødvendige evidens for indgreb og ændringer, der fremmer byens sociale interaktion og attraktion. Bogen går bag om de resultater, der er fremlagt i Byer for mennesker (2010), og giver konkrete anvisninger til studiet af byens liv og rum. Den redegør for byrumsforskningen og de bemærkelsesværdige resultater, som den har ført med sig over hele verden. Men den går videre til at give anvisninger og anbefalinger til, hvordan disse resultater omsættes i praksis med eksempler fra New York, Melbourne, Sydney, København ... Enhver, der er interesseret i at forbedre byens liv, vil finde inspiration, værktøjer og eksempler i denne uvurderlige vejledning, der som altid er skrevet i en let tilgængelig og håndgribelig form. Bogen udkom samtidig i København, Washington og Beijing.

  • - Liv efter døden belyst fra et videnskabeligt, filosofisk og spirituelt perspektiv
    af Alex Riel
    188,95 kr.

    Denne bog handler om livets største mysterium og mange menneskers største frygt – døden. De fleste mennesker tror enten på et liv efter døden eller tror ikke på dette, hvilket præger vores hverdagsliv og værdier gennemgribende, ofte uden at vi bemærker det. Flere mindre forskningsområder begynder at finde måder at opdage tegn på liv efter døden. Flere af disse forskningsretninger finder fænomener, som er uforenelige med troen på, at menneskets bevidsthed blot er et produkt af hjerneprocesser. Bogen belyser forskningen i efterlivet, og hvordan dette harmonerer med vores videnskabelige verdensbillede generelt. Filosofien bidrager med indblik i forskellige måder at forstå mennesket på i et efterlivsperspektiv. Den danske mystiker Martinus inddrages som et eksempel på et spirituelt verdensbillede, der sammenlignes med forskningen i efterlivet. Med anvendelse af videnskab, filosofi og spiritualitet er menneskeheden måske på vej mod løsningen af dødens mysterium? Det vil i så fald være livets største overraskelse. Uddrag af bogen Dr. Joan Borysenko er biolog med speciale i kræftceller fra Harvard University. Borysenko befandt sig en nat på hospitalet sammen med sin søn Justin, hvor de sad ved siden af hendes døende mor. Omkring kl. 3 om morgenen oplevede de, at hele lokalet pludselig så ud til at bestå af lyspartikler, både hendes døende mor og loftet, alt var så smukt. Borysenko så tårer løbe ned af sønnens kinder, og han udstrålede overvældelse. Justin sagde: ”Mor rummet er fyldt med lys. Kan du se det?”. ”Ja, jeg ser det,” svarede Borysenko. Justin tilføjede: ”Det er mormor. Mormor holder døren til evigheden åben for os, så vi kan få et glimt.” Om forfatteren Alex Riel (f. 1962) er cand.mag. i filosofi og forfatter til flere bøger om, hvordan store filosofiske spørgsmål præger menneskers hverdagsliv og værdier. Alex antager, at alle mennesker er filosoffer, når vi skaber mening med vores liv, og at viden om dette er væsentligt, både for individet og for samfundet.

  • af Christiane Vejlø
    108,95 - 186,95 kr.

    Det pibler frem med teknologi, som ligner os, lyder som os og tager beslutninger på vegne af os. Digitale væsner, som endda selv insisterer på at besidde følelser og tanker som os. Kunstig intelligens vil uundgåeligt have konsekvenser for, hvad det i fremtiden vil sige at være menneske. Taber vi vores job til automatiseringen? Bliver vi erstattet af robotter? Kommer vi til at forelske os i vores digitale assistent?Gennem tankevækkende anekdoter, chatbotsamtaler og forskerinterviews sætter Argumenter for mennesker den teknologiske udvikling i et helt nyt perspektiv. Samtidig leverer læsningen et overbevisende forsvar for, hvorfor der stadig er håb for vores art.Med udgangspunkt i filosofi, forskning og den skillevej mod fremtiden, vi befinder os midt i, afdækker fremtidsanalytiker Christiane Vejlø begreber som følelser, kærlighed, fællesskab, moral, kreativitet, tro og død. Fra stoikerne til Simone de Beauvoir. Fra Niels Bohr til Nick Cave.

