Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Gotland

Her finder du spændende bøger om Gotland. Nedenfor er et flot udvalg af over 45 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Mari Jungstedt
    132,95 - 187,95 kr.

    Gotland-serien har solgt mere end 5 millioner eksemplarer alene i Sverige Roen har lagt sig på Gotland efter turistsæsonen, men septembervejret er smukt, og havet er stadig varmt efter den lange, hede sommer. Frida Vallskog og tre studiekammerater tilbringer weekenden på den golde og isolerede ø Lilla Karlsö, inden de atter skal i gang med jurastudierne. Efter en kort lur på en afsidesliggende strand vågner Frida op i kærestens arm og gør en frygtindgydende opdagelse. Både han og de to andre studiekammerater er døde. Hun er den eneste overlevende. Hvem ville de unge mennesker til livs? Er nogen ude efter at myrde studerende eller befandt de sig bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Og hvorfor undslap Frida? Politikommissær Anders Knutas bliver trukket ind i en skræmmende sag, der trækker tråde langt tilbage i fortiden. En nervepirrende page-turner om udsathed, besættelse og forfølgelse.

  • af Mari Jungstedt
    67,95 - 190,95 kr.

    Under den årlige havkapsejlads Gotland Rundt blæser det pludselig op til storm, og da masten på favoritbåden knækker, er besætningen nødt til at søge læ i en vig på Östergarnslandet. Men der, hvor morgensolens første stråler ellers rammer Gotland, ligger i strandkanten en død mand med en knebel i munden og bagbundne hænder. Den døde er den vellidte kroejer og lærer Tobias Ström, der forsvandt for et par dage siden på vej hjem fra sin populære beværtning på det sydlige Gotland. Hvem ville dræbe ham? Det spørger kriminalkommissær Anders Knutas sig selv om, men samtidig må han kæmpe med sine følelser for kollegaen Karin Jacobsson. Efter at Anders havnede i seng med sin ekskone, vil Karin ikke have noget med ham at gøre. Nu tvinges de to til at samarbejde under den halsbrækkende jagt på morderen tværs gennem den gotlandske højsommeridyl: En jagt, der fører Anders Knutas og Karin Jacobsson ind i et mørke midt iblandt os, dybere, end de nogensinde kunne forestille sig. Mari Jungstedts Et mørke iblandt os er den fjortende bog i hendes Gotland-serie og en nervepirrende kriminalroman, hvor fortiden kaster lange skygger ind over nutiden.

  • af Lone Theils
    147,95 kr.

    Savnet er første del af Lone Theils nye krimiserie Hjemvendt – en serie fyldt med stille og dyster, vestjysk uhygge. Som ung og nyuddannet bliver politiassistent Signe Brask sat på en sag om en pige, der er forsvundet sporløst under en juletur med familien til Hjerl Hede. Trods ihærdig eftersøgning bliver pigen ikke fundet. Familien er hårdt ramt af tragedien, og Signe Brask bliver som den eneste i politiet ved med at følge op på sagen. Det er også hende, der bliver kontaktet, da der ti år senere dukker en pige op på politistationen i København. Pigen påstår, at hun er den forsvundne Mille. Hvor har hun været i de ti år? Pigen nægter at sige noget, og da Signe begynder at gå sagen efter i sømmene, opdager hun, at der er flere ting, der ikke stemmer. Og mens hun arbejder på sagen, rammes familien i Holstebro af en ny tragedie. Savnet foregår i Nordvestjylland, hvor Lone Theils er født og opvokset.

  • af Mari Jungstedt
    90,95 - 132,95 kr.

    En bleg aprilsol kryber langsomt over det gamle stenbrud i Bunge på det nordlige Gotland, da liget af ejendomsmægleren Sanna Widding bliver fundet. Få kilometer derfra ligger en smuk gamle herregård, som hun havde til opgave at sælge. Men salget af ejendommen vækker stærke følelser og gamle, dybe hemmeligheder til live i familien. Politiinspektør Anders Knutas er tilbage efter sin sygemelding og kastes direkte ind i mordefterforskningen. Men Anders og kollegaen Karin Jacobsson indser hurtigt, at de ikke kan standse tiden og løse sagen, før det næste offer dør. Den du elsker er 12. kriminalroman i serien om Anders Knutas og kollegaen Karin Jacobsson fra Visby politi.

  • af Mari Jungstedt
    91,95 - 167,95 kr.

