Bøger om Globalisering

"Opfindsom, engageret, velskrevet" ♥♥♥♥♥ – Politiken I dette flammeskrift nytænker den anerkendte, franske antropolog Bruno Latour forbindelserne mellem ulighed, globalisering og klimakrise. Ironisk takker han Donald Trumps klimafornægtelse og USA's udtrædelse af Paris-aftalen for at overbevise mange om, at nu må der handles. Klodens velstand koncentreres på færre og færre hænder, nationalismen blomstrer og hundredetusinder af mennesker er på flugt som følge af naturkatastrofer, superstorme og oversvømmelser Ifølge Latour er nationalstaten forældet som løsningsmodel for samtidens problemer med klima, migration og finansspekulation. Sociale og territoriale spørgsmål om, hvad vi er knyttet til og hvad vi kæmper for, hænger sammen, og det europæiske samarbejde – som historisk, innovativt eksperiment – må være rammen for at besvare politisk presserende spørgsmål på tværs af traditionelle, ideologiske skel. OM FORFATTEREN Bruno Latour (f. 1947) er antropolog og filosof og regnes for en af de største, nulevende franske tænkere. Han er professor ved Sciences-Po i Paris og har udgivet et utal af bøger og artikler.

Inkarnationen af civilisationen og det gode liv: elegance, kunst, filosofi, litteratur, erotik, gastronomi, verdens mest spektakulære cykelløb, brede boulevarder og Middelhavskysten med det azurblå hav. Det er sådan, de fleste kan lide at tænke på det franske.Men der er et andet Frankrig - med endeløse strejker, arbejdsløshed og store forskelle på land og by, på rig og fattig. Et land præget af bureaukrati, korruption og politikerlede, de gule vestes oprør, religiøse spændinger, en uforløst kolonihistorie og - ikke mindst - årevis med voldsomme terrorangreb.I DEN RYSTEDE REPUBLIK går journalist Aske Munck med indsigt og nysgerrighed på jagt efter årsagerne til Frankrigs aktuelle problemer - med blik for både det unikt franske og for det, at mange af de franske problemer minder om dem, man slås med i resten af den vestlige verden, også i Danmark.

”Hvis man i 1990 havde fortalt mig, at jeg i 2020 ville udgive en samling essays med titlen Mod en ny socialisme, ville jeg have opfattet det som en dårlig vittighed.” Sådan begynder Thomas Piketty forordet til denne essaysamling. Men i en tid hvor hyperkapitalismen er gået alt for vidt, er det måske på tide at formulere en ny form for socialisme, som er føderal og demokratisk, grøn, multikulturel og feministisk. Henover de seneste fire år har Thomas Piketty delt sine analyser gennem essays i Le Monde og på sin blog om alt fra den amerikanske valgkamp i 2016 over Brexit til COVID-19-krisen. I Mod en ny socialisme foreligger disse essays for første gang samlet med et nyskrevet forord og forklarende grafik. Bogen giver en unik indgang til en af vor tids største intellektuelles tænkning og vedvarende kamp mod ulighed. THOMAS PIKETTY (født 1971) er professor ved École d’économie de Paris, som han i 2006 var med til at etablere. Han er forfatter til bestsellerne Kapitalen i det 21. århundrede (2013) og Kapital og ideologi (2019).

“Generelt en af de bedste og mest grundige aktuelle globale analyser […] Bør anskaffes i de fleste biblioteker der ønsker aktuel litteratur” – Dansk BiblioteksCenter (DBC) om den første udgave af Verdens Magter (2014)Verden er under forandring - men hvem bestemmer, hvor udviklingen går hen? En række af Danmarks mest vidende eksperter analyserer verdens syv mest magtfulde nationer. Hvert kapitel indeholder et historisk rids, en indenrigs- og udenrigspolitisk analyse samt et portræt af landets leder. Bogen - der blev udgivet første gang i 2014 - er blevet gennemgribende opdateret i lyset af de store begivenheder siden - fra Ukrainekonflikten og flygtningekrisen over Brexit og Trumps sejr til Merkels genvalg i efteråret 2017.

