Bøger om Grønland

Få inspiration til at genopdage Danmark og Nordatlanten med denne rigt illustrerede bog i stort format. Med beskrivelser og flotte fotos af storslået natur og en levende kultur viser bogen vej til de vigtigste attraktioner og de største oplevelser. Desuden er bogen, som er i coffee table-format, udstyret med et detaljeret vejatlas. Bogen dækker JYLLAND med Nordjylland, Læsø, Mors, Aalborg, Midtjylland, Viborg, Aarhus, Sydjylland, Esbjerg, Fanø, Ribe, Vejle og Als; FYN OG ØHAVET med Odense, Nyborg, Lyø, Ærø, Tåsinge og Langeland; SJÆLLAND med Roskilde, Helsingør, Frederiksborg Slot; KØBENHAVN med Indre By, Vesterbro, Nørrebro, Østerbro og Frederiksberg; BOGØ, MØN, FALSTERog LOLLAND; BORNHOLM; FÆRØERNE og GRØNLAND. Turen går til har eksisteret siden 1952 er blandt verden hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Bøgerne skrives af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til destinationerne.

Grønland byder på en dejlig frodig sommer, omend sæsonen er kort. Når sneen smelter langs kysterne, pibler lyng og bær og blomster frem, og især i sensommeren kan man plukke bær, svampe og planter til brug i hjemmet. En del af planterne har naturmedicinske egenskaber, og i denne bog er 25 nyttevirkende planter udvalgt og præsenteret i tekst og fotos. Mange af disse planter er også almindelige i andre lande.

Hans Lynge (1906 – 1988) var en grønlandsk maler, billedhugger og forfatter, men også samfundsdebattør og politiker, der igennem hele sit kunstneriske virke opponerede stærkt mod den danske kolonimagts umyndiggørelse af det grønlandske folk. Lynges Den usynliges vilje er et hovedværk i den grønlandske litteratur og burde også være det i den danske. Hans Lynge skriver om Grønland og grønlandsk kultur til og ikke mindst for grønlænderne. Men fortællingen er mindst ligeså medrivende for den uvidende læser. Værkets tematik – hævnmordet – er skrevet på baggrund af en virkelig begivenhed i en fangerbygd i det nordlige Grønland. To brødre opdager, at den mand der har opfostret dem ikke er deres far, men deres fars morder. Og så opstår kvalerne mellem ære og pligt, skam og samvittighed, familiekærlighed og samfundsforventninger. For hvem skal man ære og adlyde? Den afdøde far der beder om hævn, eller morderen, der har opfostret de to brødre, som var de hans egne? Dag og nat forfulgtes Ulloriaq af skyggen af den uhævnede faders sjæl, ikke et øjeblik lod den hans tanker i ro. Værst var det om aftenen, når han lagde sig for at sove, da kom den til ham fra graven for at bede ham om den eneste ting, man kan ønske sig fra det sted: fred. Hvordan skulle han da kunne undslå sig fra at lade det blod flyde, som kunne give faderens sjæl den fred, den sådan tørstede efter? Den usynliges vilje er ikke blot et overbevisende indblik i den nu næsten uddøde grønlandske fangerkultur, men også en bevægende fortælling om et menneskes indre konflikt mellem ære og samvittighed.