  • af Lotte Petri
    74,95 - 348,95 kr.

    Over 1000 skeletter skal flyttes fra den nordlige del af Assistens Kirkegård for at give plads til en ny metrostation ved Nørrebros Runddel. Det vækker ramaskrig, da mange mener, at gravfreden forstyrres. Men det er ikke nok til at standse metrobyggeriet. Retsantropolog Josefine Jespersen leder gravrydningen, og samtidig har hun til opgave at studere knoglematerialet, som skal indgå i et forskningsprojekt, før de jordiske rester bliver genbegravet. En aften bliver hendes kollega, arkæologen Rita Magnussen, brutalt dræbt og smidt ned i en åben grav med et kors ridset ind i kraniet. Senere findes også en anden ung kvinde med et indgraveret kors myrdet på åben gade i det indre København. Alt tyder på, at en satanistisk morder er på fri fod, og politiets efterforsker Alexander Damgaard beslutter sig for at konsultere en eksorcist. Den højtplaceret katolske præst er overbevist om, at Djævelen er på spil, og at årsagen er gravrydningen på Assistens, som han mener har åbnet en port til det onde. Lotte Petri debuterede i 2009 med krimien Den 5. plage, som blev nomineret til Danske Banks Debutantpris. I den anmelderroste serie om Selma Eliassen er senere udgivet tre bøger. Djævelens værk er hendes første bog med knogleekspert Josefine Jespersen i hovedrollen.

  • af Claus Houlberg
    168,95 kr.

    Første danske monografi om dette emne. Den er tænkt som lærebog med de nødvendige videnskabelige begreber. Formålet er at klæde de studerende på til at møde de naturligt kritiske spørgsmål, som nysgerrige vil stille. Astrologisk filosofi har til formål at bygge bro mellem moderne tænkning og klassisk astrologisk tænkning så faget bliver forståeligt i nutiden.

  • - Arkitekten Jan Gehl
    af Peter Newman & Annie Matan
    298,95 kr.

    Bogen om Jan Gehl er skrevet af de internationalt anerkendte australske byforskere Annie Matan og Peter Newman. Den fortæller om tilbageerobringen af byen, og om Jan Gehls rolle i kampen for at sætte mennesker før andre hensyn. Mange har reageret på modernismens menneskefjendske by, men ingen med en konsekvens og metodisk tilgang som arkitekten Jan Gehl. Hans løsningsorienterede forskning, formidlet i øjenhøjde, har skabt en verdensomspændende bevægelse, der på basis af hans resultater er ved at omstøbe klodens byer. Bogen udkommer også i Washington på forlaget Island Press."If Jan Gehl did not already exist, it would be necessary to invent him to rescue our cities." Janette Sadik-Khan, Bloomberg Associates, chef for New York City, Department of Transportation, 2007-2013

  • af Ole Høiris
    383,95 kr.

    Hvilke antropologiske værker er de mest centrale for antropologien - og hvorfor? Er der overhovedet en kanon inden for antropologien?Antropologiske mesterværker tager temperaturen på antropologien, der i dag er et radikalt andet fag end for 100 år siden. I videnskabelige artikler diskuterer 16 førende antropologer en perlerække af det 20. århundredes væsentligste værker. Bogen rejser det spørgsmål, om der stadig er et fælles holdepunkt i mesterværkerne, efter at antropologien er blevet nutidig, tværfaglig og spaltet i specialområder.Bogens artikler er kronologisk præsenteret, og bogen lægger ud med en artikel om Edward Burnett Tylor, der i 1870´erne trak mennesket ud af de religiøse forståelsesformer, og den slutter med Frederik Barths begreb om en vidensantropologi, der påvirker en højaktuel debat om forholdet mellem struktur og aktør. Imellem disse to artikler diskuteres bl.a. Marcel Mauss´ revolutionerende bog Gaven, Bronislaw Malinowskis begreb om kultur som menneskets redskab til at overleve i naturen, Claude Lévi-Strauss´ klassiske totemismebegreb og Sahlins analyse af drabet på Cook. Hvert af de 20 værker anskues i et antropologisk, et alment humanistisk og et samfundsvidenskabeligt perspektiv.Antropologiske mesterværker er en vedkommende status over antropologiens traditionelle kerneområder og henvender sig til alle, der interesserer sig for kultur, samfund og civilisation.

