Bøger om Fragment

Digteren og fotografen C. Y. Frostholm præsenterer med Træmuseet en usædvanlig og omfattende essayfortælling: en spontant fremvokset hybridtekst om at opleve natur og litteratur – og skrive om det. Bogen bringer læseren på en rejse på sporet af forfattere som Fernando Pessoa og Francis Ponge og inviterer samtidig til en række møder i ord og billeder med konkrete træer i Danmark og rundt i verden.Præmieret af Statens Kunstfond og hædret med Kritikerprisen.De fragmentariske og forgrenede optegnelser om forfatterskaber, kærlighed, køn, diversitet, planter og planetens overlevelse, og om at være en person på jorden, gør bogen til et originalt bidrag til samtidslitteraturen såvel som til et engageret kampskrift for en ny slags opmærksomhed. Ikke mindst pådet ikke-menneskelige, i vores antropocæne tidsalder.C. Y. Frostholm (f. 1963) er forfatter og billedkunstner og har udgivet poesi og prosa siden 1985. Senest bl.a. Det værste der kunne ske (2018), Kalenderfor natten (2016) og Selvportræt med dyr (2011). Træmuseet er hans hidtil største bogudgivelse, virkelig et magnum opus.

Dette narrativ, eller mangel på samme, er et blik ind i den hjerneskadedes oplevelsesverden, når man er ramt på hukommelsen. Mere specifikt den episodiske hukommelse. Den røde tråd er den anterograde amnesi, hvor plottet er i stykker, et puslespil, en diskurs fanget i et amnestisk blik, hvor episoder er fragmenterede og usammenhængende, hvor narrativet er ødelagt, hvor konfabulationen præger og forvrænger det nøgternt faktuelle. Teksten modstår episodisk sammenhæng, så læseren kan komme i tvivl om, hvornår linjerne mellem fakta og konfabulation starter og slutter. Teksten er komponeret i et amnestisk flow for at give ideallæseren en tilsvarende amnestisk læseoplevelse, som derfor ikke nødvendigvis får indfriet det forventede ønske om episodisk sammenhæng, der ofte kendetegner den klassiske roman. Plottet, den røde tråd, i dette narrativ – eller mangel på samme – er amnesien, og hvorledes Patient C.M. forsøger at navigere i en verden, der ikke forstår denne kognitive funktionsnedsættelse.Uddrag af bogenDer er en krukke, der hedder ’Institution J.U.E.’, som er fuld af gule lapper og en endnu mindre krukke indeni, og dette system, eller antisystem, som en Babusjka, fortsætter, så systemet mister sin betydning, sin form og funktion og gør C.M. svimmel. Flere gule lapper, flere krukker, mindre og mindre, sværere og sværere at danne overblik over. Under lup læser Patiente, indgraveringen på en af de allermindste krukker: ’Det, jeg ikke vil huske.’ Og i krukken ser C.M. så en endnu mindre krukke med en gul lap, hvorpå der står: ’Det, jeg frygter.’ Og tekstfragmenterne eksploderer i gult, den ønskede orden, den ønskede kontrol er uopnåelig. Der ér en grænse for systematikken, så C.M. må give mere slip og acceptere at lade sig glo blind i den kalejdoskopiske afgrund eller prioritere, men der er ingen vadesten at finde fodfæste på og prioritere ud fra.Om forfatterenAnne Krautwald (f. 1983) er født og opvokset i Sønderborg. Uddannet cand.mag. i engelsk ved Aarhus Universitet i 2017. Anne pådrog sig i 2006 en hjerneskade på hippocampus grundet en medfødt karmisdannelse (en arteriovenøs malformation) i hjernen, hvilket medførte svær kognitiv funktionsnedsættelse svarende til et amnestisk syndrom (nedsat episodisk hukommelse). Anne fik en re-blødning fra karmisdannelsen året efter. Efter flere genoptræningsforløb genoptog hun sin uddannelse i efteråret 2009 og blev, grundet amnesien, først færdig i 2017. Amnesien er et dagligt vilkår resten af livet. Glemsomhed præger således også plottet i denne bog, der i sin form – eller antiform – perforerede episoder, fragmenter og konfabulation – fastholder læseren i et tilsvarende amnestisk blik.

Digtsamlingen hvid venten er en perle af præcise og enkle erindringsglimt. Små tekstuniverser af dagsrester,fragmenter af drømme, om natur og små vidunderlige børn, der blinker som små stjerner i os livet igennem.Det er fint sammenstillede sanseregistreringer – spinkle og på én gang rå nedslag i livets skrøbeligheder.Livsdelt, blåt – en tilstand af en hvid og længselsfuld venten – som en altid tilstedeværende præmis.Associationsflyvende stemninger om væren, frihed, kærlighed – og så langt meget mere end det.

Stykker af Pil er en genrehybrid med en blanding af prosapartier og lyrik. Værket kredser om kvinden Pil, der en dag falder bevidstløs om på sin arbejdsplads. Læseren kommer herefter med på en rejse ind i Pils splittede indre, hvor fragmenter af fortrængt materiale, drømmelignende passager og gamle erindringer eksisterer side om side. Stykker af Pil kredser om forventningspres og identitetsdannelse og er en samfundskritik bog, der stiller krav til sin læser. Uddrag af bogenHun åbner øjnene: Silhuetterne bliver skarpere, men overdøves af blændende blålige lys. De skriger ind i hendes øjne, indtil hun kun ser rødt. Små stikkende knive af glas sidder fast i hendes øjenlåg. Trommehinderne er sprængt af sirenelignende lyde få millimeter fra hendes øregang. Resterne flagrer svagt i øregangen, hver gang biler kører forbi. En masse af knust knogle og halvstørknet blod ligger i en pøl omkring hendes højre ben. Underbenet er knust til atomer, mens lårbensskaftet har fået flere brud. Den elfenbensfarvede knogle titter frem gennem det, der engang var strømpebukser. De indre blødninger og de hævede muskler presser stædigt på nervetrådene, der er spændt til bristepunktet. Om forfatterenLouise Lyngø er underviser, iværksætter og cand.mag. i nordisk sprog og litteratur. I 2019 udgav hun sin første bog, FlongoLongoLand. Hun har desuden en forkærlighed for 1960’ernes særprægede universer, hvilket ikke er til at overse i nærværende værk.