Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Martin Q. Magnussen er tidligere politimand og forfatter til flere opsigtsvækkende bøger om besættelsestiden – senest bestselleren Den Falske Løjtnant. Nu sætter han modstandsbevægelsens mest kendte sabotør under lup. Dette er den ufortalte historie om Bent Faurschou Hviid. Manden, der blev kaldt Flammen og var besættelsesmagtens fjende nummer ét – frygtet, elsket og savnet.Gennem nyopdagede kilder i Tyskland, Sverige og Danmark går Martin Q. Magnussen på jagt efter sandheden om Flammen. Bogen afdækker en ung mands farefulde og korte liv. Det hele begyndte på familiehotellet i Asserbo og fortsatte med tysklandsarbejde, bombesprængninger, koldblodige likvideringer og en desperat flugt fra Gestapo. Efter måneders jagt endte Flammen med at tage en giftpille den 18. oktober 1944. Med sin bog kommer Martin Q. Magnussen også med en løsning på et 80 år gammelt mysterium: Hvem stak Flammen til Gestapo? Tiden er kommet til at fortælle den hemmelige historie og gøre op med myterne.
I 1953 udkom De fordømtes legion, en krigsknaldroman om skyttegravslivet i et strafferegiment, baseret på forfatterens egne oplevelser som frivillig soldat i tysk tjeneste under Anden Verdenskrig. Gennem de næste ti år blev Sven Hazel et af Danmarks mest berømte forfatternavne. Hans romaner solgte millioner af eksemplarer og udkom på 25 sprog.Men det hele blev afsløret som en løgn.I virkeligheden var Sven Hazel identisk med Børge Willy Redsted Pedersen, en hipomand og storstikker, som efter befrielsen havde siddet fængslet og var straffet for landsforræderi. Forfatterskabet blev udråbt som et fupnummer, og Hazels navn har siden været skandaliseret som dansk litteraturs svar på Baron von Münchhausen.Men nu tager Hazel-affæren endnu en drejning.En arkivkasse dukker op på Rigsarkivet i 2017 efter et tyveri omgærdet af stor mystik. I kassen ligger en adoptionssag, Werner Bests mentalerklæring, straffesagen mod barnemordersken Dagmar Overby – og en 734 sider lang krigsdagbog, skrevet af Børge Willy Redsted Pedersen, samt en omfattende straffesag mod samme mand, inklusive underliggende bilag fra dansk politi og nazityske militærmyndigheder.I denne bog dykker tidligere politimand og forfatter MARTIN Q. MAGNUSSEN som den første ned i arkivkassen. Ud kommer en af de mest utrolige – og uhyggelige – historier, du har læst om Anden Verdenskrig.
Franz Stangl, født i Østrig i 1908, var en af de mest eftersøgte krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig. Han startede i kriminalpolitiet i Linz, var involveret i nazisternes eutanasiprogram med drab på sindslidende og blev derefter lejrkommandant for to af de mest berygtede udryddelseslejre, Sobibor og Treblinka i Polen. Efter tyskernes kapitulation flygtede han til Brasilien, men blev mange år senere fundet og retsforfulgt i Vesttyskland. I 1970 blev han dømt for medvirken til mord på mindst 400.000 mennesker. Ved siden af beretningen om Stangls liv og karriere giver bogen en detaljeret beskrivelse af eutanasiprogrammet og af gennemførelsen af jødeudryddelserne i Polen under Aktion Reinhardt. Samtidig præsenteres læseren for en række af de gerningsmænd og -kvinder, som sammen med Stangl deltog i ”medlidenhedsdrabene” og derefter medvirkede til gennemførelsen af “Die Endlösung”. Endelig gives et indblik i nazisternes flugtruter ud af Europa og de diplomatiske forviklinger, der førte til Stangls udlevering og dom. Bogen er den første samlede biografiske skildring, der er skrevet om Gestapomanden og familiefaderen Franz Stangl. Den baserer sig på forfatterens gennemgang af et særdeles omfangsrigt og ikke tidligere offentliggjort historisk kildemateriale fra en lang række udenlandske arkiver, herunder vidneudsagn fra overlevende og medgerningsmænd. ANDERS OTTE STENSAGER (født 1968) er uddannet arkæolog fra Københavns Universitet med speciale i holocaustarkæologi. Han har skrevet flere artikler om nazisternes propagandamisbrug af dansk oldtid og den arkæologiske udforskning af de tyske kz- og udryddelseslejre. Har desuden skrevet bøgerne Dødens engel – Josef Mengeles liv og forbrydelse (2011), Kvinderne i Ravensbrück – danske skæbner i en tysk kzlejr (2011) og Sunneva – dame af sjældent mod (2013).
