Bøger om Fyn

"Det er det normale for danske landbrugsskoler, at de vedkender sig at have rod i den danske folkehøjskole. Der er endog en del eksempler på, at højskoler er overgået til at blive landbrugsskole, og et af disse er Dalum Landbrugsskole. Nutiden tilkender ofte Christen Kold at være faderen til eller stifteren af den danske folkehøjskole, og da det var på Dalum Højskole, han fik sine tanker om en højskole for voksne ført ud i livet, er Dalum vel også stedet, hvor den "Koldske Højskole" har en hovedrod." Knud J.V. Jespersen fortæller om en af Danmarks ældste landbrugsskoler, der blev grundlagt i 1886. Fortællingen om Dalum landbrugsskole er samtidig en fortælling om det danske samfunds udvikling i løbet af 100 år, hvor landbruget er i voldsom udvikling. Vi hører blandt andet om, hvordan andelsbevægelsen og højskolen vinder frem til stor gavn for bønderne. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

”Hvert menneske er i grunden et Eventyr, en Historie, og disse virkelighedens Eventyr er altid smukke at se på, fordi et levende Hjerte banker i dem.” – Morten Korch.”Fynsk humør”, der udkom i 1898, var Morten Korchs første udgivelse, og den lille bog blev startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over 122 udgivelser og over seks millioner trykte bøger. I ”Fynsk humør” finder vi alle de ingredienser, der skulle blive Morten Korchs varetegn: De morsomme karakterskildringer, kærligheden til landet og dets folk og det stærke blik for menneskets små forfængeligheder. De 25 fortællinger i jubilæumsudgaven af ”Fynsk humør” er på hver deres måde Korchs kærlighedserklæring til Fyn og et godt sted at starte, hvis man vil lære den unge forfatter at kende.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng/Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspringer fra den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. I denne bog bevæger vi os fra 1870 helt frem til 1945. Estelle og Jens Christian fra Olegården planlægger bryllup, men må igennem mange besværligheder inden det lykkes. Blandt andet giver Jens Christians gamle fjende, gårdejer Engeman, dem mange vanskeligheder. En ny familie med seks børn kommer til sognet, og fattige, som de er, indlogeres de på sognets fattighus. Familien er vellidt af alle bortset fra Engeman, der også her spiller en fjendtlig rolle. Men heldigvis er der besindige mænd i sognet, der tager vare om familien. For den ældste pige, Juanita, arter det sig godt: som barn besøger hun England sammen med sin nye familie, og efter hjemkomsten får den begavede pige mulighed for at studere. Hun bliver dermed en af de første piger i landet, der får en studentereksamen og mulighed for at studere på universitetet. Senere fortsætter de store oplevelser: Juanita besøger Indien sammen med sine forældre, og opnår derefter mulighed for at opholde sig hos en fyrstelig familie i Zarens Rusland. Her er det lige ved at gå galt for den unge pige, der slet ikke er vant til hoffets stive og forældede former. Og der fødes børn i Bolthøj i disse år. Både ritmesteren og Marinus Hønsepasser har fjorten børnebørn, men så fører en af dem pludselig ... Bogen er femte bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken drejer sig omkring den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Vi er i 1870 til begyndelsen af 1900. Henrijette og Elo bliver viet i Bolthøj kirke, fulgt af bryllupsfest med alle de gamle traditioner. Og bedstefars tale til brudeparret huskes stadig. På Rønnegården, en af sognets bedste gårde, sker der to dødsfald, som berører hele familien. Gårdejer Røn bliver næsten sindsyg af sorg, og reagerer med vrede mod alle - især går hans voldsomme temperament ud over den 10 årige søn, Anders, der for en tid må sendes hjemmefra. Købmandsparret lader sig presse af deres fætter til at modtage dennes hustru som feriegæst, mens manden er på forretningsrejse. Gæsten er båden hoven og vigtig, men daglig omgang med fynboer får hende næsten til at blive ordentlig - og det sidste hak klarer en voldsom snestorm. I den samme snestorm får Agnes og Lyla held til at redde fire unge mennesker fra at omkomme. De to piger fra gruppen er fra en fynsk herregård. Deres far blev for et år siden gift med den unge guvernante Rhita, der var flygtet fra København efter at hun var involveret i en stor skandale: Ganske kort før sit bryllup meldelte hendes kæreste, at deres forlovelse var ophørt, og forlod derefter landet sammen med den mand, der gik for at være hans bror, men som var hans kæreste. Og hele det københavnske borgerskab snakkede om dette forhold, som var helt ukendt på det tidspunkt - ihvertfald officielt ... Bogen er fjerde bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. - oOo - Bolthøj-krøniken udspiller sig omkring den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Tiden er 1860 til 1900. De to københavnske overklassepiger, Agnes og Lyla forelsker sig under et