Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Gotisk krimi

Her finder du spændende bøger om Gotisk krimi. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Martin Wangsgaard Jürgensen & Jacob Holm Krogsøe
    236,95 kr.

    Hvad er ”Randvads hemmelighed”? ”I gamle dage kaldte man det, der huserede i skovene, for Djævlen. I dag kalder man det ikke noget, men jeg tror ikke, du finder et stykke skov i hele Sønderjylland, der bliver brugt så lidt som det der strækker sig rundt om Randvad. Sjovt, hvordan den slags overtro kan blive ved med at overleve, ikke?”Karoline kørte en hånd gennem pigens hår, mens hendes øjne fulgte Werner. ”Der bliver fortalt så meget om skoven.” Hun lo dæmpet. Akademikeren Karl Johansen bliver i 2017 hyret til at finde ud af, hvad der skete med Albert Severin Termansen. Albert forsvandt i 1887, da han besøgte den lille landsby Randvad, nær Løjt Kirkeby i Sønderjylland. Han var historiker og ville undersøge stedets særlige, gamle landbokultur. Den talentfulde, unge kunstner, Werner Erik Kværndrup var med ham. Werners efterladte tegninger får det til at løbe koldt ned ad ryggen på Karl. Der er noget truende over Randvad og den gamle skov, der omkranser landsbyen. Det bliver snart tydeligt, at ikke alle ønsker, at Karl skal rode i fortiden. RANDVAD er en krimi om dyriske drifter, hemmeligheder og kræfter fra historiens dyb. RANDVAD er gys og spænding. JACOB HOLM KROGSØE er Cand. mag i Filmvidenskab, bibliotekar, og redaktør og skribent på onlinemagasinet Planet Pulp. Han er uddannet i København. Han bor i Skødstrup med sin kone og tre børn. RANDVAD er hans debutroman. MARTIN WANGSGAARD JÜRGENSEN har udgivet flere bøger og noveller, senest den okkulte roman THELEMA. Han bor i København med sin kone og børn, og arbejder som redaktør og forfatter.

  • af Lars Ahn
    247,95 kr.

    Iris Frantzens øjne stirrer på mig, da jeg træder ind i lejligheden.Der er blod omkring hendes åbne mund, der er blod i hendes hår, og det farver det så mørkt, at det ikke er til at se, hun i virkeligheden var blond. Der er blod i hendes øjne. Det hvide omkring pupillerne har en lyserød kulør, og hendes grågrønne øjne ser sorte ud i den dunkle belysning. Men det er nu ikke derfor, jeg måber.“Hvor er resten af hende henne?”Gabriel er natter - og bryder sig ikke om at blive kaldt vampyr.Gabriel og Kriminalassistent Helene Ravn kan ikke døje hinanden, men de må arbejde sammen for at opklare det grusomme mord på den unge Iris Frantzen. Det er et usædvanligt samarbejde mellem Natholdet og Dagholdet. Det er sjældent en god idé at lade vampyrer og mennesker være på samme hold.Hvorfor skulle offeret dø så brutalt? Hvilke roller spiller Herrens Lys og Frie Borgere, som kæmper for natternes rettigheder? Hvad betyder ordene ”HØSTEN ER I GANG”?Kan Gabriel og Ravn nå at opklare det grufulde mysterium inden det er for sent?RØD HØST er en uhyggelig krimi i et Danmark befolket af mennesker og vampyrlignende væsener. RØD HØST er gys og spænding.LARS AHN har bl.a. udgivet novellesamlingen DEN NAT, VI SKULLE HAVE SET VAMPYROS LESBOS, som blev kåret til Årets Danske Horrorudgivelse 2017. Han har desuden vundet Niels Klim-prisen for bedste danske science fiction-novelle to gange. RØD HØST er hans debutroman.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.