Bøger om Forskning

Philip er belastet af en ægteskabelig krise, og situationen, som efterhånden omfatter en generel eksistentiel livskrise, har påvirket hans sindstilstand, netop som han står foran en antropologisk forskningsekspedition til landet Matasien. Under ekspeditionen gennemgår Philip sine følelser og sin baggrund og erkender, at han må ind i naturen for at finde fred. Han skal blot ændre perspektiv på livet og følge en ny retning.

Biologien og beslægtede dele af naturvidenskaben anfægter ofte, at vi mennesker skulle være andet og mere end en del af naturen. Bevidstheden anses blot for at være en slags biologisk drøm, som skal fungere som et værktøj, der forbedrer vores chancer for at klare os i evolutionen. Bevidstheden er ud fra denne opfattelse en menneskelig software, der bæres af elektriske og kemiske strukturer og netværk i vores hjerne. Samtidig ser vi i forskningsmiljøer en opblomstring af transhumanismen, som ved hjælp af teknologi, kemi og genmanipulation vil “forbedre” mennesket og på sigt skabe et helt nyt posthumant væsen, der fungerer som en avanceret computer. Ved at anlægge en humanistisk synsvinkel på spørgsmålet om, hvem vi er, og ved at inddrage et folkeeventyr som et redskab for en analyse af det materialistiske menneskesyn, afdækkes i bogen svaghederne i den dekonstruktion af mennesket, som materialismen og transhumanismen er udtryk for. Uddrag af bogen Dekonstruktionen af mennesket drives af udviklingen af kunstig intelligens, som i stadig højere grad styrer vores samfund. Af den stigende brug af optimering, både medicinsk, genetisk og teknologisk. Af ateismen, som placerer mennesket som et væsen uden referencepunkt udenfor sig selv. Døden skal overvindes, ikke ved troen på et åndeligt liv efter det jordiske eller reinkarnation, som vi kender det fra forskellige religioner, men som fysisk fænomen. Der forskes i livsforlængelse, og for nogen gælder det om at opnå fysisk udødelighed, også selv om det koster vores menneskelige essens, som vi i dag mere eller mindre præcist opfatter den. Om forfatteren Tom Horn (f. 1947) har i mange år undervist på Rudolf Steiner Skolen i Vejle, hvor han bl.a. har været dirigent for skolens store elevsymfoniorkester. Han har desuden været dirigent for diverse ensembler og kor, ligesom han er udøvende jazzmusiker. Han har tidligere udgivet romanen Genpigen og forskellige fagbøger om musik og pædagogik.

I 1971 fik tre begivenheder modernismen til at tippe over i Danmark: Bøgerne BO-miljø af Ingrid Gehl, Livet mellem husene af Jan Gehl og en storstilet konkurrence om lavt byggeri arrangeret af Statens Byggeforskningsinstitut viste, at den menneskelige dimension var blevet glemt i både byggeri og byplanlægning. Budskaberne vakte straks genklang hos lægfolk, der havde været vidne til brutale gadeopdelinger, nedrivning af hele kvarterer og dyster og afvisende kranarkitektur. Blandt eksperterne var reaktionen derimod i første omgang ret forbeholden. Men ideerne sejrede, bilerne blev skubbet ud af bymidterne, og en række udviklinger viste større omsorg for mennesker. Bymidter, både i Danmark og i resten af verden, har taget arven fra de to forfattere til sig. Den Menneskelige Dimension genoptrykker Ingrid og Jan Gehls banebrydende originalpublikationer og kaster et blik på 50 års byudvikling.