besøg i Bolthøj i de to håndværkerlærlinge ude fra Mosen. Pigerne vil lære at blive dygtige håndværker-koner og tager derfor plads på en herregård som husholdningselever. De får held til at opklare et ondskabsfuldt spøgeri, og siden indblandes i et kidnapnings-drama, hvor ritmester Uffe von Bolt heldigvis kommer dem til hjælp. De to veninder, Flora og Henrijette får lagt deres fremtid i mere faste rammer. For begge betyder det spændende ophold i udlandet og nye udfordringer. Ritmester-parret bortgifter deres fire ældste døtre på en og samme dag, mens Flora kommer i pension i Dredsden. Flora kan dog ikke klare alle de stive regler, som skolen har, så ritmesteren må afsted efter hende. Henrijette ansættes i et stort modehus og kommer til Paris og siden København. Ved et ubehageligt møde træffer hun sin biologiske bedstemor - men hun møder også bedre mennesker: Absalon, en gæv fynbo, endda fra Bolthøj. Og Elo, som hun bliver kæreste med. Bogen er tredje bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspiller sig i perioden 1770 til nutiden. Handlingen finder sted i den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men udspilles her i det fiktive sogn Bolthøj. Tiden er nu 1840 til 1900. Ritmester Uffe von Bolt er flyttet ind på Bolthøj Gods, sammen med fru Ninet og deres efterhånden fem døtre. Ritmesteren er en venlig og velmenende mand, men har et kolerisk temperament som ind imellem slår gnister. Så skal både skyldige som uskyldige dukke sig! Ude i Mosen bor hønsepasser Marinus Jensen sammen med sin kone Anna og deres fem sønner. Ved et mærkeligt tilfælde kommer efternøleren, den lille Henrijette, til. Og som tiden går, bliver hun veninde med ritmesterens yngste datter Flora. Det er en urolig tid med mange forbryderbander på landevejene. Den teologi-studerende Adam fra Bolthøj bliver overfaldet på vej til Fredericia, og kommer ikke til at deltage i krigen 1864. Bolthøj sogn går heller ikke fri, og der sker mange uhyggelige ting, da store Enock og hans bande kommer til egnen. Bogen er andet bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspiller sig i perioden 1770 til nutiden. Handlingen finder sted i den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men udspilles her i det fiktive sogn Bolthøj. Det er tiden for den store landbrugsreform. Mange familier bliver tvunget til at bryde op fra det trygge landsbyliv for at bosætte sig langt ude på marken, og ganske vist får de nu egen jord og gård, men de mister det tætte nabo og familieliv. Det er ensomt at bo i de nye udflyttergårde, og ikke ret mange familier har endnu haft råd til at anskaffe sig en hest. Ved en tilfældighed bliver Marie Gadekær et bindeled mellem de mange udflytterfamilier og samtidig et bindeled til landsbyen. Marie går på landevejene hver eneste dag, hun besøger hver familie en gang om måneden. Hun går med mange nyheder, men hun går aldrig med sladder; for Marie kan noget, som kun ganske få kan: hun kan læse, og hvert sted læser hun sine beskeder højt for modtagerne. Nogle gange er det officielle beskeder, andre gange nyhedsbreve om, hvad der sker i landet, men tit er det også vigtige beskeder mellem mennesker, der er knyttet sammen, familiemæssig eller som venner. Folk lytter høfligt til det, der bliver læst op, men når det foregår i København, så det er ikke særlig interessant, og så lyder spørgsmålet: "Er der nogen nyheder hjemmefra?" For hjemmefra er landsbyen, og derfra har Marie altid noget at fortælle. Bogen er første bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Et terrorangreb i Kerteminde? Umuligt, tænker politikommissær Karl Georg Bentzen. Kerteminde er vel det sidste sted man ville vælge. Men signalerne var ikke til at overse, signaler opsnappet af Interpol og videresendt til dansk politi. Hvad han ikke vidste, dengang, var at en lokal bande ved tilfældets (u)gunst havde fået kontakt med ISIS-bagmænd, der ville bruge Kerteminde som indgangsport til det danske marked – markedet for heroin. Flygtningestrømmene op gennem Europa og de vanskeligheder de har medført med grænselukninger og øget grænsekontrol har vanskeliggjort den illegale transport af heroin, de forbudte stoffer der især kommer fra Afghanistan, verdens største heroinproducent, men en ny og potent spiller dukker op på markedet, Islamisk Stat, og man tilbyder at sikre de illegale varers transport, men under forudsætning af at der på modtagerstedet organiseres markante begivenheder, der kunne demonstrere organisationens tilstedeværelse og magt. Skulle fiskerihavnen i Kerteminde, funderer Bentzen, virkelig være udset som det sted, som banderne vil benytte i den illegale trafik, og tilsvarende være offer for horrible angreb? Politikommissær Karl Georg Bentzen og hans folk står nu overfor en voldsom udfordring, ikke kun at standse den illegale transport af stoffer, men i høj grad også at forhindre de planlagte voldsomme begivenheder i fredelige Kerteminde ...

