Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Fyn

Her finder du spændende bøger om Fyn. Nedenfor er et flot udvalg af over 45 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Fyn - Sønderjylland - Østjylland
    af Frank Berben-Groesfjeld
    433,95 kr.

    360 DANMARK bøgerne tager dig med på en rejse på 2 eller 4 hjul langs Danmarks smukkeste og mest spændende veje.De 3 bind i 360 DANMARK-serien indeholder næsten 30 ruter i hele Danmark – ruter, der er skræddersyet til passionerede motorcyklister, bilister og landevejscykelryttere, men som samtidig også er yderst relevante for familier på dagsudflugt og turister på ferie.Via bøgernes onlineindhold får du adgang til turene mens du er på farten, og ruterne kan nemt downloades til mobilen. Ruterne og seværdighederne byder på årevis af udforskning og oplevelser.Bøgerne er et must-have for enhver person, der elsker at opdage nye steder.360 DANMARK - Bind 2 - Fyn-Sønderjylland-Østjylland indeholder 11 flotte og spændende ruter i følgende områder:#1 MIDT-VESTFYN – VISSENBJERG – AARUP – MORUD#2 ØSTFYN – NYBORG – SVENDBORG#3 SYDFYN – SVANNINGE BAKKER#4 LANGELAND – TÅSINGE#5 AABENRAA – LØJT LAND – SØNDERBORG#6 KOLDING FJORD – CHRISTIANSFELD – HADERSLEV#7 VEJLEFJORD – VEJLE Å – GREJS Å#8 AARHUS – ODDER – SKANDERBORG#9 SØHØJLANDET SYD – EJER BJERGE – VRADS#10 SØHØJLANDET NORD – SILKEBORG – GJERN – GUDENÅ#11 SYDDJURS – MOLS BJERGERuterne har en samlet længde på 1.863 km og der beskrives mere end 170 seværdigheder til hele familien. Ruterne og seværdighederne byder på mange års oplevelser på Fyn og i Sønderjylland og Østjylland.Bogen er rigt illustreret med 253 billeder, hvoraf mange i stort format.-The 360 DANMARK books will take you on a journey along Denmark’s most beautiful and engaging roads. Experience the best Denmark has to offer on two or four wheels.The three volumes of 360 DANMARK offer almost 30 routes throughout Denmark - routes that are ideally suited for passionate motorcyclists, drivers, and road cyclists but are still highly relevant for families on a day trip and tourists on holiday as well.The books' online content gives you access to the trips while you are on the road, and the routes can easily be downloaded to your mobile phone.The routes and points of interest offer years of exploration and experiences.These books are a must-have for everyone who loves discovering new places.360 DANMARK - Vol 2 - Funen - Southern Jutland - Eastern Jutland includes 11 exciting and scenic routes with a total length of 1,863 km. More than 170 points of interest are included in this book.

  • - Hvor var det nu, det var?
    af Torben Madsen
    228,95 kr.

    ”Gamle Odense i nye Odense” viser gamle bygninger, gader og pladser i de rammer, der eksisterer i nutidens Odense. Billedet på bogens forside viser således byens tidligere teater - Odense Comediehus - på dets rette plads, men i omgivelser anno 2015. De i alt 100 billedmanipulationer er alle ledsaget af tekst samt de originale fotos - nye som gamle. ”Gamle Odense i nye Odense” er en ideel gaveidé til enhver med interesse for Odenses fortid, nutid og fremtid, og bogen sætter ny standard for visuel formidling af byhistorie.

  • - Alt godt fra havet
    af A Silvestri, Kasper Grandetoft, Niels Kjærgaard, mfl.
    158,95 kr.

    Frygtelige Fynske Fortællinger er tilbage! Med 16 forskellige noveller indenfor gysergenren, som alle foregår på, eller omkring, Fyn.Foruden Fyn, er temaet for antologien, samlet i 2021, "Alt godt fra havet". Så gør dig klar til smukke fynske strande, rundfarte i det sydfynske øhav, klamt tang, saltvand, strandvaskere, rædsler fra under havet og meget, meget mere.Så lås dørene, sæt dig godt til rette, og dyk ned i nye frygtelige fynske fortællinger."Frygtelige Fynske Fortællinger 2: Alt godt fra havet" indeholder i alt 16 skræmmende noveller fra 15 forfattere. Novellerne er alle tilblevet i 2021, og er aldrig udgivet før.Antologien indeholder bidrag fra:Enebærodde af A SilvestriEn frygtelig kærlighedshistorie af Anne-Mette BrandtNedad af Christine GodmanFjorden af Gry OustrupPortenes tavle Jakob af Alexander BrahmHunderups hævn af Jane MondrupLige til at spise af Kasper GrandetoftSten, stumper og det salte skum af Karsten Brandt-KnudsenGensyn af Karina SundHvad havet bragte af Maria Sofie HenriksenIglens mærke af Niels KjærgaardSkadedyr af Niels KjærgaardFru Virosa af R.H. JørgensenSundfarten af Sophie VahlFør vi vågner af Torben HusumSkarpretteren af Thomas Stordal

  • af A. Silvestri, Niels Kjærgaard, Anne-Mette Brandt, mfl.
    118,95 kr.

