Bøger om Guillou

Arn er 27 år og allerede en æret veteran blandt tempelridderne. Meget har han lært i de ti år, der er gået, siden han red fra Arnäs for at gøre bod som Kristi stridsmand i Det Hellige Land. Nu sidder han som borgherre i Gaza med den opgave at opretholde lov og orden i området. Hjemme er Arns ungdomskærlighed, Cecilia, til straf for deres elskov blevet anbragt i Gudhem Kloster, hvor den strenge Moder Rikissa hersker, og uden for klostrets lukkede verden strides de sverkerske og erikske ætter. Tempelridderen er 2. bind i Jan Guillous romanserie fra korstogstiden. »Tempelridderen"" er på samme tid spændende som en gammeldags ridderroman og klog på både politik, historie og religion.« - Ekstra Bladet »Fint og formidabelt researchet og med et stædigt drive om at fortælle en god historie med et fast anker i det historiske.« - Politiken Indeholder efterord af Jan Guillou og Peter Flinth, instruktøren af filmene om Arn, samt en beskrivelse af bogens lokaliteter. Omslag ved: Boström, Aavatsmark, Utgren og Wistbacka

I 1667 mødes en fantasifuld pige og en nidkær præst i en landsby i Sverige. Det bliver startskuddet til en psykisk epidemi, der sender over 300 mennesker i døden – dømt som hekse. Jan Guillou følger i sin historiske reportage sporene fra heksenes bål frem til vore dage, og han genfinder de massepsykologiske mekanismer bag hekseprocesserne i sager om djævelske pædofilisekter og falske incesterindringer, hvor psykologer og terapeuter har overtaget landsbypræstens rolle. Konklusionen er ikke opmuntrende: Tilsyneladende har vi intet lært af historien.Det er en djævelsk god bog, Jan Guillou har skrevet om 1600-tallets svenske hekseprocesser.Steffen Heiberg, PolitikenDet er uhyggelig, rystende - og medrivende læsning. Fordi det er en barsk indsigt i massehysteriets anatomi - dengang og nu.Holger Ruppert, B.T.Guillou kan sit journalistiske kram. Det er spændende som en af hans romaner at læse ""Heksenes forsvarere"", og hans påstand om lighederne mellem før og nu bør mane til eftertanke.Jyllands-Posten

det Herrens år 1192 vender Arn Magnusson efter tyve års bodstjeneste i Det Hellige Land tilbage til Västra Götaland. Med sig hjem har han viden og indvandrere, der bliver forudsætningen for en ny tid i Europa, og som bidrager til at skabe det nye kongerige Sverige. Ved Arns hjemkomst er der fred i Västra Götaland. Men Arn og hans elskede Cecilia risikerer at styrte landet ud i kaos og krig, fordi de er overbevist om, at kærligheden er større end magten. Mod syd intrigerer den danske ærkebiskop Absalon, og stormagten Danmark har udviklet rytteriet til et farligt våben ... Riget ved vejens ende er 3. bind i Jan Guillous romanserie fra korstogstiden. »Guillou er en stor fortæller, som med dette store værk har udvidet sit repertoire betydeligt ... flot og fængslende er det.« - Ekstra Bladet »Samlet står trilogien om Arn som et storslået mindesmærke om en svunden tid - om dengang Norden nok engang skiftede karakter og ansigt.« - B.T. Oversat af Jan Mølgaard Omslagslayout: Mattias Boström Omslagsfoto (forside): Erik Aavatsmark. Omslagsfoto (bagside): Lennart Utgren Omslagsillustration: Kaj Wistbacka. Lydbøger på mp3-cd kan afspilles på de fleste nyere anlæg, på computere, dvd-afspillere og lignende. De kan overføres til iPods, mp3-afspillere og andre mobile afspillere. 1 mp3-cd. Samlet tid: 17:05

Efterretningsofficer Carl Hamilton og hans gamle ven, journalistveteranen Erik Ponti, er ikke hvilke som helst pensionister. I deres livs efterår har Carl Hamilton en deltidsstilling som underviser på Søværnets specialuddannelse, og Erik Ponti arbejder på en historisk tv-serie om den svenske flådes største sejr mod Rusland.Deres stille liv tager en uventet og farlig drejning, da ukendte højreekstremister begynder at true en række kvindelige journalister. De to venner iværksætter et avanceret spil katten efter musen med en fjende, som de på alle måder har undervurderet, netværket Faklen.NOTATER FRA AFTENSANGEN er tredje selvstændige bog i serien om Jan Guillous to populære romanpersoner Carl Hamilton og Erik Ponti, der har slået sig sammen for at bekæmpe uretfærdighed i samfundet.

Jan Guillous klummer i den svenske avis Aftonbladet har handlet om alt lige fra forestillingen om, at de fattige får det bedre af skattelettelser til de rige, over kravet om hårdere straffe og flere fængsler til striden om de svenske ulve. Men allermest om terrorlovene og om lighed for loven.I de senere år har klummerne haft særligt fokus på den voksende højreekstremisme, som Jan Guillou anser for den største trussel mod det svenske demokrati siden Anden Verdenskrig.