Det er kommet adskillige bøger om Danmarks frihedskamp. Denne bog er ikke som de andre. Det er bogen om kromanden og nogle bønder og håndværkere i Hvidsted, som dannede Hvidsten-Gruppen, hvoraf tyskerne skød de otte. Det er bogen om det største drama i Danmarks kamp mod besættelsesmagten.Axel Holm har fortalt denne historie med den ro og det lune, som karakteriserede Hvidsten-folkene, men også med den spænding, kampen gav. Vi lærer nogle ualmindelige danskere at kende, elskere af livet, modige i døden.Forfatteren har løftet beretningen op i et plan, så den er mere end Hvidsten. Den er i sammentrængt form forudsætningen for og forløbet af den danske modstandsbevægelse.Bogen slutter med offentliggørelsen af de henrettedes sidste breve - meget gribende dokumenter.Hvidsten-Gruppen spillede en afgørende rolle under den danske modstandskamp. Gruppen opererede fra 1942-44, indtil den blev afsløret og taget af tyskerne.Axel Holms bog om Hvidsten Gruppen står som en af de stærkeste fortællinger om modstandskampen i Danmark. Den udkom første gang i november 1945, og blev i løbet af det første år trykt i over 30.000 eksemplarer.Lydbogen er konverteret fra lydbånd til mp3-fil. Bemærk at lydbogen er fra 1960’erne - kvaliteten svarer derfor ikke til en nutidig indlæsning.
I tiden op til Anden Verdenskrig var København centrum for et internationalt netværk af radikaliserede kommunister, der angreb civile skibe med hjemmelavede bomber. Målene var fragt- og passagerskibe, som sejlede for Adolf Hitler og hans allierede.Kommunisternes ødelæggelser var dybt frustrerende for det hemmelige tyske politi. De fyldte så meget for nazisterne, at navngivne medlemmer af den danske celle blev fremhævet i krigserklæringen, da Nazityskland i 1941 angreb Sovjetunionen.”Bomber for Stalin” er en spændende historisk fortælling, der kaster nyt lys over de dramatiske begivenheder og involverede personer. I Danmark smuglede gruppen tidsindstillede bomber ombord på flere skibe – heriblandt et passagerskib med flere hundrede mennesker på vej til New York. Alt sammen på vegne af de hemmeligste dele af Josef Stalins system i Kreml. Og i stigende grad med Gestapo i hælene.Thomas Hee (f. 1977) er forfatter og freelancejournalist. Han har i en årrække arbejdet på Ritzaus Bureau og TV 2. Han har desuden fungeret som skribent ved flere historiske tidsskrifter og er tilrettelægger og vært på podcasten ”Undercover”.
Under krigen spillede Holger Smith og hans bror John Smith en central rolle i modstandsbevægelsen. Holger, kaldet Fabrikanten, fortæller bl.a. om sine ihærdige forsøg på at befri sin bror fra Gestapos fængsler. Med tør humor og kølig beskedenhed skildrer Holger datidens levevilkår på godt og ondt. Holger Smith indleder bogen med sine erindringer om sin barndom i Svendborg, sine 10 barske år som sømand og endelig om sin rolle i modstandsbevægelsen. Uddrag af bogen Vi masede os ind af døren, Ludvig ind i stuen med sin skyder i hånden og jeg ind i soveværelset, hvor en mand havde hænderne under dynen. Jeg pegede morderisk på ham med mit skydejern og beordrede hænderne ovenpå dynen. De røg så hurtigt op i luften, at dynen faldt af. Der var nerver på, hos begge parter. Ludvig så at værelset, som Jenny Holm havde logeret i, nu var beboet af en sød ung pige, som var ved at dø af skræk, da hun så os. Om forfatteren Holger Smith var en patriot, en dygtig erhvervsmand og en loyal ven. Han rejste tidligt ud i verden og havde en væsentlig og personlig rolle både til søs, i krigen, i hjemmet og i forretningslivet. I en barsk tid med medgang og en del modgang, hvor hans liv flere gange kom på prøve, formåede han at udrette mange gode og historiske ting.