Grønland ser sig selv på vej til selvstændighed. Dette billede – og de spændinger, der indgår i det – former trekantforholdet mellem EU, Grønland og Danmark.Danmark har i flere århundreder fyldt rigtigt meget af horisonten, når man fra Grønland ser ud mod verden. Samtidig findes både i Grønland og i Danmark et ideal om, at hvis man er en rigtig nation, så er man et homogent fællesskab med sin egen stat. På den baggrund bliver det afgørende for, at Rigsfællesskabet kan fortsætte, at Grønland har behov for ekstern bistand til sin udvikling frem mod selvstændighed – og at dette behov kan formuleres på en måde, der ikke fremstiller Grønland som et umyndigt barn.Som en del af afkoloniseringsprocessen har Grønland søgt at sprede sin afhængighed af omverdenen. Forholdet mellem Danmark og Grønland er dermed gradvist åbnet. Et centralt eksempel er den serie af retoriske og praktiske ‘suverænitetspil’, der har udspillet sig i trekantforholdet Grønland/EU/Danmark. I forhold til både EU og andre har aktuelle forestillinger om, hvordan klimaforandringerne åbner Arktis for mineraludvinding og handel, givet Grønland nye kort på hånden.Denne bog analyserer disse forandringer i national identitetsdiskurs og praktisk udenrigspolitik ved hjælp af fem greb: Gennem diskursanalyser identificeres de centrale begreber, der organiserer dansk og grønlandsk identitet. Politiske debatter læses som identitetsforhandlinger. Den praktisk-diplomatiske håndtering af modstridende identitetsdiskurser afdækkes gennem kvalitative interviews med politikere, diplomater og embedsmænd fra Grønland, Danmark og EU. Juridiske tekster betragtes som det ‘fastfrosne’ resultat af retoriske og praktiske suverænitetsspil. Endelig udvikler bogen scenarier for fremtiden og udpeger på den baggrund, hvordan rigsfællesskabets overlevelseschance kan bedres, hvis det tænkes som en ‘stadigt løsere union’. Én måde, hvorpå Danmark kan gøre det billede mere overbevisende, er at sætte sit embedsværk og diplomati i Grønlands tjeneste: Danmark må aktivt understøtte arbejdet med at sprede Grønlands afhængighed ud – som det er sket i forholdet til EU. Kun ved at gøre Rigsfællesskabet overflødigt, kan det reddes.Ulrik Pram Gad er lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet. Fra 1998 til 2002 arbejdede han i Nuuk som direktionssekretær i Landsstyrets Sekretariat og som kontorchef i Hjemmestyrets Udenrigskontor. Hans forskning fokuserer aktuelt på postkoloniale relationer mellem Grønland og Danmark, bæredygtighedsbegreber i Arktis, samt på sikkerhedsliggørelse af muslimer.

Kajs GRØNLANDSKRØNIKE fortæller de sidste 65 års grønlandshistorie, fra koloni til Selvstyre, som den ser ud med grønlandske øjne. Kaj Kleist (f. 1943), hovedpersonen i denne bog, er født ind i den grønlandske elite og er med sin livslange placering i midten af grønlandsk politik – bl.a. som mangeårig øverste embedsmand i Grønlands Hjemmestyre – en unik nøgle til forståelsen af Grønlands politiske udvikling. Bogen giver et sjældent kig ind i maskinrummet i grønlandsk politik før og nu, hvor der kæmpes med druk og kammerateri, men først og fremmest kæmpes for et stærkt og økonomisk levedygtigt Grønland. En kamp, der rummer alle de udfordringer med sproglig og kulturel identitet og magtmisbrug, der kendetegner de fleste unge nationers vej mod selvstændighed Kajs GRØNLANDSKRØNIKE er ikke en traditionel erindringsbog, men en moderne historiebog skrevet til dem, der vil forstå Grønland i dag og i fremtiden. Susanne Christiansen (f. 1949) er uddannet historiker og journalist i DR siden 1995, hvor hun har beskæftiget sig indgående med Grønland – særligt i radioen. I 2005 modtog hun Folketingets Grønlandsstipendie. Kajs grønlandskrønike er hendes bogdebut.

Ny udgave i hardcover af Søren Thaaes farvestrålende og humørfyldte klippebog med motiver fra Grønlands traditionelle kultur. Enkle og flotte modeller af hundeslæder, sæler, hvalrosser og isbjørne, drabelige masker, trommedansere og tupilakker, kamikker og kajakker, mennesker samt en hel lille bygd, Havets Mor og til sidst lidt anderledes julepynt. "Thaae overgår sig selv, han har skabt en perle af en Grønlands-bog, som vil blive lige elsket i nord og syd." (Lars Aagaard, Dansk Biblioteks Centers lektørudtalelse)

Die spektakulären Fjorde Norwegens, die Tundra und die heiteren Wälder Schwedens, zauberhafte Seen in Finnland, Vulkane und Mondlandschaften auf Island, das Inlandeis Grönlands - die nordischen Länder bieten eine atemberaubende Vielfalt an Landschaften und endlose Möglichkeiten zum Wandern. Wanderlust Skandinavien lädt mit einer großen Auswahl und einem ansprechenden Mix an Wanderwegen dazu ein ein in diese unverwechselbare Wildnis zu erkunden. Auf in den Norden!

Arkhticós Dolôros er den grønlandske digter og performancekunstner Jessie Kleemanns 2. digtsamling. Digtsamlingen er en enestående førsteudgivelse af tresproglig (grønlandsk, dansk, engelsk) poesi, der udover sin fotografisk klare form og hårdtslående in-your-face attitude også er et intenst, smukt og personligt vidnesbyrd om den grønlandske erfaring af verden i klimakrisens tid.

