Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Fyn og de sydfynske øer

Her finder du spændende bøger om Fyn og de sydfynske øer. Nedenfor er et flot udvalg af over 96 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 29%
    af Anne-Grethe Bjarup Riis & Thomas Rydahl
    180,95 - 227,95 kr.

    Egeskov 1874. Slottet er på den anden ende. Det syder i køkkenet, og der er et leben op og ned ad trapperne. I aften skal Jessies storebror forloves og familiens fremtid sikres. Det er en glædens dag.Men Jessie er vågnet med et sug i maven. Noget er galt, hun ved det bare. Hun når lige at love sit eget hjerte bort til den lokale præstesøn, da ulykken indtræffer. Storebroren bliver fundet livløs i voldgravens kolde vand.Det tragiske dødsfald katapulterer slottets beboere, høj som lav, ud på nye livsbaner. Ikke mindst Jessie, som nu står til at blive Egeskovs enearving, med alt hvad det indebærer af forventninger om et adeligt giftermål. Også nede i køkkenet skaber den skæbnesvangre dag dønninger, særligt for nyansatte Oda, der kæmper for at finde fodfæste blandt de intrigante tjenestepiger. Og allernederst i hierarkiet hvirvles staldknægten Stig med ind i herskabets drama, da han i al hemmelighed bliver sat til at overbringe et kærlighedsbrev. Et trekantsdrama er under opsejling.

  • Spar 21%
    af Erling Jepsen
    43,95 - 235,95 kr.

    I den sønderjyske landsby Bramstrup står man sammen. Her vogter man over enhver bevægelse og forskydning i landskabet, ikke mindst når det gælder grænsen til Tyskland, hvorfra der kan indfinde sig både det ene og det andet, alt sammen forbundet med fare for byen og hele landsdelen. Det private grænseværn under ledelse af byens absolutte spidser spiller en i egen overbevisning stor stabiliserende rolle, og der er ting, man ikke taler om, fx Sigvarts gård lidt uden for landsbyen, hvor der opholder sig et antal kvinder af uvis oprindelse, og hvor mange mænd har deres gang. En dag indlogerer Christian Boldrup sig på kroen. Han er historiestuderende og på rejse for at researche til sit speciale. Sammen med kroejerens datter forfølger han et spor, som de gamle kirkebøger har sat ham på, og snart må Bramstrup-borgerne konfrontere sig med spørgsmålet om, hvad det egentlig er, de står sammen om.

  • Spar 26%
    af Sara Blædel & Mads Peder Nordbo
    102,95 - 232,95 kr.

    Politidirektør Margrethe Dybbøls teenagedatter, Zenia, er forsvundet. Zenia har før været væk hjemmefra i dagevis for at være sammen med sine venner, men da en verserende sag om en anden forsvundet ung kvinde går ind i sin tredje uge, begynder Dybbøl at blive nervøs. Er der risiko for, at de to forsvindingssager hænger sammen?Samtidig kaldes vicepolitiinspektør Liam Stark ud til efterforskningen af et lig, som er fundet med tydelige lågeformede sår skåret ind i huden. Dea Torp prøver at holde et par fridage med sin nye kæreste, men må til sin ærgrelse afbryde dem, da der er brug for hendes hjælp til opklaringen. Da Dea og Liam bringes på sporet af kunstneren Monika Le Fevre, der er kendt for at skære lignende sår i levende dyr som en del af sin politiske kunst, bliver det tydeligt, at hun kan have forbindelse til både liget og Dybbøls forsvundne datter. Efterhånden står det klart for Dybbøl, at hun ikke kender sin datter så godt, som hun troede, og optrevlingen af Zenias adfærd giver hende bange anelser …

  • Spar 26%
    af Jesper Wung-Sung
    180,95 - 222,95 kr.

    ”Se, så blev jeg født!”I Jesper Wung-Sungs roman om H. C. Andersen får - eller tager - den store forfatter selv ordet. Vi følger ham fra da han bliver født i et lille hus i Odense i 1805 til han som 14-årig rejser den lange og trange vej til København i håbet om, at nogen dér vil opdage hans talent for at synge og optræde, så han kan opnå den storhed, han ved venter på ham ude i verden. Han er en grim ælling, plaget af tvivl og håbløshed, men samtidig løftet af sin ukuelige tro på, at verden vil ham det godt.Jesper Wung-Sung har til romanen lånt et væld af citater fra H.C. Andersen, ligesom skrivestilen bruger særlige karakteristika fra hans skrift. Jo mere man ved om H.C. Andersens liv og forfatterskab, desto mere vil man genkende – men samtidig er romanen også en universel coming of age-historie: Et barn vokser op i provinsen, og snart er denne verden ikke stor nok, barnet er blevet et ungt menneske, der længes væk, og må rejse til den store by for at fødes på ny – som den skabning han nu vil være.Og så selvfølgelig alligevel ikke et hvilket som helst barn: Dette er Hans Christian Andersen! Både i egen og andres bevidsthed så aparte – tårnhøj og kropumulig, til grin og alligevel altid på udkig efter en scene at optræde på – at det efterlader alle hovedrystende målløse: hvilket underligt barn!