Økonomer forstår alt – undtagen kapitalismen. Sådan lyder det fra cand.polit. Karen Helveg Petersen. I 'Rentekapitalismen' undersøger hun, hvad der driver det kapitalistiske verdenssystem fremad, de politiske institutioners rolle i processen og om globaliseringen er ved at være nået en grænse i vækstens og profitjagtens navn.Den kapitalistiske økonomi har muliggjort frihed fra tvang og materiel nød, men bliver ved med at trampe naturgrundlaget og autonome sociale strukturer under fode og skabe nye former for fattigdom og elendighed.Helveg Petersen ser på den moderne, globale kapitalisme, og hun giver et indblik i den moderne imperialistiske situation: Råvarer hentes i Det Globale Syd, industriproduktionen er flyttet til Øst- og Sydasien, og de vestlige konsumsamfund bæres oppe af stadig mere hektiske finansmarkeder.Med udgangspunkt i klassisk-marxistiske grundbegreber analyserer Karen Helveg-Petersen de modsætninger og kriser, der driver det kapitalistiske verdenssystem fremad, og de politiske institutioners rolle i processen.Karl Marx' og John Maynard Keynes' teorier kombineres med neoklassisk teori og stilles kritisk op mod hinanden. Og forfatteren dykker ned i, hvordan de økonomiske hovedskoler begriber den virkelighed, de er sat i verden for at forklare og forudsige.Første del gennemgår konkrete udviklingstendenser i verden – ikke kun i Vesten. Anden del behandler grundbegreber i økonomisk teori, vare, værdi, pris, penge og kapital i alle dens mange former. Tredje del stiller skarpt på, hvordan grundrente, prisfastsætning på jord og naturressourcer kan forstås i sammenhæng ud fra arbejdsværditeorien. Fjerde og sidste del diskuterer krisen i 2007-2008 som et finansielt udtryk for underliggende dårligdomme, modsætninger i ’realøkonomien’ samt den nye imperialisme, hvor Vesten dominerer verdens produktion og råstofudvinding og skaber marginalisering og arbejdsløshed.Bogen giver en troværdig forbindelse mellem teori og virkelighed. Målet er – forhåbentlig – at bibringe læseren en bedre forståelse af det kapitalistiske samfund.Karen Helveg Petersen er ph.d. i økonomi fra State University of New York og har haft talrige konsulentopgaver i energi og offentlige finanser i ikke mindst Afrika. Hun har tidligere undervist på RUC samt været programrådgiver for FN’s Udviklingsprogram i Kenya, EU’s udviklingsprogram i Congo-Brazzaville og Den Interamerikanske Udviklingsbank.

Hvad er fremtiden for Europa, vesten og verden? En række danske eksperter og debattører om de dramatiske politiske udviklinger på kryds og tværs af Europa og AtlantenForfatterne:Mikkel Vedby RasmussenPeter WivelPeter NedergaardLykke FriisUffe ØstergaardTroels HeegerStine BosseMartin Lemberg-PedersenKlaus RothsteinAnne Sofie AllarpMarlene Wind og Poul SmidtNiels Westy og Torben Mark Pedersen

For nogle tusinde år siden fandt mennesker på at udviklebilleder og tegn til en ny teknologi: skrift. Med denne teknologiskabte de en kunstig hukommelse. Man kunne nu gemmeinformationer uden for hjernen og dele meddelelser på tværsaf tid og sted.Det samme gør vi i dag. Vi fastholder tanker i tegn ellerlader skriverobotter danne tekst ud fra input. Vi chatter medfolk fra Fredericia og Fiji, og vi opfinder nye billedtegn ogsymboler. Vil vi skrive i fremtiden? Ja, formentlig. Men måden,vi gør det på, vil ikke være den samme.Marie Møller Kristensen tager os i denne bog tilbage tilskriftens opståen og udvikling i årtusinderne frem til nutiden.Traditionelt har forskellige videnskaber undersøgt skrift ogskrivning ud fra hver sin opfattelse af, hvad skrift er, og hvadvi bruger den til. I denne bog er tilgangen tværfaglig.Igennem kapitler om BILLEDET, HÅNDEN, HUKOMMELSEN,DIGITALISERINGEN, GLOBALISERINGEN og MAGIEN servi, hvordan udviklingen af skriftsystemer og skrivning er tætforbundet med så forskelligartede områder som kunst ogmagi, krop og sanser, digitale medier, kulturel og eksternhukommelse i redskaber, tekster, filer og computerprogrammer.Bogen henvender sig til læsere med interesse for kultur- ogteknologihistorie, kunst og medier.MARIE MØLLER KRISTENSEN beskæftiger sig som forfatterog underviser med kulturhistorie, sprog og filosofi.

