Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
70 opskrifter på rugbrødsmadder og smørrebrød, samt et kapitel med grundopskrifter, hvor du finder opskrifter til rugbrød, pålæg, surt, mayonnaiser m.m. Ideer til morgenmad, madpakker og aftensmåltider året rundt samt til, hvordan rester sammen med forskelligt enkelt tilbehør kan blive til velsmagende og indbydende pålæg.I Danmark har vi flere hundrede års tradition for at spise rugbrød og smørrebrød. Trine Hahnemann har om nogen formidlet dette i kogebøger både herhjemme og i udlandet. Hun er nemlig passioneret omkring gode rugbrødsmadder og enkelt, velkomponeret smørrebrød.
Alles in allem er udkommet i en revideret udgave med en indholdsmæssig opdatering, et nyt opgavekapitel og et indbydende layout. Alles in allem er en tysk minimalgrammatik, der koncentrerer sig om det væsentlige stof for gymnasieskolens B- og C-niveau samt tilsvarende niveauer, og den gennemgår systematisk alle de grammatiske områder, der er relevante for understøttelsen af en selvstændig sprogproduktion. Den teoretiske gennemgang suppleres i hvert afsnit af en øvelsesdel, der indeholder mange og forskellige øvelsestyper - velegnede til differentieret arbejde i klassen. Desuden findes ekstraopgaver til alle kapitler på sitet allesinallem.gyldendal.dkSproget er nutidigt standardsprog, og bogen søger indirekte at etablere et centralt og aktuelt tysk ordforråd. Som hjælp til eleven i det sproglige arbejde er bogen forsynet med en omfattende gloseliste.Bag i bogen findes to kapitler med oversættelsestekster om forskellige, relevante temaer. Disse opgaver fungerer som opsamlings- og repetitionsøvelser, og de første er differentieret i sværhedsgrad med angivelse af, hvilke kapitler der skal være arbejdet med forinden.
Et nyt materiale til danskuddannelse 3, modul 4 i dansk som andetsprog. Med udgangspunkt i seks emner fra dagligdagen, årets tolv måneder, noget om arbejde, noget om uddannelse osv. opøves elevernes kommunikative kompetencer i dansk. Med øvelser, skriftlige og mundtlige opgaver, læsetekster og øvrige elevaktiviteter samt inddragelse af dialoger fra hverdagen på elevsite. Materialet består af grundbog til eleven, en øvebog til engangsbrug, lærervejledning med kopiark samt læsetekster til download fra hjemmesiden. Selvstændigt elevsite med lyttetekster i form af monologer, dialoger og episoder, videoer med interviews og samtaler samt supplerende materiale.
80.000 opslagsord, 14.000 udtryk og vendinger. I denne 15. udgave af Tysk-Dansk Ordbog er antallet af opslagsord forøget med 3.000 ord. I ordbogen anvendes den nye tyske retskrivning. I vejledningen er der et særskilt afsnit om de vigtigste ændringer i den nye tyske retskrivning.
Bogen omfatter de væsentligste litteraturhistoriske perioder - lige fra den oldnordiske digtning over middelalderen, renæssancen, barokken, oplysningstiden, romantikken til det moderne gennembrud, symbolismen, mellemkrigstiden, efterkrigstiden, modernismen og 1970'erne til i dag.I sine indledende vejledninger til, hvordan litteratur kan læses og analyseres, sætter bogen også fokus på, at læsningen af den samme tekst kan foregå på mange forskellige måder med mange forskellige resultater. Bogen er forsynet med mere end 200 illustrationer, primært fra den europæiske kunsthistorie. Centrale billeder er kommenteret grundigere for at vise væsentlige positioner i europæisk tankegang. Bogen afsluttes med et leksikon, der indenholder forklaringer på en række faglige termer, litterære perioder og fortælletekniske grundbgreber. Litteraturens veje er en del af en udgivelsesserie, der også omfatter en tekstantologien Litteraturens huse og en stribe forfatterportrætter i Litteraturens stemmer, men kan også bruges som et selvstændigt værk. Bogen henvender sig først og fremmest til danskundervisningen på landets ungdomsuddannelser, men er i øvrigt et enestående opslagsværk for enhver, der interesserer sig for litteratur. Desuden kan bogen anvendes på de videregående uddannelser.
