Bøger om Grundloven

Denne bog samler argumenter mod kvinders uddannelses-, stemme-, valg-, erhvervs-, leder-, forældremyndigheds- og selvbestemmelsesret i Danmark gennem 150 år. Argumenterne har sat dybe spor i den offentlige debat og er blevet ført af højtplacerede mænd fra Johan Ludvig Heiberg i 1850’erne til Morten Messerschmidt i 2015. Der er også eksempler på kvinder, som har argumenteret imod kvinders evner og rettigheder.I bogen gennemgås og fortolkes argumenterne og mønstrene i dem. Tidsånden har eksempelvis ændret argumenternes retorik. I 1852 gjorde man Kvinders og mænds talenter og evner til noget gud- og naturgivent, som der ikke kunne ændres på. Kvindens livsopgave var moderskabet. I 2015 henviste man til kvindens forvirring eller mangel på erfaring. Bogens citater er velresearchede og stammer fra artikler, breve og udtalelser fra politikere, embedsmænd, videnskabsmænd og kulturpersonligheder.Birgitte Possing, dr.phil., f.1952, er professor emerita i historie og antropologi. Hun er forfatter til værker om ikoner i dansk og europæisk kulturhistorie fra Natalie Zahle over Henrik Ibsen til Clara Zetkin. Senest har hun skrevet om kunsten at skrive en biografi og om sammenhængen mellem biografi, køn og historie, et felt, som hun har høstet international anerkendelse for. Birgitte Possing er medinitiativtager og forfatter til Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Modtager af bl.a. Weekendavisens litteraturpris (1993) og Årets Danske Faglitterære Pris (2014).

Menneskerettigheder fungerer i forfatningsretten som en modvægt til det uhæmmede politiske flertalsstyre og som en garanti for det enkelte individs værdighed, frihed og retsbeskyttelse mod statsmagtens overgreb. Denne bog giver overblik over individets grundlæggende rettigheder. Bogen integrerer og samtænker Grundlovens rettighedsbestemmelser og de europæiske menneskerettigheder (navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU's grundlæggende rettigheder) i én samlet fremstilling. Herved træder både forskelle og ligheder mellem den grundlovssikrede og den europæiske rettighedsbeskyttelse klart frem. Bogen behandler generelle spørgsmål om menneskerettighederne: Historie og idégrundlag Retskilderne og deres status i dansk ret Rettighedernes ret- og pligtsubjekter samt anvendelsesområde Rettighedsfortolkning og rettighedsbegrænsning Herudover gennemgås udvalgte rettigheder: den personlige frihed, retten til privat- og familieliv, religionsfriheden, ytrings- og informationsfriheden, forsamlingsfriheden, ejendomsretten, retten til forsørgelse, forbuddet mod diskrimination samt retten til en retfærdig rettergang og til effektive retsmidler mod rettighedskrænkelser. Målgruppe Bogen er skrevet som en lærebog til brug for universitetsundervisningen i jura. Den vil også kunne være til nytte som en grundlæggende fremstilling for advokater, dommere og andre retsanvendere samt for alle andre med interesse for individets grundlæggende rettigheder. Om forfatteren Jens Elo Rytter underviser i forfatningsret ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, og har skrevet adskillige artikler om menneskeretlige, statsretlige og folkeretlige emner.

Margrethe Vestager fortæller om, hvad man laver, når man sidder i Folketinget, hun forklarer, hvad partier er for noget, og giver gode tips til, hvad man kan gøre, hvis man ikke er gammel nok til at stemme, men alligevel gerne vil have noget at skulle have sagt.Læs bl.a. om:Hvad er demokrati for noget?Hvad er Grundloven, og hvorfor er den så vigtig, at den ligefrem har sin egen dag?Kan det virkelig passe, at man i gamle dage ikke måtte stemme til folketingsvalg, hvis man var kvinde?Hvad står der i loven om børns rettigheder?Har kongen egentlig nogen magt?Når man taler om venstrefløjen og højrefløjen, hvad betyder det så egentlig?Hvad laver man nede i det der EU?Og: Hvem er det egentlig, der bestemmer i Danmark?Bogen er en del af Carlsens populære serie ER DU RIGTIG KLOG?, som er fuld af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.

Grundloven kan være svær at forstå. Sproget er indviklet, og nogle ord har en mærkelig betydning. Kongen betyder ikke altid kongen, men hvornår skal der i grunden stå det ene, og hvornår det andet? Denne bog er en genfortælling af grundlovens enkelte paragraffer i et klart sprog. Materialet har været benyttet af adskillige skoleklasser i historie og samfundsfag. Det er grundloven, så den er til at forstå!

