Bøger om Guldalderen

En opdagelsesrejse i guldalderens billedunivers. Guldalderens billedverden viser igennem et righoldigt illustrationsmateriale, hvordan malerier og scenebilleder imødekom et behov for at lære historien, samtidens berømtheder og Danmarks natur, de fremmede lande og dyre- og planteverdenen at kende: ikke fjernt fra de emner, der vises i tv-stationernes populæreste serier.Guldalderens kunstneriske univers forekommer velbekendt. Vi kender det fra museernes ophængninger og fra udstillinger. Men de billeder, man i dag præsenteres for, er ikke de samme, som man kunne se, hvis man var en kunstinteresseret borger – eller borgerinde – i perioden imellem Eckersbergs hjemkomst fra Frankrig og Italien – i 1816 – og Treårskrigen fra 1848-50. Bogen Guldalderens billedverden fortæller om, hvordan samtidskunsten dengang tog sig ud, i dagligdagen, i teatret og på de få offentlige udstillinger.Guldalderens billedverden undersøger, hvilke kunstværker og scenebilleder og hvilken grafik, der reelt blev konsumeret af det danske publikum i det, vi i dag kalder guldalderen. Hvilke kunstnere var de mest udstillede, hvem solgte flest malerier til kongehus og adel og kunstmuseum? Hvad købte kunstsamlerne? Hvad fandt man ophængt i det offentligt tilgængelige kunstgalleri på Christiansborg Slot? Og hvad så tilskuerne i Det Kongelige Teater? Som den første publikation indkredser Guldalderens billedverden den kunst, der reelt var at se i Danmark – som ikke nødvendigvis er synonymt med den kunst, der i vore dage bedømmes som den bedste og den vigtigste.

Jørn Hansen, kaldet Jern-Hansen, er natvægter og ikke et af Guds bedste børn. Johan Ludvig Heiberg er skribent, akademiker og dramatiker på jagt efter sin muse.Johanne Luise Pätges er datter af fattige, tyske emigranter og danser ved Det Kongelige Teaters balletkompagni med et spirende talent for skuespil.Da hendes mentor og beundrer, Johan Gebhard Harboe, findes myrdet om morgenen den 21. marts 1829, tror politiet fejlagtigt, at der er tale om selvmord. Kun Jern-Hansen ved bedre, men af personlige grunde holder han forbrydelsen hemmelig. Hans tøven får uoverskuelige konsekvenser for dem alle tre.

Birgit Pouplier har skrevet en episk biografi om den polskfødte billedkunstner Elisabeth Jerichau Baumann, som kom til at spille en stor rolle i Danmarks kulturhistorie. Lisinka, som hun også kaldtes, var gennem hele sit eventyrlige liv splittet mellem sine pligter som kone og mor og sin store lidenskab for at skabe kunst. Vi følger hendes rejse fra hendes fødeby, Warszawa, til Düsseldorf og Rom, hvor hun blev en del af den tyske kunstnerkoloni. Her mødte hun den geniale men depressive billedhugger Jens Adolf Jerichau, og efter de var blevet gift, flyttede hun med ham til København, hvor hun forgæves kæmpede for anerkendelse som kunstner.Bogen er ikke blot historien om en spændende og mageløs kvinde. Vi føres også ind i den danske guldalders kunstverden og bliver præsenteret for medlemmer af kongehuset såvel som sultanernes harem. Pouplier giver derved et enestående glimt ind i en af de vigtigste perioder i den danske kulturhistorie."Hvilken blændende og spændende fortælling, så flot skrevet, så vel disponeret og så smukt underbygget."-Lise Nørgaard"Birgit Pouplier tegner ypperlige billeder af forgangne tider, gribende øjebliksbilleder af kunstnere i dyb koncentration og brede billeder af ydre rammer og tidens begivenheder."-Annelise Verstergaard, Jyllandsposten"Romanen har alle de kvaliteter, en historisk roman skal have: en stærk og fascinerende hovedperson, en indlevelse ikke kun i mennesket, men i den tid, der er tale om."- Maj-Britt Hestehave, Aalborg StiftstidendeBirgit Pouplier (1925 - 2014) var en dansk forfatter og skuespiller. Hun blev uddannet skuespiller fra Det kongelige teaters elevskole og fortsatte herefter på Odense teater og Det ny teater. Hun rejste vidt omkring, bl.a. til England, Uganda og Californien. Birgit Pouplier udgav adskillige bøger både børnebøger, novellesamlinger, voksenbøger og opsamlinger af hendes mange kroniker, som hun skrev til blandt andet Berlingske.