  • - Dramaet om Harald Plum (1881-1929)
    af Søren Ellemose
    188,95 kr.

    "Gullaschbaronen" er dramaet om Harald Plum, Det Transatlantiske Kompagni og Landmandsbanken.Bogen beretter den fantastiske historie om Harald Plum, der blev centrum for Danmarkshistoriens største erhvervsskandale med Landmandsbankens kollaps i 1922. Det er en erhvervshistorisk fortælling om købmandsslægten Plum i Assens, opbygningen af Det Transatlantiske Kompagni, stridighederne med ØK og H.N. Andersen, og et finansielt luftkastel, der førte til Landmandsbankens sammenbrud og truede hele landets økonomi.Efter nedturen genopbyggede Harald Plum stik imod alle odds en helt ny koncern med 50 selskaber, der blev holdt sammen med økonomisk ekvilibrisme. Målet var nu at købe nødlidende selskaber, bringe dem på ret køl og derpå sælge dem videre, men en ekstraordinær revision vælter Harald Plums finansielle korthus, der er bygget med falske garantier og decideret svindel.På sin private ø, Thorø, betaler Harald Plum i oktober 1929 den ultimative pris. Gennem omfattende arkivmateriale og politirapporter beskrives Harald Plums sidste hektiske dage på Thorø før det dobbelte selvmordsforsøg.Gullaschbaronen er et stykke dramatisk Danmarkshistorie om alle tiders største erhvervsskandale, der stadig er aktuel i lyset af nutidens finanskrise.ANBEFALES AF BØRSEN

  • Spar 23%
    af Sigurd Barrett
    176,95 - 187,95 kr.

    Den folkekære Sigurd har vendt sin kærlighed mod det fynske og skrevet denne skønne bog fyldt med historier fra Fyns land. Historierne er blevet til ved at spørge børn overalt på Fyn, hvad der er særligt ved deres by og område. I samarbejde med Odense Symfoniorkester og en række lokalkendte har Sigurd samlet de bedste historier og fortalt dem, så både små og store kan være med. Det er blevet til en herlig, humoristisk og hjertevarm fortælling om øen midt i Danmark, og i samarbejde med Odense Symfoniorkester har Sigurd skrevet sange til alle de fynske byer lige fra Kerteminde til Nyborg, fra Svendborg til Faaborg, fra Ærø til Langeland.Med denne bog på bilens bagsæde skal der nok blive fre' på de lange køreture. Et must for alle fynboer – og andet godtfolk, der skal besøge eller gerne vil vide mere om Fyn.

  • Spar 24%
    af Mikael Josephsen
    72,95 - 189,95 kr.

    En decemberdag slår Bo et telt op på en frossen mark uden for Svendborg. Han har mistet kontakten til sin datter, og han skylder penge til de forkerte. Han fixer sin sidste heroin, det er som at skyde kærlighed direkte ind i kroppen.Et stykke derfra, inde i byen, prøver Slagteren at forstå de kaoskræfter, der sendte ham på gaden – imens et sort barndomsminde trænger sig på.Og så er der Konen. Hun har indrettet et hjem i en container, hvor hun lader de andre hjemløse overnatte på skift. Hun har synske evner og taler med engle, og en dag oplever hun et mirakel.Mikael Josephsens roman de andre er en skæv og rå kollektivroman om et fællesskab på kanten af samfundet. En fortælling om hjemløshed, misbrug og vold, men også om venskab og forelskelse – og om at være langsom og beskidt i en poleret verden. 

  • - Klassikere og nye opskrifter - Illustreret af Toril Bækmark
    af Rasmus Greve Christiansen
    206,95 kr.

    Cocktailbogen er skabt af glæden ved at lave og nyde cocktails. I en uformel og hyggelig tone får du serveret opskrifter på både de allerstørste klassiske cocktails samt en række kreationer udviklet af Rasmus, der til dagligt ejer og driver den odenseanske cocktailbar, visit. Bogen indeholder opskrifter med vodka, gin, tequila, akvavit, whisk(e)y og rom samt alkoholfrie cocktails, som alle er udførligt beskrevet og nemme at gå til uanset om du er nybegynder bag baren eller velbevandret i cocktailverdenen. Udover en masse lækre cocktailopskrifter lærer Cocktailbogen dig også, hvordan du kan lave dine egne sirupper og infusioner. Du får også de grundlæggende idéer til, hvordan man opbygger og balancerer en cocktail fra bunden, og hvordan du kan bruge disse idéer til at kreere dine helt egne cocktails. Bogen indeholder et forord af Rasmus, samt en præsentation af de forskellige typer af spiritus, der bliver brugt i opskrifterne. Glæd dig blandt andet til en Dild & Daller til julebordet, en Winter Spritz foran pejsen på de kolde aftener eller en Cantaloupe Island, når der skal en rigtig sommerbasker på bordet. Bogen kommer indbundet med flotte og tidløse illustrationer af Toril Bækmark.