De fleste DJØF’ere bruger en stor del af deres arbejdsdag på at skrive. Notater, rapporter, webtekster og meget andet strømmer ud fra ministerier,styrelser, virksomheder, organisationer og konsulenthuse – og det er DJØF’ere, der står bag de mange tekster. Men skriftlig formidling er ikke en integreret del af DJØF-uddannelserne, og mange DJØF’ere har derfor brug for at blive bedre til at skrive. Bogen er meget let at gå til og kræver ingen forudgående viden om skriftlig formidling. Trin for trin bliver de forskellige genrer gennemgået, og der er mange praktiske øvelser og konkrete eksempler fra DJØF’ernes verden.
En tuberkuløs pensionist og en enarmet ekssoldat går sammen for at opklare et brutalt mord. Deres efterforskning fører dem både ned i det svenske samfunds dybeste afgrunde og op til magtens tinder. "1793"er første bind i Niklas Natt och Dags succesfulde trilogi, der skildrer en turbulent periode i Sveriges historie."Voldsomt fascinerende."– Jyllands-Posten, 6 stjerner"En veloplagt, møgbeskidt og grum historisk fortælling fra 1700-tallets Stockholm." – Berlingske, 6 stjernerOm forfatteren:Niklas Natt och Dag (f. 1979) arbejder som journalist og bor i Stockholm med sin kone og to børn. Han tilhører en af Sveriges ældste adelsfamilier, deraf hans højst usædvanlige efternavn og særlige forhold til svensk historie. Natt och Dag debuterede i 2017 med "1793", som er første bind i Bellman noir-trilogien. Bogen vandt blandet andet Det Svenske Krimiakademis debutantpris og er solgt til oversættelse i mere end 30 lande. I foråret 2020 modtog Niklas Natt och Dag Stockholms hæderspris for litteratur.
Midt i livet står Henning pludselig alene. Han er blevet skilt flere gange, han ser sjældent sine børn, og da han opfører sig grænseoverskridende over for en kunde, bliver han fyret fra sit arbejde på et reklamebureau. Den uventede fritstilling får Henning til at genoverveje sin tilværelse: Hvilken mand har han været over for de kvinder, der formede hans liv? Hvilken slags barn var han, og hvilken slags far?Spørgsmålene fører til overraskende erkendelser om Hennings liv – ikke mindst om hans forhold til den fremmedfjendske datter Synne, der forsøger at holde Henning på afstand. Men de fører også til uventede møder, der for altid ændrer Hennings syn på køn og identitet."Den jeg skulle blive" er en gribende og eftertænksom roman om de små og store forskelle mellem den, man er, og den, man gerne vil være.Om forfatteren:Geir Gulliksen (f. 1963) er forfatter og redaktør på det norske forlag Oktober. Han debuterede i 1986 og har siden udgivet både romaner, digte, essays og børnebøger. Hans romaner har skabt debat om køn, ægteskab og autofiktion i flere skandinaviske lande. Gulliksen fik sit store gennembrud med romanen "Historie om et ægteskab" (da.2017), som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.
Et nyt materiale til danskuddannelse 3, modul 4 i dansk som andetsprog. Med udgangspunkt i seks emner fra dagligdagen, årets tolv måneder, noget om arbejde, noget om uddannelse osv. opøves elevernes kommunikative kompetencer i dansk. Med øvelser, skriftlige og mundtlige opgaver, læsetekster og øvrige elevaktiviteter samt inddragelse af dialoger fra hverdagen på elevsite. Materialet består af grundbog til eleven, en øvebog til engangsbrug, lærervejledning med kopiark samt læsetekster til download fra hjemmesiden. Øvebogen følger kapitlerne i grundbogen. Selvstændigt elevsite med lyttetekster i form af monologer, dialoger og episoder, videoer med interviews og samtaler samt supplerende materiale.