Den 9. april 1940 vågner Hans Heister til lyden af flyvemaskiner. Det, han har frygtet i flere måneder, er nu blevet virkelighed: Tyskland har besat Danmark. I de følgende fem år kæmper Hans sammen med andre modige danskere mod den tyske besættelsesmagt, alt imens han forsøger at opretholde en normal hverdag med fester, kærlighed og familie. Kampen mod tyskerne kulminerer i Hans’ tilfangetagelse og indespærring i Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, der snart efter bliver bombet af englænderne. En bombning, han selv har været med til at planlægge. Beretningen om modstandsmanden Hans Heister er baseret på hans erindringer og oplevelser under Anden Verdenskrig. Denne beretning kobles med beskrivelser af den historiske tid, der giver et indblik i den påvirkning, som den tyske besættelse havde på det danske hverdagsliv.
Der er kun få tilbageværende modstandsfolk i Danmark her 80 år efter befrielsen, og snart er der ingen øjenvidner tilbage, der kan berette om tiden. Og mens de fleste i Ejler Borchs hjemby Hundested husker ham som den tidligere maskinmester på færgerne, kommer det nok bag på en del, at han har en fortid som modstandsmand bevæbnet med en maskinpistol.Ejler Borch, født i 1925 og snart 100 år gammel, var aktiv i BOPA fra 1944 til 1945. I Den sidste sabotør får du hans historie, fuld af dramatiske øjeblikke og afgørende valg.Undervejs kæder bogens forfatter, journalist Anders Hauch Fenger, Ejlers historie sammen med den større fortælling om BOPA, om de unge sabotører og deres aktioner og om Gestapos jagt på modstandsgrupperne.Vi møder også Jonathan, en 15-årig dansk dreng i nutidens Danmark, der mener, at vi skal huske at ære de gamle modstandsfolk – mens vi stadig kan.Den sidste sabotør er en dokumentarisk fortælling baseret på en lange række interviews med Ejler Borch og hans familie samt arkivmateriale.
Under den tyske besættelse var Informations grundlæggerBørge Outze Danmarks mest forfulgte journalist. Tyskerne udlovede en dusør til enhver, der pågreb ham, fordi Outze modigt og stædigt fortalte sine læsere, hvad der foregik i landet.Det fortsatte han med, da han på flugt for Gestapo måtte gå under jorden og stadig udsendte sine daglige nyheder i Danmark og til de allierede lande. Han vidste, at han dermedsatte livet på spil. Arbejdet i den underjordiske presse kostede 192 af hans kolleger livet under besættelsen.I denne bog fortæller den prisbelønnede journalist Alex Frank Larsen, hvordan hans tidligere redaktør overlevedesom flygtning i sit eget land, slap ud af tysk fangenskab og skabte den eneste avis med rod i den danske frihedskamp.
De allierede og nazisterne er i et dødbringende kapløb om at udvikle det ultimative våben, mens supersoniske V-2-raketter regner ned over London. Madeleine Toche og Berthold Hartmann, den tyske supermorder, der lærte hende at dræbe, leder efter den hemmelige fabrik, hvor Werner von Braun og Gestapos bruger slavearbejde til at bygge våbnene, mens ligene af de uskyldige hober sig op.Da han finder fabrikken Kohnstein-bjerget, kontakter Hartmann sin gamle fjende, Winston Churchill, og tilkalder Madeleine. Mens hun arbejder på at knuse sine fjender, står Hartmann i spidsen for en dristig flugt fra den frygtede Dora-koncentrationslejr som et led i sin hævn mod de monstre, der har ødelagt hans elskede Tyskland.Sammen med de russiske Nachthexen, Natheksene, som er en gruppe frygtindgydende kvindelige piloter, strammer kapløbet til, da USA og tyskerne med succes gennemfører en atombombetest.Tyskland installerer en atombombe i en V-2 med retning mod London, mens USA leverer en til en base i Stillehavet. Anden Verdenskrigs skæbne og menneskehedens fremtid ligger i vægtskålen.
Madeleine Toche haster til fronten for at finde sin bror, men han er blevet dødeligt såret under det tyske blitzkrieg-angreb på Frankrig i begyndelsen af Anden Verdenskrig. Hans død og den voldtægt, hun bliver udsat for af en SS-soldat, fører til, at hun tilslutter sig British Special Operation Executive. Den vej, hun nu må følge, er brolagt med død og ødelæggelse. At dræbe folk fra Gestapo er én ting, men da hun bliver sendt efter feltmarskal Erwin Rommel, spærrer hele den tyske hær hendes vej.