Den prisbelønnede novellesamling Valenciana (2016), opkaldt efter en filippinsk madret, har globaliseringen som sit centrale omdrejningspunkt. Novellerne er handlingsmæssigt forskellige og udspiller sig i Finland og Japan, i en flyvemaskine og en enkelt i Leningrad under det tidligere sovjetstyre. Novellerne udgør en mosaik, som bindes sammen af spillet mellem det globale og det lokale, af personer og kendte katastrofer, som går igen i flere af teksterne.Historierne handler om mennesker, der af personlige grunde eller katastrofesituationer enten kastes ud i globaliseringens strømme eller fastholdes i det lokale. Zinaida Lindén beskriver med stor psykologisk indsigt de kultursammenstød, som globaliseringen kan medføre. I Finland er hun af kritikerne blevet rost for sin lavmælte fortællestil.

Bogens første dele handler om udviklingen af universitetet og om humaniora med fokus på Danmark. Universitetet er i gang med at fjerne det nationale (afnationalisering), det historiske (det posthistoriske universitet), det vil undskylde (afkolonisering), og det vil forberede de studerende på globaliseringen. Aarhus universitet bekender sig nu officielt til den amerikanske, identitetspolitiske treenighed: DEI (diversity, equality, inclusion). Begrebet dannelse er forsvundet fra de humanistiske fag, hvor målet i stedet er omdannelse.Bogens anden del er selvbiografisk og handler om, da jeg læste engelsk på Aarhus universitet fra 1967-1972. Det var et godt studium, som handlede om engelsk sprog og litteratur. Sådan er det ikke længere. England er forsvundet. Nu handler engelskstudiet om alt muligt andet eller om hele verden. Det gør næsten alle humanistiske fag. Og de gør det på engelsk, så på den måde er hele humaniora blevet et stort engelskstudium. Dansk forsvinder som sprog.De sidste dele af bogen handler om engelskstudiet på de danske universiteter (Aarhus, Odense, Aalborg, København), som er præget af luftguitar og phony effects (Hannah Arendt), der skal få studiet til at se ud af noget. Humaniora er blevet en kompensationsvidenskab.

Technological development, climate change, and globalization are challenging the national institutions and modes of governance we created during the industrial era. Our old knowledge and general understanding of the world do not provide sufficient answers anymore. To maintain meaningful lives, social calm, and liberal democracy, we need to upgrade our meaning-making to match the complexity of the world we are creating.Polymodernity is an alternative to both modernity and postmodernism, a cultural code that presents itself as an opportunity if we work deliberately towards it. Polymodernity provides us with a framework for understanding ourselves and our societies in a much more complex way. It contains indigenous, premodern, modern, and postmodern cultural elements and thus provides social norms and a moral fabric for intimacy, spirituality, religion, science, and self-exploration, all at the same time. It is a way of strengthening local, national, continental, and global cultural heritage among all and thus has the potential to dismantle the fear of losing one’s culture as the economy as well as the internet and exponential technologies are disrupting our current modes of societal organization and governance. Polymodernity will thus allow us to be meaning-making at a deeper emotional level and a higher intellectual level compared to today; it will allow us a more complex understanding, which may match the complexity of the problems we need to solve. Appropriate meaning-making is the best prevention against the frustrations that generally lead to authoritarian ideologies and societal instability. Using polymodernity as the filter through which we see the world and as a template, we can create, among other things, new and appropriate education, politics, and institutions for our societies of the 21st century. A vision such as this may even give hope.