    Fyn er fin. Fyn er frygtelig.Frygtelige Fynske Fortællinger er Forlaget Ildanachs årlige gyserantologi, med bidrag af både garvede forfattere, samt debutanter.Det overordnede tema er Fyn, men de ti noveller spænder ganske bredt i deres subgenre, og giver en forskellig oplevelse fra fortælling til fortælling.Her findes alt fra body-horror og splat, til klassisk inspirerede spøgelseshistorier og til mere eksistentiel psykologisk gys.

  • af Nikolaj Tange Lange
    198,95 kr.

    Der er nok for Ebbe at være bange for. Skydebanen nede bag Sortevejen og katastroferne inde i fjernsynet. Hestene, der kan sparke, og vandet, der kan komme og oversvømme gården, hvisdæmningen bryder sammen. Men heldigvis er der også Otto. Tættere på Jorden end jorden er historien om at slå det ihjel, du elsker. Og om hjælpen, der kommer, når det, du frygter mest, pludselig træder frem af mørket.

  • af Charlotte Bork Høvsgaard
    154,95 - 178,95 kr.

    Efter de anmelderroste bøger Thomas er væk og Her bor de levende udgiver Charlotte Bork Høvsgaard en livsbekræftende roman om kvinden midt i livet imellem generationerne. ”De lugtede af frisk luft og øl. Jeg satte i bakgear og vendte bilens bagende ud på hovedvejen, inden jeg svingede ind på min kørebane og forsigtigt og stille kørte fremad. Ingen skulle blive dårlige. ”Det er så vildt, at det er så lyst,”, gentog vennen.” Om at se varslerne midt i livet. Kornmod er en eksistentiel status over en kvindes liv. For hvem er hun, der står tilbage, når barnet er flyttet, og hun samtidig har accepteret, at hun også kan klare sig uden sine forældre, når den dag engang kommer. Fortællingens midsommerlys skubber til kulminationen eller måske opløsningen.

  • - DNSAP's sysler og sysselledere 1936-45 – og derefter
    af Henrik Asferg
    215,95 - 263,95 kr.

    Der er ikke før skrevet om de danske sysselledere i Danmarks National Socialistiske Arbejder-Parti, DNSAP, i et samlet værk. Bogen giver også et sammenhængende indblik i partiorganisationen DNSAP og disse personers fællesmøde i historien. Hvordan var hverdagen for dem før, under og efter 2. verdenskrig? Hvem var de, og hvad fik disse mænd til at gå ind i DNSAP? Var de politiske idealister, opportunister eller blot aktører, der spillede den rolle, der var dem tildelt af situationen og de begivenheder, hele Europa, ja, hele verden, var kastet ud i. Det er det, denne bog vil forsøge at give et svar på ved hjælp af en omfattende gennemgang af ellers utilgængeligt arkivmateriale. I dette bind fortælles om de 42 sysselledere i Jylland og på Fyn. I bind 2 følger de sidste 33 fra Sjælland og Bornholm. Uddrag af bogen Syssellederens hovedopgave blev indgående beskrevet i DNSAP’s Organisationsplan fra 1936: ”… han har det fulde ansvar overfor partiføreren for organisationens ydre og indre trivsel indenfor sysselet. Han træffer den politiske afgørelse efter partiets program i alle spørgsmål, hvis rækkevidde ikke overskrider sysselets grænser … Syssellederen skal hver måned give partiføreren en indberetning om arbejdet indenfor syslet.” Han skulle også holder stabslederen for partiorganisationen (Th. Larsen) og landslederen for partiorganisationen (Philip Hoffmann-Madsen) underrettet om sit arbejde. Det er muligt, at det er blevet overholdt, men ikke alle rapporter findes i dag i arkiverne. I forbindelse med den første udnævnelse i januar 1936 skrev Frits Clausen på samme tid i DNSAP’s Månedsbreve, at de udpegede sysselledere kun skulle sidde på posten til udgangen af 1936. Men udskiftningerne kom helt af sig selv. Det skulle snart vise sig, at Clausen ingen grund havde til at bekymre sig om, at en sysselleder skulle blive gammel på sin post. Nogle sysler havde flere magtkampe end andre. Fyn og Storkøbenhavns syssel var helt klart i toppen, når det gælder magtkampe og udskiftninger. I alt nåede 75 personer igennem perioden fra 1936 til 1945 at kunne kalde sig sysselleder. Om forfatteren Henrik Asferg (f. 1967) er uddannet cand.mag. i historie og informationsforvaltning i 2018.