  • Spar 23%
    af Maria Kornkamp
    192,95 kr.

    Få inspiration til at genopdage Danmark og Nordatlanten med denne rigt illustrerede bog i stort format. Med beskrivelser og flotte fotos af storslået natur og en levende kultur viser bogen vej til de vigtigste attraktioner og de største oplevelser. Desuden er bogen, som er i coffee table-format, udstyret med et detaljeret vejatlas.Bogen dækker JYLLAND med Nordjylland, Læsø, Mors, Aalborg, Midtjylland, Viborg, Aarhus, Sydjylland, Esbjerg, Fanø, Ribe, Vejle og Als; FYN OG ØHAVET med Odense, Nyborg, Lyø, Ærø, Tåsinge og Langeland; SJÆLLAND med Roskilde, Helsingør, Frederiksborg Slot; KØBENHAVN med Indre By, Vesterbro, Nørrebro, Østerbro og Frederiksberg; BOGØ, MØN, FALSTERog LOLLAND; BORNHOLM; FÆRØERNE og GRØNLAND.Turen går til har eksisteret siden 1952 er blandt verden hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Bøgerne skrives af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til destinationerne.

  • af Jesper Wung-Sung
    227,95 kr.

    En mand går gennem et tomt hus. Alt føles fremmed. Han tager en fatal beslutning: Han vil tage et liv og derefter sit eget. Men opruller de 12 uger, der gik forud. Det er et portræt af to mænd i frit fald: Den fandenivoldske Jon, der har lagt sit liv i København bag sig og indledt en selvdestruktiv færd til barndomsbyen på Langeland, og træmanden Peter, der efter en fyring ser magtesløst til, mens hele hans tilværelse smuldrer.Engang var de bedste venner, men de har ikke haft kontakt siden deres fælles ven, Christian, omkom ved Langelandsbroen, hvor de i ungdommeligt overmod havde udfordret hinanden til at balancere øverst oppe.Peter ønskede egentlig intet andet af livet, end at det skulle fortsætte, som det var, men da Jon vender tilbage til Langeland, sætter det gang i en række begivenheder, som de to mænd på ingen måde er i stand til at styre. Pressen skriver:»Jesper Wung-Sung har skrevet en susende stærk og realistisk roman; MEN skriver sig sikkert ind i den stolte danske litteraturtradition for at skildre mænd, der begærer katastrofer, hærværk og død.« - Tonny Worm, Information»Det er en mesters værk. «***** - Camilla Thorup Christoffersen, Fyns Stiftstidende»Den er blændende godt skrevet og følsom og stålsat samtidig.«***** - Femina»Jesper Wung-Sung har hermed skrevet sin hidtil bedste bog.«***** - Preben Rasmussen, Midtjyllands Avis***** - Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende ***** - Henrik Queitsch, Ekstra Bladet

  • af Mads Peder Nordbo
    137,95 - 236,95 kr.

    En ældre læge skambides af en stor hund. En syrisk kvinde styrter ned fra en altan. En udmagret alkoholiker findes livløs i en jolle. Tre sager, der først begynder at få fylde, da en navnløs mand flere uger senere dukker op en iskold morgen ved det forfaldne Hesbjerg Slot nær Tommerup på Fyn. Manden virker apatisk, og der er mærker efter dyrebid flere steder på hans krop. Scanninger afslører snart, at han har været udsat for en grusom forbrydelse.Politikommissær Line Præst og hendes søster Ragnhild, der er psykolog ved Regionspsykiatrien, må nu til Lines irritation arbejde tæt sammen i en efterforskning, der hiver psykiatriens mørkeste skygger frem i lyset og afdækker en ondskab, der dag for dag kommer alt for tæt på.Om forfatteren:Mads Peder Nordbo (f.1970) er fra Fyn og har boet fire år i Grønland. Han er uddannet i sprog, litteratur og filosofi. Han debuterede med "Odins labyrint" (2012), og i 2017 kom "Pigen uden hud", d

  • - Langelændernes historie i ord og billeder
    af Ole Mortensøn
    288,95 kr.

    Langeland i 100 år – langelændernes historie i ord og billeder er en billedmættet kulturhistorie om Danmarks niendestørste ø med en dynamisk og omstillingsparat befolkning fortalt af en lokal forfatter, der har en livslang erfaring i øens tjeneste som museumsinspektør på Langelands Museum.Gennem et ødselt udvalg af vigtige, kulturhistoriske fotografier og en saglig tekst dokumenterer Ole Mortensøn, kærligt men også ærligt, øens liv og udvikling fra 1920-2020.Langeland i 100 år er et historisk værk og en rejse gennem de sidste 100 år med forklaring af, hvordan det gik undervejs frem til 2020 med særlig vægt på borgerne selv, langelænderne, og deres virke.Bogen er opdelt i 18 tematiske kapitler, om alt fra øens geografi og infrastruktur til dens vigtige erhverv landbrug og fiskeri. Og ligeledes om Langelands havne og færgefart, øens industri, forretningsliv, sundhed og ældrepleje, Kirke- og kulturliv, undervisningsinstitutioner, fritid og fest, politik, kommunikation, turisme og meget mere.Langeland i 100 år er en dokumentation af en landsdels historie over en lang periode. Den er således af interesse for alle, og ikke mindst for langelænderne selv, og alle de, der kender til øen.