  • af Erik Platz
    188,95 - 195,95 kr.

    Den medicinske psykiatri forstår grundliggende mennesket som en kompliceret hjerne og krop underlagt naturlovene, hvor bevidstheden skal forstås som ledsagefænomen til hjerneprocesser. Som følge heraf forstås sindslidelse som en somatisk sygdom med primært medicinske behandlingsmuligheder. Eksistentialismen ser mennesket som udstyret med en bevidsthed, som kan gøre sig fri af naturlovene og udføre selvstændige overvejelser og beslutninger. Denne frihed skaber angst, som sammen med grundvilkår ved eksistensen viser sig i fortvivlelsen. Forståelsen af sindslidelse tager her udgangspunkt i en analyse af fortvivlelsen og bevidstheden i menneskets selv. Bogens første del gennemgår kritisk forskning vedrørende medicinering og forståelse af sindslidelse som en somatisk sygdom og munder ud i en kritik af at se sindslidelse som en hjernesygdom. Bogens anden del forsøger at opstille en ramme for forståelse af sindslidelse som en lidelse i sindet forbundet med grundvilkår ved eksistensen: frihed, skyld, glæde, fortvivlelse.Uddrag af bogen Enhver samtale med en sindslidende eller en person med psykiske problemer skal tage udgangspunkt i personens helt personlige selvforståelse og livssituation. (…) Men hvad skal det psykologiske indhold i denne samtale sættes i relation til? (…) Er det en viden om kroppen/hjernen eller er det en viden om sindets forhold til sig selv og dette forholds dybere tilknytning til grundvilkår ved livet? Er personen med ”psykiske problemer” bedst tjent med en samtalepartner, som deler livsvilkår og bevidsthed med vedkommende og derved er inde i samme ”system” som den nødlidende? Eller er personen bedst tjent med en samtalepartner, som i løbet af samtalen sidder udenfor ”systemet” og kigger efter hjernemæssige defekter som regel hos den nødlidende og ikke hos sig selv? Om forfatteren Erik Platz er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet 1978. 1978-1997 underviser i psykologi ved pædagoguddannelsen. 1997-2015 ansat ved videreuddannelsen af pædagoger og ved lederuddannelser. Erfaring med mennesker, som ikke har haft gavn af medicinbehandling af sindslidelser, har inspireret til arbejdet med denne bog gennem de sidste fire år.

  • - Grådighed, svindel og storhedsvanvid i Silicon Valley
    af John Carreyrou
    218,95 - 278,95 kr.