Eventyreren er den store biografiske fortælling om mennesket og kunstneren H.C. Andersen. En komplet nyskrevet udgave af Jens Andersens berømmede HCA-biografi fra 2003 – og med forfatterens egne ord "nu i en betydelig kortere, skarpere og sprogligt set endnu mere veloplagt og tidssvarende udgave".I ti fængslende kapitler kommer læseren hele vejen rundt om eventyrdigterens person og gådefulde geni. Vi følger ham i sporet af det omfattende rejseliv, lige fra han som fjortenårig flygter fra Odense, som ung digter indtager de danske herregårde og resten af livet krydser grænser og kulturer i Europa, Nordafrika og Orienten. Undervejs i skildringen af den eventyrlige livsrejse undersøges og forklares Andersens litteratur og billedkunst, sociale baggrund, religiøsitet, seksuelle identitet, lyst og kamp for at bevare sin uskyld og kreativitet.

Kongen i Danmark omhandler alle de danske konger – fra Gorm den Gamle og en række sagnkonger før ham til Dronning Margrethe II – og deres forvaltning af det embede, de enten tilkæmpede sig eller fik givet i dåbsgave. Skildringen er skrevet af en af landets kyndigste historieformidlere, og derfor er Kongen i Danmark ikke en slavisk beskrivelse af den danske kongerække, men en beskrivelse af kongedømmet og dets udvikling – og sidenhen delvise afvikling som institution. Og regenternes betydning for udviklingen af dette embede.I tolv kapitler har Rikke Agnete Olsen samlet hovedpunkterne i udviklingen – og det er både underholdende og indsigtsgivende. Det er personskildring og politisk historie. For hvem skriver historien og dermed giver herskeren sit eftermæle? Hvad var regenten selv skyld i, og hvad var påvirkninger og strømninger udefra? Det søger forfatteren at udrede ved at beskrive regentens vilkår for at styre vort land gennem de sidste 1000 år.Til understøttelse af Rikke Agnete Olsen har grafikeren Jørgen Kraglund gengivet hver enkel regent med udgangspunkt i kendte portrætter af majestæten. Hvor de ikke findes fra den ældre middelalder, så gennem et motiv tæt på ham – og i de sjældne tilfælde også af hende. Kraglunds farvelagte streg har ledsaget en generation af historieinteresserede læsere af tidsskriftet Skalk og forlaget Wormianums bøger. I Kongen i Danmark viser han en helstøbt og personlig version af den danske kongerække.

Oversigt over hele spektret af dansk klassicistisk møbelkunst i perioden ca. 1790-1850. Klassicismen behandles i lige så høj grad som udtryk for ideologiske bevægelser som udtryk for et stilistisk fænomen. (English edition available: Mirjam Gelfer-Jørgensen: The Dream of a Golden Age (2004), EAN: 9788772458984)

Can Hans Christian Andersen's old fairy tales form the basis for a discussion on modern leadership?To investigate this question, four of Andersen's fairy tales are examined from a completely new perspective.In doing so, Tales of Leadership provides important input for executives today on how to perform and improve their leadership.

I slutningen af det nittende århundrede strøg det moderne gennembrud ind over det danske kulturelle, litterære og politiske landskab. Litteraturen blev mere end nogensinde før brugt til at udtrykke moralske og politiske holdninger, og grænserne mellem højre og venstre i dansk politik var skarpt trukket op.I ”Spredte studier” fra 1884 beskriver litteraturkritiker og kulturhistoriker H.S. Vodskov nogle af de vigtigste og mest indflydelsesrige skikkelser i dansk litteratur i 1800-tallet. Bogen fortæller blandt andet om Herman Bangs ”Realisme og realister”, en krise i Søren Kierkegaards liv, fritænkere og grundtvigske præster. H.S. Vodskov skitserer endvidere Vilhelm Topsøes forfatterpersonlighed, Georg Brandes kritik af den romantiske skole i Frankrig og A. Kiellands forhold til det litterære venstre.Hans Sofus Vodskov (1846-1910) var en dansk æstetiker, litteraturkritikker, religionshistoriker, oversætter og forfatter. Hans debuterede som forfatter i 1884 med bogen ”Spredte studier”, der indeholder en lang række af hans mest anerkendte kritikker af forfattere som N.F.S. Grundtvig og Søren Kierkegaard. Senere vendte han blikket mod religion, antropologi og filologi, hvilket udmundede i hans hovedværk ”Sjæledyrkelse og naturdyrkelse” i 1897.