Bogen skildrer hverdagen på en sovjetisk arbejdsplads og vilkårene for samfundsforskning. Det er en personlig oplevelse af Sovjetunionen i en brydningstid efter Stalins død, da mange håbede, at socialisme kunne bidrage til tryghed i en mere fredelig verden. IMRD (Institut til forskning af den internationale arbejderbevægelse) var både en almindelig og lidt ualmindelig arbejdsplads med en ”sovjetisk amerikaner” som direktør. Dets hovedopgave var oprindeligt at analysere Vestens sociale og politiske forhold, men blev med tiden udvidet til også at omfatte udviklingen i Sovjet. For nogle ansatte var arbejderbevægelse og marxisme hjerteblod, mens andre var ligeglade med dette. De fleste tilhørte den såkaldte ”tressergeneration” med et stort intellektuelt potentiale. Bogen præsenterer et galleri af personligheder – mere broget, end de fleste danskere forestiller sig. Hvem var de? Hvad var deres faglige interesser og håb?Bogen bygger på forfatterens egne oplevelser, men også andres erindringer samt faglitteratur. Den henvender sig til akademiske læsere, men kan læses af alle, der ønsker indsigt i sovjetisk hverdag og samfundsforskning.Uddrag af bogenJeg oplevede ikke livet i Sovjet gråt eller sort-hvidt, som det fremstilles af vores medier. Og som arbejdsplads omfattede instituttet folk med forskellig social og etnisk baggrund samt – viste det sig – af forskellig politisk observans. Vi læste, diskuterede og forskede. Vi havde forholdsvis frie forhold til at diskutere og være uenige med vore afdelingsledere. I store træk kunne vi selv planlægge vores arbejdsdag, og vi havde større chancer for at komme til udlandet end mange andre. Og alt i alt var arbejdspladsen til daglig præget af en afslappet atmosfære, hvor summen af intellektuel indsigt og refleksion måske var større vedrørende historie og filosofi – end ved andre forskningsinstitutter og videregående uddannelser i Sovjet.Om forfatterenAksel Vladimir Carlsen, født 1945 i København i en dansk-ukrainsk familie. Boede fra 1956 til 1991 i Sovjetunionen. Ph.d. i historie (Moskva) og ph.d. i statskundskab (Aarhus). Han er pensioneret universitetslektor fra Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet (Nuuk). Forfatter til bøger og artikler om politiske forhold i Norden, Sovjetunionen og de tidligere sovjetrepublikker.

Marie Curie fortæller dig om sin passion for fysik og kemi, fra hun var ung i Polen, til hun slår sig ned i Paris. Du hører også om hendes forskning i radioaktivitet og om hendes engagement under Første Verdenskrig. Læs med i denne dagbog skrevet af en kvinde, der besad et utroligt mod, og hvis arbejde revolutionerede både natur- og lægevidenskaben. Om forfatteren Gertrude Dordor er uddannet historiker og har bl.a. arbejdet med museumsformidling til børn.

Undersøgelsesdesign og viden i socialt arbejde belyser og vejleder dig i forhold til de mange valg, der knytter sig til gennemførelsen af en empirisk undersøgelse ud fra socialvidenskabelige metoder og teori.Udgangspunktet er en bacheloropgave baseret på en undersøgelse af socialt arbejde, men bogen kan også guide og vejlede projekter inden for andre uddannelser på UC'erne og på de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser.Bogen følger fra start til slut alle de trin, der må tages, før din opgave er afsluttet. Et forskningsdesign indebærer en række beslutninger vedrørende bl.a. problemformulering, videnskabsteori, teorianvendelse, indsamling af empirisk materiale, analyse af materialet, besvarelse af opgavens spørgsmål og opgavens opbygning. Bogens otte kapitler giver støtte og hjælp til alle disse valg i de forskellige faser af projektet og opgaveskrivningen:Kapitel I UndersøgelsesdesignKapitel II Metoder og tilgangeKapitel III VidenskabsteoriKapitel IV Teori og begreberKapitel V ForskningsstrategierKapitel VI AnalysestrategierKapitel VII Valg af teoretisk perspektivKapitel VIII Viden i socialt arbejde