    En varm sensommermorgen i september forsvinder treårige Vilma. Hun var med sin mor på arbejde i frisørsalonen i Visbys brostensbelagte kvarter, men ingen af de forbipasserende har set skyggen af hende. Det lokale politi bliver sat på sagen om det forsvundne barn. Karin Jacobsson leder efterforskningen, og hun får hjælp af politiinspektør Anders Knutas, men kun delvist. Knutas er sygemeldt med en depression og har ikke meget overskud. Knutas og Karin kæmper mod tiden for at finde Vilma. For i Gotlands tiltagende efterårsmørke gemmer en, der stjæler børn, sig. Du går ikke alene er Mari Jungstedts ellevte fritstående kriminalroman i serien om politiinspektør Anders Knutas, kollegaen Karin Jacobsson og journalisten Johan Berg. Mari Jungstedt (f. 1962) er en af Sveriges mest populære forfattere. Hendes Gotland-krimier udkommer i mere end 20 lande, er filmatiseret og bliver vist som tv-serie.

  • af Inger Wolf
    122,95 kr.

    I den nordnorske by Tromsø er et hotel brændt ned til grunden. Så godt som alle gæster og hele personalet er omkommet, og lokalsamfundet er i chok. Den anerkendte danske brandefterforsker Klara Larsen bliver sendt op for at assistere de overbebyrdede norske kolleger, men hun er knap ankommet til polarbyen, før sagen tager en uventet drejning og viser sig at være langt mere kompliceret end først antaget. Sammen med norsk politi indleder hun en hæsblæsende jagt på den hensynsløse gerningsmand, som viser sig ikke at sky nogen midler for at nå sit mål – at udfordre den globale klimadagsorden. Da han stiller krav, som er umulige at indfri, handler sagen pludselig om langt mere end en ildebrand i det kolde nord, og hele Norge holder nu vejret, mens man afventer terroristens næste træk. Samtidig har noget i efterforskningen igen skubbet til det mørke traume fra Klaras barndom og udløst trangen til at tænde ild. Men uden hun ved det, er makkeren, Sebastian Vinther, hjemme i Danmark kommet på sporet af hendes hemmelighed og er nu på vej til Tromsø for at afsløre hende. Giften er andet bind i Originals-serien Pyromanen.

  • af Inger Wolf
    122,95 kr.

    I den  lille jyske landsby, Fjelstervang, brænder et hus ned ved en påsat brand. Inde i huset befinder sig en dreng, som på tragisk vis brænder inde. Det lokale politi er ikke længe om at finde ud af, at drengen har været låst inde i et skab, og derfor tilkalder de brandefterforskeren, Klara Larsen. Sammen med politimanden, Sebastian Vinther, påbegynder Klara sin efterforskning ved at tale med den afdøde drengs skolekammerater og områdets lokalbefolkning. Det varer ikke længe, før hun får øjnene op for den lille landsbys generelle frustration over arbejdsløshed og kedsomhed. Landsbyen har været plaget af en række påsatte brande og uforklarlige hændelser over den senere tid. Men efterhånden som Klara får hul på sagen, bliver hun også tvunget til at se sin egen fortid i øjnene .Den røde dæmon er første bind i serien "Pyromanen", som er udkommet som lyd- og ebog. 

  • af Mari Jungstedt
    132,95 - 190,95 kr.

    17. bind i den populære serie om politikommissær Anders Knutas.Da højsæsonen på Gotland nærmer sig, bliver en kvinde fundet myrdet i Lummelunda- grotten. Aftenen forinden har hun deltaget i en velbesøgt natterundvisning i grotten. Hvordan har morderen båret sig ad med at slå hende ihjel? Og hvorfor har ingen opdaget noget?Politikommissær Knutas leder efterforskningen, og det viser sig, at der for mange år siden var en lignende sag i Norrland, som aldrig blev opklaret. Knutas' kollega og kæreste Karin Jacobsson er højgravid og burde gå hjemme, men hun kan ikke lade sagen ligge, og det får store personlige konsekvenser ...

  • af Inger Wolf
    122,95 kr.

    I den svenske by Lycksele begås et brutalt dobbeltdrab, og en ti-årig pige forsvinder. Det svenske politi starter en større eftersøgning af pigen. Der dukker spor op, som trækker tråde til en 30 år gammel bortførelsessag, hvor gerningsmanden aldrig blev fundet, men offeret stak af og overlevede. Politiet vil gerne afhøre offeret, Klara Larsson, men til deres overraskelse finder de ud af, at hun nu bor i Danmark og arbejder hos Østjyllands politi som brandefterforsker. Klara og hendes familie forlod Sverige for at starte et nyt liv i Danmark efter forbrydelsen. Klara føler sig forpligtet til at lade sig afhøre, og tilbage i Lycksele viser det sig, at der er tale om flere forbundne sager, og alle pigerne ligner Klara som lille. HÆVNEN er tredje bind i Inger Wolfs serie Pyromanen.