  • af Morten Korch
    74,95 - 119,95 kr.

    I den gamle, smukke præstegård bor enken Kirsten Møller med sine tre børn, Henrik og tvillingerne Anne Lise og Lisbeth. Hendes mand har før sin død sat alle deres penge over styr, og hun sidder nu tilbage med en kæmpe gæld, der er umulig at betale tilbage. For at redde præstegården fra sognefogeden, indvilliger hun i at gifte sig med Peter Espesen, men han er en kold og brutal mand. Henrik Møller har elsket den rige fru Steensens datter, Grethe, siden de var børn, men han er ikke fin nok til familien, og Grethe siger nej, da han frier til hende. I vrede flytter han til København, hvor han indlogerer sig hos den gale kunstner Lund og hans stakkels kone, Gertrud. Han får job hos den rige trælastgrosser Jacob Simonsen og bliver hurtigt hans fortrolige. År senere er Henrik blevet en rig mand, og nu drager han hjemad for at frelse moderen og hævne sig på den pige, der svigtede ham ...Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

  • - Alle kan lave en god cocktail
    af Rasmus Greve Christiansen
    140,95 kr.

    Alle kan lave en god cocktail! I bogen finder du over 50 opskrifter på cocktails, sirupper og infusioner, og samtidig afslører forfatteren nogle af de overvejelser, der går forud for enhver vellykket cocktail, og hvordan du skaber balance mellem de forskellige ingredienser, så du kan lave velsmagende cocktails derhjemme. At lave cocktails med og uden alkohol er på den måde en oplevelse, der egner sig til såvel rolige fyraftener som festlige lejligheder. Rasmus Greve Christiansen er en prisvindende bartender fra Fyn. Han er stifter og medejer af cocktailbaren visit, der ligger i hjertet af Odense, og har deltaget og været dommer i diverse nationale og internationale cocktailkonkurrencer.

  • Spar 18%
    - Historier og opskrifter fra øen i midten
    af Claus Holm & Signe Ryge Petersen
    115,95 - 187,95 kr.

    Da Vorherre havde skabt Jorden, tænkte han: ”Kan jeg ikke gøre det lidt bedre?” Heldigvis var der kort fra tanke til handling, og så skabte han Fyn – og ikke nok med det; han sagde det videre til englene, for fynsk blev jo netop det sprog, de taler om søndagen.Her på øen i midten har vi det dejligt. På Fyn får man de bedste kartofler, de sødeste æbler, den dejligste øl og verdens skønneste rygeost. Fyn er fin, ja mere end det; Fyn hopper i sjælen, i hjertet og i smagsløgene.I Smag på Fyn samler Claus Holm de bedste egnsretter fra Danmarks smørklat og fortæller, hvad der gør hver enkelt opskrift til noget ganske særligt. Det spænder vidt: fra boghvedegrød og æblesuppe over æggekage og kertemindetorsk til klassikeren over dem alle: brunsvigeren. Og så fortæller Signe Ryge om det særlige ved den fynske madkultur og de mennesker, der gennem generationer har holdt liv i egnsretterne.En uundværlig gave for fynboen, der har alt eller den frafaldne, der er flyttet fra fødeøen og som lever i ufrivilligt eksil og som længes efter smagen af barndom.

  • af Pia Konstantin Berg
    137,95 - 162,95 kr.

    Nora er modvilligt vendt hjem til Odense for at læse journalistik. Byen minder hende om alt det, hun har brugt de sidste tre år på at glemme, men måske er en ny begyndelse lige det, hun har brug for? Noget, hun i hvert fald ikke har brug for, er en arrogant og bedrevidende underviser, som kan se lige igennem hende... Det er da meget muligt, at Mads er ung stjernereporter, men Nora har ikke tænkt sig at lade sig imponere af den kendte Mr. News. Hun har nok at kæmpe med i forvejen. Om forfatteren: Pia Konstantin Berg (f. 1985) har selv gået på SDU og gennemførte med egne ord journalistuddannelsen med blod, sved og begyndende mavesår. Hun debuterede i 2016 med romanen "Vi var engang" og har siden skrevet en række bøger. Senest aktuel som forfatter på filmen "Bytte bytte baby".

  • af Michael Iversen
    227,95 kr.