Teknologisk udvikling, klimaforandringer og globalisering udfordrer både vores verdensbillede, vores nationale institutioner og de styreformer, som vi skabte i industrialderen. Gammel viden og måder at forstå verden på er ikke længere tilstrækkelige. For at kunne opretholde meningsfulde liv og samfundsmæssig stabilitet er vi nødt til at opgradere vores meningsskabelse, så den matcher kompleksiteten i den verden, vi skaber.Polymodernitet er et alternativ til både moderniteten og postmodernismen; en kulturel kode, som er en mulighed, hvis vi arbejder bevidst hen imod den. Polymoderniteten giver os en ramme, hvori vi kan forstå os selv og vores samfund på en mere kompleks måde. Metamoderniteten indeholder både oprindelige, præmoderne, moderne og postmoderne kulturelle elementer, og dermed åbner den for normer og en moralstruktur, der giver mulighed for både intimitet, åndelighed, religion, videnskab og selvrefleksion.Det er en måde at styrke både lokal, national, kontinental og global kulturel arv for alle. Dermed er det også en mulighed for at skabe mening og tryghed, når den globale økonomi, internettet og de eksponentielle teknologier disrupter vores nuværende samfundsmodel.Polymodernitet giver mulighed for, at vi kan finde og skabe dybere følelsesmæssig mening og rumme mening på et højere intellektuelt plan end tilfældet er i dag. Det vil åbne for en mere kompleks forståelse af os selv og verden, som matcher kompleksiteten i de problemer, vi er nødt til at tage hånd om. Duelig meningsskabelse er den bedste forebyggelse mod den frustration og vrede, som ofte fører til autoritære ideologier og samfundsmæssigt opbrud. Ved at have metamoderniteten som en linse, vi ser verden igennem, og som en skabelon for fremtiden, kan vi bl.a. skabe ny og duelig undervisning, politik og institutioner til vores samfund i det 21. århundrede. Måske kan en polymoderne vision endda give håb i en ellers vanskelig tid.

Hovedstrømninger giver en analyse af de dramatiske forandringer, der er sket i velfærden i løbet af de seneste århundrede.Danmark har stadig en stjernestatus som verdens mest markante velfærdssamfund. Samtidig har danskerne måttet reformere og tilpasse deres velfærdsmodel, som har oplevet både en helt eksorbitant fremgang i begyndelsen af perioden og et rystende tilbageslag efterfølgende - en krise, landet netop er kommet sig over.Midt i disse begivenheder besluttede danskerne at reformere deres velfærdsstats design, så det passede til globaliseringen og til en ny demografi. Det er første gang, at forhold langt ude i fremtiden er afgørende for indretningen af velfærden i dag.Der er skabt en nyorientering i velfærdstænkningen: fra hjælp og støtte til hjælp til selvhjælp, og fra jobs og arbejdskraftsfremskaffelse med kraftige incitamenter i støttepolitikken og pensionerne til bliven på arbejdsmarkedet. Danmark blev gennem disse reformer det mest digitaliserede samfund i Vesten, men fik ikke løst sine stadigt voksende integrationsproblemer, ligesom uligheden voksede i det ellers så lige danske samfund.

Verden er uretfærdig. Eller er den? Og hvis den er: Hvorfor, og hvad kan der gøres ved det?Vi bliver tæppebombet med store tykke bøger om ulighed. Alle fremlægger de bjerge af data og indviklede teorier om, hvor stor den økonomiske ulighed er, og hvordan den skal måles. Men ingen af dem tager stilling til dette grundlæggende spørgsmål.Den bog, du har i hånden, er skrevet til dig, som er interesseret i debatten om økonomisk ulighed. Den kræver ingen særlige forudsætninger ud over interesse for emnet. Til gengæld belyser vi:Udviklingen i ulighed fra de tidligste tider til i dag, såvel globalt som i Danmark· Forklaringer på de tanker og modeller, der er tænkt gennem historien, fra Marx til Piketty· Analyse af, hvordan uligheden opstår, og hvad der får den til at stige eller falde· Hvordan påvirker uligheden vores velfærd? Gør øget ulighed os mere syge og kriminelle? (Svaret er JA, se indenfor i bogen!)· De etiske aspekter af ulighed: Er ulighed uretfærdig og hvorfor (ikke)?· Og ikke mindst: Hvad kan vi gøre ved det?