  • af Mari Jungstedt
    92,95 kr.

    Roen har lagt sig på Gotland efter turistsæsonen, men september vejret er smukt, og havet er stadig varmt efter den lange, hede sommer. Frida Vallskog og tre studiekammerater tilbringer weekenden på den golde og isolerede ø Lilla Karlsö, inden de atter skal i gang med jurastudierne.Efter en kort lur på en afsidesliggende strand vågner Frida op i kærestens arm og gør en frygtindgydende opdagelse. Både han og de to andre studiekammerater er døde. Hun er den eneste overlevende.Hvem ville de unge mennesker til livs? Er nogen ude efter at myrde studerende eller befandt de sig bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Og hvorfor undslap Frida?Politikommissær Anders Knutas bliver trukket ind i en skræmmende sag, der trækker tråde langt tilbage i fortiden. En nervepirrende page-turner om udsathed, besættelse og forfølgelse.

  • Spar 24%
    af Marianne Cedervall
    122,95 - 189,95 kr.

    På Gotland er de lokale i fuld gang med at planlægge årets trøffelfestival. Her skal deltagerne selv på jagt efter trøfler i den smukke natur og derefter nyde den eksklusive delikatesse på den lokale restaurant.Anki Karlsson får besøg af sine tre veninder fra fastlandet – Lena, Gunilla og Ingegerd – og sammen skal de nyde et par dejlige dage med ridning, god mad og ikke mindst hinandens selskab.Trøffelsafarien er en succes, indtil der sker noget forfærdeligt. En af gæsterne kollapser og dør. Tryggve er overbevist om, at der ikke er tale om en naturlig død, og sammen med Anki begynder han at grave i sagen. Snart viser det sig, at stærke følelser som hævn og grådighed ulmer under overfladen, og at flere af gæsterne endda har motiv til at begå mord.De giftige trøfler er anden bog i Marianne Cedervalls Karlsson & Fridman-serie.

  • Spar 24%
    af Marianne Cedervall
    122,95 - 189,95 kr.

    Det er forår på Gotland, og Anki Karlsson nyder livet som pensionist. Hun beslutter at tage på en længere ridetur, som fører hende til den gamle, smukke præstegård i Smissarve, som er omdannet til hotel. Her overnatter hun og lærer nyt om stedets historie, men da én af gæsterne, journalisten Ninni Weström, på mystisk vis forsvinder, får Anki pludselig en ny sag at dykke ned i.På den anden side af øen finder den pensionerede politimand Tryggve nogle gamle papirer, der vækker minder – notaterne fra en af hans første sager. Sagen blev aldrig opklaret og har alle årene naget ham. Derfor beslutter han sig for at kigge på den igen.Kan de to venner hjælpe hinanden i hver deres opklaringsarbejde, og er de to sager forbundet?Det forladte hus er tredje bog i Marianne Cedervalls Karlsson & Fridman-serie. Pressen skrev om Mord på øen og Med døden til bords:"Marianne Cedervall har skabt en indtagende blanding af feelgood og detektivroman. Hun holder læseren fanget hele vejen, indtil trådene er redt ud."— DAST Magazine / SWE"Skøn fortælling – kun med begrænset mængde vold. En god kontrast til den modgang og elendighed, vi oplever i både virkelighedens verden og fiktionen."— En samlares hjärna, blog / SWE”Intens og velskrevet – perfekt læsning.”— Wiener Journal / DE"Marianne Cedervall har skabt sin egen genre. Blød krimi … Det var en vidunderlig læseoplevelse, selvfølgelig i ét stræk."— Bokhora / SWE

  • af Anna Jansson
    122,95 kr.

    Det er sommer på Gotland, og det lokale politi er travlt optaget af en hektisk turistsæson, da kriminalinspektør Maria Wern får tildelt sagen om Alva Myrhede, en ung kvindelig præst i Lärbro, der får tilsendt makabre trusler. Flere stiller spørgsmål til præstens utraditionelle trospraksis, hvem er det egentligt hun tilbeder?Kriminalinspektør Jesper Ek er blevet stormende forelsket. Men hans nye kærlighed, Julia Lindegård, er omgærdet af mystik, og snart dukker hendes mørke hemmeligheder op. Og da Alva Myrhede pludselig forsvinder, opdager Maria Wern forbindelser mellem de to kvinder. Hvad er det, de ikke fortæller?Kvinden på bænken 10. bind i den populære krimiserie om kriminalinspektør Maria Wern.

  • - en historikers personlige guide
    af Kathrine G. Bjerregaard
    157,95 - 287,95 kr.