Jyske Lov, Danske Lov og Grundloven. Når man tænker på retshistorie, vil man ofte tænke på vigtige love og forfatninger. Men fortællingen om den danske retshistorie er lang og begynder med middelalderens første nedskrevne love, der er fundamentet for dansk retskultur. Den præges senere af nogle af de største og vigtigste begivenheder i dansk historie: Reformationen, enevælden, oplysningstiden og Grundloven 1849 med efterfølgende ændringer indtil Grundloven 1953.Reformationen i 1536 styrkede statsmagten, og kirken blev underlagt staten, mens oplysningstiden og den rationelle naturrets idé om rettigheder og pligter bandt borgeren og staten tættere sammen. Det førte til krav om nye forfatninger. I 1800-tallet fik man også en modernisering af privatretten, hvor især påvirkningen fra den tysk-romerske retsvidenskab lagde grunden til den moderne formueret.En dansk retshistorie giver overblik over dansk retshistorie og retshistorisk metode. Og dermed fortælles der om de mennesker, der er blevet påvirket af retten. Både i fortiden og nutiden. Nok er omdrejningspunktet dansk ret, men forholdet til de europæiske juridiske, politiske og religiøse strømninger spiller en stor rolle i bogen. Bogen er relevant for jurister, jurastuderende og alle med interesse for retten og dens historie.Om forfatterne Morten Kjær (f. 1986) og Helle Vogt (f. 1974) er hhv. lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet og professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. De har publiceret bredt om dansk og nordisk retshistorie.

Med Grundloven af 1953 blev Grønlands kolonistatus ophævet, landet blev integreret i Danmark, og grønlænderne blev ligestillede borgere i det danske rige. Bogen viser, hvordan beslutningen om at ændre Grønlands status, både var betinget af ydre og indre forhold. I FN-sammenhæng følte danskerne det i stigende grad som en belastning at være en kolonimagt, da de frygtede, at FN ville blande sig i forholdene i Grønland. Også de amerikanske militære aktiviteter på Grønland prægede beslutningen om landets integration.Grønlænderne selv havde længe ønsket sig en modernisering af deres samfund, og fra omkring 1950 var der et voksende grønlandsk krav om ligestilling med danskerne og større indflydelse på egne forhold. Under udfærdigelsen af Grundloven tog man i 1952 stilling til to modeller for Grønlands integration i Danmark, hvoraf den ene omfattede en rendyrket integration, mens den anden sigtede mod at skabe en hjemmestyreordning for Grønland, som den der gjaldt for Færøerne. Det endte med en rendyrket integration, da der bl.a. var en række følelsesmæssige og statslige hensyn, der vanskeliggjorde det at kappe båndene til Grønland. Erik Beukel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.Frede P. Jensen (1940-2008), seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Jens Elo Rytter, lektor på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

BLÅLYS 2 - Et essay om livets rigdom og om fup og fiduserEt essay om livets fantastiske rigdom og dets mange muligheder, men også det uventede og uønskede. Hvorfor det tillige handler om at afsløre og undgå de mange forsøg på fup og fiduser - en hastigt voksende risiko.Denne bog er nummer 2 af 3 og udgør en selvstændig afsluttet del, men vil sammen med de øvrige 2 bøger danne helheden i en planlagt trilogi.Projektet er en fortsættelse af kampen imod folkets alvorligste fjende: Dødbringende bureaukrati.Bogen er som den første BLÅLYS i 2022 skrevet af journalist, cand.scient.pol. Carsten Wulff-Clausen.

”GLÆDEN - MIT REFUGIUM” er et essay og en digtsamling skrevet i kombination mellem hjernens og hjertets sprog. Med tekster og digte om glæde og oplevelser, der nødvendigvis må fortælles om, men også hvad der må løftes en advarende pegefinger imod.I en kamp for demokrati, individets frihed og ret til udfoldelse. Frihed som grundlaget for ånd. En kamp imod det dødbringende bureaukrati, som har kvalt privat foretagsomhed i stadig stigende omfang over de sidste 50 år. Og nu har nået et helt uacceptabelt stadium på bekostning af folket.Glæden er folkets stærkeste ”våben”.Heldigvis er glæde en del af fundamentet i dansk kultur. Måske ikke den både åndelige og fysiske glæde, forfatteren føler i sit liv, men glæde i form af tilfredshed og endda lykke, udtrykt eller fornemmet. Dertil stikker åndeligt begavede og kunstnere hist og her op og dulmer det brutale kaos. Derfor kan folket skimte lyset selv i de mørkeste stunder. Har kraft i behold.

I Grundloven kaldes folkekirken »evangelisk-luthersk«, men hvad ligger der helt konkret i denne benævnelse? Det er ikke et uvæsentligt spørgsmål, da det alene er denne evangelisk-lutherske kirke, der understøttes af staten. I Danske Lov, som Grundloven er bygget oven på, præciseres denne kirke og tro til at være defineret i »Den uforandrede Augsburgske Bekendelse«, som blev overgivet den tyske kejser ved rigsdagen i Augsburg 1530. Selv om så vel høj som lav ofte citerer dette udtryk fra lovgivningen, har det vist sig ved en nærmere undersøgelse, at ingen rent faktisk véd, hvad dette begreb dækker over. Hvad er Den uforandrede Augsburgske Bekendelse for en størrelse? Og hvor præcis finder man denne tekst og udgave? Det giver denne bog svaret på. Og bogen bringer denne udgave i såvel den originale latinske tekst som en ny dansk oversættelse. De to tekster er sat op parallel, så der er god mulighed for et nøjere studium af teksten. Desuden har bogen en gennemgang af indholdet i de mest centrale artikler.

Den 5. juni 1849 underskrev kong Frederik den 7. den første danske grundlov. Forud var gået et dramatisk forløb, der bl.a. havde kastet landet ud i en blodig borgerkrig. Bogen Grundloven 1849 fortæller historien om, hvordan Danmark fik en demokratisk grundlov, der kom i hus trods store interne stridigheder og modsætninger, og som stadig danner grundlaget for nutidens lovgivning.