  • af Erik Balling
    75,95 - 249,95 kr.

    I bogen fortæller filminstruktør Erik Balling om sin opvækst i den fynske by Nyborg, om sin ungdom i København og om ankomsten til Nordisk Film, der skulle vise sig at bane vejen for resten af Ballings professionelle karriere og være med til at give Danmark en af landets mest folkekære film- og tv-instruktører.Erik Balling (1924-2005) er en dansk film- og tv-instruktør, der ud over dette arbejde også beskæftigede sig med teater, som iscenesætter og som forfatter. Balling kom til Nordisk Film i 1946 og blev udnævnt som direktør samme sted i 1957. Erik Balling er i særdeleshed kendt for sit arbejde på de 13 Olsen banden-film (1968-1981) og tv-serierne "Huset på Christianshavn" (1970-1977) og "Matador" (1978-1981).

  • af Bent Hansen
    138,95 - 213,95 kr.

    "Odense Fortællinger" tager læseren med på en gåtur i Odenses historie, hvor nogle af byens mest dramatiske, spændende og underholdende historier bliver fortalt. Alle historier bliver fulgt til dørs med kort, billeder og faktabokse.

  • - Tåsingehistorier
    af Mathias Steen
    108,95 - 206,95 kr.

    Et halvt år efter, at soldaten Martin vendte hjem til fødeøen Tåsinge, er meget forandret. En ulykke på broen har efterladt øen mere isoleret end vanligt, og længslerne har spiret i tøsingernes indre. Alle forsøger de at komme overens med livet.Det genetablerede venskab til barndomsvennerne har ikke ført til frelse, ikke for nogen af dem. Skolelæreren Anders må gøre op med tidligere synder, mens det hemmelige par, Kasper og Rasmus, håber, at det snart bliver deres tur til at opleve lykken. Martins søster, Mathilde, befinder sig i sit livs krise, mens han selv forsøger at skabe la dolce vita med barndomskæresten Anne, som han venter barn med.Kat i flammer handler om det skønne og det forfærdelige ved det almindelige liv. Det er en historie om forskellen mellem land og by, venner og fjender, kærlighed og sorg, og ikke mindst er det en fortælling om venskab.Kat i flammer er en selvstændig fortsættelse af I mørke er alle katte grå.Mathias Steen Hansen (1992), cand. mag. i dansk og psykologi. Tøsing i eksil i København med hang til tragedie og melankoli.

  • af H.C. Andersen
    248,95 kr.

    H.C. Andersen (1805-1875) var 27 år gammel da han i 1832 påbegyndte sine erindringer, der dækker perioden fra hans fødsel og til 1831. I bogen skriver H.C. Andersen om sin fødsel og barndom i Odense, om rejsen til og opholdet i København, om sine ophold på latinskolerne i Slagelse og Helsingør - og om sin forelskelse i Riborg Voigt, som han mødte under et af hans besøg på Fyn.Inden han bliver student og efterfølgende udfolder sig som forfatter, digter og dramatiker, læser vi om hans forsøg som sanger, skuespiller og balletdanser, og hvordan der bliver talt om, at han kunne blive bonde eller bogbinder, blive skrædder eller urmager, arbejde på kontor eller, som sin far, blive skomager, samt om hvordan han - i Odense - forsøger sig som arbejdsdreng på en klædefabrik og en tobaksfabrik, og i København, i Gothersgade, som arbejdsdreng i et snedkeri.Denne nudanske tekstnære, gennemredigerede udgave af H.C. Andersens 'Levnedsbog', er et forsøg på at aktualisere dette centrale værk for en nutidigt læser.Jens Staubrand er forfatter og og magister i filosofi. Han har udgivet en del bøger og stået for en række kulturarrangementer i ind- og udland. blandt andre: Søren Kierkegaard: Efterskrift til de Filosofiske Smuler, Søren Kierkegaard: Indøvelse i kristendom, Søren Kierkegaard: Abraham's frygt og bæven, Søren Kierkegaard: Angst, Søren Kierkegaard: Filosofiske smuler eller en lille smule filosofi, Søren Kierkegaard: Kærlighedens Gerninger, Søren Kierkegaard: Mozarts Figaros Bryllup, Tryllefløjten og Don Juan, Søren Kierkegaard: Min Regine! Søren Kierkegaard og Regine Olsen – en kærlighedshistorie, Søren Kierkegaard: Breve og Notater fra Berlin, samt den dansk-engelske: Søren Kierkegaard’s kamp for livet på Frederiks Hospital i København | Søren Kierkegaard’s struggle to live at Frederiks Hospital in Copenhagen.