    Kom med på en rejse til forunderlige Gotland & Fårö. Du rejser i trygge hænder med historiker og rejseleder, Kathrine G. Bjerregaard, som guider dig til sine personlige favoritsteder på de smukke, svenske øer. Undervejs fortæller forfatteren medrivende historier fra øernes spændende fortid, som også er en del af Danmarkshistorien. I guidebogens 1. del, Gotlandske historier, fortæller forfatteren om Gotland og Fårös omskiftelige historie fra bronzealder til nutid, om den danske erobring af Gotland og tab af samme under Christian 4., om Asger Jorns fascination af en kirkes relieffer på det sydlige Gotland, om Sveriges første forfatter Petrus de Dacia, om Ingmar Bergmans kærlighed til Fårö, og om mange flere, som alle har sat deres præg på øerne gennem fredelige og mere urolige tider frem til i dag. I 2. del, Oplevelser på Gotland & Fårö, viser forfatteren vej til sine egne yndlingssteder rundt om på øerne. Steder som hun selv vender tilbage til år efter år. Hun viser blandt meget andet vej til den blå lagune på Gotlands Nordkyst, til Slite Strandby og fortæller om sine egne favoritstrande. Hun tager læseren med på en byvandring rundt til Visbys spektakulære kirkeruiner og tårnhøje middelalder- pakhuse og giver læseren en tur rundt om bymuren med de mange, høje tårne. Læseren får også tips om hvilke gotlandske specialiteter, der med fordel kan bringes hjem og hvor, læseren, finder dem. Guiden viser vej til gårdsalg, museer, kunstneratelierer, “loppis” og gourmetrestauranter. Læseren inviteres også med på trøffeljagt i de gotlandske skove og ind i Bergmans barske filmlandskaber oppe på Fårö, der ligger som prikken over i’et. Med En historikers personlige guide til Gotland & Fårö går du ikke glip af oplevelser på Gotland og Fårö, og du får samtidigt en gennemtestet guide til øernes seværdigheder, nutid og historie. Om forfatteren Kathrine G. Bjerregaard er cand. mag i historie og har gennem flere år været rejseleder på Gotland og Fårö. Undervejs har hun forlængst forelsket sig i øerne ude i Østersøen og det er den kærlighed, som videreformidles her i guidebogen.

  • af Anna Jansson
    90,95 - 132,95 kr.

    Foråret folder sin grønne pragt ud ved det gamle Cistercienserklosters ruiner og Kongsgården i dagene op til middelalderugen i Visby. Politiet bliver kaldt ud til en mordbrand ved Roma Kirke, hvor en ældre kvinde, Frida Norrby, er omkommet. Hendes hjemmehjælper, Ingrid Bogren, var den sidste, der så Frida Norrby, inden hun døde, men hun har nu været forsvundet i et døgn. Sporene leder Maria Wern og hendes kollegaer til et sommerhusområde, hvor alle kender alle og historierne er mange. Var Frida Norrby på sporet af noget, har det med de gamle kort i hendes afdøde mands bankboks at gøre, eller var den gamle dame ved at miste forstanden. Det bliver op til Maria Wern at opklare den sag. ”Den er spændende, velskrevet og krydret med en absurd humor, som får mig til at klukle midt i mordmysteriet.” - Borlänge Tidning

  • af Anna Jansson
    122,95 - 152,95 kr.

    En ældre mand findes død, skuddræbt i hovedet på klods hold uden for sit hjem i et sommerdøsigt fiskerleje på Gotland. Det er den 90-årige Heinz Meyer, der er død. Heinz Meyer kom som en af flere sårede tyske soldater til Gotland efter Anden Verdenskrig for at modtage pleje. I over tres år har han levet en stille tilværelse i den lille flække, Ronehamn. Maria Wern bliver sat på sagen om det koldblodige mord og har svært at finde noget motiv til det. Folkene i fiskerlejets lille samfund er modvillige til at hjælpe med oplysninger, og det gør ikke opgaven nemmere. Marias egen verden ramler, da der sker et dødsfald i familien. Og som om det ikke skulle være nok, sker der noget på hendes børns sommerlejr, som vækker politiets opmærksomhed: Pigen Mirela forsvinder. Skyggebarn er en fritstående Maria Wern-krimi om børns sårbarhed, og om hændelser i fortiden der kaster deres mørke skygger ind over Gotland.

  • af Lina Bengtsdotter
    90,95 - 152,95 kr.