Til den smukkeste, Mette Moestrups første soloudgivelse i syv år, kredser ligesom Golden Delicious (2002), hendes anden digtsamling, om æbler og muser. Til den smukkeste lyder nok tillokkende, men titlen er også inskriptionen på det æble, stridsgudinden Eris kastede til et bryllup, hun ikke var inviteret til. Stridens æble, der ifølge myten medførte krig, muterer i Moestrups poesi: Her hersker blodæbler, paradisæbler og æbleoplægninger. De 117 digte, tretten for hver af de ni muser, udforsker poetiske systemer, opfinder ritualer og skaber forbindelser i et felt af kontraster: mellem kærlighed og had, sorg og fryd, fortid og fremtid – alt imens et jeg forsøger at løse gåden: Hvad er smukt, smukkere, smukkest?
Denne fremstilling udgør en del af værket ”Obligationsret”, som blev grundlagt af professor Bernhard Gomard. Værket er opdelt i 4 bøger, hvor denne 3. del behandler emner som kreditor- og debitorskifte samt fordringers ophør.Som Obligationsret 1., 2. og 4. Del har Obligationsret 3. Del til formål at formidle et overblik over gældende dansk obligationsret, gøre rede for almindelige obligationsretlige principper i dansk ret og at illustrere samspillet mellem forskellige regler. Skønt formålet er at redegøre for gældende dansk ret, indeholder fremstillingen en række henvisninger til norsk, svensk, tysk, engelsk, fransk ret og US-amerikansk ret. Der henvises i fremstillingen også til de lovgivningsovervejelser, der er kommet til udtryk i nogle nyere europæiske »privatkodifikationer«, nemlig DCFR (Draft Common Frame of Reference), PECL (Principles of European Contract Law) og UPICC (Uniform Principles of International Commercial Contracts).Sammenligner man den nu foreliggende udgave af Obligationsret 3. Del med førsteudgaven fra 1993, vil man se, at der reelt er tale om en ny bog. Størstedelen af teksten er om- eller nyskrevet. Som følge af ændringerne i lovgivningen siden 1993 – bl.a. nye regler om digital tinglysning i 2006, om forældelse i 2007, om rekonstruktion i 2011 og om meget andet (herunder om betalinger, hvidvask og kapitalmarkeder) – og tilkomsten af mange nye retsafgørelser og litterære bidrag er det begrænset, hvad der står tilbage af den oprindelige tekst, der blev trykt for 25 år siden.Der er i almindelighed ikke taget hensyn til materiale, der er fremkommet efter den 3. januar 2018.
Kickstart dit barns læsetræning Søren og Mette er igennem tiden blevet fremhævet som det system, der har den bedste metode til at lære børnene at læse. Nye læsesystemer har taget over, men de er stadig bygget på Søren og Mettes læringsprincipper. Derfor vil dette nostalgiske læsesystem fungere perfekt som supplerende materiale til træning i hjemmet ved læsestart, læsetræning og læseløft.Søren og Mette - Vi læser og tegner 2: Klassisk, nostalgisk og dansk produceret opgavebog. Der knytter sig til og støtter op om læsebøgerne i samme serie - men sagtens kan bruges uafhængigt.
Jørgen Frost præsenterer et afbalanceret læsesyn, hvor der både ses på, hvordan læreren bør være rustet til at møde de krav, skolen stiller i dag, og hvad den gode elev og den gode skole er, når vi taler om optimale betingelser for læseundervisning.Principper for god læseundervisning indeholder forslag til læsepraksis på forskellige trin, som alle er baseret på forskning, der udfordrer den læsepædagogiske tradition ud fra et nutidigt læringssyn.Bogen kan inspirere til en kvalificering af læseundervisningen i en tid, hvor elevgruppen bliver stadig mindre homogen, og hvor der er et øget behov for, at læreren kan møde det enkelte barn dér, hvor det befinder sig fagligt.
