Bøger om Fritidsliv

I denne bog søger vi at nærme os en forståelse f, hvilken betydning de ændrede rammer har for elevernes søgen efter svar på de universelle ungdomsspørgsmål: "Hvem er jeg?", "hvad skal jeg?", og "hvem skal jeg det sammen med?". Hvad betyder det, at svarene skal findes sammen med jævnaldrende venner, der er lige så kloge/"dumme" som en selv, og forældre, der i nogen grad selv går og tumler med de samme spørgsmål? Hvilken rolle spiller den organiserede fritidsarena? Bliver man her til nogen, mens man går til noget, og kan den siges at være den del af svaret i unges jagt på frirum?

Hvilke strategier anvender unge i forhold til at håndtere samfundet mange krav? Hvad betyder det for de unges livskvalitet, at de konstant skal præstere? Hvad betyder folkeskolereformen for fritidslivet? Hvad bruger unge voksne til, og hvilke forventninger har unge til de voksne, de møder i skolen, i fritidslivet og hjemme omkring spisebordet? Det er nogle af de spørgsmål, der sættes fokus på i denne bog, som baserer sig på 46 interviews og en spørgeskemaundersøgelse blandt 1012 elever i 7.- 9. klasse. I bogen er der fokus på følgende fem temaer: * Unges fritidsliv, herunder i hvilket omfang ændringer i de ydre rammer, f.eks. folkeskolereformen, har betydning for, hvordan unge anvender den såkaldte ’frie’ tid. * Unge og faste fritidsaktiviteter, herunder hvad der er vigtigt og knapt så vigtigt, når man går til en fritidsaktivitet. * Unge og trivsel, herunder et særligt fokus på stress, ensomhed og krop. * Unge og deres relationer til voksne, herunder de voksne, de møder i foreningslivet. * Unges forventninger til den nære og mere fjerne fremtid. En central pointe er, at det organiserede fritidsliv også fremadrettet har en vigtig funktion i ungdomslivet – nemlig som et frikvarter, hvor man med afsæt i sin interesse og sammen med nogle voksne, der skaber nogle rammer, kan opleve at være en del af et forpligtende fællesskab, hvor man fordyber sig, og hvor man som oftest er off-line. Dermed kan man holde et fysisk og mentalt frikvarter fra kravet om hele tiden at skulle præstere!

Hvad betyder ændrede rammer omkring de unges liv for deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter? Leger de stadig? Hvad betyder den voksende fremtidsdisciplinering for deres trivsel? Hvilken betydning har det, at interaktion mellem piger og drenge primært er henlagt til skolen og fritidsklubben? Hvor stor betydning har det, at voksne er med til at rammesætte aktiviteter? Det er nogle af de spørgsmål, der stilles skarpt på i denne bog. Med afsæt i data, samtaler og en række feltstudier blandt 1450 elever fra 3.-6. klasse og 681 forældre, forsøger vi at komme ind under huden på danske tweens og de udfordringer, de oplever at stå overfor i overgangen til ungdomslivet.