    Elizabeth Holmes (f. 1984) har altid været bange for nåle. Hendes livsmission var at opfinde en nem og billig metode til at tage blodprøver, der kunne afdække en lang række sygdomme. Som 19-årig droppede hun ud af universitetet og stiftede biotekvirksomheden Theranos, der ti år senere blev vurderet til en værdi på ti milliarder dollars. I 2015 var hun USA’s både yngste og rigeste selvskabte kvindelige milliardær. En lang række af USA’s mest magtfulde folk lovpriste den ambitiøse iværksætter, der kom på forsiden af magasiner som Forbes og Fortune og blev udråbt som den kvindelige Steve Jobs. Der var kun ét problem. Hendes produkt virkede ikke. Det stoppede hende dog ikke. Hun afviste al kritik, fyrede alle medarbejdere, der sagde hende imod, og fortsatte med at markedsføre sit produkt over for investorer. Hun fik endda sit apparat ind i USA’s næststørste apotekerkæde, hvor amerikanerne fik taget blodprøver. Elizabeth Holmes og Theranos blev afsløret af bogens forfatter, John Carreyrou, der har interviewet over 150 personer til bogen, heriblandt 60 tidligere ansatte hos Theranos.Kåret til årets businessbog 2018 af Financial Times og McKinsey. Udnævnt til en af årtiets ti bedste nonfiktionbøger af The Times.

  • - Om forebyggende didaktik og organisering af faglig støtte
    af Mette Saaby Nielsen
    138,95 - 248,95 kr.

    MATEMATIKVANSKELIGHEDER I EN INKLUDERENDE SKOLE sætter fokus på deltagelses- og læringsmuligheder for elever i matematikfaglige vanskeligheder. Omdrejningspunktet er et organisatorisk og didaktisk perspektiv på, hvordan matematikvanskeligheder opstår, hvordan de traditionelt gribes an gennem faglig støtte, hvordan kvaliteten af støtten kan højnes og ikke mindst, hvordan vanskelighederne kan forebygges gennem den daglige undervisning. Nogle af bogens kapitler beskæftiger sig mere generelt med indlæringsvanskeligheder og organisering af faglig støtte, så der er også viden at hente for personer, der beskæftiger sig med vanskeligheder i andre fag end matematik. MATEMATIKVANSKELIGHEDER I EN INKLUDERENDE SKOLE udfordrer den traditionelle forskningstradition ved at inddrage nyere forskningsmetoder, som er bedre egnede til at indfange skolelivets komplekse praksisser og konstitueringer. Bogens beskrivelser og pointer knytter sig nært til det levede liv i skolen og kan derfor umiddelbart overføres til læserens konkrete arbejde med elever i matematikfaglige vanskeligheder. MATEMATIKVANSKELIGHEDER I EN INKLUDERENDE SKOLE henvender sig primært til lærerstuderende, matematiklærere, specialundervisningslærere samt studerende i matematikdidaktik, men er også relevant for andre fagpersoner, der studerer eller arbejder indenfor områderne matematik, matematikvanskeligheder og specialpædagogisk støtte til elever i faglige vanskeligheder.

  • - en personlig værktøjskasse til en bedre søvn
    af Lisbeth Zornig Andensen
    249,95 kr.

    Din personlige værktøjskasse til bedre søvn.Stress, sundhed, alder og dårlige vaner - mange ting spiller ind, når vi taler om søvnkvalitet. Lisbeth Zornig Andersen erkendt for en række populære fagbøger om sundhed, og nu er hun tilbage med en guide til søvn. Lisbeth var selv en 'psyko-sover', der roterede som en grillkylling, og lod frygten for søvnmangel stresse hende til mangelfuld søvn. Hun satte sig derfor for at nørde søvnteorier og afkræfte nogle af de myter, vi alle er vokset op med som børn. Kan søvn kun være god, hvis den er uafbrudt? Skal du have 8 timers søvn for at være veludhvilet? Er en lur i løbet af dagen altid et no go?Få svar på dette, og læs Lisbeths personlige historie om vejen til den gode søvn.

  • af Michael Cremo & Richard L. Thompson
    238,95 kr.

    Om arkæologiske fund, der dokumenterer en langt højere alder for mennesket, end forskningen officielt anerkender, og om videnskabsmænd, der skjuler disse fund, fordi de ikke passer til den gældende opfattelse af vores fortid

  • af Frederik Lindhardt, Andreas Pihl & Michael Hejmadi
    193,95 - 218,95 kr.

