Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I lang tid har det at lave mad over bål været noget, spejdere og elitesoldater har haft patent på, mens vi andre har været henstillet til at grille pølser i bar mave på terrassen. Men mad over åben ild er for alle og ikke kun for friluftsentusiaster. Det er sanseligt og upraktisk på den fede måde. Det handler lige så meget om den tid, man bruger, mens man laver maden, som det gør om at spise den. Bogen om bålmad giver dig forslag til bålretter i forskellig sværhedsgrad, den lærer dig at bygge og tænde bål, giver dig et indblik i ildens ni liv samt alt, hvad du har brug for at lære for at tæmme ilden. Du finder klassiske opskrifter som chili con carne og ristede kastanjer, men også mere udfordrende retter som kræver koncentration og overskud – og det er en god ting. For hvis der er én ting, bogens forfattere vil opnå med denne bog, så er det at give læseren friheden til med god samvittighed at sætte sig ved bålet og med maden som påskud se på flammerne og lade roen falde over sig. På den måde er dette måske den første kogebog, hvor maden er det næstvigtigste. Det vigtigste er dig. Bålmad er nemlig også åndelig næring, og den ro, der følger med, når man ser ind i flammerne, finder man ingen andre steder. Om forfatterne Eva Helbæk Tram har arbejdet som gastronomisk skribent og redaktør for magasiner og guides i mange år, inden hun nærmest ved et tilfælde samlede kameraet op og lod sin madglæde vitalisere sig i billeder også. Nicolai Tram har som kok arbejdet på toprestaurater i ind- og udland, før han forlod restaurationsbranchen for i stedet at lave tv. Med denne bog markerer han en nyfunden kærlighed til maden og ikke mindst ilden.
AT VENDE SIG MOD HAVET er en bog der hylder fællesskabet, eventyret og familielivet, men også et opråb om, at man skal huske at stoppe op, kalibrere kompasset, og stille sig selv spørgsmålet; Lever jeg det liv jeg drømmer om?For 10 år siden stævnede Emil og hans lillebror Theis ud på en tre år lang jordomsejling. En rejse der også blev til TV2-serien ”Kurs mod fjerne kyster”.AT VENDE SIG MOD HAVET er Emils personlige og ærlige historie om de 10 år der gik, fra den dag han som helt ung, uden kæreste og forpligtigelser, drog ud i verden, og til i dag, hvor han er blevet gift, har fået to børn - og stadig insisterer på at tage på eventyr.TV2-ekspeditionen ”Den Sidste Breddegrad”, over ø-gruppen Svalbard til polarisens kant, satte tankerne i gang. Det er nu blevet til denne bog, som ikke er en klassisk rejsefortælling eller selvbiografi, men en fortælling om at udleve eventyret og samtidig prøve at leve op til det ansvar, voksenlivet bringer. At være en god nærværende far, en sød og kærlig kæreste, navigere i arbejde og karriereræs og samtidig huske at drømme, kræver ifølge Emil selv, at man holder tungen lige i munden. Men også at man indimellem tør at give slip, og vende sig mod havet med alt den usikkerhed, uforudsigelighed og ikke mindst de oplevelser, som det ubrudte hav symboliserer for ham.
”Ideer forandrer ikke verden i sig selv, og intellektuelle kan ikke opråbe sig til fremskridt og frigørelse. Men alle, der er udsat for uretfærdighed som person eller som tilskuer til samfundet, har brug for ideer. De intellektuelle, der formulerer deres indsigter, så andre kan bruge dem, bidrager til at forandre verden langsomt.” – Fra forordetFra efteråret 2020 og gennem hele 2021 har Rune Lykkeberg talt med 41 internationale intellektuelle om klima, frihed, punk, ulighed, kapitalisme, demokrati, racisme – om verdens tilstand.De langsomme samtalers præmis er, at der er en forbindelse mellem ideer og magt. Bogen er 41 bidrag til den fælles påtrængende samtale om, hvordan vi ændrer verden – også selv om det går langsomt.