    En varm sommernat forsvinder syttenårige Annabelle fra lillebyen Gullspång på grænsen mellem Västergötland og Värmland i det sydvestlige Sverige. Annabelles forældre er ude af sig selv, det lokale politi står magtesløst og foreningen Missing People leder forgæves. Kriminalinspektør Charlie Lager sendes til Gullspång sammen med sin kollega. Charlie er efterforsker ved Sveriges nationalt operative afdeling, og hun er dygtig. Hun protesterer mod at tage af sted til at begynde med, men ender med at gøre som sædvanligt; hun adlyder ordren. Det bliver en rejse tilbage i tiden, til stedet hun forlod som fjortenårig og en barndom, hun har gjort sit bedste for at glemme og brændende ønsket at lægge bag sig. Minderne om Charlies syge og alkoholiserede mor vækkes til live, det samme gør hendes angst for at ende som moren. Mens Charlie forsøger at afdække sandheden om Annabelle og hendes forsvinden, gør Charlie skræmmende opdagelser om sin egen fortid. Og hun tvinges til at konfrontere sit værste minde.

  • Spar 24%
    af Marianne Cedervall
    122,95 - 189,95 kr.

    Anki Karlsson flytter til Gotland, efter hun for nyligt er blevet enke. Hun udlever en gammel drøm og køber to islandske heste for at nyde den smukke natur og tage hul på et nyt kapitel i sit liv.Men Anki når knapt at pakke ud, før idyllen krakelerer. Nogen vandaliserer kirken, en hest bliver forgiftet i Ankis stald, og da et lig af en kvinde bliver fundet i hendes have, bliver mistanken rettet mod hende.Sammen med den pensionerede kriminalkommissær Tryggve er Anki fast besluttet på at finde ud af, hvem der forstyrrer freden i den normalt så fredelige lilleby. De er et umage makkerpar, men det viser sig, Anki har sans for opklaringsarbejdet. Ingen af dem havde imidlertid forestillet sig, hvor farlig en opgave de har kastet sig over. For hvem i den lille charmerende landsby har motiv til at dræbe?Mord på øen er første bog i Marianne Cedervalls Karlsson & Fridman-serie.Pressen skriver:"Marianne Cedervall har skabt en indtagende blanding af feelgood og detektivroman. Hun holder læseren fanget hele vejen, indtil trådene er redt ud."- DAST Magazine / SWE"Skøn fortælling – kun med begrænset mængde vold. En god kontrast til den modgang og elendighed, vi oplever i både virkelighedens verden og fiktionen."- En samlares hjärna, blog / SWE”Intens og velskrevet – perfekt læsning.”- Wiener Journal / DE"Marianne Cedervall har skabt sin egen genre. Blød krimi … Det var en vidunderlig læseoplevelse, selvfølgelig i ét stræk."- Bokhora / SWE

  • af Anna Jansson
    90,95 - 132,95 kr.

    Det er juni i Visby, men en storm raser og inden længe har den nået orkanstyrke. Hele øen er påvirket af stormen, al transport indstilles, og politiet har mere end almindeligt travlt. Særligt kriminalinspektør Maria Wern, der får store omvæltninger i sit privatliv. Det hele kompliceres, da en politikers kone bliver myrdet i, hvad der tyder på at være et affektdrab. Imens forbereder en lille gruppe af mennesker sig på jordens undergang. Stormen forstærker deres tro på jordens endeligt, og radikale midler må tages i brug. Viden om apokalypsen er siden 1700-tallet videreført gennem generationer. Et gammelt astronomisk ur, der stammer fra videnskabsmanden Christopher Polhems tid, tikker mod de sidste dage. Rædslens fanger indeholder den velkendte mystik og spænding, der er så karakteristisk for Anna Janssons Maria Wern-krimiserie. Den 17. bog i Maria Wern-serien, men 8. bog for People’sPress.

  • af Anna Jansson
    90,95 - 137,95 kr.

    En aldrende skolefotograf bliver brutalt slået ihjel i sit hjem i det nordlige Gotland. Nogen har forsøgt at sætte ild til hans arkiv og fire dage senere findes hans død.Tomas Hartmans mor bliver slået ihjel og efterladt i skoven til at dø. Hun husker vagt, at nogen filmer hende. Da Maria Wern overtager efterforskningen, truer morderen med at afsløre Marias privatliv for offentligheden. Den offentlige skam er ”muligvis det eneste våben, der er nødvendigt i fremtiden,” spekulerer hendes partner. I sin nye kriminalroman behandler Anna Jansson et af de mest aktuelle temaer. Med et enkelt klik på computeren kan et billede nå ud til tusindvis af personer i netværket. Hvad er konsekvenserne af at lægge billeder fra vores liv på Facebook? Hvem har adgang til dem? I de forkerte hænder kan vores mest private billeder deles med offentligheden. Og hvor langt er vi villige til at gå for at undgå skammen?