    Øjenåbnende inspiration til det moderne sundhedsvæsen der både skal finde tilbage til gamle dyder og se frem. Det går faktisk bedre i det danske sundhedsvæsen, men vi skal ikke kigge ret langt frem i tiden, før det bliver klart, at ingen kan fortsætte, som de hidtil har gjort. Og slet ikke lægerne. Teknologiske krav vælter ind over os, og de forandrer lægens rolle og relation til patienten. Derfor gælder det om at genetablere Doktor Hansens - ham den kære læge fra Matador - patientkontakt på nye præmisser. Det gøres ved at bruge de teknologiske landvindinger rigtigt. Udredning, diagnosticering og behandling kan nemlig varetages af alt godt fra den 4. industrielle revolution og sætte lægen fri til det, der er vigtigst: relationen til patienten og forskningen.Praktiserende læge Michael Hejmadi og læge og forsker Andreas Pihl giver med historier fra deres lægepraksis bud på, hvad fremtiden bringer i sundhedsvæsenet. Og de peger på flere lavthængende frugter, der allerede nu kan plukkes i sundhedsvæsenet, og dermed gøre alles hverdag bedre og nemmere – både som patient og som læge.

  • af Bo Marschner
    94,95 - 234,95 kr.

    Denne bog behandler emnet musikvidenskab både som sag, dvs. som forskningsområde, og som fag, forstået som studium. Den er i første række skrevet til brug for fagstuderende ved universiteterne. I den forbindelse er sigtet delvis kritisk, idet der i Danmark ikke gives en entydigt musikvidenskabelig grunduddannelse. En sådan plæderer bogen for. Dens indføring i sagsemnet musikvidenskab afgrænses af udvalgte synsvinkler, som er bestemt af personlige hovedinteresser og prioriteringer. Det er disciplinens traditionsgivne kerneområder der behandles. Forfatteren appellerer derfor til at hans udspil føres videre, af kolleger fra andre forsknings-felter eller gennem kritik – I fagets og sagens tjeneste.

  • - En lærebog til professionsuddannelser
    af Hans Vejleskov & Anne-Lise Salling Larsen
    228,95 kr.

    Denne udgave af Videnskab og forskning indeholder et revideret afsnit om videnskabsteori og et nyt afsnit om epidemiologi. Hele bogen er ajourført både mht. fakta og litteratur.Efter indledende kapitler om forskning, videnskab, videnskabelighed og forskningsetik behandles de faser, forskningsprojekter almindeligvis gennemløber. Størst vægt er lagt på forskningsmetoder; her præsenteres bl.a. kvalitative og kvantitative metoder, beskrivende undersøgelser, epidemiologiske undersøgelser, spørgeskemaer, interview og observation.Målgruppen er især de professionsrettede mellemlange videregående uddannelser til sygeplejerske, jordemoder, ergo- og fysioterapeut, radiograf, pædagog, folkeskolelærer mv., men også fx medicinstuderende med behov for en grundlæggende introduktion til videnskab vil kunne læse bogen med udbytte.»Overordentlig velskrevet, informationsrig og formidlet i et enkelt, præcist og meget klart sprog (...) fremragende til målgruppen«- Ugeskrift for LægerAnne-Lise Salling Larsen er tidl. forskningsprofessor i klinisk sygepleje ved Odense Universitet. Hans Vejleskov er professor i udviklingspsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

  • - roman
    af Pascal Mercier
    235,95 kr.