Mohammad Ali Husseini kunne hverken læse, skrive eller forstå mekanismerne i det samfund, han tilfældigt var havnet i, da han kom til Danmark som flygtning i 2003. Han valgte at møde udfordringen og lærte sig alle de færdigheder, det kræver at blive en respekteret dansk borger. Han tilpassede sig i en sådan grad, at han i sidste ende afsvor sig sin muslimske tro og skiftede sit muslimske navn ud med Alex Dam. 14. november 2014 Jeg var ikke i tvivl. Hvis mit livsprojekt skulle lykkes, var jeg nødt til at tage det sidste skridt, selv om det var drastisk. Indtil nu havde jeg forceret alle forhindringer: Fattigdom, analfabetisme, fornedrelse, udvisning, sprogforbistringer, sygdom… Jeg var næsten nået op på niveau med den gennemsnitlige dansker, men også kun næsten. Der var stadig en knast. Jeg tændte computeren og gik ind på borger.dk. Jeg tastede ”navneændring” i søgefeltet og gik i gang med at lede efter min nye identitet i listen over tilgængelige for- og efternavne.
Prisbelønnet trilogi om at skrive og om at finde sin plads i verden. I andet bind af sit anmelderroste erindringsværk undersøger Deborah Levy, hvad det vil sige at være fri – som kunstner, som kvinde, mor og datter. Levy er nu i 50’erne, og hendes liv er i opbrud. Ægteskabet er gået i stykker, moren er ved at dø, og døtrene er på vej ud i verden. Selv leder Levy desperat efter et sted at skrive og finder det til sidst – i et redskabsskur under et æbletræ i en venindes have. Med ubesværet elegance bevæger Deborah Levy sig mellem fortid og nutid, mellem små hverdagssituationer og skarpe litterære iagttagelser, og resultatet er et sprudlende portræt af en skrivende kvindes liv, fuld af vid, dybde og menneskelig indsigt. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil, også af danske anmeldere, og er blevet kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder Levy den for en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys. Deborah Levy (f. 1959 i Sydafrika) er prisbelønnet forfatter, digter og dramatiker. Hun romandebuterede i 1989 og har siden udgivet en lang række romaner, novellesamlinger, digtsamlinger og skuespil. Hun har to gange været shortlistet til den prestigefulde Bookerpris for sine romaner Swimming Home (2013) og Hot Milk (2016). Hun har modtaget flere priser for sin trilogi, bl.a. den fornemme Prix Femina.
Bogen handler om en børnefamilie, som har taget et aktivt valg om at skrue ned for deres forbrug og i stedet investere pengene for at opnå mere økonomisk frihed i deres liv og på sigt økonomisk uafhængighed. Familien ønsker økonomisk frihed i livet på vej mod pensionen – de kalder det ’frihed på vejen’. Inspirationen til økonomisk frihed har de fra den amerikanske bevægelse FIRE (Financial Independence, Retire Early). I løbet af blot fire år har de fået mere overskud og økonomiske muligheder, de ikke tidligere havde, som fx muligheden for at tage et år ud af kalenderen for at rejse jorden rundt med børnene, tage orlov eller gå ned i tid for at blive frivillig. I bogen får du en beskrivelse af FIRE-bevægelsen og retninger inden for emnet. Dernæst en gennemgang af de forskellige beregninger, du kan bruge til at udregne, hvad det kræver, og hvornår du kan opnå økonomisk uafhængighed – også uden at det bliver ekstremt. Bogen giver dig et indblik i, hvordan familien skaber mere overskud i hverdagen og sparer penge ved hjælp af madplaner, foodprep, hverdagsoptimering og minimalisme. Du kan også læse mere om, hvordan familien finder frem til deres økonomiske mål, forbliver motiveret og skaber overblik over deres privatøkonomi, herunder konkrete eksempler, værktøjer og guides, herunder en lille guide til at komme i gang med at investere i aktier. I bogen indgår interviews med kvinder med vidt forskellige indkomstniveauer, der alle har valgt at gå mod økonomisk uafhængighed. Om forfatteren Emilie Ekelund Mørck er cand.merc. i markedsføring og ledelse og har de seneste ni år arbejdet i reklamebranchen og dagligvarebranchen. Emilie bor i København med hendes mand og to børn. For fire år siden blev familien optaget af, hvordan de kan få mere tid og økonomisk frihed i deres familieliv. Emilies personlige økonomiske rejse er gået fra at have en begrænset interesse for sin privatøkonomi til i dag at drive familiens rejse mod økonomisk uafhængighed, bl.a. via økonomiske målsætninger, budgetstyring og investering i aktier. Gennem sin Instagram-profil @emiliemoerck og FB-gruppen FIRE ladies DK inspirerer Emilie andre kvinder til at gøre det samme.