    Hvor langt ville du gå for den, du elsker?Efter en tragisk ulykke mister kriminalbetjenten David alt: sin mobilitet, sin stolthed og meningen med livet.Som tidligere chefefterforsker i jagten på seriemordere er han nu lænket til en kørestol, mens hans elskede Laura ser hjælpeløst til. Med et nyt mord bliver David modvilligt trukket tilbage ind i skyggerne, denne gang side om side med den unge kriminalbetjent, Karen. Med hver ny ledetråd bliver grænserne for retfærdighed og kærlighed tåget, og snart står David overfor sit livs dilemma.BLINDE ØJNE er en skæbnesvanger krimithriller, hvor intet er, som det synes, og hvor hjertets dunkende rytme danner bagtæppet for en medrivende kærlighedshistorie.Om forfatterenMichael Iversen (f. 1982) har en baggrund som professionel filminstruktør og uddannet manuskriptforfatter. Han viser tydeligt sit håndværk i debutromanen BLINDE ØJNE.

  • - Tåsingehistorier
    af Mathias Steen
    107,95 - 205,95 kr.

    Et halvt år efter, at soldaten Martin vendte hjem til fødeøen Tåsinge, er meget forandret. En ulykke på broen har efterladt øen mere isoleret end vanligt, og længslerne har spiret i tøsingernes indre. Alle forsøger de at komme overens med livet.Det genetablerede venskab til barndomsvennerne har ikke ført til frelse, ikke for nogen af dem. Skolelæreren Anders må gøre op med tidligere synder, mens det hemmelige par, Kasper og Rasmus, håber, at det snart bliver deres tur til at opleve lykken. Martins søster, Mathilde, befinder sig i sit livs krise, mens han selv forsøger at skabe la dolce vita med barndomskæresten Anne, som han venter barn med.Kat i flammer handler om det skønne og det forfærdelige ved det almindelige liv. Det er en historie om forskellen mellem land og by, venner og fjender, kærlighed og sorg, og ikke mindst er det en fortælling om venskab.Kat i flammer er en selvstændig fortsættelse af I mørke er alle katte grå.Mathias Steen Hansen (1992), cand. mag. i dansk og psykologi. Tøsing i eksil i København med hang til tragedie og melankoli.

  • Spar 32%
    af Rune Skyum-Nielsen
    187,95 - 217,95 kr.

    Amdi bliver til genskaber de første og formative 31 år af Tvind-skaberen Mogens Amdi Petersens liv, der trods myndigheders og mediers bevågenhed gennem årtier stadig er omgærdet af mystik.Amdi bliver til er den hidtil ukendte fortælling om Mogens Amdi Petersen og hans liv, som det udspiller sig i årene 1939 til 1969. En skelsættende og formativ periode, der ikke bare forandrede et dydsmønster til en kontrovershigende ener, men også støbte fundamentet til det verdensomspændende Tvind-imperium, som han har hersket over i et halvt århundrede.Med afstikkere til en dramatisk og broget slægtshistorie er vi med fra barndommen i Tønder og Ringe, hvor håndboldtalentet og spejderdrengen Mogens blindt adlyder sin far, byens markante skoleinspektør, der ude og hjemme håndhæver kæft, trit og retning. Vi oplever ham som genert og kuet gymnasieelev i Odenses konservative smørhul, som provokatør og lærerstuderende på seminariet i Haderslev, på fredsmarcher i ind- og udland som utøjlelig menig på jyske og sjællandske kaserner og meget andet.Undervejs bliver autoritære Mogens til antiautoritære Amdi – en langlemmet lederskikkelse, der tryner undervisere og befalingsmænd på stribe. Han grundlægger Danmarks første kollektiver, før ordet findes, og iscenesætter sig selv som pædagogisk pioner. En forfører, der frygtes af etablissementet og dyrkes af elever, politisk ligesindede, kvinder og journalister.Da Amdi nægter at klippe sig korthåret og under massiv medieopmærksomhed afskediges fra sit job som lærer, mens hans borgerlige barndomshjem krakelerer og afslører utilgivelige løgne, vender han skolevæsnet og samfundet ryggen. I stedet begiver han sig – med dødsforagt og et hengivent følge i hælene – ud i verden. Først som skibsreder, siden på jagt efter den sag og det kald, som kan matche hans retoriske evner.Amdi bliver til bygger på flere hundrede mundtlige og skriftlige kilder, granskning af kirkebøger, lokalarkiver, rigsarkiver, avisarkiver, privatarkiver og aktindsigter. Den udspiller sig blandt andet i Slagelse, Sofia, Sydney, Sønder Omme og Søndersø.Journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen har skrevet bogen, mens skuespiller Thure Lindhardt har bidraget til de mange øjenvidneinterviews. Makkerparret har siden 2016 arbejdet på at nå til bunds i myten og fænomenet Mogens Amdi Petersen, der gennem flere årtier er blevet jagtet af myndigheder og medier

  • af Poul Ørum
    93,95 - 119,95 kr.

    "Kun sandheden" en fortællingen om et mord, der finder sted i en lille, fynsk provinsby. Mordet ryster byens bedre borgerskab, som ellers føler sig urørlige, da de udgør toppen af det lille samfund. Og da det går op for spidsborgerne, at morderen muligvis skal findes blandt deres egne, spreder paranoiaen sig som en steppebrand i det lille, fortættede velhavermiljø.