    Perlmanns fortielser er en sindsoprivende og oven i købet grotesk morsom roman om videnskab og lidenskab om eksistens og om erindring: Hvad er erindring? Hvad gør os til hvem vi er? Hvor længe kan vi fortie vores livsløgne? Men først og fremmest er historien om Perlmanns genvordigheder og fortielser en psykologisk kriminal- og eventyrroman der med sin raffinerede opbygning og store spændingskurve holder læseren åndeløs til sidste side.På et hotel i luksusklassen på den italienske Middelhavskyst venter Philipp Perlmann en internationalt højt anerkendt sprogforsker - på at en gruppe kolleger fra forskellige lande skal ankomme til en årligt tilbagevendende konference. Alle skal fremlægge deres seneste sprogvidenskabelige arbejde. Dagene går uden at Perlmann kommer i gang.Stillet overfor de andres høje forventninger til hans oplæg må han imidlertid erkende at han ikke rigtig har noget nyt at byde på. Han føler sig udbrændt har tilsyneladende mistet såvel motivation som evne til at producere. Denne indsigt går i tiltagende grad de andre forskere til truende modstandere.I stedet for at arbejde på sit eget oplæg forskanser Perlmann sig på sit hotelværelse og går med ildhu i gang med at oversætte en tekst af en russisk kollega som er forhindret i selv at deltage i konferencen. Oversættelsen er en flugt en nødløsning der ender med at bringe Perlmann i svære vanskeligheder. Situationen bliver for hver dag mere og mere uholdbar og håbløs. Efterhånden drives han ud i et spind af løgne og til kanten af mord.

  • af Hope Shirley Writia
    70,95 - 96,95 kr.

  • af Allan Gravsen
    158,95 - 187,95 kr.

    Philip er belastet af en ægteskabelig krise, og situationen, som efterhånden omfatter en generel eksistentiel livskrise, har påvirket hans sindstilstand, netop som han står foran en antropologisk forskningsekspedition til landet Matasien. Under ekspeditionen gennemgår Philip sine følelser og sin baggrund og erkender, at han må ind i naturen for at finde fred. Han skal blot ændre perspektiv på livet og følge en ny retning.

  • af Hope Writia
    123,95 kr.

    Bogen er skrevet, som en rejse med kapitler delt op som landkort, som om digtene, er skrevet mens forfatteren var ude at rejse."Jeg kendte til hjerter som du
i et glashus sad jeg
og malede drømme på stilke
fandt din utopi
fandt noget at tale om
og hentede psykedeliske stjerner ned
i et forsøg på også at kende din drømJeg var en historiefortæller
ordene brændte på spidsen af min kuglepen
og alt jeg kunne se,
var flammer omkring mig
en storm under huden var på vej
som to øjne i natten, 
borede dit plagiat af et psykedelisk rum
ind i migBag rummet fandtes der mere"

  • - Tag ejerskab over dit helbred med fakta og feminisme
    af Jen Gunter
    178,95 - 241,95 kr.

    Det eneste forudsigelige ved overgangsalderen er dens uforudsigelighed. Og med den udbredte misinformation, manglende forskning og skamkulturen omkring kvinders kroppe er det ikke så underligt, at kvinder er usikre på, hvad de kan forvente under og efter overgangsalderen.Overgangsalderen er ikke en sygdom – det er en planlagt forandring, ligesom puberteten. Og ligesom med puberteten bør vi vide, hvad der venter os, frem for at gøre som nu, hvor så mange står alene med generende symptomer og for meget modstridende information. Det gør stærk og skaber ro, når vi ved, hvad der sker, hvorfor, og hvad man skal gøre ved det.På en ærlig og underholdende facon tager Jen Gunter luften ud af de misogyne myter og gør op med den mystik, som overgangsalderen omgærdes af. I stedet får du noget at vide om det, du har brug for: • Perimenopause • Hedeture • Søvnforstyrrelser • Sex og lyst • Depression og humørsvingninger • Hud- og hårproblemer • Forældede behandlingsmetoder • Brystsundhed • Vægt og muskelmasse • Og meget mere! Bogen er fuld af praktiske tips, nyttig information og overraskende viden, som vil revolutionere, hvordan kvinder oplever overgangsalderen – og vise dem, hvordan deres liv kan blive endnu bedre på grund af den.

  • - En kulturkritisk analyse – med et eventyrligt udgangspunkt
    af Tom Horn
    189,95 kr.