Friheden kommer altid med en pris. Kompromisløs autofiktiv roman om frihed, seksualitet og moderskab fra en af Frankrigs mest interessante nye litterære stemmer.Constance Debré har forladt sit topjob som jurist, sin store lejlighed midt i Paris og sin mand gennem tyve år. Da hun fortæller sin eksmand, at hun er begyndt at se kvinder, trækker han hende ind i en absurd strid om forældremyndigheden, og hun mister retten til at se sin lille søn, Paul. Mens hun venter på rettens afgørelse, kaster hun sig ud i sit nye liv med en lidenskabelig og trodsig intensitet.I en intens og rytmisk prosa kredser Constance Debré om seksualitet og frihed, kærlighed og moderskab. For hvem dikterer vilkårene for kærlighed? Findes der virkelig noget rigtigt og forkert, når det kommer til at elske nogen? Og hvad vil det sige at leve sandt og frit?
”Vi lever i mærkværdige tider. En tid for Langsomme samtaler.” – Ivan Krastev ”Hvis vi skal forstå verden, og hvis vi skal være med til at forbedre verden, har vi brug for at bringe økonomi, sociologi, filosofi, politik og aktivisme sammen i et fælles sprog. Det er det, Rune Lykkebergs Langsomme samtaler gør.”– Thomas Piketty Gennem 2022 har Rune Lykkeberg talt med 37 internationale tænkere, forskere, forfattere og aktivister om klimakrisen, moralske revolutioner, krig, magt, frihed, håb, blomster, skønhed og vejene til forandring. Vi skal gøre det hele på én gang er en studiekreds med dem, vi helst vil stille spørgsmål til om det, der brænder i verden. Bogen er en form for dannelsesaktivisme, som vil bringe vores indsigt på niveau med vores indignation og forbinde ideer og analyser med bevægelser, der langsomt kan være med til at ændre verden.
Ameera har bare styr på sit liv. Hun har fået drømmejobbet på et af Londons eksklusive reklamebureauer og færdes hjemmevant i både sneakers og stiletter. Hendes kæmpestore arabiske familie og vennekreds har desuden påpeget, at hun både er køn, god til børn, høflig og i stand til at konversere potentielle svigerforældre på arabisk, så hvorfor er hun ikke blevet gift endnu?Faretruende tæt på de – i etniske kredse – så frygtede tredive år og en ydmygende skæbne som evig pebermø beslutter Ameera sig for at gøre noget ved sagen. Men hvad gør man, når visse mandstyper hænger én langt ud af halsen? Kan speeddating eller en magisk, muslimsk dating app løse det presserende problem, og hvad skal hun egentlig stille op med den søde cheesecake-fyr på den lokale café?Ameera giver sig selv et år til at finde en mand, koste hvad det koste vil.Zahra er født og opvokset i Danmark som datter af en imam. Hun har boet i London i ti år. Hun er journalist, livsstilscoach for muslimske kvinder, skribent, podcast- og tv-vært for bl.a. DRs programrække Kampen om mig. Zahra er vokset op med Islam, men valgte først officielt religionen til som voksen. Det har sendt hende ud på en rejse for at opdage og nedbryde tabuer om, hvem den moderne, muslimske kvinde er – langt væk fra mediernes billede.
