Bøger om Guldalder

Dette er 2. del af historien om Saga Studio. Det legendariske filmselskab, der stod bag en lang række af de nu klassiske film fra den folkelige, danske films guldalder. Selskabet var blevet drevet som et enkeltmandsfirma af grundlæggeren John Olsen frem til hans død i 1959. Hans sidste film blev en opsummering af hele hans produktion og et højdepunkt i den danske folkekomedietradition: Baronessen fra benzintanken. Efter John Olsens død blev filmselskabet omdannet til et aktieselskab, Saga Film A/S, som drev filmstudiet og den store Saga Biograf i København. Selskabet var ejet af John Olsens enke, Inger John Olsen, men sønnen Flemming John Olsen stod for den daglige drift sammen med nøglemedarbejdere fra farens tid. Ikke mindst direktøren Poul Bang og instruktøren Annelise Reenberg. Der blev blandt andet produceret populære film som Peters Baby, Frk. Nitouche, Støv-filmene og Min søsters børn-serien - men også en Bodil-belønnet filmatisering af Knud Sønderbys Midt i en Jazztid. I midten af 1960’erne flyttede Saga Film A/S sammen med Palladium i Hellerup, som de delte studier med frem til 1970. I 1970 måtte selskabet efter store tab reorganiseres og Sven Borre og Dirch Passer blev medejere af Saga Film A/S, som på den måde kunne fortsætte filmproduktionen. Det kom til at foregå på Risby-studierne, som Saga Film A/S blev medejere af. Denne bog er et kig ind bag kameraet, hvor vi følger filmselskabets videre historie, dets kamp for at overleve i en krisetid for den folkelige, danske film samt optagelserne af de enkelte film. Via interviews og udtalelser, givet gennem tiderne, er det et stykke hen ad vejen de implicerede Saga-folk og deres efterkommere, der selv fortæller historien. Uddrag af bogen Pludselig stod hele denne filmforretning uden sit naturlige overhoved og kreative drivkraft. Det stod dog klart, at ”Saga-familien” ville forsøge at køre foretagendet videre. Både hans familie i form af enken Inger John Olsen og børnene Jonna, Flemming og ”Bebs”, og de mange trofaste medarbejdere på Saga Studio i Charlottenlund, i udlejningen på Frederiksberg Allé og i biografen på Vesterbrogade. Få dage før John Olsens død havde man drøftet selskabets fremtid, når John Olsen engang ikke var der mere. Men man var ikke blevet færdig, og hans underskrift manglede på et afgørende dokument. John Olsen brød sig ikke om at tale om eller tænke på døden, og havde fået udskudt de endelige beslutninger så længe, at det endte med at blive for sent. Om forfatteren Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010 - 2012) samt linernotes til diverse cd-udgivelser. Senest også en LP: John Mogensen: Så Længe Jeg Lever – John’s Allerstørste Hits (Universal 2018). Uddannet inden for forsikring og har arbejdet på kontor i den branche i over 20 år. Niels Jørgen Clement (f. 1945) er uddannet civiløkonom (HD/Organisation) og selvstændig virksomhedskonsulent og underviser på videregående erhvervsuddannelser i ledelsesfag. Har i en lang årrække lavet research på de gamle danske filmselskabers organisation, ledelsesforhold og nøglepersoner. Desuden har han skrevet artikler til Det Danske Filminstituts Filmdatabase (2007) og til Filmleksikon (Gyldendal 2010).

Bogens tre bind gennemgår omfanget af pompejansk udsmykkede interiører i private boliger og offentlige bygninger i Danmark i perioden fra 1830 til ca. 1890.De tre bind indeholder sammenlagt mere end 900 illustrationer, heraf langt de fleste i farver. Her præsenteres kunstnernes farvelagte dekorationsudkast, fremragende eksempler på periodens billedkunst, ældre fotografier af nu forsvundne ejendomme og dekorationer, samt fotografen Ole Akhøjs mange pragtfulde nyoptagelser af de bevarede udsmykninger fra perioden.Denne dekorationshistoriens storhedstid udfolder sig på baggrund af danske kunstneres og arkitekters studierejser til Italien, hvor de hentede ny inspiration ved udgravningsstederne i Napolibugtens forsvundne antikke byer og det kejserlige paladsbyggeri. Samtidigt vågnede de liberale og senere de nationalliberale frihedsbevægelser i Danmark, som afsluttede det enevældige kongedømme og skabte et konstitutionelt kongedømme, et folkeligt demokrati og en frihedsforsvarende grundlov. Disse to væsentlige hovedstrømninger i perioden – populært kaldet den danske guldalder – forenes i en kunstart, som beriger privatboligen med dekorationer og kunst, og opløfter de offentlige institutioner rundt om i landet med den "antikke" ånd. Alle tre bind introducerer hvert årti med en Danmarkshistorisk ramme, hvori også kunstnernes egen rolle beskrives, ligesom deres kamp for liberale reformer på Kunstakademiet og for oprettelsen af en skole for dekorationskunsten.Læs mere på forlagets hjemmeside www.rhodos.dk