Akajik, kalder stemmen igen. - Det er ikke sjovt, siger jeg og vender mig om. Pludselig står en gammel kone med viltert hår foran mig. Hun er klædt i en tyk sælskindskappe. Alt i mig skriger på at flygte, men jeg kan ikke. Jeg stirrer bare på hende, mens hun slår kappen til side og afslører en kæmpe mund med sorte, sylespidse tænder midt på maven. Tænderne skyder ud mod mig som pile. Jeg skriger. Malou er den eneste overlevende efter en mystisk eksplosion i en grønlandsk mine. Da hun vågner efter eksplosionen, har hun mistet sine forældre, og hendes krop er ændret for altid. Hun har fået superkræfter. Da et mytisk væsen pludselig dukker op og truer både hende og alle andre i byen, må Malou samle alt sit mod og gå i kamp som Nordlys.

Noveller, lyrik og billedkunst skaber her en mosaik om nordisk identitet og kvindeliv. Samtidig har forfatteren udgivet musikalbummet NINA - Hun står i nordenvind med relation til novellesamlingen. Helga, Maalia, Lulu, Anna, Gudska og de andre bor i Grønland, Island, Færøerne og Danmark, og novellerne om dem er nedslag i moderne kvinders liv med de fejl, masker og udfordringer, de har. De handler om hverdagens trivialitet og overflade, om spiseforstyrrelser, tab af barndom og selvværdsproblemer. Men de handler også om erkendelser, drømme og håb.

Året er 1893. Maleren Carl Rasmussen er på vej til Grønland. Han er i en dyb kunstnerisk krise, og nu drager han ud for at genfinde den tabte inspiration. Men rejsen langs den grønlandske vestkyst udvikler sig til et skånselsløst selvopgør. I en årrække har han boet i Marstal og givet en række idealiserede skildringer af søfartsbyens liv. Han har været et åndeligt centrum i byen, men også følt sig stadig mere udenfor.Sidste rejse er ikke blot en roman om en kunstners splittelse mellem ideal og virkelighed, men også om et menneskes kamp for at høre til i et fællesskab, han ikke forstår, om kløften mellem pligt og kærlighed og nødvendigheden af et opbrud. Det er historien om et menneske, hvis livsgrundlag smuldrer under presset fra en ny tid, der river alt det bort, han har troet på. Hvor fører den sidste rejse hen?

De første møder mellem skandinaver og grønlandske inuitter fandt sted i det sydvestlige Grønland omkring år 1300. Samtlige beretninger fra dengang og de næste par århundreder er nedskrevet af europæere og siger derfor ikke meget om, hvordan inuitterne oplevede de fremmede.Først i 1721 oprettedes en varig forbindelse mellem Grønland og Danmark, da præsten Hans Egede ankom som Frederik 4.s udsending med det mål for øje at gøre grønlænderne kristne, ligesom handelsstationer på primært vestkysten blev etableret i perioden. Det er denne tid og de næste 300 år, som er i fokus i Grønlændernes syn på Danmark. Historiske, kulturelle og sproglige perspektiver. I bogen nærstuderer forskere fra Grønland og Danmark en række af de kilder, som giver adgang til grønlændernes noget blandede mening om danske missionærer, købmænd og embedsmænd i Grønland såvel som de meget forskellige indtryk, grønlændere tog med sig hjem fra rejser i Danmark og Europa.Tilsammen afdækker disse skrifter, myter og kunstværker det komplekse forhold, grønlændere ofte har til Danmark og danskere. Både historisk og i dag, hvor kærligheden til det danske kongehus synes urokkelig, mens det danske sprog virker som en trussel mod det grønlandske og samtidig som en åbning mod arbejde, uddannelse og fortsat kontakt med grønlandske venner og familie bosat i Danmark.