Eventyret om den lille danske motorsejler Blue Dane blev fulgt at mange mennesker på de sociale medier, men nu kan man læne sig tilbage og læse om drømmen, friheden og de store oceaner i bogform. Mange mennesker har et ønske om at miste fodfæstet for en stund, forlade hverdagen og trygheden i Danmark og begive sig på ukendt territorie. Bogen er krydret med skønne billeder og livlige beretninger i dagbogsform, der skaber nærvær og ægthed, og man er med som læser på sidelinjen, når Mirela og Mikael krydser Atlanterhavet, oplever udfordringer undervejs, og man bliver heller ikke snydt for en storm i Nordatlanten. Høje palmer, hvide sandstrande og mødet med skønne Caribien er de fantastiske gaver, man må pakke ud efter 18,5 døgns sejlads fra Kap Verde til Tobago. Sejlerlivet giver én følelsen af frihed og er med til at tegne et ægte eventyr. Uddrag af bogen Vi ligger nu i Pirates Bay på øen Tobago, ved byen Charlotteville. Vi er nået til Caribien i egen båd. Vores drøm er blevet til virkelighed. Min kaptajn fortjener stort ros for alle de gode beslutninger undervejs og for al den tålmodighed, han har vist. Også kæmpe ros til vores lille båd, der har vist sin styrke undervejs. Vi er så lettede og lykkelige over, at havguderne har været os nådige, og nu kan vi med god samvittighed iklæde os røde bukser som er langturssejlernes symbol på, at vi har krydset Atlanten i egen båd. Den første ting, vi gjorde, efter vi kastede ankeret, var at smide tøjet, kaste os i caribisk farvand og mærke saltvandets varme på vores trætte kroppe. Om forfatteren Mirela og Mikael Dokkedal har sejlet sammen i snart 20 år i en LM 32. Mirela er drømmeren og planlæggeren, mens Mikael er den sejlkyndige og altmuligmanden. De er stærkere sammen og gennemfører altid det, de sætter sig for. Turen til Caribien og tilbage igen er den hidtil længste – 11.200 sømil, eller en halv omgang Jorden rundt.
Den medicinske psykiatri forstår grundliggende mennesket som en kompliceret hjerne og krop underlagt naturlovene, hvor bevidstheden skal forstås som ledsagefænomen til hjerneprocesser. Som følge heraf forstås sindslidelse som en somatisk sygdom med primært medicinske behandlingsmuligheder. Eksistentialismen ser mennesket som udstyret med en bevidsthed, som kan gøre sig fri af naturlovene og udføre selvstændige overvejelser og beslutninger. Denne frihed skaber angst, som sammen med grundvilkår ved eksistensen viser sig i fortvivlelsen. Forståelsen af sindslidelse tager her udgangspunkt i en analyse af fortvivlelsen og bevidstheden i menneskets selv. Bogens første del gennemgår kritisk forskning vedrørende medicinering og forståelse af sindslidelse som en somatisk sygdom og munder ud i en kritik af at se sindslidelse som en hjernesygdom. Bogens anden del forsøger at opstille en ramme for forståelse af sindslidelse som en lidelse i sindet forbundet med grundvilkår ved eksistensen: frihed, skyld, glæde, fortvivlelse.Uddrag af bogen Enhver samtale med en sindslidende eller en person med psykiske problemer skal tage udgangspunkt i personens helt personlige selvforståelse og livssituation. (…) Men hvad skal det psykologiske indhold i denne samtale sættes i relation til? (…) Er det en viden om kroppen/hjernen eller er det en viden om sindets forhold til sig selv og dette forholds dybere tilknytning til grundvilkår ved livet? Er personen med ”psykiske problemer” bedst tjent med en samtalepartner, som deler livsvilkår og bevidsthed med vedkommende og derved er inde i samme ”system” som den nødlidende? Eller er personen bedst tjent med en samtalepartner, som i løbet af samtalen sidder udenfor ”systemet” og kigger efter hjernemæssige defekter som regel hos den nødlidende og ikke hos sig selv? Om forfatteren Erik Platz er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet 1978. 1978-1997 underviser i psykologi ved pædagoguddannelsen. 1997-2015 ansat ved videreuddannelsen af pædagoger og ved lederuddannelser. Erfaring med mennesker, som ikke har haft gavn af medicinbehandling af sindslidelser, har inspireret til arbejdet med denne bog gennem de sidste fire år.