  • af Sofia Lundberg
    132,95 - 190,95 kr.

    En gribende fortælling om at overvinde skam og skyld og om at finde sig selv for at blive i stand til at elske et andet menneske. På overfladen er Elin Boals’ liv perfekt. Hun er en succesrig fotograf, bor i New York og er gift med en dejlig mand, som hun har en syttenårig datter sammen med. Alligevel er det, som om der altid har manglet noget i hendes liv. En dag modtager hun et brev fra barndomsvennen Fredrik, som var det eneste faste holdepunkt i hendes opvækst under fattige kår på Gotland. Brevet minder hende om et kapitel i hendes liv, som hun ellers har gjort alt for at fortrænge gennem årene, og som ikke engang hendes nærmeste kender til. Med dette uventede livstegn kommer minderne tilbage, og hun fyldes med skam over det, hun engang gjorde, som fik hende til at flygte fra Sverige for aldrig at vende tilbage igen. ”Denne bog fængslede mig fra første side … En utrolig velskrevet bog, som vækker mange stærke følelser og dybe overvejelser om, hvordan vi bliver til de mennesker, vi er.” SvT

  • af Anna Jansson
    90,95 - 132,95 kr.

    Sommerferien er slut, turisterne er vendt tilbage til fastlandet og efterårsstemningen sænker sig over Visby. En nat brænder det i en villa. Siden i en til. Vidner peger på den elleve år gamle Leo, der for nylig selv har mistet sin mor i en ildebrand. Samtidig udsættes en lokalpolitikers luksuøse bil for hærværk, og kriminalinspektør Maria Wern får til opgave at finde de skyldige. Sporene leder til en gruppe af venner, der har holdt sammen siden gymnasiet. En gruppe, der også tæller brandmanden Björn, som Maria er blevet aldeles forelsket i. Dans på glødende kul er en bog om sårbarhed, idealer, der står for fald, og om at benytte sig af andres længsel efter kærlighed.

  • af Anna Jansson
    90,95 - 132,95 kr.

    Eftersøgningen af den verdensberømte glaskunstner Justus Hartman fører Maria Wern fra et gammelt kunstnerkollektiv på Gotland og til Kosta Boda Art Hotel inde på fastlandet. Der gør hun et makabert fund: Et lig ligger nedsænket i vandet i en udsøgt glaskiste. Hun indser, at der findes en kobling mellem mordet og Justus’ forsvinding. Justus er en af de sidste alkymister, og nogen vil have del i den gamle mands hemmeligheder, før han dør. Mystikken, ikke det at finde opskriften på guld, var hans lidenskab, og i sin søgen knyttede han sine lærlinge til sig med tætte bånd. Maria Wern har fået en ny chef, der styrer efterforskningen med jernhånd på kollisionskurs med al intuition, mens Maria og Visby Politi kæmper mod tiden i jagten på en morder, der omhyggeligt følger alkymiens principper

  • - A Trip to Gotland 1964/2014
    af Jakob Jakobsen, Mathias Kokholm, Jacqueline De Jong, mfl.
    157,95 kr.

    In 1964 Asger Jorn (1914-1973), along with two photographers (the Frenchman Gérard Franceschi and the Dane Ulrik Ross) and his Dutch partner Jacqueline de Jong, travels around the island of Gotland in order to capture its archaeological riches: stone figures and carvings, churches, frescos, mazes. The island comes to figure centrally in the Danish artist’s conception of a specifically Nordic tradition going back to pre-Christian times and significantly influencing European culture tout court. Reflecting Jorn’s enduring interest in popular art forms, the project was not only retrospective in character, but also connected to contemporary political and artistic concerns, such as the artist’s opposition against what would later become the European Union and his recurring need to redefine his own position vis-à-vis the international art scene. The Scandinavian Institute of Comparative Vandalism was founded by Asger Jorn shortly after leaving the Situationist International in 1961. Operative for a brief period (1961-1965), the institute’s output was photographic and paginated: for Jorn the printed book was a site for the analysis, sequencing and presentation of large quantities of heterogeneous visual materials. Through his “continuous collages” (the phrase belongs to Jorn’s friend and collaborator, the archaeologist P.V. Glob) of photographs, Jorn wanted to trace image migrations across space and time. Most ambitiously, he planned the production of 32 voluminous books devoted to 10,000 years of Nordic folk art. One of the books was planned to be titled “Sten och ben” (Stone and Bone), focused exclusively on Gotland, but only a pilot volume on 12th century Scanian stone sculpture was ever published. Fifty years later, in the summer of 2014, director at the Baltic Art Center (Gotland) Lívia Páldi and Swedish artist Henrik Andersson invited writer, researcher, and curator Ellef Prestsæter, artist Jakob Jakobsen, publisher Mathias Kokholm (both Danish) and, most notably, Jacqueline de Jong to participate in what was called The Scandinavian Mutant Summer Camp. During a few glorious summer days the campers drove around the island, using the 1964 contact sheets as a navigational tool and an interface to the past, retracing the movements of the vandals fifty years earlier while looking out for new revelations. Stone and Bone – A Trip to Gotland 1964/2014 includes visual and textual materials from the SISV archive and the books and magazines where Asger Jorn presents the material and performs the most complex and pataphysical version of his comparative vandalist method. Jacqueline de Jong is probably the most insistent user of the SISV archive with her heretic Situationist Times, one of the most remarkable artists’ magazines of the 1960s, with a range from wild archaeology to contemporary cultural topology. Situationist Times has a strong resonance today as precursors to the idea of “artistic research”, which gives her a central role in this book. Besides de Jong and Jorn a new generation of vandals present their different approaches to an artistic research or a contemporary vandalist method in the archive: Henrik Andersson, Ellef Prestsæter & Scandinavian Institute for Computational Vandalism, Jakob Jakobsen and Mathias Kokholm.

