Bøger om Frederik VII

Grevinde Danner, født Louise Rasmussen, er en af danmarkshistoriens mest berømte kvinder. Hun brød samtidens strenge moral, da hun i 1840’erne indledte et kærlighedsforhold til og siden giftede sig med Frederik VII, som på det tidspunkt allerede havde to ægteskaber bag sig. Det vakte skandale, fordi Louise ikke alene var fra arbejderklassen, men tillige havde et barn uden for ægteskab med Carl Berling, som hun elskede og gennem hele livet bevarede en tæt forbindelse med.Bodil Wamberg går i sit portræt ind under huden på den kloge, sensible kvinde, hvis liv på var præget af drama. Vi ser hende blomstre og siden lide som elskerinde til en mand, der ikke turde gifte sig med hende, og vi følger hende i rollen som kongens store kærlighed, der i årevis var hans holdepunkt og forhindrede ham i at gå til grunde i druk.Grevinde Danner betalte en høj pris for at følge sit hjerte og have et selvstændigt liv, og hun kæmpede for både sin egen og det spirende demokratis fremtid.Forfatteren Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Hun er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger."En smuk bog om et bevægende menneske." – Information"Endnu en gang lever Bodil Wamberg op til sit ry som "de store damers skildrer" ved at gå bag om storheden og ind i mennesket." – Jyllands-Posten

I "Grevinde Danner" skildrer Harald Herdal, hvordan Grevinde Danner kæmpede en ensom kamp mod sin barnlige gemal, Frederik VII, på den ene side og politikerne og borgerskabet på den anden side. I offentlighedens øjne var den borgerlige Louise Rasmussen nemlig en lykkeridder der uretmæssigt var kommet tæt på kongen og havde fået (for meget) politisk magt. En roman om den tid hvor Danmark gik fra enevælde til demokrati og var i krig mod tyskerne.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.