★★★★★- SkrivepultenDen perfekte PLANNER til alle os, der godt kan lide at have styr på vores aftaler, opgaver og planer.- SaxonytUltimativ kalender/dagbog.- ALT.dkVores udaterede PLANNER er en personlig kalenderdagbog, hvor du selv indsætter datoer, og kan tages i brug, når det passer dig. På den måde kan du opleve en større frihed i form af en struktureret og balanceret hverdag.MY FAVORITE PLANNER er udviklet med henblik på positiv målsætning og fokus på at frigive mere tid til det, som virkelig betyder noget i dit liv.PRODUKTDETALJER:MÅNEDSOVERSIGT2 DAGE PR. SIDEMÅNEDLIG REFLEKSIONNOTESIDERLÆSEBÅNDSTOFINDBUNDET288 SIDER.FARVE: KARRYGULInstagram: myfavoriteplanner_officialFacebook: MY_FAVORITE_PLANNER_officialWeb: myfavoriteplanner.com
Historisk roman om et usædvanligt kvindeliv på Færøerne i første del af 1900-tallet. Hovedpersonen Sunnivá er som en fugl med stækkede vinger. Fra starten er hendes liv anderledes end andres, fordi hun er hofteskadet og vralter som en and. Alligevel møder hun kærligheden. Manden er ikke den bedste, hun kunne have ønsket sig, og hun får ikke frihed til at udfolde sig som den kunstner, hun gerne vil være. Men hun er stærk og nægter at lade sig kue.Med sine smukke naturskildringer og den særlige tone, som går gennem bogen, indfanger Bergtóra Hanusardóttir den færøske livsrytme og går tæt på et sind, der bøjer sig under skæbnen for senere at rejse sig igen.
Hvor ser du dig selv i fremtiden? Bogen giver indblik i hvordan et par vælger at ændre hverdagen, hvordan de sætter sig for at omdanne en ruin til en bolig i det sydligste Italien, og hvad der venter i sådan et valg.Den kan være inspirator til dem der gerne vil have en gældfri bolig eller et sommerhus et eksotisk sted i Europa.Bogen er rigt illustreret af forfatteren der selv er uddannet fotograf, et værk der pynter og giver inspiration på boghylden.
Vinder af Kulturministeriets Børne- og ungdomspris”Mester Ester er en skæg og uforudsigelig lille historie om en pige, der passer rigtig dårligt ind i de voksnes sørgelige verden. Hun er sin egen, også når hun prøver at være sin mors. Og hvis hun nogensinde selv bliver voksen, bliver det helt sikkert på en unik, Ester-agtig måde” Weekendavisen”Kathrine Assels er en frodig fortæller med overskud og glimt i øjet. Det kunne have været en trist historie. Nu bliver det en energisk historie med plads til både tristesse og viljestyrke” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ PolitikenEster er blevet så stor, at far ikke længere vil synge Mester Ester sangen eller lade hende ligge og hygge i sengen en hel dag – nu er det bare mor, der hakker Esters morgener op i minutter ved hjælp af et æggeur. Skemalagte morgener i cremefarvede hjem er ikke lige Esters kop te, for hun er en pige, der har travlt med at få alting ud af ingenting. F.eks. har Ester fundet en knap: Krigsknappen! Hvis Ester ikke den morgen var kommet i tanker om netop denne knap, ville hun nok lige nu sidde på sit værelse med bøjle på tænderne, i stedet for at være der hvor hun er ...Ny, smuk (og sine steder: lidt ulækker) børnebog af Kathrine Assels, der med Månen er en højttaler (2017, nomineret til Kulturministeriets B/U-pris) viste et særligt gehør for opvakte, udsatte børn.