  • af Herta J. Enevoldsen
    45,95 kr.

    Den smukke Elvira Madigan vokser op blandt cirkusfolket i 1800-tallet. Hendes skønhed og talent har gjort hende berømt i hele landet, men bag den succesfulde facade gemmer sig en ung pige, hvis kærlighedsløse tilværelse er styret af en hård og dominerende mor. Men da Elvira møder den unge, svenske løjtnant Sixten Sparre, får både liv og kærligheden ny glød. Før første gang i hendes liv er der en, der holder af hende og ikke af de penge, hun kan indbringe, og hun bliver stormende forelsket i ham. Men hendes mor, der ser sin billet til rigdom forsvinde ud af sine hænder, nægter at lade de to unge ses, og da Elvia går bag sin mors ryg, spærrer hun den unge pige inde. Elvira og Sixteen udtænker en desperat plan, men skæbnen vil det anderledes, og tragedien truer lige om hjørnet...Herta J. Enevoldsen (1915-1997) er en dansk forfatter og debuterede i bogform i 1972 med "København brænder", men havde inden da fået udgivet utallige noveller i ugeblade som f.eks. Hjemmet. Hendes romaner om store figurer i verdenshistorien, hvor romantik og historieskrivning går hånd i hånd, skaffede hende hurtigt en stor læserskare og cementerede hendes plads som en af Danmarks største børnebogsforfattere.

  • Spar 19%
    af Signe Brønserud
    43,95 kr.

    Henning er klaverstemmer, en samvittighedsfuld og ordentlig klaverstemmer, der påskønner hverdagens inerti og strenghedens ømme logik. Dagene tilbringes med at forsøge at redde de håbløst forfaldne, de uoprettelige, gamle uduelige, udtjente klaverer, men han drømmer om at skabe noget nyt, at bidrage med noget væsentligt til verden. Han vil bygge sit eget klaver, og det skal være lettere end noget andet klaver i verden. En svævende konstruktion. Vennerne ser måbende til, mens Henning fortaber sig i minutiøse skitser og intrikat håndværk. Mogens er kordegn i den lokale kirke. Han drikker lidt for meget og kommer ikke sjældent i problemer med Birgit, præsten, som ikke tager helt så let på, at han sender hendes pibekrave til rens i en pizzabakke. Elise kommer jævnligt forbi Henning til gryderet og omsorg af en helt bestemt art. Hendes teenagesøn Robert, der vel nok har en far et sted, længes efter at flytte til København, og indtil det sker, minimerer han skaderne ved kun at lade sig fotografere helt tæt på og helt alene, så den falske, midlertidige livskulisse ikke kan blive afsløret. Tiden går og Henning tænker næsten ikke på andet end klaveret. Han drømmer om det om natten, finder løsninger på konstruktioner lige som han er på nippet til at falde i søvn, må tænde lyset og gribe blok og pen, som altid ligger klar på natbordet. Han drikker for meget kaffe, spiser mere uregelmæssigt, fodrer dyrene for sent eller for tidligt, glemmer tiden og falder i søvn i lænestolen i mellemstuen. Det kan være svært at få både have, husdyr og klaver til at gå op i en højere enhed – for slet ikke at tale om venskaberne, kærligheden og længslerne. ”Drømme og evner og omstændigheder går sjældent samme vej, selvom viljen har en plan.” OM ET KLAVER er en sjov og charmerende fynsk roman om venskaber, håndværk og kompromisløshed – tilsat skæve dialoger, brægende får og udsigt til Lillebælt.

  • af Lise Søelund
    187,95 kr.

    Man kan komme langt væk og ud til fjerne egne, hvor der er meget at se og opleve, men man kan også koncentrere sig lidt om det nære og de nærmeste seværdigheder, og det kan være lige midt i Danmark på en ø, hvilket er Fyn, der er fyldt med diverse interessante lokaliteter. Her er sten, som minder en om personer og begivenheder, steder, som man kan besøge og i kølvandet herpå få sat tankerne i gang, og det hele samles til diverse stemninger i ens hoved, som man aldrig glemmer igen. Det er bogens formål at komme omkring mange af disse sten, steder og stemninger på Fyn, og det sker i kronologisk orden og altså med blik for de historiske, filosofiske, geografiske og naturligvis eventyrlige forhold og tilgange. Fyn er et enestående koncentrat af tænksomme personligheder, smukke seværdigheder og naturens mangfoldigheder.Uddrag af bogenLæsningen tog således sin begyndelse på Rytterskolerne for de små rytterbørn, som snildt kunne udvikle sig til store læseheste, og der findes som bekendt mange former for læsning, for der er højtlæsning, lektielæsning, eksamenslæsning, frilæsning og pligtlæsning, men enslydende for dem alle er, at man lader sig fylde af et univers, der snart kan fylde en op med nye tanker, hvorfor man tanker op og typisk får fornyet energi. Man kan vinde prinsessen og det halve kongerige, men bedre er det at finde den hele kongstanke, mens man læser om prinsessen på ærten, og den ædle dannelsestanke levner ikke plads til princip- eller paragrafryttere, men man behøver ikke at ride samme dag, som man sadler.Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Lise Søelund er endvidere fast bidragsyder til Fynbogen, men fælles for alle hendes udgivelser i artikel- eller bogform er, at det er de dybe og filosofiske kontekster, der bliver udfoldet.