"Kim" er en samling breve og dagbogsnotater skrevet af den danske modstandsmand Kim Malthe-Bruun i tiden under besættelsen. Det er en gribende beretning om en ung mand, der led en tragisk skæbne og som endte med at ofre livet i sin kamp for en bedre verden. Kim blev arresteret af Gestapo på Østerbro under en illegal våbentransport i 1944 og blev indsat i Vestre Fængsel. Mens han sad fængslet skrev han breve til sine forældre og sin forlovede, Hanne. Med ordene: "Jeg har vandret ad en vej, som jeg ikke har fortrudt, jeg har aldrig svigtet, hvad der i mit hjerte stod (...) Tiden er kort, jeg kan ikke rigtig forklare det, men mit sind er fuldkommen roligt" tog han afsked med sine elskede.Den 6. april 1945 blev Kim ført tilbage til København, hvor han blev henrettet af nazisterne. Hans jordiske rester blev fundet efter befrielsen, og han blev efterfølgende begravet i Mindelunden i Ryvangen.Kim Malthe-Bruun (1923 - 1945) var en dansk sømand og modstandsmand under anden verdenskrig. Han blev født i Canada af danske forældre og kom til Danmark i 1932. Som 17-årig fik han hyre på et skib der sejlede til Finland under Vinterkrigen og herfra nedfældede han i breve og dagbøger sine oplevelser af en verden i opløsning. I 1944 besluttede han at tage tilbage til Danmark for at deltage aktivt i modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt. Samme år blev han arresteret og dømt til døden af Gestapo. Han blev henrettet af nazisterne kort inden befrielsen og ligger i dag begravet i Mindelunden.
Romanen skildrer livet omkring den fantastiske og modige svenske kvinde Jane Horney, under Anden Verdenskrig. Hun blev kaldt tysk spion, stikker og erotoman. Ingen af disse prædikater passede med virkeligheden. Jane Horney var en smuk, intelligent og tiltrækkende kvinde. Hun var et godt og kærligt menneske, men også godtroende og ærligheden selv. På grund af hendes store medmenneskelighed, ønskede hun en frigivelse af dødsdømte danske modstandsfolk. Jane kæmpede også en brav kamp, for at få løsladt de 500 danske jøder i Theresienstadt. Som modydelse falbød Jane Horney, sin vidunderlige krop, til de mest brutale Gestapo-folk og nazister i landet. Det skulle komme til at koste hende livet. Den danske modstandsbevægelse og SOE i London, deltog i en grufuld sammensværgelse.Der er aldrig fundet konkrete beviser, eller dokumentation, som konkluderede at Jane Horney var spion eller stikker?
Handling:Emil Berglund får ved sin fars død den chokerende meddelelse, at han er adopteret. Efter svære overvejelser, beslutter han sig for at søge efter sin biologiske mor, Maria, der kom til Bornholm som flygtning kort før Danmarks besættelse i 1940. Det bringer en dagbog for dagen, som fortæller om to menneskeskæbner fanget i et storpolitisk magtspil i årene 1939-43. Det viser sig, at Maria, der er jøde, er blevet stukket til Gestapo og deporteret til koncentrationslejren Auschwitz. Berglund begynder at grave i fortiden, og fokus rettes hurtigt mod tre gymnasieelevers aktiviteter i 1943. På en ejendom i Vestsjælland findes en mand hængt efter et møde med Berglund, og kriminalinspektør Einer E. G. Kern får overdraget sagen, som tilsyneladende drejer sig om et banalt selvmord. Sagen viser sig imidlertid at være langt mere kompleks med forgreninger til Nigeria, Thailand og Polen. ”Forfatterens historiske og kriminalistiske indsigt er enestående og tankevækkende. Døden danser Mazurka beskriver realistisk og levende kriminalitetsformer, efterforskningsmetoder, politisamarbejde og problemer, som de ofte forekommer i virkelighedens verden, set i såvel lokalt, nationalt som internationalt perspektiv. Krimien har et så spændende og realistisk set-up, at man helt glemmer fiktionen og hurtigt føler sig indført i en virkelig research i begivenheder med rødder tilbage til 2. verdenskrig. Det er en bog, man nødigt lægger fra sig, når man først har åbnet den”.Mogens Lundh, pensioneret kriminalinspektør i Rigspolitiet og tidligere Afdelingschef i Europol, Organised Crime Department.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.