Verden af i dag er globaliseret. Kapital, varer, ideer og menneskerbevæger sig i stigende omfang på tværs af hidtidige grænser. I dag erdet ikke mindst den elektroniske informations- ogkommunikationsteknologi, som har accelereret globaliseringen.Allerede i 2017 nåede vi op på, at over halvdelen afverdens befolkning havde personlig adgang til internettet.Religion har været en del af globaliseringen allerede meget tidligt.Kristen, muslimsk og buddhistisk mission har i århundreder været envæsentlig drivkraft i globaliseringens kulturmøder ogkulturforandringer. I dag bringer globaliseringens nærvær i tid og rumreligion tættere ind på livet af befolkningerne. Deres reaktioner, enten de er positive eller negative, understreger endnu en gang, at religioner en central del af tilværelsen for størstedelen af verdens befolkning. Det gælder også for dem, der ikke bekender sig til nogen religion.Bogens bidrag repræsenterer en stor spændvidde i emner, steder ogkronologi, fra global tænkning i det gamle Rom over muligheden ellerumuligheden af en globalt gældende religionskritik til moderne lokalekultur- og religionskampe, som også er globalt virkende. Forfatterne,som alle kommer fra Religionsvidenskab ved Institut for Tværkulturelleog Regionale Studier på Københavns Universitet, har bragt deres brede og meget forskelligartede viden ind i et samspil om at belyse religion ien globaliseret verden.

"Rim i Verdensmål" er skrevet som en kommentar til FN's Verdensmål som inspiration til at sætte sig ind i baggrunden for de 17 mål og hvilke resultater de allerede har skabt, sådan som forfatteren var nødt til at gøre for at skabe de 17 rim. Bogen indeholder 17 korte rim, et til hvert verdensmål og et afsluttende forslag til, hvordan du selv kan arbejde med at skrive rim eller digte til verdensmålene, hvis du er underviser. Bogen egner sig til brug i danskundervisning, men er også i stor stil blevet købt af undervisere i samfundsfag og af skoletjenester hos f.eks. miljøorganisationer.

Vi har nu i verden en plan med mål for verdens fremtid, der er en langt større udfordring end at lande på månen. Vi gør nu noget sammen i verden. FN har allerede nu sat fælles kurs mod en bæredygtig fremtid for vores jord.17 mål blev sat i 2015 og kræver total global forandring. Problemet er bare, at det ikke er så mange mennesker der kender til disse mål. Det er ultravigtig viden som alle - også børn - bør kende til, så jeg har lavet bogen med henblik på skoleelever også.I denne bog har jeg lavet fabeldigte, der har til formål at oplyse, men også at huske målene ved at se på billederne i bogen. Mennesker husker bedst med den del af hjernen hvor billeder lagres, så derfor har jeg malet følge-akvarellerne og digtene, huskes også godt når de rimer ...„Det er nu en fælles ramme, der forener forskellige udviklingsområder, som sikkerhed, miljø, menneskerettigheder og humanitær hjælp. Vores verdensmål bringer alle disse områder sammen. Det kan skabe meget store forandringer“ har Homi Kharas fra Brookings institution udtalt. Men det er ikke nok at målene er kendt fra politisk side - de skal ud og kendes samt handles på af den brede, almindelige befolkning! Så tankerne i forbindelse med vore alles verdensmål må meget gerne deles.

Globaliseringen er, på mange måder, med til at styrke relationer mellem mennesker på vores klode. Samtidig er det vigtigere end nogensinde at bibeholde de kulturelle særpræg rundt omkring i vores verden. Det er jo en af grundene til at det er spændende og fascinerende at rejse. "Sophia & Alexander" er min første børnebog i en serie af bøger, der med en enkel fortælling giver et indblik i deres liv. Denne bogs handling foregår i det centrale Europa. Handlingen er, som nævnt, enkel og udpræget romantiserende. Men som man siger: ’Overdrivelse fremmer forståelsen’. God fornøjelse.

Bogen omhandler slaveri i antikken, den transatlantiske slavehandel og slaveriet i Den Nye Verden samt slaveri i nutiden. Fremstillingsstof og kildemateriale

Tiden og stedet er i fokus, når en række førende forskere undersøger kulturelle processer i EU i et fagkritisk perspektiv. Bogens artikler giver et samlet billede af nye strømninger inden for den etnologiske og folkloristiske forskning, og forskerne stiller det spørgsmål, om man i højere grad end tidligere kan tale om et transregionalt Europa. Emnerne spænder vidt: Fra betydningen af EU's kulturpolitik til analyser af vore dages oplevelsesøkonomi over for datidens fortællinger om et nøjsomt liv på bare fødder, fra poesibøgernes vers til digitale hoax på internettet. Forskerne undersøger koblingen mellem hverdagsliv og internet, hvor man måske kan tale om et egentligt netværkssamfund. Også steder i deres betydning af mentalt atlas udforskes. Her udgør mindesmærker et vigtigt samlingspunkt med rødder til fortiden og danner udgangspunkt for nye oplevelser; ligesom en artikel viser, hvordan skiltning er mere end konkrete vejvisere, idet de udtrykker sprog og mentalitet i forandring.