Idéen med bogen er at fremme bæredygtighed i udvikling af nye almene boligbebyggelser på bagrund af brugernes erfaringer. Problemstillingen er, at vellykket bæredygtighed er et anliggende for brugerne, og at arkitekter, ordregivere og bygherrer ikke i tilstrækkelig grad har det for øje, når nye bæredygtige boligbebyggelser skal udvikles. Bogen søger derfor at bidrage med ny viden, hvor både bygherrernes og arkitekternes vurderinger af brugerenes erfaringer med bæredygtighed systematisk og fyldestgørende er blevet analyseret og beskrevet og dermed gjort operationel i både et vurderings- og udviklingsperspektiv.Bogen er blevet til i forlængelse af ph.d.- afhandlingen med titlen Bæredygtighed i danske almene boliger - med et brugerfokus. På den baggrund tager bogen afsæt i redigerede dele af afhandlingen, hvor indholdet hovedsageligt er rettet til brug for arkitekter, bygherrer, AlmenNet og andre beslutningstagere, herunder beboere, driftspersonale og ansatte i driftsadministrationer. Derudover vil bogens anbefalinger kunne være til inspiration for studerende ved arkitektstudiet, bygningskonstruktøruddannelsen, ingeniørstudiet og beslægtede uddannelser.

Denne bog indeholder en lang række artikler, tanker og metodiske udkast samt findings i mit unge forsker-liv i perioden 2006-2012. Læseren vil kunne læse om coaching, ledelse og filosofiske refleksioner og derved blive indført i dette brydningsfelt mellem abstrakt tænkning og konkret praktisk overvejende i en strategisk kontekst.

Commercialisation og Biotechnology Research introduces aspects of commercialisation of biotechnology research including pharmaceutical drug and medical device development, innovation and strategy concepts, patent protection, investments in new biotech companies, collaborations and licensing of commercialisation rights to biotechnology innovations.

CORNELIUS var det første elektroniske kvartalsskrift om astrologisk forskning. Det blev i årene 2003-10 udgivet af Astrologisk Museum og rummer et overblik over strømningerne i årtusindets begyndelse. Tidsskriftet havde som formål at bygge bro mellem vor tids humaniora (hermeneutik) og astrologisk tænkning. Et projekt med parallel til renaissancens Cornelius Agrippa, heraf tidsskriftets navn. Alle dets artikler udkommer her for første gang på tryk.

Nogle opfatter universiteterne som en central drivkraft til at skabe konkurrencedygtige samfund i en globaliseret tidsalder. Andre forstår dem som en væsentlig bastion for fri og kritisk tænkning uden for markedets og statens kontrol. Mange har en mening om universiteternes rolle i det moderne samfund, men der er langt fra enighed om, hvad vi skal med dem. I Hvad vil vi med universiteterne? gentænker Maja Horst og Alan Irwin den fastlåste debat om universiteternes rolle og fremtid. De argumenterer for, at universiteterne skal være en vidensbaseret forandringskraft i det moderne samfund, der sætter det i stand til at håndtere morgendagens udfordringer. OM FORFATTERNE Maja Horst (f. 1969) er professor i Forskningskommunikation og institutleder ved Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Hun er medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og har udgivet bøger og artikler om forholdet mellem videnskab og samfund. Alan Irwin (f. 1955) er professor ved Department of Organization på Copenhagen Business School og Vice-President for Entrepreneurship & Innovation samme sted. Han har tidligere været professor of Science and Technology Policy ved University of Liverpool og har udgivet bøger og artikler om videnskabs- og teknologipolitik.

Judd Crane har alt. Han er den enlige ejer af en gigantisk virksomhed og kan trække i tråde i regeringer såvel som i verdensomspændende virksomheder. Han vælter sig i rigdom, kvinder og luksus. Alligevel mangler der noget. Judd er 42 år og for alvor besat af én enkelt ting: evig ungdom.Derfor er han villig til at sætte sin formue over styr for at få de dygtigste forskere til at hjælpe ham med at nå sit mål. Men Judd må hurtigt sande, at evig ungdom har sin pris.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHarrold Robbins (1916-1997) var en amerikansk forfatter, der i løbet af sit samlede forfatterskab har solgt mere end 750 millioner eksemplarer og fået sine bøger oversat til og udgivet på over 30 sprog. Robbins var kendt for sin produktivitet som forfatter, fik sin litterære romandebut i 1948 med bogen "Never Love a Stranger" og udgav efterfølgende mere end 25 romaner. Det var dog ikke kun inden for litteraturens verden, at han gjorde sig bemærket. Også som forfatter til filmmanuskripter var han så berømt og anerkendt, at han i 1977 fik tildelt en stjerne på Hollywoods Walk of Fame.