  • af Thomas Kaarsted
    178,95 - 228,95 kr.

    Med kort mellemrum forsvinder to børn sporløst i Odense og bliver senere fundet dræbt. Samtidig dukker liget af en dreng op, som lige så gådefuldt forsvandt fra Fyns Tivoli for en menneskealder siden. Panikken breder sig i byen, og politiet arbejder på højtryk, men har ingen spor og intet motiv.Til hjælp i efterforskningen inddrager de psykologen Conor Becker. Det bliver en sag, som rokker ved hele hans mentale fundament. For drengen, der forsvandt fra Fyns Tivoli, var hans lillebror.Det står hurtigt klar for Conor, at sagerne trækker tråde til hinanden, og at nøglen til at finde den udspekulerede og lokalkendte morder skal findes i hans egen families historie.

  • - Bolthøj historier - en sogne-krønike.
    af Ebba Møller
    198,95 - 258,95 kr.

    Bolthøj-krøniken udspringer fra den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Denne bog er en erindringsbog med forfatterens oplevelser, hvor et underligt frimærke gør, at tid er noget diffust i fortællingen. Historien begynder og slutter i 2012, men mellem begyndelse og slutning er Ebba Møller, der i bogen kalder sig Katrine Hansen, dels i Bolthøj i 1796 - hvor hun møder den navnkundige Marie Gadekær - og dels i Bolthøjs nabosogn Dalby-Skov i 1906 - hvor hun møder pastor Adam og hans hustru, Flora; ritmesterparrets yngste datter, og også ritmesterparrets barnebarn, den 6-årige Rikke Rivejern. Og Katrine opnår også at træffe Henrijette og hendes mand, inden det underlige frimærke driller igen, hvorefter Katrine lander i 1945, midt i verdenskrigens sidste dage. Men også i 1945 møder Katrine personer, der har relation til Bolthøj. Måske vil nogle ryste på hovedet og kalde denne fortælling tankespind, men så dem om det - sådan var det nu for forfatteren! Men hvis læseren måtte ønske en mere realistisk beretning, så læs blot Ebba Møllers erindringsbog fra 2013: "Det gik vist som det skulle". Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng/Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bogen er sidste bind af seks i Bolthøj-krøniken.

  • af Jørgen Kuhlmann & Antero Rousku
    178,95 - 353,95 kr.

    En lokalhistorisk beskrivelse af Hindsholm ved Kerteminde på Fyn. Bogen indeholder næsten 100 farvebilleder.

  • af Mads Peder Nordbo
    238,95 kr.

    Grænsen mellem menneske og bæst er flydende. Under pres kan den opløses helt.En kvinde styrter i angst ned fra en boligblok i Odense. En udmagret mand findes i en jolle nær Svendborg. En pensionist skambides af en stor hund.Ingen af de tre sager synes forbundet, men da en afklædt mand flere uger efter dukker op ved julemarkedet på Hesbjerg Slot, begynder de mindre sager at få nyt liv igen. Manden virker apatisk, og der er mærker efter hundebid flere steder på hans krop. I første omgang er der tvivl om hans tilstand, men scanninger afslører snart, at han har været udsat for en grusom forbrydelse.Politikommissær Line Præst og hendes søster Ragnhild, der er psykolog i regionspsykiatrien, bliver sat til at arbejde tæt sammen på sagen, der bliver den første store efterforskningssag på den nyoprettede politi- og psykiatriafdeling ved politiet i Odense.Tilsat en god portion hjerteblod og social indignation holder Mads Peder Nordbo fast i den fynske uhygge i HUND, som er første bind i hans nye Præst-serie.Om forfatteren:Mads Peder Nordbo, (f.1970) er fra Fyn og har boet i Sverige, Tyskland og Grønland. Han er uddannet i nordisk sprog, litteratur og filosofi. Han debuterede med Odins labyrint (2012), og i 2017 kom Pigen uden hud, første bind i arctic noir-serien. Senest er udkommet to krimier, Opløst (2021) og Sår (2023), skrevet i samarbejde med Sara Blædel.

  • af Thomas Kaarsted
    167,95 - 228,95 kr.