  • Spar 23%
    - Historien om Orifarm
    af Tom Okke
    230,95 kr.

    Historien om et fynsk erhvervseventyr.Der var ikke mange, der troede på projektet, da ægteparret Birgitte og Hans BøghSørensen i 1995 tog første skridt til en revolutionerende forretningsidé: at parallelimportere medicin fra andre EU-lande og på den måde tilbyde billigere alternativer til danske forbrugere. Men fra en beskeden start med kun tre ansatte er Orifarm vokset til over 2300 medarbejdere på tværs af 16 lande og en årlig milliard omsætning.Historien om Orifarm er fortællingen om en virksomhed, der trodsede modgang, finanskrise og komplekse juridiske kampe for at blive en af Europas største i den stærkt konkurrencebetonede medicinalsektor. Samtidig præsenterer bogen de stærke familieværdier og den sans for købmandskab, der har været fundamentet for virksomhedens succes.Fra at fokusere på parallelimport inkluderer Orifarms strategi nu også generiske lægemidler og håndkøbsmedicin – stadig med det strategiske fokus at kunne levere højkvalitetslægemidler til overkommelige priser.Bogen er blevet til gennem interviews med ejerfamilien samt nuværende og tidligere medarbejdere, der alle bidrager med fortællinger om virksomhedens spændende udvikling, levende anekdoter og de udfordringer, den har stået overfor gennem årene.

  • Spar 27%
    af Jesper Wung-Sung
    233,95 kr.

    I denne selvstændige fortsættelse til Hans Christian fra 2024 tager den store forfatter igen ordet for at fortælle om sit liv.”Hvor var der dog uendeligt mange veje at gå på papiret, når det lå aldeles hvidt og frit!”På Det Kongelige Teater bliver opkomlingen fra Odense endegyldigt vejet og fundet for let. Dog vil man sende Hans Christian på skole i håb om at indpode knægten en vis portion dannelse. Vi følger ham til Slagelse, Helsingør og retur til København, men gennem lektieterperi og lærertyranni er der kun ét mål tilbage i tilværelsen for den unge Hans Christian: at blive en berømt forfatter! Hvis de ikke vil se ham på scenen, må han skrive, hvad der skal ske på scenen!I Hans Christian II - Ungdomsforsøg vil man igen fornemme digterens sprog og tone, ligesom citater og henvisninger til hans berømte værker dukker op. Romanen om det barn, der ikke lod sig kue, men som nu er blevet en yngling, der døjer med både omverdenens forventninger, en plagende rektor og ulykkelig kærlighed. Med andre ord er Hans Christian trådt ud på en afgørende del af sin livsrejse. Den der vil gøre ham til H.C. Andersen.

  • - Med udsigt til verden
    af Henrik Enemærke
    167,95 kr.

    Dette er historien om to søstre Hansigne og Anne, som for 167 år siden udfordrede en mandsdomineret verden, og skabte en drøm, en vision og gjorde den til virkelighed. De åbnede deres egen ”Restaurant Faaborg” den 1. maj 1857 og senere med udvidelsen til gæstgiveri frem til det egentlige hotel. Det var ikke normalt ej heller muligt for kvinder, at de i 1860’erne kunne blive selverhvervende, selvom de havde formue, og der måtte også to mandlige værger til, før en endelig handel om et matrikelnummer kunne underskrives, og søstrene kunne starte deres egen første virksomhed. I alle årene har skiftende hotelejere og bestyrere sat deres personlige præg på hotellet, både på facaden samt i indretningen og interiøret. Men ånden fra den spæde hotelstart til opblomstringen i 1890’erne, hvor skænkestuen blev skabt med Carl Knippels total dekoration med den berømte buffet og maleriet af ”Pigen ved lågen”, med besøg af mange tusinder af gæster i mere end 100 år, har for længst bevist stedets berettigelse. Denne ikoniske hotelbygning, tegnet af Faaborgs mest kendte bygmesterfamilie (H.J. Lang), fra midten af 1800-tallet står foran Faaborgs mest berømte bygning fra middelalderen, Klokketårnet, som er et særligt symbol og uundgåeligt vartegn for Faaborg, hvad enten man kommer fra land- eller vandsiden.Om forfatterenHenrik Enemærke er født i Nakskov i 1959. Han er uddannet på Seminariet for Kunst, Design & Håndværk i Aalborg i 1994, med keramik og porcelænsdekoration samt kunst og kulturfag. Har været formand for LvH, håndarbejdslærernes forening under LVU (Landsforeningen af Voksenundervisere). Han har undervist på aftenskoler, daghøjskole og som billedkunstlærer på bl.a. LOF i Faaborg og Helnæs Højskole. Som udøvende billedkunster og mangeårigt medlem af ”Pakhuset” (Pakhusforeningen i Faaborg) har han også deltaget i mange udstillinger, både i grupper og separat. Han var med til at stifte kunstnergruppen DEN BLÅ TULIPAN. Han har altid haft en stor passion for historie, kunst & kulturformidling og har tidligere afholdt kurser med formidling af FYNBOERNEs kunst i Faaborg og Kerteminde. Har været museumsguide og arrangeret ture til Asger Jorn Museet i Silkeborg og Carl-Henning Pedersen Museet i Herning etc.

