Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"Alle har en historie IV: Pædagogik med Freedom Writers" lader et væld af pædagogiske facetter udspringe af den kendte skole-film "Freedom Writers’ scener og handlinger". Der er både fokus på en almen tilgang til pædagogik og på Freedom Writer-metodikken, dels gennem de filmscener, der sættes til drøftelse, dels gennem foreslåede øvelser. Det styrende princip i bogen er filmens scener og kronologi. Til hver afdeling af filmen knytter der sig oplæg til pædagogiske drøftelser primært rettet mod udsatte unge – og unge i al almindelighed – samt øvelser, der kan anvendes i mange forskellige undervisningssammenhænge. Bogens målgruppe er først og fremmest studerende inden for de pædagogiske fagområder, samt professionelle, der arbejder med unge, uanset baggrund. Torbjørn Ydegaard er kandidat i pædagogik, lektor ved University College Syd og uddannet Freedom Writer Teacher.
I Danmark har børn fra eliten fem gange større chance for at få en mellemlang- eller lang videregående uddannelse sammenlignet med børn fra underklassen. På den måde vrides Danmark stadigt skævere, socialt set. Skal sammenhængskraften i det danske samfund bevares, og skal vi fortsat have et velfærdssamfund, er det næppe hensigtsmæssigt at øge den sociale ulighed, sådan som det sker i disse år. Og når det gælder valg af uddannelse og chance for at gennemføre en uddannelse uanset dens længde, har både skolen og uddannelsesinstitutionerne en opgave. Den opgave fordrer nogle aktive tilvalg fra skolens og institutionernes side i form af pædagogisk og didaktisk udvikling af indhold og metoder og udvikling af tilgange til elever og skolekultur. Det er på baggrund at Freedom Writer-pædagogikkens narrative metode byder sig til og kan noget. Tankegangen kan illustreres som følger: 1) Vi lever i nutiden. 2) Vi er historieskabte, dvs. vi har rod i fortiden. 3) Vi er historieskabende, dvs. bestemmende for fremtiden. Målet er at synliggøre dette. Narrativet er vejen til denne synliggørelse – helt konkret i form af biografiske fortællinger. Denne bog illustrerer nogle af de metoder, der kan tage si anvendelse for at fremme den individuelle fortælling – der kan medvirke til at gøre skolens tilbud nærværende, relevant og motiverende selv for den skolefremmede elev.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.