    En polsk sexarbejder omkommer i en mordbrand på et nordfynsk bordel, og et par dage senere forsøges en anden prostitueret myrdet i det sydlige Odense.Gennem en graverjournalist, som prøver at finde frem til bagmændene i de internationale bordelnetværk, og som på grund af trusler er gået under jorden, bliver psykologen Conor Becker involveret i sagen, som også kommer tæt på ham personligt.Da han kort efter bliver fyret fra sin arbejdsplads og tager imod et tilbud om arbejde i Hamborg, viser det sig, at hans nye chef får sære og truende opkald fra en seriemorder, som står bag flere mord på sexarbejdere i Hamborg.Da Conor Becker bliver bedt om også at dykke ned i denne sag, fornemmer han hurtigt tråde mellem mordene i Hamborg og forbrydelserne på Fyn, og snart befinder han sig i et farligt krydsfelt mellem seriemorderen, tysk politi og internationale prostitutionsnetværk.

  • - Fyn
    af Kenneth Jensen
    88,95 - 188,95 kr.

    Bogen "48 fortællinger, dejlige steder og gratis glæder" er en skøn lille bog, hvor vi går på opdagelse i det fynske.Du kan benytte den som en turistguide, så du let kan finde en gratis seværdighed i nærheden, uanset hvor på Fyn du befinder dig. Seværdighederne er som nævnt gratis og omhyggeligt udvalgt, så der er lidt for enhver smag.Vi besøger mange forskellige steder, alt fra skøn natur til gamle bygninger og historiske mindesmærker. Mange af stederne er ikke beskrevet i de almindelige turistguider, men glemte steder, små perler, som forfatteren har valgt at lade genopdage.I bogen genfortælles gamle fortællinger, som ellers er gået i glemmebogen. 48 gode fortællinger, nogle historiske, nogle spændende og andre sjove. Alle har tilknytning til de steder, du kan besøge, de er korte og gør, at stederne bliver spændende for hele familien

  • af Tine Gudrun
    198,95 - 223,95 kr.

    HVOR LANGT VIL DU GÅ FOR SELV AT VÆLGE DIN FAMILIE? Et homoseksuelt ægtepar bliver fundet dræbt i deres pragtvilla på grænsen til Frederiksberg Have. Ægteparret efterlader sig en lille søn, som kun har en pårørende tilbage, sin gamle morfar i Thy. Politikommissær Lasse Busk og politiassistent Silke Løve sætter alt ind på at finde morderen, men da ægteparret viser sig kun at være de første i rækken af ofre blandt velhavere i Hovedstadsområdet, hober motiverne sig op. Alle prøver at fastholde det billede, de har skabt af sig selv, trængt af hemmeligheder, der pibler op til overfladen, og ven- og fjendskaber, der vikler sig ind i hinanden. Mens efterforskningen spidser til, kæmper Lasse og Silke med deres private udfordringer og en trængt justitsminister, der presser de to efterforskere til det yderste. SKABERVÆRK er en fortælling om livslængsler og venskabspagter, der kommer med en høj pris. SKABERVÆRK er andet uafhængige bind i Tine Gudruns roste Busk- og Løveserie.Da Tine Gudruns debutkrimi DUKKESAMLEREN udkom, strøg den ind på bestsellerlisten. Siden har Tine Gudrun kun vokset sig større, stærkere, modigere, og SKABERVÆRK er et brag af en ny krimi. ”Det ene øjeblik har man tårer i øjnene og det næste ved man ikke, om man tør læse næste side.” ****** Bogfidusen om DUKKESAMLEREN TINE GUDRUN er iværksætter, højtelsket krimiforfatter, podcastvært på Blåt blod & bedrag og mor til tre børn.

  • - En fortælling fra jernalderen
    af Leif Søndergaard
    128,95 - 206,95 kr.

    Gudme på den sydøstlige del af Fyn er den største bebyggelse i jernalderen i 400-tallet. Her bor Gro, der er datter af høvdingen, og Rune, som er søn af landsbyens smed. De tager mod de både, der kommer for at handle på sommermarkedet ved Lundeborg tæt på Gudme. Vi følger deres oplevelser gennem sommeren. Gro og hendes veninde Gertrud, der hjælper landsbyens kloge kone, Elle, finder en guldskat, men glemmer at passe Gertruds lillesøster, som er ved at brænde inde. Hun bliver reddet af trællen Bo, der bliver frigivet. Rune og Bo danner sammen med Ravn og Wolf, der kommer fra goternes land, et firkløver, der sejler ud og lander på en øde ø. Da Lundeborg bliver angrebet af sørøvere, skjuler de sig og ser, hvordan høvdingen Bjarke falder i kamp. En gruppe unge mænd, der har været i Romerriget, dukker op i sidste øjeblik og redder Gudme.

  • - - og fortæller gode historier fra den fynske hjemstavn
    af Ebba Møller
    98,95 - 158,95 kr.

