Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Få omfattende viden om Frederikssund Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 158 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Hammer Bakke til Slangerup og fra Kulhuse til Sønderby.Bliv klogere på Kongeegen i Nordskoven og de fire helleristningssten med håndtegn fra Venslev. Læs også om kong Erik Ejegod, Kyndbyværket og vikingespil på Kalvø og få historien om Kronprins Frederiks Bro, Selsø og Jægerspris Slot. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Frederikssund Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 27: Frederikssund, Hillerød, Allerød, Hørsholm, Rudersdal og er suppleret med et kort over kommunen i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester John Schmidt Andersen.Opdag Danmark – med Trap.
Med udsigt til Isefjorden voksede Birgit op i en tid, hvor man kørte i hestevogn, og man skulle over en pontonbro, når man skulle helt til Frederikssund. Det var et liv i tryghed, omgivet af sin familie og et stort opbud af gæster, der gerne slog sig ned på Strandgården i nogle dage. I 1943 kommer Birgit ud at tjene og mærker krigens alvor. Da hun kommer hjem til Strandgården i november 1944, er der kommet andre gæster på gården, og meget er forandret, og Birgit får travlt med at hjælpe sin mor med husholdningen. Pludselig står hun på et ”mekanisk værksted” i Jægerspris, med mand og barn og ikke mindst en gæld, som de ikke kan flygte fra.
Jon Harding bliver efter et drabsforsøg på lokalpolitikeren Viktor Flint udpeget af Flint som gerningsmanden.Det bliver hurtigt fastslået, at Jon ikke har noget med drabsforsøget at gøre, men hvad er det, der har motiveret offeret til at pege på Jon?Jons retsbevidsthed trues stadig af det faktum, at kirketyveriernes bagmænd, Børge og Viktor Flint, ikke er blevet stillet til ansvar for hverken tyverierne eller drabet på en ældre kvinde i Gæringe.I sin søgen efter beviser mod familien Flint falder Jon over en sag om mordet på en trækkerdreng i Frederikssund tilbage i 2006.Sagen trækker spor til andre uopklarede mord, og nogle af sporene fører Jon til Sverige, hvor en gammel sag om en politimands selvmord pludselig bliver meget aktuel.Jon forsøger at løse sagen på egen hånd, hvilket kan vise sig at være en meget dårlig idé.Arvingen er fjerde bind i Hængedynd-serien.
Lørdag den 28. september 2019 blev Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord indviet af kronprinsessen selv. En lang kamp for at få anlagt en ny, bred vejbro syd for Frederikssund var hermed slut.Siden 1868 har der været broforbindelser mellem Frederikssund og Hornsherred – en livsnerve for Hornsherreds beboere, der vil hurtigt og nemt videre til København og Nordsjælland, men det har ikke altid været lige nemt at få broerne anlagt eller tilpasset det store behov.Broer og baner til Frederikssund fortæller et væsentligt stykke lokal- og trafikhistorie ved og over Roskilde Fjord lige fra færgeoverfartens tid til broernes bygning og betydning samt kampen for at gøre dem afgiftsfri. Desuden berettes om banerne til Frederikssund, og også den sørgelige historie om Midtbanens skæbne og den senere anlæggelse af S-banen.Beretningen sættes ind i en landspolitisk ramme, for anlæggelsen af broerne og banerne til Frederikssund handler både om statens samlede infrastruktur og om det lokale behov om at komme fra Hornsherred til Frederikssund og omvendt.Mogens Nørgaard Olesen (født 1948) er uddannet cand.scient. i matema-tik og fysik fra Københavns Universitet og videreuddannet ved UCSD i Californien. Han har undervist i matematik, fysik og astronomi i gymnasieskolen og senere som lektor ved Københavns Universitet og RUC. Siden 1980 har han skrevet over 40 bøger inden for matematik, fysik, astronomi og trafikhistorie.
Danmarks største byudviklingsprojekt ligger i Frederikssund Kommune: byen Vinge. Her bliver plads til 20.000 indbyggere og 4.000 arbejdspladser. Og byen bliver bæredygtig fra inderst til yderst. Bogen her fortæller, hvordan Vinge er blevet til.Vinge skal være Det Grønne Hjerte i Frederikssund – og i hovedstadsregionen. Kun 40 minutter fra København kommer en ny, bæredygtigt og CO2-neutral by fordelt på en 500 meter bred og 4 km lang tange, i alt 370 ha.Byen får fokus på fibernet, intelligente gadelamper, smarte affaldsløsninger, regnvandsopsamling, kort til S-togsstation og rekreative rum med plads til mennesker, dyr og planter. Kort sagt: Vinge er fremtidens by!I Vinge – det 21. århundredes by fortæller Ann-Sofie Wiil om ideen om Vinge og de politiske beslutninger, der har sat gang i processen med en grøn fremtid. Det er en historie, der begynder i 1947 med Fingerplanen og som fortsætter helt frem til 2035, når Vinge står fuldt færdig.Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for natur- og byudvikling samt byplanlægning. Bogen findes også som kapitel i bogen Den grønne metropol.Ann-Sofie Wiil er mag.art. og arkivar ved Frederikssund Stadsarkiv.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.