Over 1000 skeletter skal flyttes fra den nordlige del af Assistens Kirkegård for at give plads til en ny metrostation ved Nørrebros Runddel. Det vækker ramaskrig, da mange mener, at gravfreden forstyrres. Men det er ikke nok til at standse metrobyggeriet.Retsantropolog Josefine Jespersen leder gravrydningen, og samtidig har hun til opgave at studere knoglematerialet, som skal indgå i et forskningsprojekt, før de jordiske rester bliver genbegravet.En aften bliver hendes kollega, arkæologen Rita Magnussen, brutalt dræbt og smidt ned i en åben grav med et kors ridset ind i kraniet. Senere findes også en anden ung kvinde med et indgraveret kors myrdet på åben gade i det indre København.Alt tyder på, at en satanistisk morder er på fri fod, og politiets efterforsker Alexander Damgaard beslutter sig for at konsultere en eksorcist. Den højtplaceret katolske præst er overbevist om, at Djævelen er på spil, og at årsagen er gravrydningen på Assistens, som han mener har åbnet en port til det onde.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Udgivet af the Initiative for Science, Society and Policy, ISSP, der er et netværk af universitetsforskere, som ønsker at forskningen skal bidrage til udviklingen af politik.Bogen beskriver, hvilke store spørgsmål politik burde handle om, hvis Danmark skal kunne løse sine reelle udfordringer i det 21. århundrede?Forfatterne er:Fremtidsforsker Lene Andersen, der også har skrevet Baade-Og, Danmark 2030 og Globalt gearskift Fysikprofessor Steen Rasmussen, der forsker i levende og intelligente teknologier på Syddansk Universitet

Artiklerne i dette seriehæfte er blevet til som første led i forsknings- og udviklingsprojektet "Digitalt uddannelseslaboratorium", DUIT, på professionshøjskolen University College Nordjylland. Initiativet til projektet blev taget allerede i 2012, og efter mange møder med repræsentanter for UCN’s forskellige uddannelsesområder og med Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet i løbet af 2013, løb projektet for alvor af stablen i det sene efterår 2013.Projekt DUIT er en nyskabelse på flere områder i forhold til de projekter, vi sædvanligvis arbejder med på UCN. Dels har projektet fra starten været tænkt inden for rammerne af et integreret samarbejde mellem professionshøjskole og universitet, således at f.eks. de to ph.d. studerende, der er tilknyttet DUIT, arbejder tæt sammen med både projektets tre FoU-grupper på UCN og med ph.d. studerende og forskere ved forskerskolen D4Learning ved AAU. Dels har UCN deltagere fra 11 forskellige uddannelser og fra alle faglige hovedområder.

”Flexvidere” har som arbejdstitel haft ”FlexVid Bog 2”, fordi det er en opfølgning på den tekstantologi, viudsendte i første fase af projekt FlexVid, et forsknings og udviklingsprojekt om fleksible arbejdsformeri videregående uddannelser med udstrakt anvendelse af digitale medier. Udgivelsen fra oktober 2012kaldte vi som undertitel ”– Skitser fra tegnebrættet”, og her beskrev vi, hvad vi gerne ville nå frem tilgenerelt og med fire uddannelser på UCN som eksempel. Uddannelserne til bygningskonstruktør,folkeskolelærer, markedsføringsøkonom og radiograf har fra august 2012 til juni 2014 arbejdet på atimplementere de modeller for fleksible arbejdsformer, som blev beskrevet i Bog 1 på hvert af de fireførsteårs hold, som begyndte i august 2012, kaldet FlexVid-hold.Med udgangspunkt i FlexVid-holdene har vi undervejs arbejdet på at anvende de vigtigste principperfor arbejdet på andre hold og i andre uddannelser, og denne bog indeholder, foruden overvejelserom de første to års arbejde på FlexVid-holdene, eksempler på, hvordan man på andre hold og i andreuddannelser arbejder med blended learning, forhåbentlig til inspiration for endnu flere undervisereog studerende i og uden for UCN. Håbet er, at de konkrete eksempler, erfaringer og overvejelser kanbruges af undervisere og ledere, ikke bare på UCN, men på videregående uddannelser i det hele taget.