    Lige fra barndommen har jeg altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Da jeg var elleve år, fik jeg af far en dagbog i fødselsdagsgave. År efter år blev gaven fornyet. Da jeg blev voksen, købte jeg selv min dagbog, som hver aften blev taget frem, så jeg kunne skrive ned, hvad jeg havde oplevet af godt og skidt i dagens løb. Jeg skrev dagbog, lige til jeg fik min computer, det var i 1989 eller 90, og siden har computeren taget over med alt. Her får jeg også ind imellem skrevet noget, som ikke bør gemmes, men her er det let bare at trykke på slette-knappen. Det, som denne bog indeholder, er nogle lokalhistoriske "beretninger" og "brokkerier," der har fået lov til at blive stående på min computer i de sidste 20 år. De forskellige beretninger står jeg helt inde for: Jeg holder af at fortælle om lokalhistoriske ting, selvfølgelig fra mit hjemsogn, Køng (Glamsbjerg kommune).Mine lidt "sure brokkerier" får også lov at blive stående, omend jeg har overvejet dem længe. Men eftersom det er første gang, at jeg oplever, hvordan det er at være gammel, så svarer det jo til, hvordan jeg i dagbøgerne beskrev, hvordan det var at være på højskole, på seminariet og nygift og alt muligt andet, jeg oplevede.Jeg håber, mine beretninger vil interesserer de, der læser denne bog. Jeg har i hvert fald haft glæde af at samle tingene sammen... nå ja, og ind imellem også genopleve en hel masse arrigskab!

  • af Kristian Kristiansen
    233,95 kr.

    Den lille størrelse til trods rummer Danmark mange mærkelige og gådefulde steder og historiske sagn og begivenheder. I "Mystikkens Danmark. Bind 2" fortæller forfatter Kristian Kristiansen med stor passion om de ofte forbigåede eller glemte myter fra det vestlige Danmark. Læs blandt andet om den hellige kilde på Samsø, UFO’er i trekantsområdet, røverne i Vissenbjerg, Atlantis og mange flere obskure historier.Lokalhistorisk opslagsværk om danske sagn og myterKristian Kristiansen (f. 1953) er en dansk forfatter. Han har udgivet en række folkekulturhistoriske bøger og opslagsværker om blandt andet ordsprog, mytologi og overtro til både børn og voksne. Blandt de mest kendte udgivelser er "Lademanns mytologi leksikon" fra 1990 og "Danske ordsprog: talemåder, mundheld, mottoer" fra 2012.

  • af Thomas Kaarsted
    164,95 - 228,95 kr.

    Dette er andet bind i historien om psykologen Connor Becker, der hjælper politiet i Odense med opklaring af forbrydelser. I "Lyset skjuler alle synder" bliver Connor Becker - hjemkommet fra en konference i Australien - ufrivilligt hvirvlet ind i en prominente lokalpolitikers noget rodede privatliv. Politikeren bliver juleaften fundet bevidstløs af stoffer i sin fashionable lejlighed i Odense ved siden af en hjemløs og død mand i stramtsiddende latextøj. Både politiet og Connor Becker kommer under pres for at råde ud i de voldsomme efterfølgende begivenheder.

  • af Malou Stålmann
    104,95 - 166,94 kr.

    Marie-Louise er flyttet fra Fyn og hele vejen over Storebælt til København. Alligevel synes hun at kunne høre sin fars stemme om natten, når hun ellers burde sove for at være frisk til at gå i gymnasiet og på arbejde.Efter en begravelse finder hun dagbogen frem fra det år, hun fyldte tolv og endnu boede i det hus, hendes mor stadig insisterer på at kalde for hendes hjem. I dagbogen gemmer sig fortællingen om hendes familieliv og en aggressiv spiseforstyrrelse, man måske ikke længere kan se, men som hun hver dag stadigvæk mærker. Marie-Louise begynder på det arbejde, det er at læse sig selv og finder sig uløseligt forbundet med alt det, hun troede, hun bare kunne skride fra.“Anoreksien var ikke noget, der ramte Marie-Louise udefra som en eller anden meteor eller fuglelort. Det var bare sådan, at den en dag valgte at vise sig. Den rejste sig i hende, fra hende, Marie-Louise har svært ved at forestille sig hvem, der vil være tilbage, hvis den skal ud af hende igen. Den formulering: Vores datter har fået anoreksi. Dette fået. Som om den ikke også er hende, hele tiden har været der, som noget ulmende, der bare har ventet på et uvejr at gøde sig i. Man kan da ikke bare sortere frit i det menneske, man er, kalde det, der er svært, for sygdom.”Malou Stålmann (f. 1992) er uddannet fra Forfatterstudiet ved Tromsø Kunstakademi. Hun er født og opvokset på østfyn og er i dag bosat i København. Sultne hjerter er hendes første roman.Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond.

  • af Linda Nielsen
    106,95 - 392,95 kr.