Tre kvinder fra tre kontinenter. Kvinder, hvis veje aldrig krydses, og alligevel flettes deres liv på forunderlig vis sammen. Smita i Indien er kasteløs og sætter alt ind på, at datteren kommer i skole og får et bedre liv. Giulia på Sicilien arbejder i familiens parykfirma, og det går op for hende, at firmaet mangler hår til forarbejdning og er ved at gå fallit. Sarah bor i Montreal, alene med tre børn. Hun har et godt job og er tæt på forfremmelse, da hun erfarer, at hun har brystkræft. Det ændrer hendes liv og karriere. De tre kvinder befinder sig i deres livs krise, men selv om de har alle odds mod sig, tager de kampen op. Fletningen er livsbekræftende læsning om kvinder, der har styrke til at ændre deres livsvilkår..
Hvad finder du dig i? Hvem styrer dit liv?Sundhed frihed og lykke handler i bund og grund om ansvar; ansvaret for dig selv, dine handlinger og din udvikling. Med "Gu vil jeg ej!" får du en enkel og yderst vedkommende bog til oplysning og udvikling af din egen mulighed for at forstå og ændre på ting, du ønsker anderledes i dit liv. På en humoristisk og let forståelig facon guider forfatter Per Nygaard os gennem de lag af selvbedrag, der ofte afholder os fra selv at tage ansvar for at blive sunde, frie og lykkelige.Bogen er ikke blot inspirerende, men også praktisk i netop den tid og det samfund, vi navigerer i, og den kræver ingen forudsætninger, udover at kunne og ville sige: Gu vil jeg ej!
En guide til et gudsforhold i frihed fra al religiøsitet Leif Munk er bosat på Bornholm med sin kone Anke, og er pensioneret frikirkepræst, forfatter og redaktør med mange års erfaring med sjælesorg og forkyndelse. Mange af de erfaringer han har gjort sig gennem tiden afspejles i denne bog, som handler om en tro og et gudsforhold, som er fuldstændig modsat al anden religion. Den viser, at kristendommen ikke handler om regler og krav, men om relationer der udelukkende er bygget på kærlighed, og at målet ganske enkelt er, at frigøre hvert menneske til at være en god modtager af alt det Gud ønsker at give.Bogen belyser en stor del af de grundlæggende spørgsmål omkring den kristne tro. Den er ikke først og fremmest dogmatisk, men snarere forkyndelse til erfaring af den rigdom, frihed og glæde, som Jesus gav sine disciple løfte om. Leif Munk ønsker at åbenbare forsoningens rækkevidde og Guds kærligheds dyb på en sådan måde, at mennesker, midt i livets kampe og i erkendelse af den menneskelige ufuldkommenhed, vover at tro på, at det, som Jesus gjorde, var 100 procent nok for tiden her og for evigheden siden. Det er nemlig kærlighedens frigørende evangelium, der ligger forfatteren på hjertet.
Rune Lykkeberg taler med de største intellektuelle om verdens største problemer. "Det er punk at være positiv" er den tredje samling af Lykkebergs Langsomme samtaler.”Det har siden vi begyndte Langsomme samtaler været ambitionen at bringe forskellige former for indsigt sammen. At få magtens erfaringer, tænkningens ideer, aktivisternes strategier og drømme, forskernes viden og forfatternes fortællinger til at mødes, fordi det hele hænger sammen.Ingen ser verden samme sted fra, men alle forholder sig til den samme virkelighed. Vi er ude på heden sammen, det kan godt være, den gamle verden er i opløsning, men den nye er også under opbygning.” - Fra forordetRune Lykkeberg (f. 1974) er chefredaktør på Dagbladet Information. Har tidligere udgivet "Kampen om sandhederne" (2008), "Alle har ret" (2012), "Deutschstunde" (red. sm. Peter Nielsen 2017), "Vesten mod Vesten" (2019), "Hegel" (red. 2020) og "Samtaler om Shakespeare" (2021). Han har bl.a. modtaget Georg Brandes-prisen, De Berlingske Journalisters Pris, Holbergmedaljen og Selskabets Pris.
