Bøger om Gejstlig

Når man taler om taler i Kierkegaards forfatterskab, så er ordet bogstavelig talt Kierkegaards, og det vil sige i modsætning til det pseudonyme forfatterskab, hvor Kierkegaard lægger ordene i en andens mund, selvom man naturligvis aldrig kan afgøre, om Kierkegaard ville have sagt det samme.I talerne befinder vi os i det religiøse forfatterskab, så selvom Kierkegaard er ordfører, så er der ikke langt til, at vi også kan fornemme Guds Ord. Kierkegaards kristne forfatterskab er simpelthen så direkte og ligetil at læse, og det er samtidig en forkyndelse, der når højder, som både gejstlige og lægmænd må beundre.Tager man Tre Taler, som guiden her gennemgår, med undertitlen ved tænkte Leiligheder, så kan det fortælles, at den udkom dagen før Stadier paa Livets Vei, og den var færdig fra Bianco Lunos Bogtrykkeri 25. april 1845. Bogen udkom 29. april, og den kostede 4 mark eller 64 skilling. Den kunne fås hos C.A. Reitzel, og bogen havde et bogtrykt omslag af beige papir. Det er i sit hjem på Nytorv 2, at Søren Kierkegaard indleder en slags anden bølge af sit forfatterskab, og det er, hvad vi betegner som det religiøse forfatterskab, og der er altså ikke tale om egentlig litteratur, men simpelthen om forkyndelse af kristendommen.Det er også her, at ånden for alvor bliver præsenteret, idet den er udødelig i modsætning til sjæl og krop, der begge er dødelige, og ånden er at betragte som det evige.

Rundtom i Danmark findes talrige mindesmærker og monumenter. Måske lægger vi mærke til dem, når vi kommer forbi, men kun i de færreste tilfælde kender vi baggrunden. Det råder denne bog bod på. Her fortælles nemlig historien bag i alt 101 udvalgte mindesmærker, og tilsammen bliver beretningen om de 101 mindesmærker til en mini-Danmarkshistorie, der begynder med bronzealderpigen fra Egtved og slutter i 1970’erne.Undervejs møder vi kongelige, adelige og gejstlige, der havde deres gang på slotte, borge og klostre. Men der findes også mindesten for folk, som ikke var specielt højt på strå. Mange af personerne og begivenhederne er for længst gået i glemmebogen, men takket være mindestenene og monumenterne kan de vækkes til live igen. Det viser sig, at historierne om dem dækker hele følelsesregistret fra det dybt tragiske til det muntre og finurlige. Uddrag af bogenNatten mellem den 22. og 23. november 1286 sker noget af det mest ufattelige i Danmarkshistorien: På en jagttur bliver kong Erik Klipping dræbt af (ifølge de ældste kilder ikke færre end 56) knivstik i Finderup Lade ved Viborg. Mordet er aldrig blevet opklaret, men hvis man skal gå efter, hvem der kunne have et motiv, bliver listen temmelig lang. Der var adskillige tronprætendenter, og der var også en flok stormænd, som kunne tænkes at få vinding af, at Erik Klipping blev lempet over i historiebøgerne. Men når det nu var sket, kunne hans allernærmeste familie lige så godt forsøge at få størst mulig fordel af drabet. Om forfatterenJørgen Hansen (født 1951) er cand.mag. i fransk og historie og har i over 40 år arbejdet med dansk turisme, bl.a. som direktør i Turismens Fællesråd og som dansk turistchef i Tyskland. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og seværdigheder i Danmark og er manden bag Margueritruten.