Maleren P.C. Skovgaard (1817-1875) var en af guldalderens og nationalromantikkens væsentligste kunstnere. Han arbejdede nært sammen med tidens største kulturpersonligheder, og både hans landskabsmalerier og intime portrætter gjorde ham til en af landets mest efterspurgte kunstnere.At en så betydningsfuld kunstner ikke tidligere er blevet udsat for gennemgribende studier, kan kun vække forundring. P.C. Skovgaard - Dansk guldalder revurderet gør det nu muligt at genopdage denne maler, hvis værker udgør en uundværlig del af det danmarksbillede, der stadig dominerer vores kultur og selvopfattelse: Hos Skovgaard blev bøgeskoven cementeret som nationalt klenodie. Bogen går dog et skridt videre og præsenterer mindre kendte sider af hans virke: Skovgaard rejste ud over landets grænser og lod sig inspirere af såvel tysk romantik som fremmedartede landskaber i Italien, Sverige, England og Frankrig - ligesom han eksperimenterede med at krydse kunstnerisk sensibilitet og et naturvidenskabeligt blik på verden.Antologiens 13 bidrag er skrevet af danske og internationale eksperter, som hver især fordyber sig i Skovgaards liv, kunst og rejser - hvor periodens kulturelle og politisk urolige klima spillede en afgørende rolle. Tilsammen genoptegner de Danmarks kunstneriske landskab i midten af 1800-tallet og indplacerer Skovgaard som et af dets højdepunkter.

Den danske guldalder var ikke blot en produktiv tid inden for malerkunsten. Også litteraturen blomstrede. Denne lille bog giver eksempler på litteraturens persongalleri fra Oehlenschläger til H.C. Andersen med hovedvægten lagt på Oehlenschläger, Hauch, Poul Martin Møller, Blicher, Aarestrup, Ludvig Bødtcher, Johan Ludvig Heiberg, og H.C. Andersen.

Denne bog hører til en serie af små informative bøger om udvalgte danske kunstmalere, især med vægt lagt på udøvere af genren realisme.Hver enkelt bog i serien kommer med en kort biografi og en fyldig præsentation af kunstnerens værker, så vidt muligt med titel og årstal.

'Danmarks Store Kunstmalere' omhandler den periode, vi plejer at betegne som 'guldalderen' eller 'den romantiske periode' i Danmark fra 1800 til 1850. Bogen går lidt videre og har også medtaget en del kunstnere født før 1800 og i sidste halvdel af det 19. århundrede. I denne periode skabtes der nogle enestående værker, som var med til at styrke danskernes nationale identitet i en svær tid og gav os nogle unikke romantiske malerier med landskaber, portrætter og historiske motiver. Det var perioden med kunstmalere, der evnede, og gav sig tid til at male på en måde, så man kunne forledes til at tro, at farvefotografiet allerede var opfundet helt tilbage i 1800-tallet. Det var malere som Peder Mørk Mønsted med hans maleri 'Åløb i en skov' fra 1896 og Christoffer Wilhelm Eckersberg med maleriet af 'Bertel Thorvaldsen i San Luca Akademiets ordensdragt' fra 1814.

"Breve fra og til Johan Ludvig Heiberg" viser et udvalg af breve fra 1805-1859 til og fra den berømte dramatiker, der havde sin gang blandt romantikkens kulturelite. Bogen indeholder både brevudvekslinger med Oehlenschläger og Jens Baggesen, men også private breve til og fra moren Thomasine Gyllembourg, som han blev adskilt fra i sin barndom, til og fra hustruen og skuespillerinden Johanne Luise Heiberg og mange flere. Brevvekslingerne giver ikke blot indsigt i personen Johan Ludvig Heibergs liv og tankeverden, men også i en tid hvor kimen til den danske nationalfølelse blev lagt, og Danmark fik sin første grundlov. Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) var en dansk dramatiker, digter, kritiker og i en periode også chef for Det Kgl. Teater (1849-56). Johan Ludvig Heiberg var en markant skikkelse i datidens københavnske borgerskab og kulturelite. Han introducerede genren ’vaudeville’ i dansk teater, der sammenfletter skue- og syngespil. Han voksede op under privilegerede kår og havde derfor adgang til både uddannelse og mange af den romantiske periodes største kulturpersonligheder såsom Adam Oehlenschläger, familierne Rahbek og Bruun, Jens Baggesen, H.C. Ørsted og mange flere. Johan Ludvig Heiberg var i øvrigt en bærende kraft i introduktionen af den tyske filosof Hegel og hans værker i Danmark.