  • af Häkan Östlundh
    67,95 kr.

    SVENSK KVALITETSKRIMI NOMINERET TIL ÅREST BEDSTE KRIMI ♥♥♥♥♥Politiken"Svenskerne har som bekendt sat sig godt tilrette på den nordiske krimitrone, og Håkan Östlundh er absolut en af de mest interessante forfattere i genren." - Helsingør Dagblad Vi er på Gotland. En ambulancehelipkopter flyver over Østersøen med kriminalkommisær Frederik Broman. Han er alvorligt tilskadekommet og ingen ved, om han vil overleve. Tre uger tidligere er to mennesker fundet myrdede på en gård. En kvinde, dræbt af et eneste hug. En mand, massakreret til uigenkendelighed. Da de bliver fundet i deres ekslusive hus, har de været døde i to dage. Husets ejer, Arvid Traneus, er lige kommet hjem efter flere år i Japan. Politiet regner med, at den døde mand er Arvid. Kvinden ved hans side identificeres til at være hans kone. Men da det viser sig, at den døde mand ikke er Arvid, men hans fættter, tager efterforskningen en ny drejning. Og de mistænkte forsvinder sporløst. Fra interview med Håkan: "Kan man være litteraturbulimiker? Stræklæse lægeromaner en hel dag og efterfølgende straffe sig selv med Schopenhauer?" - Håkan Östlund Pressen skrev: "Forfatteren er en fantastisk plotmager." - Politiken "Der er fede mord, masser af motiver og intrigerende plot." - Bogvægten.dk "Karaktererne er overbevisende." - MetroXpress “Häkan Östlundh har bog for bog etableret sig som en af de mest interessante forfattere i genren”. - Bo Lundin, Sydsvenskan “Håkan Östlundh er definitivt kongen blandt krimi-dronningerne”. - Gotlands Allehanda, 2008

  • af Mari Jungstedt
    247,95 kr.

    18. bind i Mari Jungstedts elskede Gotland-serie om politikommissær Anders Knutas.En sensommeraften bliver en kvinde, en mor fra lokalsamfundet, fundet brutalt skuddræbt på en ødegård i den sydvestlige del af Gotland.Forbrydelsen spreder rædsel blandt gotlænderne, og politikommissær Anders Knutas står over for en sag, der tegner til at være noget af et mysterium. Den stille og tilbagetrukne mor arbejdede på ødegården, havde systue hjemme, sang i kor og hjalp til i kirken hos den attraktive præst Elias Ullberg. Hvem kunne finde på at slå hende ihjel på så brutal vis?Politikommissæren må optrevle sagen, der leder ham til forfærdelige opdagelser langt ude i det idylliske landskab. Samtidig kæmper han med sin nye tilværelse som småbarnsforælder og sin forestående pensionering.Mens Knutas og hans kollegaer forgæves arbejder på at løse sagen, planlægges der i det skjulte flere mord ...

  • af Anna Jansson
    166,95 - 229,95 kr.

    Lovisa Ersjö har løjet, og nu er hun fuld af dårlig samvittighed. Hun har lige skrevet til Rosalies mor, at datteren sover hos hende. Det er bare ikke sandt. Klokken nærmer sig midnat, og huset er mørkt og tomt.Første skoledag på Wisbygymnasiet ender i tragedie. Om aftenen fester nye og ældre elever i en luksusvilla på Klinten, men en af pigerne vender aldrig hjem.Politikommissær Maria Wern får til opgave at efterforske forsvindingen, som kompliceres af modsatrettede vidneudsagn. Sporene leder til en taxachauffør, som har haft kontakt med den 16-årige, samt en kunstner, der søger unge modeller. Da et lig bliver fundet på en mark, spreder frygten sig på gymnasiet.EN OFRING TIL DET UKENDTE er 25. bind i Anna Janssons populære serie om politikommissær Maria Wern. Serien har solgt over 5 mio. eksemplarer, er oversat til 17 sprog og har høstet stor succes som tv-serie i Skandinavien.