Puls 2 er et grundbogsmateriale til kursister, som deltager i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller går på Danskuddannelse 3, modul 2. Denne reviderede udgave af Puls 2 har i særlig grad fokus på det arbejds- og uddannelsesmæssig indhold og sprog, så den opfylder de krav om emner og mål, der stilles til både den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning og DU3, modul 2. Formålet med bogen er at målrette undervisningen mod de kommunikative behov, kursisterne møder på arbejdsmarkedet såvel som i hverdagslivet. Puls 2 er inddelt i seks kapitler med emnerne: Arbejde og uddannelseIndvandring og arbejde i DanmarkDanmarksbillederGeografi og klimaHøjtider, fester og traditionerEventyr. Puls 2:vægter alle fire færdigheder lige og har sideløbende fokus på udtale og grammatik som en altid integreret del af de emner, der arbejdes med.veksler mellem en lang rækker forskellige og udfordrende opgavetyper.styrker kursisternes automatisering af sproget.giver rig mulighed for at kursisterne kan eksperimentere med sproget.skaber en ramme for meningsfuld kommunikation.gør brug af arbejdsformer og aktivitetstyper. der motiverer til aktiv brug af sproget - bla. strukturer fra Cooperative Learning.indeholder repetetionssider med minioplæg, quizzer, tests og spil. Supplerende materialer Til Puls 2 er der udarbejdet supplerende materialer, som gør det nemmere at lave differentieret og fleksibel sprogundervisning. Du finder alle ekstramaterialer frit tilgængeligt her.
Som et såret dyr driver Tycho Ceton rundt i byen, mens han brygger på en plan for at genvinde sin tabte storhed. Han forbereder et spektakel, der skal være mere chokerende og modbydeligt end noget, Stockholm hidtil har set. Én mand har sat sig for at stoppe ham: Emil Winge. Men Winge mærker hurtigt, at han står alene med sin sag. De paranoide myndigheder har vigtigere ting at tage sig af, og hans kampfælle Mickel Cardell er optaget af sin egen søgen efter Anna Stina Knapp, som er forsvundet efter hendes børns død. ’1795’ er den hæsblæsende kulmination på Niklas Natt och Dags stort anlagte trilogi om en blodig tid i Sveriges historie. Her stifter vi for sidste gang bekendtskab med det brogede persongalleri i deres forsøg på at finde mening og retfærdighed i det sene 1700-tals brutale virkelighed.Om forfatteren:Niklas Natt och Dag (f. 1979) arbejder som journalist og bor i Stockholm med sin kone og to børn. Han tilhører en af Sveriges ældste adelsfamilier, deraf hans højst usædvanlige efternavn og særlige forhold til svensk historie. Natt och Dag debuterede i 2017 med ’1793’, første bind i Bellman noir-trilogien, som vandt Det Svenske Krimiakademis debutantpris. Serien er udkommet i mere end 30 lande og har solgt over 1,5 millioner eksemplarer internationalt.
"Den slags små ting" er en tidløs og universel historie fra 1980’ernes Irland og en rørende fortælling om menneskelighed og mod.Bill Furlong og hans familie har travlt i dagene op til jul. Mens hans kone og fem døtre gør klar til familiens festmåltid, skal kulhandleren Bill ud med leverancer til hele byen. Midt i de praktiske gøremål begynder nogle af tilværelsens store spørgsmål at trænge sig på. Bills mor arbejdede som hushjælp, og selvom hun blev gravid som 15-årig, fik hun og Bill højst usædvanligt lov at blive i huset. I timerne op til jul tænker Bill ikke kun på, at han aldrig har fået at vide, hvem hans far var – han spekulerer også over, hvor lidt, der skulle til, før hans liv var blevet helt anderledes.Dagens sidste leverance er til byens kloster. Udover nonnerne, der har en magtfuld position i det lille katolske samfund, huser klosteret en række unge, ugifte piger, som er blevet gravide og derfor må skjules for omverdenen. Men da Bill ankommer, ser han noget, der hvirvler hans fortid op og sætter ham i et moralsk dilemma. Om forfatteren:Claire Keegan (f. 1968) er irsk forfatter. Hun har tidligere udgivet to novellesamlinger og vundet priser som The Olive Cook Award, The Rooney Prize for Irish Literature og The William Trevor Prize. Hendes noveller er oversat til 17 sprog. I 2022 udkommer Keegans kortroman Foster (2010) på dansk under titlen "Omsorg".