Grønlandsk udgave af BESTIARIUM GROENLANDICA – en illustreret håndbog om grønlandske mytevæsener, ånder og dyr Kalaallit oqaluttuatoqaatitsinni inuunngitsut ulorianartut, qinngarnarsinnaasut tupinnartullu imaaginnavittarput. Naggueqatigiit upperisatoqqatsinni oqaluttuatoqaatitsinnilu tamakku akuulluartuupput. Najoqqutassiamut matumunnga inuunngitsut, anersaat uumasullu arlalippassuit isikkui piginnaasaalu pillugit ilisimasat katersorneqarput nassuiarneqarlutillu, naggasiullugu oqaluttuarisaanerput angakkoqartarnerlu pillugit paasissutissanik naatsumik tunuliaqusiisoqarpoq. Titartakkat nutarfasinnerit eqqumiitsuliortut kalaallit, nunanilu avannarlermiut inuunngitsut tamakku pillugit suliaat nalitsinnut tulluussakkat atorneqarput.

"Som Barn hørte jeg ofte en gammel grønlandsk Sagnfortællerske berette om, at der langt Nord paa ved Jordens Ende skulde leve et Folk, der klædte sig i Bjørnehuder og lavede raat Kød. Deres Land var altid stængt af Is, og Dagskæret naaede aldrig over Fjældene. [...]Under min Opvækst herhjemme i Danmark levede de stadig i min Bevidsthed og min første Beslutning som Mand var at søge dem. Jeg fik Lejlighed dertil, da jeg som Deltager i "Den danske literære Grønlands-Ekspedition" tilbragte vinteren 1903-04 hos disse Polareksimoer, Verdens nordligste Folk. Og fra dette Ophold, fjernt fra al Civilisation, stammer efterfølgende Skildringer." idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKnud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

I Grønland er jagt og fangst stadig et betydningsfuldt og kulturbærende erhverv – men færre og færre kan leve af det, og fritidsjægernes antal overstiger langt erhvervsjægernes. En stor del af befolkningen skifter kontortøjet ud med en varm heldragt i week-enden og tager ud i fjeld og fjord for at fange og fiske forråd til vinteren. Det indgår som en naturlig del af opdragelsen, at børn fra 10 års alderen lærer at omgås og bruge skydevåben, og den første fangst fejres med maner. Hvad skal man så med en bog om jagt på rensdyr, partering og opskrifter på at anvende alle dele af dyret? Ophavsmanden til Rensdyr fra fjeld til fad, Michael Rosing, har selv først lært ’håndværket’ som voksen, da han flyttede hjem til Grønland efter at have tilbragt en stor del af barndommen og ungdommen i Danmark og USA. Den tiltagende urbanisering og ændringerne i familiestrukturen i Grønland betyder, at ikke alle er opvokset i tæt kontakt med naturen og har haft naturlige opdragere i den nærmeste familie. Desuden er der mange tilflyttere, som også nyder godt af naturens rige ressourcer, men har brug for vejledning. Endelig kan selv inkarnerede jægere og kokke altid bruge nye tips og ny inspiration. I Danmark er markedet måske knap så oplagt – og dog! Her bor mange grønlændere, mange danskere med en tilknytning til Grønland samt mange med en generel interesse for vildt og jagt, som vil finde jagthistorier fra Grønland spændende – og med lidt fantasi hurtigt kan udskifte rensdyrkødet med andre, mere tilgængelige, slags kød.

Finde/pege/tællebog i stift karton for børn fra 1-7 år. På 10 store opslag i bogen følger vi tvillingerne Ivalo og Minik, der leger udenfor og indenfor i deres hus i en typisk grønlandsk by. For hvert opslag befinder vi os i et nyt rum med masser af ting at se på. Rundt om det centrale motiv er der gengivet 20 genstande, som man kan finde i tegningen. Alle genstandene er navngivet på grønlandsk og dansk.Til børnefamilien, der vil lære lidt om grønlandsk sprog og kultur. Til emnearbejde for de yngste om Grønland.Læs mere om kunstneren på www.najarosingasvid.dk

GRØNLAND OM STYRBORD er en spændende beretning om en 4500 kilometer tomands-ekspedition i en lille 17 fods havjagtbåd langs Grønlands vestkyst fra syd til nord. En rejse i en storslået natur, hvor storis, storm, tåge og farlige skær var en del af hverdagen. I bogen fortælles om oplevelser med natur og dyreliv, jagt og fiskeri og møder med mennesker i verdens nordligst beboede egne. En ønskebog om Grønland. Rigt illustreret med over 100 fotos i farve og sort-hvid.