Den danske guldalder er et omstridt begreb i litteratur - og kunsthistorien, og professor Johnny Kondrup indleder sin bog med at nævne to synspunkter, han ofte er stødt på: For nogle betegner guldalderen et sublimt æstetisk og filosofisk højdepunkt, for andre indbegrebet af snæversynet reaktion, et stykke verdensfjern nostalgi. "For mit eget vedkommende har guldalderen været en kilde til interesse og fascination lige siden studietiden i 1970’erne, hvor det stort set fordelte sig sådan, at mine ’sorte’ lærere nærede det første synspunkt og de ’røde’ det andet. Men de interesserede sig alle sammen for perioden!"Om forfatterenJohnny Kondrup (f. 1955) er professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Han er medudgiver af Søren Kierkegaards forfatterskab og af N.F.S. Grundtvigs forfatterskab og ekspert i bl.a. dansk guldalder. Formand for Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs bestyrelse.

Fem stjerner i Nordvestnyt: "Kurt Sørensen har et livslangt lokalhistorisk forfatterskab bag sig – nu udgiver han den første samlede Odsherred-fortælling i over 100 år." ... "Uhyre flot sat op ... vigtig og uhyre velskrevet."Tobindsværket rækker fra oldtiden og til i dag.

Landskabsmaleren Harald Jerichau (1851-1878) fik en usædvanlig kunstnerskæbne. Som søn af maleren Elisabeth Jerichau Baumann og billedhuggeren Jens Adolf Jerichau lå kunsten ligefor. Men arven fra forældrene var ikke problemfri, for som kosmopolitter stod de i et modsætningsforhold til de nationalt orienterede kunstkredse, der var førende i Danmark. Og det fik betydning for sønnen.Harald Jerichau forlod sit fødeland allerede som 17-årig for at uddanne sig inden for en fransk landskabstradition, og han tilbragte hele sit arbejdsliv i udlandet. Han malede især i Italien og Tyrkiet, og han efterlod sig et bemærkelsesværdigt oeuvre.Hans familiemæssige baggrund, udenlandske uddannelse og fremmede motivkreds fik negativ indflydelse på hans omdømme, og i dag er han stort set ukendt. Harald Jerichau er imidlertid et smukt eksempel på en kosmopolitisk maler, der frigjorde sig fra det danske, nationali­serede kunstmiljø og viste, at kunstnerdrømmen også kunne realiseres uden for Danmark.Birgitte Fink er kunsthistoriker.

I en tegning af den danske guldalderkunstner Wilhelm Marstrand med titlen ”Stræben efter Idealet” driver en bonde sit æsel frem ved at holde en lanse med hø for dens snude. Her må maddingen være idealet, og aspiranten med de ideale ambitioner må være æslet. Tegningen er udført med markante, brede, mørke linjer og hastigt anbragte skraveringer. Den mangler tydeligvis finish og er derfor ikke et færdigt værk i klassisk forstand.Men Marstrands tegning antyder samtidig den proces, som tegninger i guldalderen sædvanligvis indgik i. I den første del af 1800-tallet tjente tegninger og skitser kun som forarbejder til et færdigt maleri. En tegning anså danske billedkunstnere først og fremmest for et skridt mod endemålet, nemlig kunstnerens idealforestilling omsat til et maleri.I Stræben efter Idealet. Guldalderens tegning får guldalderens tegnekunst for første gang særskilt opmærksomhed. For at forstå tegningen som kunstnerisk medium i guldalderen analyserer Thomas Lederballe, seniorforsker ved Kobberstiksamlingen hos Statens Museum for Kunst, fem væsentlige danske kunstneres produktion: C.W. Eckersberg, Christen Købke, Wilhelm Bendz, Wilhelm Marstrand og J.Th. Lundbye. På den måde kan han optegne tegnemediets udvikling i løbet af 1800-tallet og vise, hvordan disse blyantsstreger spillede en helt særlig rolle i guldalderkunstnernes kreative arbejde.

Odsherred var i vikingetiden rigets centrum både magtmæssigt og geografisk.Her lå Isøre Ting, hvor rigets anliggender og tvister mellem stormændblev ordnet.Mennesker havde tidligt bosat sig omkring Lammefjordens livgivendemiddelhav, og herredet er blandt de områder i Danmark med flest fortidsminder fraoldtid og bronzealderDet var Odsherred, der gav næring til romantikkens forestillinger omet yndigt land, blandt andre med J.Th. Lundbye som fortolker af en ny forståelseaf det danske landskab.Kurt Sørensen har udgivet flere end 250 små ‘gule hæfter’ om emner iherredet, der i dette tobindsværk er samlet til et hele. Det er blevet til enkrønike om Odsherred fra de fjerneste tider og til i dag.