  • af Marianne Cedervall
    115,95 - 267,95 kr.

    EN FORSVUNDEN PERSON, ET UVENTET FUND OG EN STAK GAMLE BREVE FRA AFRIKA. DEN UMAGE DETEKTIVDUO ANKI OG TRYGGVE ER IGEN PÅ SPORET AF ET MYSTERIUM ...Julen nærmer sig i Mullvald, men Anki og Tryggves drøm om en rolig jul med rottweileren Putte går op i røg, da deres venner Tomas og Nils dukker op. De skal holde juleferie på Gotland, men Tomas har en skjult dagsorden. Han vil løse mysteriet om sin slægtning Dagnys forsvinden.Dagny vendte tilbage til Gotland i 1940'erne efter et liv som missionær i Afrika, men hendes skæbne er ukendt. Så hvad skete der med Dagny? Hvilke hemmeligheder gemte hun på? Tomas’ nysgerrighed bringer ham farligt tæt på en mørk familiehemmelighed, der truer med at ødelægge alt.Stemningen i huset bliver mere og mere anspændt, og da en voldsom snestorm rammer Gotland og lammer hele øen, må de alle stå sammen for at klare sig gennem stormen – og afdække sandheden om Dagnys forsvinden.En dødbringende arv er femte bog i Marianne Cedervalls Karlsson & Fridman-serie.Pressen skrev om Mord på øen, Med døden til bords, Til døden os skiller og Det forladte hus:"En strålende skildring af personer og miljø med mange genkendelige elementer."— Ölandsbladet / SWE"Marianne Cedervall har skabt en indtagende blanding af feelgood og detektivroman. Hun holder læseren fanget hele vejen, indtil trådene er redt ud."— DAST Magazine / SWE"Skøn fortælling. En god kontrast til den modgang og elendighed, vi oplever i både virkelighedens verden og fiktionen."— En samlares hjärna, blog / SWE”Intens og velskrevet – perfekt læsning.”— Wiener Journal / DE"Marianne Cedervall har skabt sin egen genre. Blød krimi … Det var en vidunderlig læseoplevelse, selvfølgelig i ét stræk."— Bokhora / SWE

  • af Anna Jansson
    128,95 - 229,95 kr.

    Børnepsykologen Amelie Muscat møder Laura på et kursus – og forelsker sig øjeblikkeligt. Inden længe er de to flyttet sammen, fulde af håb og kærlighed, men stadig ukendte for hinanden. Da Amelie en dag passer Lauras treårige søn, begår hun en fatal fejl. Siden den dag har ingen set ham.Efter sin mands død begraver politikommissær Maria Wern sig i arbejde. I en snestorm i det nordlige Gotland forsvinder en lille dreng, hvilket dog kun bliver begyndelsen på en række chokerende og mærkværdige hændelser. Maria Wern er i sorg, men må hanke op i sig selv – det er nemlig hendes opgave at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen. Onde drømme er 23. bind i Anna Janssons populære serie om politikommissær Maria Wern. Serien har solgt over 4 mio. eksemplarer, er oversat til 17 sprog og har høstet stor succes som tv-serie i Skandinavien.

  • af Anna Jansson
    128,95 - 229,95 kr.

    To børn søger ned i tunnellerne under Visby og finder De dødes sal, en drypstenshule, der efter sigende blev brugt af klostermunke og senere af englemagersker til at bortskaffe uønskede spædbørn. 35 år senere gør en ejendomsmægler en forfærdelig opdagelse, da han under en fremvisning finder liget af en kvinde i den bil, der holder i husets garage. Hun identificeres som Märta Silverängen, en 34-årig arkæolog, der udforskede og kortlagde tunnellerne under Visby. Politikommissær Maria Wern leder mordefterforskningen, men i al hemmelighed holder nogen øje med hende. Det viser sig at være en fortabt sjæl, der underligt nok ved alt om den myrdede Märta Silverängen.Dødens raske vinger er 24. bind i Anna Janssons populære serie om politikommissær Maria Wern. Serien har solgt over 4 mio. eksemplarer, er oversat til 17 sprog og har høstet stor succes som tv-serie i Skandinavien.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.