Havisen blev hans motorvej, tidevandet hans almanak og eventyret hans ledestjerneEn mand behøver ikke at eje mere, end der kan være på en hundeslæde. Men den 82-årige Ivars Silis rykker gerne, så der også bliver plads til dig på læsset, når han ser tilbage over skulderen på sit livs slædespor. Et forrygende zigzag, der ringler af istappe og glimter af lune og lykke. Silis' meget velskrevne erindringer tager afsæt i en flygtningelejr på Amager og en række muntre københavnerier, inden den unge mand med en ingeniøreksamen i lommen i 1964 flyver til Grønland. Efter tre år som geofysiker opgiver han klima-tabellerne, laster sin slæde med riffel og kamera og slår følge med inuit-bjørnejægerne. Det blev starten på en lang karriere som fanger, fotograf og ekspeditionsmand i arktiske egne, men også med afstik til varmere kontinenter og til Letland, hvor han har sine rødder. I denne bog møder vi kærligheden og nogle af hans venner: storfangere, passionerede biologer, dristige piloter, kyniske redaktører, crazy milliardærer og prustende hvalrosser.Grønland har været Silis’ hjemland gennem et halvt århundrede, og han har mærket hele den svimlende udvikling på egen krop. Hvilken vej vil Grønland vælge nu, da den globale opvarmning smelter isen under isbjørnens labber, og verdens største ø for alvor er kommet i stormagternes søgelys?

Brian Rosengren har arbejdet i ca. 15 år som politimand i Grønland. Han fortæller en samling oplevelser, muntre og sørgelige, som livet nu engang er.

Dansk-grønlandske Pipaluk mærker uroen, og hun begynder at overveje noget, som tidligere var utænkeligt. Hun begynder at overveje at vende tilbage. Tilbage til Grønland. Det Grønland, hun som ung pige akkurat slap fra i live, men som aldrig har sluppet taget i hende. Hun er siden blevet elitesoldat og har været udsendt på skarpe missioner for den danske hær. Nu får hun brug for alle sine færdigheder, ligesom hun kommer til at trække på enhver soldats stærkeste våben: Loyalitet. Pipaluk kon­fronterer sin fortid og møder et Grønland, som næsten ikke er til at kende. Stormagterne lægger arm om den militære sikkerhed, og kapitalinteresser slås om undergrunden. Samtidig smelter isen, og gamle hemmeligheder dukker frem i lyset.

Korstoget til Grønland – Danmark, korstogene og de store opdagelser i renæssancen 1400-1523 fortæller for første gang historien om de danske korstog, der skulle genvinde Grønland for kristendommen i 1400- og 1500-tallet og samtidigt finde søvejen til Indien.Det er en vild, øjenåbnende historie, der ikke er blevet fortalt før. Grunden er muligvis, at disse korstog aldrig blev gennemført, og at eftertiden siden måtte erkende det umulige i foretagendet, samtidigt med at man fandt andre måder at komme til Indien på.Forfatteren, historiker og direktør for Dansk Jødisk Museum, Janus Møller Jensen, gengiver den forkætrede Christian 2.s forberedelser til at opfylde sin vision om at forsvare Danmarks historiske interesser i det strategisk betydningsfulde Grønland. Fandt man søvejen til Asien her, besad man nøglen til en kæmpe profit. Og man kunne også vise den magtfulde kirke, at den danske konge kæmpede for udbredelsen af den sande tro.Korstoget til Grønland beskriver de senmiddelalderlige korstogs store betydning for både det religiøse og politiske liv i Danmark, hvordan ekspeditionerne til Grønland var en del af den fælleseuropæiske korstogsbevægelse, og hvordan renæssancens idealer og ideer ikke bare vandt indpas, men også hvordan man i Danmark bidrog til udviklingen. Det er derfor ikke bare ny danmarkshistorie, det er også et bidrag til fortællingen om fundamentet til det moderne Europa.

I KONG OSCAR FJORD får vi for første gang nogensinde et rigt illustreret indtryk af de forskellige egne, fjorde, landskaber og bebyggelser i den mægtige og prægtige Kong Oscar Fjord region mellem 72 og 73 grader nord på Grønlands østkyst. Et område, der samlet set dækker 25.000 km2 i den sydligste del af den store nordøstgrønlandske nationalpark.Den nordøstgrønlandske nationalpark udstråler en helt enestående uberørt skønhed og storslåethed. Området rummer også en unik historie, der på flere områder har haft afgørende indflydelse på situationen i dag, ikke blot lokalt og for Grønland, men også for hele Rigsfællesskabet og endda globalt. KONG OSCAR FJORD er den første bog i en ny bogserie under fællesbetegnelsen: ”På opdagelse i Nordøstgrønland / Discovering North-East Greenland". Bogen er på 151 sider, flot indbundet og er spækket med mere end 250 flotte fotos. Teksterne er på dansk og engelsk.Peter Schmidt Mikkelsen er tidligere medlem af den navnkundige militære slædepatrulje Sirius, direktør for Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok og forfatter til en række bøger om Grønland. Han har berejst Kong Oscar Fjord området og det øvrige Nordøstgrønland talrige gange gennem mere end 40 år. I 2021 er han valgt som den første ikke-britiske formand for The Arctic Club. (Description in English available at: https://www.xsirius.dk/en).

