Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
OVER SØ OG LAND handler om en sørejse gennem Sverige. Sammen med sin mand og lille søn tager forfatteren os med på et halvt års sejlads, fra den vindblæste skærgård ved Østersøen til det milde kulturlandskab omkring Göta Kanal.Da rejsen tager fart, myldrer det ikke bare frem med naturbeskrivelser og udfordringer fra vejret, men også med historiske anekdoter. Her handler det ikke kun om konger og adelsfolk, men også om den kummerlige tilværelse, de svenske fattigbønder fristede hver eneste dag. På det nederste trin i hierarkiet fandt man 58.000 bondesoldater og straffefanger. Det var dem, der byggede Göta Kanal – med ødelagte rygge, jernbeslåede træspader og et håb om en alderdom i frihed.Jette Varmer er både sejler og naturmenneske, og hun beretter om sejlertilværelsen, så man føler, man er med om bord på den 30 fods sejlbåd – hvad enten vinden hyler i masten eller besætningen nyder de lyse sommernætter i yderskærgården.Bogen kan læses som en rejsebeskrivelse, men er også et værdifuldt supplement til lystsejleren, der planlægger en rejse gennem Göta Kanal. Bagest i bogen findes et afsnit om sejlads i Sverige samt en ordliste over maritime udtryk.Forfatteren har tidligere glædet både søulke og landkrabber med BALLADEN I HAPARANDA – ET HALVT ÅRS SØREJSE MED SEJLBÅDEN KALIF.Med fortællingen om en rejse OVER SØ OG LAND vender hun stærkt tilbage med budskabet om, at det sagtens kan lade sig gøre at trække stikket ud og sejle på langfart - også med et mindre barn om bord.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.