  • af Steen Westergaard
    137,95 - 257,95 kr.

    Imamen, der lammede PET er en fiktiv, men alligevel autentisk fortælling om en gruppe yngre muslimske mænd med bopæl i Odense. Den sociale, politiske og religiøse indignation, der har bundfældet sig hos disse fyre, antænder forestillinger om, at noget må der ske. Under gruppens stræben efter at handle konfronteres den direkte og indirekte med andre kombattanter i PET, civile i Danmark og i det internationale samfund.Kampen for jihad og hellig krig trækker dybe spor hen over Danmark, Belgien, Holland og Berlin.

  • af Otto Helms
    64,95 kr.

    ”Den lille fjord besøges selvfølgelig af en mængde fugle, selv om den ikke byder dem alle de bedste betingelser. Dens bredder er dækkede af sand og småsten; her er intet blødt dynd for vadefuglene at stikke næbbet i, og de kommer også kun sparsomt hertil; naturligvis ses der en del i årenes løb, ryler, klirer, brushøns, præstekraver, osv., men i forhold til, hvad man andet steds kan træffe, er det ikke meget.”De danske fjorde byder på et spændende og enestående dyreliv, og Nakkebøllefjord er ingen undtagelse. Ornitolog Otto Helms fortæller om fuglenes liv og vilkår i denne skønne del af Fyn og beskriver både selve fuglene og deres levesteder i detaljer og med et smukt og levende sprog. Bogen udkom første gang i 1919.Otto Helms (1866-1942) var en dansk overlæge og ornitolog, der arbejdede i Danmark og Grønland. Han havde en stor interesse for og viden om dansk og grønlandsk fugleliv og udgav flere bøger herom. Han var med til at udgive og bidrage med artikler til ”Dansk ornitologisk Forenings Tidsskrift” lige siden foreningens stiftelse i 1906.

  • af Lisbeth Lumby Rasmussen
    137,95 - 217,95 kr.

    Det er ganske vist, at der findes en ø i Det Sydfynske Øhav. Romanen Snørklede forgreninger udfolder sig på denne ø og bygger på forfatterens oplevelser og fortolkninger af mødet med øboerne på godt og ondt. Øens smukke natur er forsøgt gengivet så tro mod virkeligheden som muligt. Desuden udfoldes seniorlivets mangfoldighed med et stænk af humor og selvindsigt. Romanens hovedperson, Signe, rystes af flere forskellige begivenheder. Der rejses tvivl ved hendes biologiske herkomst, og romanen dykker ned i en af Danmarkshistoriens mest tabubelagte sager om anbringelse. Gennem romanen håndteres flere forskellige livstemaer – venskaber, ensomhed, overgreb, vold, forelskelse, kærlighed, familierelationer og død – alt er sjældent, hvad det giver sig ud for. Alle karakterer i romanen er opdigtede, og skulle der være nogen form for genkendelighed, er det ikke tilsigtet og helt tilfældigt. Det må stå for læserens egen fortolkning.

  • - Fortsættelse af Bue og Pil i Gudme
    af Leif Søndergaard
    101,95 - 167,95 kr.

    Bue og Pil på rejse er en fortsættelse af Bue og Pil i Gudme, som slutter med, at en kæmpemæssig askesky dækker himlen i to år. Sulten gnaver i Gudme, så faren, Regnar, beslutter, at han vil rejse af sted med Bue og Pil.De kommer til en landsby ved Tyrs Sø, hvor faren som tømrer hjælper med at bygge nye huse. På den videre rejse stormer det en dag så voldsomt, at deres båd kæntrer. Pil bliver syg, og de ved ikke, om hun kan overleve.Senere kommer de til Lejre, hvor de bliver modtaget med åbne arme. Til midvinterfesten beretter historiefortælleren om, hvordan den lille kong Skjold kommer sejlende helt alene og om tvillingerne Roar og Helge.Derefter besøger de Uppåkra på den anden side af Sundet. Her deltager de i en kongekroning og oplever mange andre ting. Fra Uppåkra sejler de til Sorte Muld på Bornholm, inden de vender hjem til Lundeborg og Gudme, hvor Bue og Pil bliver modtaget af deres venner.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.