KRIGEN I NORDØSTGRØNLAND er den utrolige, men sandfærdige beretning om en af de mest besynderlige slagmarker under Anden Verdenskrig, hvor en håndfuld danske og norske pelsjægere i det øde Nordøstgrønland støttet af lokale grønlændere dannede verdens mindste hær og tog kampen op mod den tyske overmagt. En kamp, der hidtil har været omgærdet af mystik og mange myter. Spændende og medrivende som en kriminalroman, fortælles her også historien om, hvordan den tyske militære leder, Hermann Ritter, forsøger at undslippe denne meningsløse krig og derfor danner en næsten usandsynlig alliance med en af sine fjender. Forfatteren har fundet frem til hidtil ukendte dokumenter fra de tyske og amerikanske krigsarkiver, dagbøger, breve, m.m., og for første gang får vi nu indblik i, hvad der i virkeligheden skete. Bogen indeholder kort og ca. 50 illustrationer. Findes også i en oversat engelsk version.

Jeg må opgive at finde Weasel-øen og Gunnar og i stedet for forsøge at finde tilbage til slæden med Sverri. Jeg vender mig 180 grader og fikserer, hvordan vinden nu rammer mig bagfra og så prøve at holde retningen tilbage til Sverri ved at bruge vindens retning som kompas, og kompas har vi ikke noget af. Heroppe langt mod nord er misvisningen på et magnetkompas så stor, 40-45 grader, at det er vanskeligt at anvende. Nu er jeg virkelig bekymret! I begyndelsen af tilbagevejen kan jeg se lidt af mine egne skispor, men de fyger hurtigt væk. Så har jeg kun vindretningen at forholde mig til. Og jeg går og går, ved ikke hvor længe. Det eneste jeg tænker på er vindens retning og så det ene skridt på skiene efter det andet. Jeg gør mig ingen forestillinger om, hvor langt jeg skal gå eller om jeg overhovedet er i stand til at finde Sverri derude på havisen den snestorm. Men så hører jeg et skarpt svagt smæld! Er det isen, som knager eller hvad? Noget senere hører jeg den samme lyd, og igen, stadig mere tydeligt. Det går op for mig, at det må være Sverri, som står og skyder op i luften. På grund af mit lange fravær er han blevet klar over, at jeg er kommet i vanskeligheder.

"Han kørte med stærk fart langvejs ud over havet og fik en stor ø i sigte. Herude opdagede han nogle store spor og genkendte dem straks; det var den enbenede kæmpes. Han slog ind på disse spor og kørte nu i stærkere fart. Han kørte og kørte, kom frem til huset, bandt sine trækdyr ved isfoden og gik op. Han gik ind i huset og traf sin søster siddende alene derinde. Han kendte hende, så snart han så hende. Manden var taget på sælfangst. Først sad han en stund tavs inde i huset, så sagde han til sin søster: "Må jeg have lov til at slå din mand ihjel?." Tredje del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

"De rejste langt og længe, indtil de fik falkeungerne i sigte højt oppe på en vældig klippe; de var lige så store som bjørneunger. Faderen gemte sig i en stendysse, medens drengen gik frem mod reden. Da kom en jættefalk til syne ude fra havet; så stor var den, at den havde en hel bjørn i næbbet. Men så snart den så drengen, slap den bjørnen og kastede sig ned over ham; menneskekød smagte bedre..." Anden del i serien af myter og sagn, som polarforsker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

Lukas har sat sig for at ro kajak fra Nuuk til Sydgrønland. Kort efter start, ror han ind i de frygtede forårsstorme. Dem der skubber polarfronten nordpå, og bringer sommer til verdens største ø. Det forår er et af de værste. Storm på storm sender ham i nødhavn, og når han vover sig ud, ender han i nye livstruende situationer, med livet som indsats. Modgang og isolation på storslåede, og øde steder, gør han stiller spørgsmål ved tilværelsen og begynder at få et personligt forhold, til de naturkræfter, der holder ham fanget ...