    Rejseskribenten Rejser Til... Faaborg er den anden bog i Rejseskribentens nye rejsebogsserie. Rejseskribenten har i denne bog været på besøg i en dansk købstad, nemlig Faaborg på Sydfyn. Rejseskribenten håber ikke, at det fornærmer nogen ved at kalde Faaborg for en 'ældre dame' anno 1229.Ideen til bogen opstod på en bænk ved Havnebadet i Faaborg under en ferie i september 2020. Længe stod ideen blot i en notesbog, men efter nogle måneder der, stod det lysende klart, at Faaborg havde en masse der fortjente at blive fortalt videre.Ideerne til indhold blev ved med at dukke frem, og nu er bogen her endeligt. Rejseskribenten har valgt at lægge fokus på købstaden Faaborg, dens historie og seværdige gader og huse, men der er også lidt om oplandet og ikke mindst om Svanninge Bakker og Bjerge, som man som gæst i Faaborg knapt kan undgå. Bogen er skrevet udfra en række spørgsmål, som Rejseskribenten stiller sig selv hver gang der skrives en bog, nemlig... hvad er interessant, hvilke historier er der at fortælle, og hvad ønsker en nysgerrig 'turist' at vide, som måske ikke står i brochuren fra turistbureauet.Rejseskribenten er tidligere rejseleder med Østrig og Tyskland som speciale. Rejseskribenten har en passion for fotografi og gode, gerne ukendte, historier, der fortælles med et glimt i øjet. Rejseskribenten debuterede som forfatter i 2015 med bogen 'Harzen - Heksenes Land', og dette er den syvende bog i rækken af rejsebøger.Dette siger læserne om de øvrige bøger fra Rejseskribenten: 'Spændende fortælling og meget informativ bog!''Høj detaljeringsgrad... positiv ment!''Detaljeret oplysende rejsebog, som ikke ligner alle andre, kan varmt anbefales...''En fantastisk beskrivelse af metropolen, såvel i et historisk som et nutidigt perspektiv. Tak for en fremragende læseoplevelse.'

  • af Bent Bjerring
    119,95 - 123,95 kr.

    Trolden Ib hygger sig sammen med sine nissevenner i Ledvogterhuset på Midtfyn. De driller den gamle maler, der bor i huset, og det går godt, indtil Ib spiser nogle af malerens guldfisk og en kanariefugl. Det bliver for meget for maleren. Det fører til, at trolden Ib sammen med nissebørnene Sille og Søren, deres forældre Mia og Marius og den gamle skibsnisse Aksel drager ud på et spændende eventyr for at finde Ibs forældre og hans troldeklan i Svanninge Bjerge. Det bliver ikke nogen ufarlig færd, for i Svanninge Bjerge regerer troldekongen Finn, som mener, at nisser er noget, der skal spises. Intet går som planlagt, men de seks eventyrere får uventet hjælp af troldepigen Alma. Om forfatteren Bent Bjerring er malersvend og bor i et gammelt ledvogterhus på Midtfyn. Her tegner og maler han i fritiden og skriver historier om de små nisser, der også bor i huset.

  • - De tilbageværende sprøjtehuse
    af Kenneth Jensen
    70,95 - 148,95 kr.

    Rundt omkring i de små fynske landsogne er det muligt at se små bygninger, som ofte er placeret i nærheden af gadekær eller kirker.De kaldes for sprøjtehuse, og blev opført i forbindelse med den nye brandpolitilov i 1861. De skulle huse sognets brandsprøjte.Der er på Fyn med tilhørende øer 32 sprøjtehuse tilbage fra 1861 til 1900.

  • af Frank Nyboe
    148,95 - 195,95 kr.