Der synes at hvile en forbandelse over Flintegården, siden godsejer Kresten Flints bror omkom ved en gådefuld ulykke. Den gamle mand og hans datter, Else, lever isoleret fra omverdenen, og alle på egnen ved, at Else ikke er helt normal. En dag kommer en ung landmand, Jesper Poulsen, til den faldefærdige Flintegård. I vrede over, at den pige, han elskede, har giftet sig med en anden, har han besluttet sig for at fri til Else. Else siger ja, men livet med hende er ikke let, og det bliver kun værre, da hun bliver gravid. Else føder tvillinger, men dør selv i barselsengen, og i sorg tager Kresten sit liv. Jesper står nu alene med to små drenge; Viggo med det lyse sind, og Martin, der har arvet sin mors viltre temperament. Årene går. Der er fundet flint i jorden på Flintegården, og Jesper er nu en velhavende mand. Viggo og Martin er uadskillelige, men da den smukke Karen kommer imellem dem, opvækkes forbandelsen over Flintegården endnu engang."Flintesønnerne" hører blandt Morten Korchs mest elskede romaner, og filmatiseringen, med bl.a. Poul Reichardt, Ib Mossin og Ebbe Langberg i hovedrollerne, hører til dansk films guldalder.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Jesper Michael Hansen (f.1979), folkeskolelærer og forfatter til Den klamme hånd. Det er ikke en helt almindelig weekend hjemme hos Tristan. Den storsvedende landbetjent Jensen leder efter Bjarke, som er Tristans bedste ven. Bjarke er forsvundet fra jordens overflade, og Tristan er den sidste, der har set ham i levende live. Det bliver indledningen på en jagt, hvor Tristan sammen med Jensen må finde ud af, hvad der er sket, før de kan løse mysteriet. Dagen inden har de to drenge nemlig været på sporet af en gammel røverskat i klamme kloakker, mens de selv må drible uden om landsbytosser, en farlig drengebande, syv krokodiller, en lavbenet politihund, en storbarmet realitystjerne og en utålmodig mor, der venter med aftensmaden. Vil det lykkes Tristan at finde vennen igen eller er det for sent? Anbefales til børn i alderen 12-14 år. Men kan læses af alle, der kan lide eventyr for børn. Anmeldelser: Mette Pørtner Jensen, Fyns stiftstidende giver bogen 5 stjerner!: Finurlig børnebog med fynsk dialekt børnebog. "Den klamme hånd" er en uhøjtidelig børnebog med en tør og til tider vanvittig humor, der er befriende politisk ukorrekt. Bogens hovedperson, Tristan, skal sammen med en stor-øl-bøvsende landbetjent finde sin bedste ven Bjarke, der er forsvundet, og samtidig løse et mysterium om en fynsk røverskat. Jagten involverer en storbarmet realitystjerne, en cigarrygende farmor i bikini og agressive krokodiller i et terrarie i Vissenbjerg. I det hele taget en skæg og sød historie om venskab og umættelig nysgerrighed på en verden, hvor voksnes vanvid bliver fremstillet på en karikeret og kærlig facon. Bogen finder ikke kun sted i det centrale af Fyn, men lader også den fynske provinskultur sive ned ad alle siderne. Den vil helt sikkert være sjov at læse højt, for det er ikke hver dag, man får muligheden for på syngende fynsk at udbryde: "Jamen, nu har jeg da ved den sødeste grød aller!"Pipalukbooks: "Denne bog er virkelig ikke kun for børn. Jeg sidder som et ganske voksent menneske og griner hjerteligt af denne bog. Den er så fantastisk i sit sprog og jeg syntes det var tydeligt hvem der talte og hvor de kom fra. Historien er spændende og velskrevet. I starten følger man to historier, som så fletter sig ind i hinanden mod enden på en rigtig fin måde. Det er det hele værd at læse denne bog og jeg vil anbefale den til alle børn (og ikke har alt for sarte forældre – der er lidt banderier indeni). Det er virkelig en røverhistorie, der vil noget. Og så er den illustreret med de fineste billeder, som bare gør denne bog endnu sjovere at læse. De er simpelthen så humoristiske og smukke. Den lidt manga agtige stil gør det bare lige i øjet Jeg elsker denne fine bog. Der er ikke ord for hvor flotte billederne er og hvor velskrevet denne bog er. Læs den " Bedømmelse 4/5Ellen lund, tidligere dansklærer: Den klamme hånd er en velskrevet og spændende bog, skrevet i et letlæseligt og moderne sprog, som nok vil få smilet frem hos de unge læsere. Bogen er skrevet på en utrolig spændende måde, og vil helt sikkert fange mange børn, som når de læser bogen, drages ind i en fantasifuld verden fyldt med uhygge, spænding og glæde. En verden hvor vi følger Bjarkes jagt på røverskatten og Tristans søgen efter Bjarke, som er forsvundet. Som læser er det svært, at lægge bogen fra sig, da man hele tiden drages mod slutningen, og bare må vide hvad der sker på næste side. Bogen har endnu et plus, da den er fyldt med flotte og detaljerede illustrationer, som underbygger historien på en sjov og farverig måde.