Ordbogen indeholder over 40.000 opslagsord 15.000 udtryk og vendinger.Gyldendals tyske miniordbog er tænkt som et handy hjælpemiddel på rejsen og i skolen - et effektivt redskab til en hurtig oversættelse. Opslagsordene er udvalgt med henblik på aktualitet og anvendelighed, og hovedvægten ligger på dagligsproget. Derudover vil man finde det ordforråd, man har brug for på rejser, på apoteket, på posthuset, i lufthavnen, til konferencer, på hotellet m.m. I ordbogen er der tilmed en parlør, hvor man også kan finde god hjælp. Ordbogsartiklerne har en enkel og klar udformning, så det er nemt at finde den delbetydning, oversættelse eller vending, man søger. Typografien er let læselig, og alle opslagsord står til venstre i spalten - det gør ordbogen let at orientere sig i. Og med en vægt på 298 g kan miniordbogen være i enhver taske Gyldendals Mini Tysk-Dansk/Dansk-Tysk Ordbog, 2. udgave © Gyldendal A/S 2011
Et birketræ. En forfatter, der prøver at holde op med at skrive. En ubestikkelig 5-årig pige. En tålmodig redaktør. En ingeniør, der farer vild i tiden. En ekshibitionistisk kæmpekat med meget store nosser. En ærkeengel af husmoderordenen. Vold, død, sex, kunst og kærlighed. BULGAKOVS KAT er et sjofelt og sentimentalt forsvar for kunsten og menneskeheden. Ikke en sten, men en sort perle i skoen. Rørende og obskønt, fint og fortvivlende. Man ved ikke, om man skal grine, græde eller onanere.
Her får du en handy ordbog, der er lige til at stikke i lommen eller i rejsetasken. Den indeholder 22.500 opslagsord, herunder ca. 1000 ord fra sprogvarianten nynorsk samt 3500 udtryk og vendinger. Hovedvægten ligger på det daglige ordforråd. Oversættelserne er tidssvarende og ordforrådet opdateret med moderne sprog, bl.a. fra norske aviser. Midt i bogen er der en kortfattet norsk sproglære med de vigtigste forskelle mellem dansk og norsk herunder talord og tidsangivelser. Desuden en liste på 101 "farlige ord" (ord, der ser ens ud, men betyder noget forskelligt på dansk og norsk).
Bemærk bogen er på engelsk. This volume contains twelwe of Hans Christian Andersen´s most famous and beloved Fairy Tales richly illustrated by the highly estimated Danish artist Svend Otto S. The Princess and the Pea, Thumbelina, The Staunch Tin Soldier, The Ugly Duckling, The Swineherd, The Little Match-Seller, The Emperor´s New Clothes, The Tinder-box, The Snow Man, The Fir Tree, Simple Simon, The Wild Swans.
Bliv klar til Prøve i Dansk 3 øvebog er en helt ny udgivelse, der med opgaver og ressourcer støtter op om forberedelserne til både den skriftlige og mundtlige Prøve i dansk 3.Med adækvat sprogbrug som omdrejningspunkt er øvebogens røde tråd at forstå, opbygge og øve prøvens delelementer skriftligt, som mundtligt.Gennem bogens ressourcer, små spil, samt individuelle og par- og gruppeøvelser trænes fokus på tekstsammenhæng, argumentation, sætningsstruktur og ordforråd.Øvebogen er til kursister, der skal til Prøve i dansk 3, og som går på et prøveforberedende hold, eller skal til prøven som selvstuderende.Opgaverne kan løses sammen med Bliv klar til Prøve i dansk 3 – revideret udgave, eller selvstændigt.Bliv klar til Prøve i Dansk 3 består af:Grundbog – revideret udgaveTeksthæfte med informationer om prøven samt strategier – revideret udgaveØvebogNye videoer med prøvesituationerOrdliste til læseforståelse 3 print/downloadLytte/skelneopgaver online kommer efterår 23Lærervejledning til print/download med ordforråds aktiviteterRettenøgle til print/downloadVideoer, lærervejledning og ekstramateriale finder du frit tilgængeligt på praxisOnline HER.
73.000 opslagsord, 30.000 udtryk og vendinger. I denne nyreviderede udgave af Dansk-Tysk Ordbog er antallet af opslagsord forøget med 3.000 ord. I ordbogen anvendes den nye tyske retskrivning. I vejledningen er der et særskilt afsnit om de vigtigste ændringer i den nye tyske retskrivning.