En mand styrter ned med et fly på en skæbnesvanger dag i Europa.En anden mand går omkring i Paris med sin hustru og inviterer hende, en flygtning, en amerikaner og en hest på café.En tredje mand tilbyder modstræbende en forkommen kvinde husly for natten i sit spartanske køkken.En fjerde mand ifører sig et farvestrålende, stjålent slips, og pludselig opfører hans omverden sig ganske ejendommeligt.Fire kortromaner om mænd og deres til tider besynderlige adfærd i en verden, de har svært ved at finde sig til rette i. Finlands mest populære forfatter i det 20. århundrede, Mika Waltari (1908-1979), er især kendt for sit storværk Sinhue, ægypteren (da. 1948), en historisk roman der udspiller sig i Egypten 1300 f.v.t.; international bestseller og stadig til dato den mest oversatte roman i Finlands historie. I løbet af fem årtier udkom Waltari med over 100 værker indenfor historisk fiktion, krimier, lyrik, noveller, essays, eventyr, rejseberetninger og skuespil. I Finland er han særligt elsket for sine kortromaner, hvoraf fire her præsenteres på dansk. Hans bøger er oversat til over 40 sprog. Internationalt sammenlignes Waltari oftest med Paul Morand, Ernst Hemingway og F. Scott Fitzgerald.
Verden er det her hus, siger Clara, som forsøger at beskytte sine kære fra en verden uden for hjemmets fire vægge, der synes at udgøre en stadig større trussel. Clara har lukket sig inde i en mørk lejlighed sammen med sin far, sin datter og en kanariefugl, og tagterrassen bliver det sted, hvor hun finder den sidste rest af frihed. Kommer trusler og smerte udefra eller inde fra vores egen krop? Hvoraf opstår volden? Hvad er vi bange for? Fernanda Trías forsøger ikke at besvare disse spørgsmål om instinkt, civilisation og tabuer, men hun giver dem form og graver dybt ned i dem med denne groteske og stærke roman, skrevet med nærmest kafkask humor. Tagterrassen er en klaustrofobisk roman om frihed, men også om angst, vold og moderskab og om det at miste. ”Trías har skabt en verden, hvor alle sociale normer og konventioner går i opløsning, hvor en hjælpsom nabo bliver til en spion, og tagterrassen på et lejlighedskompleks til det eneste fristed fra en verden, der er ved at smuldre. En foruroligende kraftpræstation af en af de mest spændende og nyskabende nulevende latinamerikanske forfattere.” Morning Star
Berlin 1938. Det er højsommer, og Tyskland er på randen af krig. Da den nyuddannede journalist Georgie Young sendes til Berlin sammen med en anden londoner, Max, ved hun, at de træder direkte ind i begivenhedernes centrum.De ankommer til en by indhyllet i røde flag og vrimlende med nazister, og Georgie føler sig som en hjælpeløs tilskuer til, at uskyldige mennesker bliver fjernet fra deres hjem, mens den spændte stemning stiger, indser hun, at hun og Max er nødt til at handle –også selvom det kan betyde, at de sætter deres egne liv på spil. Efterhånden som hun får trængt ned under overfladen, begynder Georgie at afdække den modbydelige sandhed om Hitlers Tyskland –og de to journalister bliver trukket ind i en verden, der er endnu mere dyster, end Georgie nogen sinde kunne have forestillet sig.ET LAND PÅ KRIGENS RAND - EN KVINDE, DER STILLER SIG I SKUDLINJEN
Når der er torden i huset, lukker Elmer kabinen og gør raketten klar til afgang. »Atlantis OV-104 er fremme,« råber han, når han lander på base-alfa i det fjerneste hjørne af haven langt fra Tordenhuset.Tordenhuset er fortællingen om en dreng, hvis far på gode dage hedder Torben, men på dårlige dage mere lyder som torden, så man må flygte ud af huset, ind i fantasien og op i verdensrummet.Og om det legitime i, når den anden forældre pakker barnet i bilen, tager ansvar og tager videre. Et delikat emne behandlet med stor nænsomhed og respekt i såvel ord- som billedside.
Når du kender din drøm - så skal du til at tage handling på den. Mange opnår deres drømme med network marketing. Med denne bog får du forståelse for mere end bare branchen network marketing, nemlig også hvad der skal til for at opnå din drøm. Kender du din drøm? Er du klar til at gøre ALT for at opnå den? Så skal der arbejdes ... med mindset og mange andre ting. Bogen giver dig mange ting at tænke over - alle ting som du skal forholde dig til for at få succes i livet - for at opnå din drøm. Jeg håber at min bog vil hjælpe dig på din vej til din drøm.