Ved Sallinge på Fyn ligger en vandmølle og det har der gjort i snart 1000 år. Ved hjælp af de historiske kilder følges liv og levned på møllen gennem omskiftelige århundreder - til tider med kaos og krig, andre gange med velstand og opgangstider.

Dette er beretningen om Milo og hans lillesøster Maria, der rejser ned gennem Jylland og videre til Fyn i de skæbnesvangre uger i sommeren 1086, hvor Danmark er i oprør, og hvor Milo må opdage, at den mest dramatiske rejse går ind i menneskets egen labyrintiske sjæl.De ydre og de indre begivenheder får ham til at forsones med sin gådefulde fortid og i nederlagets time at finde sin rette plads og identitet som menneske.

Vi er på Sydfyn og året er 1886. Den unge pige Kirsten skal snart tjene i præstegården. Der bor Morten som hun næsten er kæreste med. Men de to unges kærlighed bliver opdaget og Kirsten tvinges bort fra sognet. I protest mod uretten og for at finde trøst i sit eksil på Hjortø søger hun ind i en pietistisk farvet religiøsitet. I København opgiver Morten sine teologiske studier og læser til læge.I Kirstens hjemsogn får præsten stadig sværere ved at leve med en hemmelighed som han deler med sin kone. Og en ung mand ved navn Thormod dukker op og påstår at være præstens søn. Men hvem er egentlig far til Thormod?Kirsten bliver gift med en fiskersøn og mor til en broget børneflok. En bliver kommunist en anden nazist og en tredje nyreligiøs. I baggrunden drager historien forbi som et levende tæppe mens det moderne Danmark bliver til.

AvisAnden er en god blanding af fri fantasi, halve som hele sandheder, spydige kommentarer, venlige klap, gode råd, sort humor - og stof til eftertanke. Avisen dækker hele verden, men især Danmarks by nummer 1, Odense.

Danmarksmestrene i grill 2013, Henrik Sommerlund og Morten Boros, serverer lækre grillopskrifter, lavet af de bedste råvarer fra Fyn. De fortæller desuden den gode historie om udvalgte fynske fødevareproducenter og om nogle af de fantastiske campingpladser, der er på Fyn og øerne.Få nye ideer til både grillen og din næste campingferie med denne bog, og lad dig inspirere af de gode opskrifter og de smukke billeder. Opskrifterne er enkle og lavet sådan, at både børn og voksne kan være med.