Fokus 1 er et grundbogsmateriale til begynderundervisningen i dansk som andetsprog for voksne. Materialet er beregnet til modul 1 på Danskuddannelse 2 og til første halvdel af forløbet på den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning, idet bogen også fokuserer på arbejds- og uddannelsesrelateret indhold og sprog. Det overordnede mål med materialet er, at kursisterne opbygger så bred en kommunikativ kompetence som muligt, samtidig med at de opnår begyndende indsigt i danske kultur- og samfundsforhold. Fokus 1 er inddelt i 6 kapitler med emnerne: Introdansk Arbejde Bolig Familie Dagligdag Skole og arbejdsdag. EkstramaterialeTil materialet er der udviklet en række ekstramaterialer, hvor kursisterne kan arbejde selvstændigt og i eget tempo. Ekstramaterialerne understøtter arbejdet med grundbogen i klassen og giver mulighed for differentiering og en mere fleksibel sprogundervisning. Du finder alle ekstramaterialer frit tilgængeligt her.
Gyldendal Tysk Grammatik har som målgruppe primært BA-niveauet på universiteterne samt seminariernes linjefag og sekundært de gymnasiale uddannelsers højeste niveau.Bogen er en stærkt revideret og moderniseret udgave af den tidligere udgave fra 1984. Fremstillingen og begrebsapparatet er bragt i overensstemmelse med gældende praksis for arbejde med sprog på et videnskabeligt grundlag.Gyldendal Tysk Grammatik beskriver moderne tysk standardsprog, og der lægges vægt på ligheder og forskelle mellem dansk og tysk. Særlige afsnit giver oversættelseshjælp fra dansk til tysk.Det meget fyldige stikordsregister gør det nemt at bruge bogen som opslagsbog.
Ny grundbog i tysk grammatik giver en udførlig gennemgang af ordklasserne efterfulgt af kongruens, kasusbrug, tidsbetegnelser og ordstilling. Bogen giver indsigt i den elementære analyse samtidig med, at den grammatiske kunnen udvides.Ny grundbog i tysk grammatik er udarbejdet efter det kontrastive princip. I emner og sproglige fænomener, der erfaringsmæssigt giver vanskeligheder for danske elever, stilles tyske og danske sætninger op over for hinanden.Eksempelmaterialet er moderne tysk, og den grammatiske terminologi er i overensstemmelse med den praksis, der er i undervisningen i dag.Det er let at slå op i bogen ved hjælp af den detaljerede indholdsfortegnelse, det fyldige stikordsregister og de mange krydshenvisninger.Uundværlig ved alle skriftlige opgaver og eksamen.
Mestrene er en autobiografisk roman om at vokse op i et sportsmiljø – om familie, håndbold, halkultur, om at være queer i et maskulint domineret fællesskab og om vindermentalitet i 00’erne. Malte – en forfatter sidst i 20’erne – hjemsøges af mareridt om at komme tilbage på banen og brillere i sin ungdoms sport. Malte er vokset op i ”en rigtig håndboldfamilie”. En familie, der er dybt investeret i spillet og i fællesskabet i de lokale håndboldklubber. Fra en tidlig alder bliver han en del af en gylden årgang i håndboldklubben Bolbro, der trods klubbens lille størrelse begynder at vinde stort, og i takt med at han bliver ældre, begynder han at spille på højere og højere plan. Men da han som 17-årig står over for sin helt store chance og muligheden for en professionel karriere som håndboldspiller, smuldrer det hele mellem fingrene på ham. Hvorfor? Og hvad skete der egentlig? Det er spørgsmålene, der ikke vil slippe ham. De sender Malte ud på en opdagelsesrejse, ikke bare i sin egen fortid, men også i håndboldspillets historie og i de danske håndboldklubbers udvikling.
Martin Schwartz, psykolog i politiet, mistede sin kone og søn for fem år siden. Det skete under en ferie på krydstogtskibet Sultan of the Seas, men ingen kunne fortælle ham, hvad der nøjagtigt skete. Martin har været et vrag lige siden og bedøver sig selv ved at begive sig på rene selvmordsmissioner som hemmelig efterforsker. Midt i en mission modtager han et opkald fra en mærkelig gammel dame, der kalder sig selv thrillerforfatter og har et tip til ham: Han skal ombord på Sultan igen, for så vil han få beviset på, hvad der skete med hans familie. Martin har svoret aldrig at sætte foden på et skib igen – men han kan ikke lade være og følger tippet, da han får at vide, at en pige, der forsvandt på Sultan for flere uger siden, er dukket op igen. Med Martins søns bamse i armene...Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er med afstand Tyskland allermest succesrige thrillerforfatter; hans bøger er solgt i over 13 millioner eksemplarer og oversat til 24 sprog. Fitzek har som første – og eneste – tyske forfatter modtaget The Ripper Award, den store europæiske krimipris, der hidtil primært er gået til nordiske forfattere som Henning Mankell, Håkan Nesser, Jussi Alder-Olsen, m.fl.