Samfundet er i disse år under dobbelt belejring. Udefra af globaliseringen. Indefra af en udvikling, hvor stabilitet, kontinuitet og kontrol afløses af rastløshed, permanent forandring og løse forbindelser på kryds og tværs. Familie, forældreskab, klassetilhørsforhold og nationale fællesskaber, der før udgjorde en genkendelig ramme om den enkeltes eksistens, er afløst af individualistisk nyttetænkning og kortsigtet kalkulation. Fordybelse, politisk bevidsthed, substans og forpligtende engagement viger for overfladisk underholdning, exhibitionisme og en grasserende købmands- og forbrugsmentalitet, der trænger ind på stadig flere af livets områder.Det belejrede samfund er en skarp, kritisk og sine steder dyster analyse af den flydende modernitet, hvor national- og velfærdsstaterne er kommet under pres. Bauman slår til lyd for en genoplivelse af politikken med borgeren – ikke forbrugeren – i centrum. Den teknologiske og økonomiske udvikling lader sig ikke standse, og problemerne kan ikke løses lokalt. Udfordringen er derfor at fastholde og insistere på værdien af demokrati, solidaritet, retfærdighed, politisk medborgerskab og respekt for de svage også i en globaliseret verden.Zygmunt Bauman (1925-2017), var professor ved Warszawas Universitet indtil 1968, hvor han som følge af antisemitisk pres måtte forlade Polen. Efter tre år i Israel, hvor han var tilknyttet universitetet i Tel Aviv, flyttede han i 1971 til Leeds i England, hvor han frem til 1990 var professor i sociologi.

Forbrugere har traditionelt været set som aktører på markedet, ikke som politiske aktører. ?Politisk forbrug?, hvor forbrugere søger at påvirke værdifordelingen i samfundet, overskrider grænsen mellem marked og politik. Men er det politiske forbrug egentlig en bevidst politisk handling, og er det en vigtig ny form for politisk deltagelse, hvor mennesker får nye muligheder for at påvirke samfundsudviklingen, eller er det bare et mediefænomen og en døgnflue? Undersøgelsen viser, at politisk forbrug er en ny og ganske vigtig politisk deltagelsesform, der både kan antage form af kollektiv eller individuel boykot og positivt tilvalg af produkter. Omfanget af deltagelse i boykotaktioner er fluktuerende, men langtidstendensen i det politiske forbrug er stigende. Udbredte forestillinger om, at politisk forbrug er udtryk for mistillid til det etablerede politiske system, kan ikke underbygges. Politisk forbrug er lige så positivt relateret til tillid til de politiske institutioner som deltagelse i foreninger, det politiske forbrug er en supplerende - ikke en alternativ - deltagelsesform, og effektiviteten af det politiske forbrug opleves som ganske høj. Politisk forbrug er en individualiseret deltagelsesform som udøves i hverdagen, og som er relateret til stor politisk interesse, solidaritet og global orientering.

Litteraturen har altid rejst verden rundt, på tværs af kulturer og sprog - den har altid været globaliseret. Denne bog handler om, hvordan vi læser litteratur i en globaliseret kultur. Og den beskriver hvorfor litteraturens globalisering er enestående og uundværlig.Ludvig Holberg, Karen Blixen og Bruce Chatwins litterære værker er globaliserede, men ikke i økonomisk eller politisk forstand. De udfordrer grænser på en række andre, væsentlige områder: Kroppen, erindringen, geografien, sproget, tanken - selv sandheden - udsættes for overskridelse og nyfortolkning i litteraturen. Med sproglig fantasi og provokerende betydninger afprøver litteraturen, hvordan vi tænker og sanser.Tekster uden grænser kombinerer vigtige historiske forudsætninger og litterære grundbegreber med grundige og nytænkende tekstlæsninger. Bogen kan bruges bredt i undervisning - og af alle der interesserer sig for litteraturens rolle i dagens kultur.