OM METODEFRIHEDEN OG DENS FJENDER handler om forholdet mellem politik og pædagogik. Artiklerne er skrevet som indlæg i de sidste 35 års debat om skolen. De seneste er af helt ny dato. Artiklen „Pædagogikkens frihedskamp“ er nyskrevet og må læses i lyset af Gert Biestas og Carl Anders Säfströms pædagogiske manifest fra 2010, som Holger Henriksen selv har oversat. Manifestet publiceres i denne bog således for første gang på dansk. Artikelsamlingen er blevet til under indtryk af tragedien i Oslo og på Utøya, Norge, 2011, og ikke mindst 1900-tallets totalitære bevægelser samt erkendelsen af, at børn og unge gennem indoktrinering og manipulation så let lader sig mobilisere af disse bevægelser. Skolen er de senere år i stigende grad blevet underlagt politiske og økonomiske interesser. Den demokratiske samtale er truet og deltagerdemokratiet nødlidende. Artiklerne forholder sig til den sammenhæng, der ifølge Holger Henriksen bør være mellem undervisningsbegrebet, oplysningen og skolens opgave, det deliberale demokrati og de historisk hårdt tilkæmpede menneskerettigheder. Holger Henriksens ærinde med denne udgivelse er således at fastholde og videreudvikle en politisk kultur og bidrage til et oprør mod konkurrenceskolen og markedets anonyme magt. Meget få i den hjemlige debat om skole og pædagogik har deltaget så ivrigt, så indsigtsfuldt og så vedvarende som Holger Henriksen, der er én af den demokratiske pædagogiks danske fædre. Holger Henriksen er tidligere central studielektor i undervisningsministeriets direktorat for folkeskolen, seminarier m.v. Han er forfatter til en række meget læste bøger om pædagogik og skolepolitiske forhold.
'Muldvarpens privatliv / The private life of the mole' er en dobbeltsproget bog, der fejrer fantasi som den måske vigtigste drivkraft i livet. Teksten er skrevet af Rune Kjær Rasmussen, og illustrationerne er grafiske værker skabt af Kathleen Yearwood.'Muldvarpens privatliv / The private life of the mole' is a dual language book, which celebrates imagination as perhaps the most important driving force in life. The text is written by Rune Kjær Rasmussen and the illustrations are graphical works made by Kathleen Yearwood.
Under en midlertidig løsladelse i 2019 nedfældede Sepideh Gholian i al hast en række oplevelser fra sit ophold først i et detentionscenter og siden i fængslet Sepidar, som det regeringskritiske onlinemagasin IranWire udgav på persisk og i engelsk oversættelse.Beretningerne giver os et sjældent levende og sansemættet indblik i livet for kvindelige fanger i iranske fængsler, idet vi sammen med de indsatte kastes direkte ind i usikkerheden, frygten, angsten, manglen på orientering og ikke mindst de overlevelsesstrategier, Gholian og de øvrige indsatte må tage i brug for at klare sig.Gholian retter med værket en tung kritik af en etnonationalistisk og patriarkalsk statsmagt, og det er tydeligt, at hun ønsker at formidle så meget mere end “blot” en intellektuel refleksion over fængselsforhold i Iran; hun vil helt ind under huden på os; hun vil bringe os så tæt på oplevelsen af at være der, som hun kan. Så vi ikke glemmer.Beretningerne udkom online i 2020 og gik viralt for deres skildring af landets ofte glemte arabiske befolkning samt livet og modstanden i kvindefængslet Sepidar i byen Ahvaz.Med illustrationerOversat af Navid Molaaghaei
De tre venner, Lisa, Eusébe og Francois er tilsammen Lossen, der leder modstandsbevægelsen i deres landsby i den tyskbesatte del af Frankrig.Landsbyens mænd bliver tvangsudskrevet til arbejde på tyske fabrikker og de tre venner beslutter sig for at forhindre det sker.Med livet som indsats.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.