Bøger om Gilleleje

Da 1900-tallet gryede, opstod der interesse for at bygge sommervillaer på det store overdrev ved Rågeleje Fiskerby, der på det tidspunkt var nogle få huse og havde et indbyggertal på under 50. Rågeleje Villaby opstod, og byen og kystområdet blev synonymt med det gode sommerliv for de velhavende.Denne udvikling fortsatte helt frem til 1970’erne, hvor området i det store og hele var udbygget, og da var Rågeleje vokset adskilligt større end det sølle fiskerleje, det oprindeligt var. Samtidig var fiskerbyen og villabyen flydt sammen til det Rågeleje, vi kender i dag, hvor området består af tusindvis af sommerhuse og med titusindvis af ’landliggere’ i sommerhalvåret.Bogen her giver dig beretningen om Rågeleje før og nu og de kendte mennesker, der har haft tilknytning dertil som Jørgen Ingemann, Helmer Petersen, Simon Spies, Thøger Olesen, Peter Belli, Sejr Volmer-Sørensen og Grethe Sønck og mindre kendte, menikke desto mindre betydningsfulde som Børge Kaa, Evald Hansen, Niels Peter Andersen, Ane Dorthea, Albertine Jørgensen og Fugle-Hans.Det er en bog for alle med interesse for Rågeleje og Nordsjælland samt lokal- og danmarkshistorie.Allan Vendeldorf er født i 1963 og opvokset i området, journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Han har gennem årene udgivet 20 bøger af overvejende lokalhistorisk art.

Shortlistet til bogforums Debutantpris 2020.Juryen skriver: ”Jeg var taget af sted for at længes”. Sådan indleder Jeanne Goldschmidt sin debutroman. Stemmen tilhører maleren og kunstkritikeren Ernst Goldschmidt, forfatterens egen farfar. Men man skal ikke tage fejl, for selvom der måske bliver slået et længselsmotiv an, er ”Faster Hildas Testamente” ikke noget forsøg på at give en farfar et eftermæle støbt i bronze. Det er snarere en nysgerrig undersøgelse af et menneske, en revitalisering af den historiske person på fiktionens præmisser. Forfatteren formår at lade en mand træde frem af fortællingens konturer, en mand, som er præget af ambivalens i forhold til sine egne livsvalg. ”Kan De være i tvivl?” bliver Goldschmidt spurgt. Og han svarer: ”Jeg er i tvivl om alting, altid. Det er derfor, jeg går med stok.” Citatet kendetegner ikke bare hovedpersonen, men også romanen selv – det bliver udtryk for et poetologisk livssyn: Forfatteren tager nok stilling til sin hovedkarakter, men hun dømmer ham ikke. Hun lader tvivlen komme ham – og også læseren – til gode. Goldschmidt er altid en lille smule verliebt i sine kvinder – og der er mange af dem. Men mens de fleste kommer og går, og efterlader brudstykker af en familie, så bliver kvinden, der lægger navn til romanen, til det sidste. Hende kan Goldschmidt altid læne sig op ad. Det følsomt tegnede omrids af et dybt og intimt venskab mellem kunstnersjælen Goldschmidt og kvinden, som altid følges af en forunderlig duft af citron, den trofaste og livskloge Hilda, er en af bogens helt store styrker. Det er en roman, der trækker de store linjer op. Som bevæger sig mellem to verdenskrige og spejler de strømninger, der ligger i tiden. Den er skrevet med antydningens kunst om sammenbrud og nybrud og om at efterlade sig spor, mens tiden ruller videre som et jernbanetog drevet af damp. Faster Hildas testamente er en roman om Jeanne Goldschmidts fjerne jødiske bedstefar, som hun har fundet ham i malerier, arkiver, breve og notitser.

Under deres sommerferie i Danmark tager Langholm Carmen med på romantisk udflugt til Gilleleje. Turen bliver dog noget mere uhyggelig, end de havde ønsket sig, da en mand pludselig falder ud foran deres bil. Manden viser sig ikke kun at være dødeligt såret af skud, men også at være katolsk præst og i besiddelse af en af den katolske kirkes mest sagnomspundne relikvier: Longinus’ spyd med de magiske evner.Spyddet, som blev stjålet fra Vatikanet af nazisterne under 2. verdenskrig og indtil nu har været forsvundet, dukker pludselig op i et sommerprogram på tv. Dette får den magtfulde organisation Thuleselskabet kendskab TIL og sætter nu alt ind på at få fat i spyddet.Fader Quist er ikke selv er i stand til at bringe spyddet tilbage til Vatikanet og beder Langholm om hjælp. Langholm og Carmen indvilliger modvilligt, og snart efter starter et kapløb på liv og død med en dødsensfarlig organisation i hælene.

Stammen Nælden er midt i en brydningstid: høvdingen er død og skal stedes til hvile i en gravhøj. Samtidig er et sendebud på vej med en af bronzealderens mest revolutionerende opfindelser: det nye kørehjul. Sådan begynder Bertil Christensens fortælling om Høvdingen. Fra Nældens hverdag og gudeverden trækker han tråde til Egypten, der med sin fremragende kulturarv giver os et billede af, hvordan bronzealderens mennesker levede, men nok så spændende: hvad de troede og tænkte på. Handlingen i bogen tager sit udspring i et arkæologisk fund af en bronzealdergravhøj på Nakkehoved, der ligger ved Gilleleje i Nordsjælland.