Asger må vende tilbage til Danmark for at tage afsked med sin døende farmor, familiens historiefortæller, som nu kun overlever på de dåser med frisk luft, der hver uge ankommer fra hjemstavnen Bergen. Nu er det op til Asger at samle familiefortællingernes mange tråde og måske finde den skat, der ifølge farmoren ligger nedgravet et sted på parcelhusgrunden. Den forunderlige skattejagt i slægtshistorien fører os blandt andet til Asgers farfar, den norske styrmandssøn Askild, som først bliver smugler og siden maler, og den engleagtige, motorcykelkørende mormor. Senere møder vi Askilds ældste søn Niels, der tilbringer det meste af barndommen i et skab under vasken, indtil hans udsædvanlig store flapører opfanger en ganske særlig stemme fra fortiden. Et sted i fortællingernes mørke lurer også det frygtelige hundehoved, som har holdt Asger fra at rejse hjem så længe. HUNDEHOVED er en fyrig og varm slægtsroman og en forrygende opdagelsesrejse i tiden fra 30'erne til i dag.”Ramsland skriver litteraturhistorie med HUNDEHOVED.” - Johannes Møllehave
Havefesten og andre fortællinger cementerede Katherine Mansfields anseelse som en af de mest indflydelsesrige modernister i sin samtid og regnes i dag for en moderne klassiker.Katherine Mansfield var født og opvokset i New Zealand, men flyttede som ganske ung til Storbritannien, hvor hun blev boende resten af sit liv. Novellesamlingen Havefesten og andre fortællinger udkom i 1922 kort før hendes død og består af 15 noveller, som alle undersøger de uudtalte, halvt fremstammede følelser, der udgør det hverdagslige liv. Mange af fortællingerne udspiller sig i hjemlandet og varierer i tone og længde, fra den lange åbningsnovelle ’Ved bugten’ – en levende, impressionistisk fremkaldelse af familielivet – til den lille komprimerede ’Miss Brill’, hvor en ensom kvindes spinkle selvværd på brutal vis bliver ødelagt, da hun overhører to elskendes fortrolige samtale.Mansfield døde kun 34 år gammel efter længere tids sygdom, men står tilbage som en af modernismens væsentlige stemmer. Pressen skriver:»Mansfields penduleren mellem væren og refleksion er ikke blot en effektfuld litterær strategi; bevægelsen synes at afspejle den menneskelige bevidsthed, og når en forfatter som Virginia Woolf med god grund beundrede Mansfields skrift, tror jeg, det skyldes, at hun som få formår at omdanne denne uhåndgribelige proces til gnistrende, præcise sætninger.« – Weekendavisen»Katherine Mansfields prosa er vidunderlig […] Læs, læs, læs Katherine Mansfield.« – Information»Det er bragende godt, ganske enkelt.« ***** – Litteraturlinjer.dk»Disse noveller er som musik – man bliver fanget af stemninger og beskrivelser. Forfatterens brug af impressionistiske virkemidler er imponerende.«– lektør Inger Nygaard Kaad
Svenska för danskar henvender sig til danskere som gerne vil blive bedre til svensk - og til at blive forstået af svenskere.Bogen er en pædagogisk formidlet og overskuelig introduktion til det svenske sprog. Bogen rummer bl.a. kapitler om svensk grammatik, herunder bøjninger og sætningsopbygning, om den historiske baggrund for den nuværende sprogsituation; og om de mange lumske ord, der lyder ens på svensk og dansk, men som betyder vidt forskellige ting.Det afsluttende kapitel giver tips til, hvordan man kan tale dansk med en svensker, så man bliver forstået.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.