HISTORIEN OM C.E.F. WEYSE (1774-1842) er ofte blevet reduceret til en fortælling om en næsten stereotyp dansk guldalderkomponist. En repræsentant for en idylliseret og forældet æstetik i en tid, der ellers bar præg af politisk tumult, enevældens fald og nye frihedsidealer. Weyse var dog både meget mere og meget andet end det. Som et videbegærligt menneske med mange facetter og vidtfavnende interesser – der udover musikken talte medicin, mad, litografier, stjerner, ædelstene m.m. – kan han på mange måder betegnes som en ’moderne’ mand i det 19. århundredes forstand, ligesom hans notorisk fraværende udlængsel, afsky for tidens modetendenser og en god portion selvironi placerer ham langt fra den traditionelle arketype på en romantisk komponist. 2024 er 250-året for Weyses fødsel, og med denne første biografi i over hundrede år om en af Danmarks største guldalderkomponister ønsker musikhistoriker Jens Hesselager at nuancere billedet af den konservatisme, der kom til at præge dansk musikliv mange år efter Weyses død – og cementerede ham som en af dansk musikhistories helt centrale nøglefigurer.

A tale of crime, culture, and historical relics in early modern Denmark.In 1802, Denmark’s arguably most famous thief broke into the Royal Danish Cabinet of Curiosities and stole the renowned Golden Horns, relics from the Germanic Iron Age. Niels Heidenreich, the son of a drunken parish clerk, melted down the horns, and they were forever lost.The Thief is a compelling narrative about the loss of national symbols, counterfeiters, poverty, and despair. At its heart, it offers a vivid portrait of the man who destroyed these historical relics, tracing his life and harsh living conditions, his brushes with the law, and his existence on society’s fringes. Spanning Danish history around the year 1800, The Thief provides a fascinating glimpse into a period of significant social and political change, while addressing universal themes of crime, justice, and cultural heritage.

Den kunstneriske kreds omkring Bakkehuset kaldte de finurlige, humoristiske og ofte indforståede breve og beskeder, de skrev til hinanden, for ”Hundeposten”. Navnet tog de til dels fra Jean Pauls roman af samme navn, der var en af tidens mest berømte bøger, men navnet havde også en langt mere jordnær betydning. Bakkehusets beboere, Knud Lyne Rahbek og hans kone Kamma, sendte nemlig beskeder til hinanden inden for Bakkehusets mure gennem deres hund, Mignon, som senere blev udødeliggjort af Adam Oehlenschläger.”Hundeposten” fra 1999 består af et væld af disse usædvanlige beskeder og viser os guldalderens store personligheder fra en mere løssluppen side, end vi normalt kender dem. Hist og her forklarer bogens forfatter, Peter Braams-Valore, hvilke begivenheder, personer eller værker der henvises til, så teksterne også er tilgængelige for udenforstående.Peter Braams-Valore (1951-2023), forfatter og cand.mag., har skrevet flere bøger om guldaldertiden og -litteraturen og har desuden skrevet om litteratur for Kristeligt Dagblad. Peter Braams-Valore var mangeårigt bestyrelsesmedlem i Bakkehuset og fhv. lektor ved Frederiksberg HF-Kursus.

”Konen så igen på kortene.Så sagde hun.’Det vil gå ham godt.Først skal han meget ondt igennem.Men så bliver han berømt.Det vil gå ham meget bedre, end han fortjener.Og engang vil man gå med fakler for ham i Odense.’”Da H.C. Andersen er 13 år, kommer en gammel spåkone forbi hans families hus og banker på. Selvom familien er fattig, byder de hende indenfor og tilbyder hende et måltid mad for at spå den unge Hans Christians fremtid. Spåkonen ser gode ting i vente for ham, men hvor meget af det går egentlig i opfyldelse?”Spådommen” er tredje bog i Jørgen Hartung Nielsens fortællinger om H.C. Andersen. Bogen udkom første gang i 2003 og er skrevet i letlæseligt sprog til børn fra 10 år.Jørgen Hartung Nielsen (1944-2018) var uddannet folkeskolelærer og skrev en lang række populære børne- og ungdomsbøger. Han debuterede som forfatter i 1980 sammen med sin bror John under pseudonymet John-Jørgen Hartung Nielsen med ungdomsromanen ”Den onde cirkel”. I 1999 startede Jørgen Hartung Nielsen forlaget Cadeau, som udgav et væld af spændende bøger, primært til børn og unge.