Fremtidens forstæder er en bog, der sammenfatter de mange forslag og ideer, der fremkom gennem Realdanias ambitiøse arkitektkonkurrencer om seks vidt forskellige danske forstæder. De 29 forslag behandles tværgående i otte temaer af førende specialister. Realdanias initiativ er af vital betydning for en fremtidig bæredygtig udvikling af forstæderne, herunder de udfordringer, som klimaforandringerne stiller. Forstæderne omfatter langt den største del af de moderne byers areal, områder, der er under omstilling til en ny og bæredygtig virkelighed, men hvordan? Det giver Fremtidens forstæderi stribevis af svar på, og den er uundværlig for enhver, der beskæftiger sig med byens og forstadens udfordringer i en global, men bæredygtig verden. Engelsk resumé.

”... en gave til forskningen ...”Fhv. rigsantikvar, professor dr. phil. Olaf Olsen. "I denne bog fortsætter Helge Nielsen linjen fra de to foregående bøger [...] De tre bøger rummer nyheder, der givetvis vil sætte sig spor i den kommende tids danske middelalderforskning. Alt er særdeles velskrevet og veloplagt ... Det er en gave til forskningen, som Helge Nielsen har megen ære af”, fhv. rigsantikvar, professor, dr. phil. Olaf Olsen. Bogen er den foreløbige slutsten i Helge Nielsens analyse og beskrivelse af middelalderens samfund og byggeri, der blev indledt med grundbogen Middelalderen bag tallene og fortsat i Et byggeri for Vorherre og evigheden. De tre bøger tegner til sammen et andet billede af middelalderens samfund end hidtil antaget. I Roskildebispens byggeri føres forskningen op til gotikken med en lige linje fra vikingetidens ringborge og til de vældige kirker.

16 vidt forskellige fremstillinger af antikke og klassiske emner stilles sammen for at vise bredden og dynamikken i antikforskningen i dag.Antologien spænder over emner fra kunst, arkitektur, litteratur og teater til politik, filosofi, historie, lingvistik, religion og naturvidenskab.

En regnfuld sommerdag i 1952 begyndte den unge fysiker Willi Dansgaard at indsamle regnvandsprøver i sin villahave i Herlev. En efterfølgende undersøgelse viste, at der var en sammenhæng mellem regnens sammensætning og lufttemperaturen. Denne opdagelse blev startskuddet til et af de mest succesfulde danske forskningsprojekter inden for de seneste 50 år.Klima, kold krig og iskerner er dels historien om, hvordan Dansgaards opdagelse blev anvendt til at opnå information om klimaets ændringer de sidste 100.000 år gennem studiet af grønlandske iskerner, og dels historien om, hvordan økonomiske og politiske forhold - ikke mindst den kolde krig - havde afgørende indflydelse på forskningens udvikling. F.eks. var det det amerikanske militærs interesser i at skjule atommissiler under den grønlandske indlandsis, der førte til den første iskerneboring til indlandsisens bund i slutningen af 1960'erne.

Er der lighedspunkter mellem religioner fra hellenistisk-romersk tid og "New Age" religioner? <í>Nye religioner i hellenistisk-romersk tid og i dag sammenligner de forholdsvis få nye religioner, som blev til i hellenistisk-romersk tid, med en del af de talrige nye religioner, der er dukket op i det 19. og 20. århundrede, og er det første målrettede og metodiske forsøg på en sådan sammenligning.