 Niels Barfoed har tegnet et både følsomt og nærgående portræt af mennesket Knud Rasmussen, af manden, vennen, kollegaen, kvindebedåreren, kunstneren. Han lader os møde en række af de mennesker, der var tæt på Knud Rasmussen - nogle i korte glimt, andre igennem lang tid, enkelte hele livet. Hvordan så de ham, hvad betød han for dem? For nogle var han et forbillede, for andre et dyrt bekendtskab.Andre har fulgt Knud Rasmussens slædespor - i sit nærbillede af Knud Rasmussen følger Niels Barfoed hans livs spor i de mennesker, han mødte, betog og – brugte.Læs mere om forfatteren, Niels Barfoed.

’Halløj, Cecilie, er du der? Cecilie, vi har brug for, at du siger noget. Cecilie? Kan du høre min stemme? Hvis du kan, så prøv at tale, bare et enkelt ord. ’… Sig noget, prøv, kom. Bare sig et eller andet ...? … Cecilie, KOM NU, SIG NOGET!!’ Hvad sker der, når organiseret kriminalitet slår ned i et lille samfund som det grønlandske, der ikke er forberedt på de brutale metoder og positioneringer, de nye spillere benytter sig af? Salik er på vej til en gryende karriere som musiker, men et enkelt fejltrin sender ham på flugt i en by, han ikke kan komme væk fra, og hvor hans eneste livline – at tænde for mobilen – i et splitsekund kan ændre hans status fra ’jaget vildt’ til ’i akut livsfare.’ Vinterjagt er kold Nuuk Noir, hvor folk går lige forbi Salik uden at kende hans desperate situation eller gennemskuer de underliggende sammenhænge, hvor hvidvask, udnyttelse og mord er blevet en del af virkeligheden i landets hovedstad. Vinterjagt er den fjerde, selvstændige bog i krimiserien om den grønlandske kommunikationskonsulent Sika Haslund, som sammen med journalisten Thormod Gislasson ufrivilligt får tildelt hver deres aktie i et speget mysterium. Anmelderne skrev om de tre første bøger: Sika Haslund er virkelig – hun er grønlænder, hun er dansker, hun er møgirriterende og til tider sjov og til tider knivskarp, men hun er først og fremmest et menneske. Og hun er en fantastisk god indgang til Grønland. Politiken – von Staffeldt bruger alenemor og frivillig efterforsker Sika Haslund som filter for et øjebliksbillede af den grønlandske virkelighed, der er præget af både kærlighed og kritiske holdninger. JyllandsPosten Den unge mand fra ubåden var meget mere udspekuleret, end man havde forventet. Yderst tilfredsstillende. Mens man utålmodigt venter på, at detektiven skal indhente læseren, har forfatteren mere i ærmet, end man forestillede sig. Weekendavisen ... snart er både Sika og Thormod i yderste livsfare, og så skal der ikke røbes mere, men hamrende spændende er det – lige til sidste punktum. bogpusheren.dk Dejlig krimi, specielt til alle, der blot er den mindste smule smittet af kærlighed til Grønland. Dansk BiblioteksCenter Hun formår at beskrive byer og bygder, normer og traditioner meget tydeligt. Og det er vildt fedt at læse, både for os der kan genkende det, men det er også en god måde at blive taget med til Grønland, hvis man ikke har været der før. Julie Berthelsen på bog.dk Læs mere om bøgerne og Nina på ninavonstaffeldt.dk og læs uddrag på milik.gl

Pipaluk bor i en grønlandsk bygd med sin far og søster. Familien er i opløsning, faren drikker og storesøster Ivalu er forsvundet. ’Ivalu’ er andet bind i en serie ved tegner Lars Horneman og forfatter Morten Dürr. Ligesom i første bind, ’Zenobia’, er der tale om en tegneserie for større børn og voksne, der handler om det, man helst ikke vil tale om. ’Ivalu’ handler om incest og selvmord. Desværre bliver mange børn, i Grønland og i resten af verden, udsat for seksuelle overgreb, og tragisk nok sker de fleste overgreb inden for hjemmets fire vægge. ’Ivalu’ er en fiktiv bearbejdning af et fælles og tabuiseret traume, der eksisterer i alle samfund.