A tale of crime, culture, and historical relics in early modern Denmark.In 1802, Denmark’s arguably most famous thief broke into the Royal Danish Cabinet of Curiosities and stole the renowned Golden Horns, relics from the Germanic Iron Age. Niels Heidenreich, the son of a drunken parish clerk, melted down the horns, and they were forever lost.The Thief is a compelling narrative about the loss of national symbols, counterfeiters, poverty, and despair. At its heart, it offers a vivid portrait of the man who destroyed these historical relics, tracing his life and harsh living conditions, his brushes with the law, and his existence on society’s fringes. Spanning Danish history around the year 1800, The Thief provides a fascinating glimpse into a period of significant social and political change, while addressing universal themes of crime, justice, and cultural heritage.Ulrik Langen is a professor of eighteenth-century history at the University of Copenhagen in Denmark. With a career dedicated to uncovering the nuanced stories of Denmark’s past, Langen is known for his meticulous research and engaging storytelling. Originally published in Danish in 2015 to rave reviews, The Thief is based on extensive archival study and showcases his ability to bring historical figures and events to life.

Sophie Ørsted (1782-1818) blev tilbedt af guldalderens største forfattere og kunstnere, lige fra hendes berømte bror Adam Oehlenschläger til hendes ægtemand A.S. Ørsted. Digteren Jens Baggesen blev forelsket i hende, og hun fik enorm indflydelse på hans poesi. Men medaljen havde også en bagside. Lige så meget som mændene tilbad hende, bagtalte og foragtede kvinderne hende for hendes frigjorthed. Bag det smukke og karismatiske ydre gemte der sig en melankoli og ulykkelighed, som hun ikke altid formåede at skjule.I "Sophie Ørsted og digterne" fra 1991 tegner Peter Braams-Valore et smukt og fintmasket portræt af en af guldalderens vigtigste, men ofte oversete, skikkelser. Han beskriver de mange måder, Sophie Ørsted med sin personlighed, sin intelligens og kunstneriske forståelse inspirerede nogle af de største danske kunstnere og digtere i guldalderen.Peter Braams-Valore (1951-2023), forfatter og cand.mag., har skrevet flere bøger om guldaldertiden og -litteraturen og har desuden skrevet om litteratur for Kristeligt Dagblad. Peter Braams-Valore var mangeårigt bestyrelsesmedlem i Bakkehuset og fhv. lektor ved Frederiksberg HF-Kursus.

Salonværtinderne Frederikke Brun og Kamma Rahbek var to af guldalderens mest markante kvinder, og begge havde de stor indflydelse på dansk åndsliv i denne kulturelt så frodige periode.”Guldaldertidens kvinder” fra 1989 giver gennem de to kvinders brevveksling et spændende indblik i deres liv, venskab og personligheder, men vi kommer også tættere ind på livet af de berømte kunstnere og forfattere, der frekventerede Bakkehuset og godset Sophienholm, og som spillede en rolle i de to værtinders liv.Peter Braams-Valore (1951-2023), forfatter og cand.mag., har skrevet flere bøger om guldaldertiden og -litteraturen og har desuden skrevet om litteratur for Kristeligt Dagblad. Peter Braams-Valore var mangeårigt bestyrelsesmedlem i Bakkehuset og fhv. lektor ved Frederiksberg HF-Kursus.

Udadtil tog den danske forfatter og nobelprismodtager Johannes V. Jensen gennem hele livet afstand fra sin familie, dens livsanskuelse og sin fødeegn. Nogle ting fortav han, og andre omdigtede han, så de stemte overens med det billede, han ønskede at vise offentligheden af sig selv.Men hvorfor var hans forhold til familien og især faderen så kompliceret? Hvilke oplevelser havde han med sig hjemmefra? Og hvorfor var hans far spiritist?De spørgsmål søger Vagn Predbjørn Jensen at besvare med biografien ”Dyrlægens Johannes”, der udkom første gang i 1996.Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.