Forskningens verden kan sammenlignes med en have. En have som haver er flest. Med blomster og ukrudt, nogle dele mere vejplejede end andre. Forskningens Verden har som mål at give indsigt i denne spændende verden. Forskningens Verden handler om al videnskab. Bogen giver en fuldstændig beskrivelse af forskningsverdenen og sætter spørgsmålstegn ved meget af det, som tages for givet af de fleste forskere. Det gælder blandt andet forskernes selvforståelse, forskningsfrihed og forskernes pligter, det økonomiske udbytte af forskning, forholdet mellem forskning og uddannelse, forskningens selvforvaltning og peer review. Samtidig er forskningens verden under stadig forandring. Forskningens verden er en del af samfundet, forskningen kan bruges og bliver brugt. Forskningens verden er en verden, som skal yde.Bogen går i dybden og tager fat på de svære spørgsmål, som de fleste går udenom. Den er skrevet på et letlæst dansk. Den er nødvendig læsning for alle med ansvar for beslutninger i og om forskningen. I en tid, hvor forskningen er kommet højt på dagsordenen, er den vigtig for alle, som interesserer sig for forskningen, vil have at vide, hvad der foregår og vil følge med i og blande sig i diskussionen om forskningen.

Universitetet - det er jo kendetegnet af selvstyre, forskningsfrihed og ikke mindst enhed af forskning og undervisning. Eller hvad? De seneste år er en stor del af universiteternes ideologiske arvesølv blevet solgt til lavpris. Eller er universiteterne nu kommet tilbage i samfundets favn, til gavn for både erhvervsliv og demokrati?Debatten har været rødglødende, men har manglet retning og historisk forankring. Det råder denne antologi bod på. Den præsenterer oversættelser af de vigtigste nøgletekster i det moderne universitets idehistorie - og er forsynet med en fyldig introduktion, der giver et samlet overblik over 200 års tanker bag universitetet. Læseren får dermed mulighed for at danne sig en mere kvalificeret mening om den rivende universitetspolitiske udvikling i disse år.

Pinefulde fysiologiske selvforsøg, kamp for oprettelsen af forskningsråd i Danmark, udskibning af de danske jøder i 1943 og fredsarbejde i atombombens skygge. Den epokegørende nyreforsker Poul Brandt Rehbergs virke strakte sig langt ud over laboratoriets vægge. Han var en af de mest fremtrædende og engagerede danske forskere i det 20. århundrede, og alligevel er det med denne bog første gang, der tegnes et samlet billede af fysiologen, formidleren og forskningsaktivisten Rehberg.Videnskabens mand går i kødet på Rehbergs nyrefaglige opdagelser, men den portrætterer også hans offentlige liv i alle dets facetter. Det indbefattede ikke blot magtkampe i toppen af den danske forskningsverden og fusionen mellem de to store bryggerier Carlsberg og Tuborg, men også bekæmpelse af nazismens hærgen, hvilket førte Rehberg til forhør og brutal tortur i Shellhuset.Før vi trådte ind i fakturaforskningens æra, kunne en forsker optræde som videnskabens mand: Som en fagligt velfunderet, afgørende medspiller i historiens og hverdagens dramaer. Rehberg er et lysende eksempel på, at der findes alternativer til den opdeling mellem forskning og samfundsliv, der præger vores nutid.

Kaos-forskningen har ændret en række almindelige antagelser om naturens opbygning. Ustabilitet hører ikke kun til naturens undtagelser, men er kodet ind i tilværelsens opbygning på alle niveauer: Fysiske, biologiske og samfundsmæssige. Kaos er kreativt, fordi små forskelle kommer til at skabe store forskelle. Men samtidig optræder kaotiske fænomener inden for regelmæssigheder, der kan formuleres matematisk eksakt. Det rejser spørgsmålet om, hvordan KAOS forholder sig til KAUSALITET. Hvordan hænger kaos og orden sammen? Har kaos-teorien følger for filosofiske ideer om tilfældighed og frihed? Rummer kaos-teorien et nyt argument for indeterminismen? Giver kaos-teorien mulighed for en nyformulering af skabelses- og forsynstanken? Rimer teologi på meteorologi?

Pædagogisk etnografi er den første samlede fremstilling om emnet på dansk. Ambitionen med bogen er at fastholde og udvikle etnografien som et metodisk grundlag for dele af den pædagogiske forskning, og det primære fokus er på forholdet mellem kultur og pædagogik.

-