Bøger om Gendigtning

Det store party En fyr hed Ivan. Og Ivan havde både mange penge og vildt mange venner på Facebook. En dag fik Ivan en god ide. Han ville holde et giga party for alle sine mange venner, og der skulle ikke mangle noget. Da playlisten var klar og bordene fulde med serpentiner og levende lys og foldede servietter meldte alle vennerne afbud … Det store party er en gendigtning af lignelsen om det store festmåltid. Kim Fupz Aakeson er kendt af både børn og voksne for sine fantasifulde fortællinger, skæve humor og sproglige overskud. I serien ”Fupz’ke lignelser” har han fået til opgave at gendigte bibeltekster, nemlig nogle af Jesus’ lignelser fra Det Nye Testamente. Forfatteren har sat scenen i dagens Danmark, men fortællestruktur og temaer er hentet fra Det Nye Testamente. Det kan man forvisse sig om ved at læse den bibelske tekst, som er gengivet bagest i hver af bøgerne. Det er Lilian Brøgger, der står bag illustrationerne i serien. Hun har illustreret en perlerække af anmelderroste og prisvindende børne- og voksenbøger. Fupz’ke lignelser er oplagte til højtlæsning i familien, hvor de kan give anledning til gode snakke om store emner. De tre bøger i serien er Næste; Per, Poul & Farmand; Det store party.

Aleksander Pusjkin og Mikhail Lermontov er de to helt store navne i den russiske litteraturs guldalder i første del af 1800-tallet. Begge beherskede såvel poesi som prosa, begge har skabt hovedværker, der også er blevet en del af verdenslitteraturen, bl.a. Eugen Onegin og Vor tids helt. Begges værker har inspireret andre kunstnere inden for malerkunst og musik til bl.a. at skabe stadigt spillede storværker for scenen. Aleksander Pusjkin satte normen for det moderne russiske skriftsprog. Han bragte russisk og vesteuropæisk kultur nærmere hinanden, da han introducerede romantikken i russisk litteratur, hvor Fontænen i Bakhtjisaraj er et af de første eksempler, og Mikhail Lermontov bragte romantikken til et afsluttende højdepunkt med det store poem Dæmonen. Romantikkens voldsomme og eksotiske landskaber beboet af ”ædle vilde”, fandt Pusjkin og Lermontov i Ruslands dengang nyligt erobrede, men ikke pacificerede områder i Kaukasus bjergene, hvor Dæmonen foregår, og på Krim, hvor de muslimske Krim-tatarer havde deres gamle hovedstad Bakhtjisaraj. Oversættelse og forord af Birger Kledal