    Biologien og beslægtede dele af naturvidenskaben anfægter ofte, at vi mennesker skulle være andet og mere end en del af naturen. Bevidstheden anses blot for at være en slags biologisk drøm, som skal fungere som et værktøj, der forbedrer vores chancer for at klare os i evolutionen. Bevidstheden er ud fra denne opfattelse en menneskelig software, der bæres af elektriske og kemiske strukturer og netværk i vores hjerne. Samtidig ser vi i forskningsmiljøer en opblomstring af transhumanismen, som ved hjælp af teknologi, kemi og genmanipulation vil “forbedre” mennesket og på sigt skabe et helt nyt posthumant væsen, der fungerer som en avanceret computer. Ved at anlægge en humanistisk synsvinkel på spørgsmålet om, hvem vi er, og ved at inddrage et folkeeventyr som et redskab for en analyse af det materialistiske menneskesyn, afdækkes i bogen svaghederne i den dekonstruktion af mennesket, som materialismen og transhumanismen er udtryk for. Uddrag af bogen Dekonstruktionen af mennesket drives af udviklingen af kunstig intelligens, som i stadig højere grad styrer vores samfund. Af den stigende brug af optimering, både medicinsk, genetisk og teknologisk. Af ateismen, som placerer mennesket som et væsen uden referencepunkt udenfor sig selv. Døden skal overvindes, ikke ved troen på et åndeligt liv efter det jordiske eller reinkarnation, som vi kender det fra forskellige religioner, men som fysisk fænomen. Der forskes i livsforlængelse, og for nogen gælder det om at opnå fysisk udødelighed, også selv om det koster vores menneskelige essens, som vi i dag mere eller mindre præcist opfatter den. Om forfatteren Tom Horn (f. 1947) har i mange år undervist på Rudolf Steiner Skolen i Vejle, hvor han bl.a. har været dirigent for skolens store elevsymfoniorkester. Han har desuden været dirigent for diverse ensembler og kor, ligesom han er udøvende jazzmusiker. Han har tidligere udgivet romanen Genpigen og forskellige fagbøger om musik og pædagogik.

  • af Ingrid Gehl, Claus Bech-Danielsen, Jan Gehl, mfl.
    298,95 kr.

    I 1971 var der tre begivenheder, der for alvor satte gang i opgøret med modernismen: Bøgerne BO-miljø (Ingrid Gehl) og Livet mellem husene (Jan Gehl), samt en stort anlagt konkurrence om tæt-lavt boligbyggeri. Budskaberne vandt straks gehør blandt ikke-fagfolk, der med forfærdelse havde oplevet brutale gadegennembrud, nedrivning af hele kvarterer og en gold og afvisende kranspors-arkitektur. Derimod var modtagelsen blandt fagfolk forbeholden. Men ideerne sejrede, bilerne blev fordrevet fra bymidterne, og i en række bebyggelser blev demonstreret større omsorg for mennesker. Det gav en væsentlig bedre by- og boligkvalitet. I bogen Den menneskelige dimension genoptrykkes de originale, banebrydende bøger, og der gøres status over 50 års udvikling. Eksisterende bymidter både i Danmark og ude i verden har taget ved lære af de to grundbøger, hvorimod mange nye bydele – også i Danmark – stadig bygges efter forældede og menneskefjendske principper. Den menneskelige dimension overses fortsat i meget af dagens byggeri.

  • af Gertrude Dordor
    127,95 - 140,95 kr.

    Marie Curie fortæller dig om sin passion for fysik og kemi, fra hun var ung i Polen, til hun slår sig ned i Paris. Du hører også om hendes forskning i radioaktivitet og om hendes engagement under Første Verdenskrig. Læs med i denne dagbog skrevet af en kvinde, der besad et utroligt mod, og hvis arbejde revolutionerede både natur- og lægevidenskaben. Om forfatteren Gertrude Dordor er uddannet historiker og har bl.a. arbejdet med museumsformidling til børn.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.