    Hvorfor drog så mange danskere vestpå for at søge lykken i det forjættede land Amerika? Det spørgsmål rumsterer den dag i dag stadig i mange familier. Kun spredte brudstykker og anekdoter om disse fjerne slægtninge lever stadig i familiehistorien. Men hvilken skæbne fik de derovre? Det handler denne bog om. Det er en sammenhængende fortælling om fem danske udvandrere i slutningen af 1800-tallet. Husmandsønnen Hans Andersen/Henry Andersen udvandrede 1871 fra Gelsted på Fyn. I løbet af de næste tyve år skabte han sig en enorm formue herovre som fåreavler (20.000 får) og blev en hovedrig mand. Fra et hjemmebesøg I Danmark i 1890 hjembragte han Bartine, der kom fra en nødlidende familie i Vestjylland, som sin husholderske og senere hustru. Sammen bekostede de i de følgende år tre af Bartines mindre søskendes udvandring til Nevada. Handlingen drives frem i et veloplagt og dynamisk sprog, der med humor og lune skildrer sammenholdet og de interne spændinger i familiegruppen og deres mange dramatiske møder med naturkatastrofer, indianere og vilde dyr. Uddrag af bogen Allerede ved lørdagens komsammen i den danske klub, ”Copenhagen Hill”, gik snakken livligt. Det var forlovelsen mellem Henry og Bartine, man snakkede om. Hvor er det dog skønt, at Henry har fået en kone i huset; det var lige det, han trængte til, lød det i fruentimmerflokken. Ja, og så er det sådan en køn pige, og osse dygtig i husgerningen, har jeg hørt sige. Bare hun nu ikke sætter griller i hovedet på vore mænd. Sikke noget sludder at sige, Agnes – i hvert fald ikke hos min Anton. Somme tider tror jeg såmænd, at min den gamle er død, men han lugter bare så mærkeligt, klagede Emma. Henry nærmede sig den lille gruppe for at høre, om de kunne bruge en femtemand. Slå bare røven i sædet, Henry. Det er vel nok et prægtigt kvindfolk, du der har fået tag i. Hende ka’ du da ikke la’ gå frit omkring ret meget længere. Du må se at få hende slæbt til brudeskamlen så hurtigt som muligt. Surely, I vil snart høre nærmere. Om forfatteren Frank Nyboe er født og opvokset i Nr. Nebel i Vestjylland. Han blev student fra Vestjysk Gymnasium i 1965. I 1975 blev han cand.mag. i historie og dansk. Herefter blev han undervisningsassistent på Aarhus Universitet i industrialiseringens gennembrud i USA. Og efter adskillige år som årsvikar ved Skanderborg Amtsgymnasium blev han omsider fastansat ved Aarhus Købmandsskole, hvor han også i en lang årrække bestred hvervet som pædagogisk rådsformand. Ved pensioneringen 2008 besluttede han at virkeliggøre sin livslange drøm at skrive om sine fjerne slægtninge i Nevada. Det kom der denne bog ud af.

  • af Benthe Heldbjerg
    58,95 - 173,95 kr.

    Benthe Heldbjergs mormor, Edel, har igennem et helt liv frembragt masser af fantastisk bagværk. Bogen er et udvalg af 39 brød- og kageopskrifter nedskrevet i en gammel kalender, som i mange år fungerede som mormors notesbog. Benthe har suppleret de mange opskrifter med beskrivelser af arbejdsgangen samt tips til, hvordan ingredienser og proces kan varieres.''Da jeg var barn, virkede mormors kalender som en uudtømmelig kilde til lækkert bagværk, omend jeg ikke selv var i stand til at afkode teksten på siderne. Ofte stod der blot ingredienserne, og når man har meget lidt erfaring med at bage, så kræver det yderligere instruktion for at kunne komme i mål med et hæderligt resultat.''

  • af Esther V. Frank
    178,95 kr.

    ”Tag dine trusser af,” siger han lavt.Hun stirrer på ham. Stemmen er lav og farlig. Nærmest hypnotisk. Og hun må bare adlyde.Hun skubber sin nederdel op og vrider trusserne ned over sin hofteholder. Skubber skoene af og står apatisk ved siden af sengen.Han rækker ud efter hende. Fletter fingrene ind i hendes hår. Øjnene changerer i alle nuancer af blåt.Danmark anno 1923.En ung, musikalsk kvinde tager arbejde på et stort gods på Sydfyn.Kan hun udfylde rollen som guvernante for et barn i sorg?Kan hun modstå en mands tilnærmelser?Er der grænser for syndighed?Om forfatterenEsther V. Frank (f. 1964) har skrevet en erotisk trilogi om den unge kvinde Amalie Munk. Datid er den første bog i serien, der tager udgangspunkt i den erotiske besættelse mellem to mennesker. Kærlighedens dybe passion, lidenskab og forelskelse udfoldes i en historisk fortælleramme.

  • af Morten Korch
    1.381,95 kr.

    Den unge ingeniør Jakob Bille er i store vanskeligheder. Hans far, den berømte opfinder, Martin Bille, efterlod en lang række opfindelser til sin søn, men en gruppe forbryderiske fabrikanter har kastet deres grådige blikke på disse patenter og skyer ingen midler for at få fat i dem. Da Jakob nægter at sælge, tager de derfor brutale midler i brug. Jakob forsvinder pludseligt. Det er nu op til Sara, der har forelsket sig vildt i den unge ingeniør, og til hendes onkel, den snu privatdetektiv Palle, at redde Jakob såvel som hans fars opfindelser. Med livet som indsats, kaster Sara og hendes onkel sig ud i et kapløb med tiden. Men når de at finde Jakob, før det er for sent?Udgivelsen er en storskrift-udgave i to bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954),

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.