Steder i Europa omhandler den europæiske iden­titet, der i stigende grad er topografisk bestemt. I takt med globalise­ringen er dimensio­nerne tid, rum og sted blevet nøgleord i dan­nelsen af den moderne europæiske identitetsfølelse. Historie og kultur ligger til grund for bevidstheden, der ikke blot er lokalt funderet, men også regionalt, nationalt og europæisk. Af samme årsag rejser spørgs­målet sig om adkomsten til steder, regioner og lokaliteter; for hvem har i så fald ret til at bebo, iscenesætte og forvalte bestemte steder?  Kampen om og for en identitet er gen­nem­­gående i mødet med andre kulturer. Det udmønter sig ikke blot i en mental og be­vidst­hedsmæssig udveksling, men også i et fysisk og kropsligt kultursprog, som kommer til udtryk i bl.a. madkultur, turisme og tradi­tionsbundne begivenheder.  I jagten på Europas identitet krydser bogen mellem historie og etnologi ved at opsøge grænseegne og byer med kulturel flerstemmighed rundt om i Europa; fra Transsylvanien og Vilnius over Vestjylland til Finland.

Hvad handler debatten om arrangerede ægteskaber dybest set om? Hvorfor medfører internettet ikke en global identitetsfølelse? Hvad skyldes det at mennesker nu om stunder gør alt hvad de kan for at holde sig unge? Hvorfor er en kanin mere intelligent end en supercomputer? Hvad er godt ved Microsoft? Og hvad har kærlighed med alt dette at gøre?Rødder og fødder viser at alle disse spørgsmål hænger sammen. Bogens eksempler spænder fra fundamentalisme i Malaysia og sydafrikansk apartheid til børns opvækst og plastisk kirurgi. Thomas Hylland Eriksen er forfatter til flere bøger om identitet men Rødder og fødder er den vigtigste. Her bliver det komplicerede tema identitet præsenteret af en specialist på området uden at en eneste læser behøver at føle sig koblet af undervejs.

14-15-åriges viden, værdier, holdninger og aktiviteter vedrørende demokrati, politik og samfund testes i 38 lande, og danske resultater er markante, fx når det gælder elevers opfattelse af klasserummet og skolen. Det viser International Civic and Citizenship Education Study (ICCS), som beskrives og analyseres her. Resultaterne er tankevækkende, men undersøgelsen er i sig selv udtryk for en omdiskuteret tendens i det 21. århundredes videnspolitik. For kan man overhovedet gøre komplicerede fænomener som demokrati og dannelse op i tal, og hvilke konsekvenser har det? Opdragelsen af unge til demokrati udgør et af vor tids paradokser: I jagten på den kompetente elev viser det globale videnssamfund sig ikke bare som et universelt civilisatorisk projekt. Den vidner samtidig om en fornyet interesse for lokale, regionale og nationale ideer om dannelse.

Hvad vil Kina? Det spørgsmål stiller hele verden efter at at 15 års økonomisk turbovækst har forandret Riget i Midten og forrykket den globale magtbalance. I denne bog samler Nyhedsmagasinet RÆSON perspektiver fra ph.d. Camilla Tenna Nørup Sørensen, tidl. ambassadør og fhv. direktør i Udenrigsministeriet Jørgen Ørstrøm Møller (Singapore), journalist Asger Røjle (Tokyo) og journalist Mikkel Danielsen (Nairobi). De skriver om Kina idag, om Kina som stormagt, Kina og Afrika og Kina i Asien.Om bogen "Verdens Magter" fra RÆSON skrev Dansk BiblioteksCenter: "en af de bedste og mest grundige aktuelle globale analyser [...] bør anskaffes i de fleste biblioteker, der ønsker aktuel litteratur”

Sociologen Richard Sennett kortlægger de vigtigste forskelle mellem tidligere tiders industrikapitalisme og den mere globale og foranderlige form for kapitalisme, der er ved at indtage industrikapitalismens plads. Den nye kapitalismes kultur forudsætter en personlighed, som orienterer sig kortsigtet, fokuserer på potentielle muligheder, snarere end på allerede skabte resultater, og som er villig til at nedskrive eller helt forkaste tidligere erfaringer. Richard Sennett ser som alternativ en mere integreret og konsistent form for personlighed og undersøger, hvilke praktiske initiativer, der kan sættes ind imod "reformernes" skadelige virkninger.