Im Gegensatz zum drei Jahre jüngeren Schelling, dem er sein Leben lang verbunden blieb, wird Steffens nach seinem Tod nahezu vergessen; in der landläufigen Überlieferung hat er als der Überbringer der Romantik nach Dänemark überlebt. Erst mit Beginn des 21. Jahrhunderts wird er als Naturforscher, als Philosoph und Universitätsreformer wiederentdeckt, nicht zuletzt auch im Diskurs-Zusammenhang um das Anthropozän. Steffens-Forscherinnen und Forscher aus Norwegen, Dänemark und Deutschland setzen sich mit dem romantischen Denken der Zeit, mit den Aspekten der nationalen Wiedergeburt in Kultur, Politik und Wissenschaft auseinander, mit Naturgeschichte und Kunst: Marit Bergner, Marie-Theres Federhofer, Bernd Henningsen, Lore Hühn, Daniel Fulda, Norman Kasper, Jesper Lundsfryd Rasmussen, Jessika Piechocki, Anna Lena Sandberg und Elisabeth Décultot.

Adam Oehlenschägers beretning om et liv i guldalderens og romantikkens Europa. En forælling om en eventyrlig barndom på Frederiksberg Slot, om rejser i Napoleonstidens Europa og om møder med fyrster og forfattere, bl. a. Goethe, Madame Staël og Victor Hugo. Centralt står mødet med Henrik Steffens og tilblivelsen af "Guldhornene". Det hjemlige litterære liv er centreret om kredsen omkring Bakkehuset og Baggesen. Oehlenschläger skildrer tilblivelsen af sine værker, deres forudsætniger og deres varierende skæbne i kritikernes kløer. Han skildrer skuffelser og triumfer, ikke uden en vis forfængelig nærtagenhed. Vi følger hans sidste dage og timer og hans afsked med sine nærmeste.

"Er livet i det nittende hundredår brudt frem i en yderlig modsætning til det attende hundredår? Eller var alt det, som det ny hundredår har udmærket sig ved, til stede som spirer i den nærmeste fortid?"Johannes Ewald (1743-1781) og Jens Baggesen (1764-1826) fremstår den dag i dag som to af de største kulturelle skikkelser i det attende århundredes Danmark, og deres bidrag til det danske åndsliv kan næppe overdrives. Ludvig Schrøder fortæller i bogen her om de to store digtere og deres indflydelse på den tid, de levede i. Bogen beskriver samtidig det kulturelle klima, de to digtere var en del af i slutningen af det attende århundrede og de mennesker og strømninger, de var inspirerede af."Ewald og Baggesen, deres læremestre og deres velyndere" udkom første gang i 1884.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

"Krigen angår vores nationalklenodie H.C. Andersens seksualitet. Det kan derfor ikke undre, at der har været mobiliseret tungt biografisk, personalhistorisk og litteraturvidenskabeligt skyts og allehånde bortforklaringsmanøvrer for at skjule det faktum, at vores nationalskjald er en fisselette. Jeg mener ikke dermed, at han var ’bøsse’ eller ’homoseksuel’, men at han var en feminin mand med et udpræget talent for mandevenskaber, en høj grad af misogyni og en udtalt modvilje med at indgå ægteskab. Noget kunne tyde på, at vores højt berømmede danske frisind når sin grænse ved lige præcis H.C. Andersens seksualitet."I mange år har forskere, forfattere og meningsdannere diskuteret, om H.C. Andersen var til mænd, kvinder eller ingen af delene. Man har ledt efter spor og svar i hans efterladte breve, venners udsagn om ham, hans dagbog og ikke mindst hans værker. Dag Heede tager udgangspunkt i H.C. Andersens romaner ’Improvisatoren’ (1835) og ’O.T.’ (1836), når han forsøger at definere den store digters forhold til sit eget og det modsatte køn, hans tvetydige seksualitet og komplicerede personlighed."Hjertebrødre" udkom første gang i 2005 på Syddansk Universitetsforlag.Dag Heede (f. 1962) er en dansk forfatter og lektor ved Syddansk Universitet. Han er uddannet mag.art. i dansk og ph.d. i litteraturvidenskab og har blandt andet været ansat ved universitetet i München, Københavns Universitet og universitetet i Hamborg. Som forfatter er han især kendt for bogen "Hjertebrødre. Krigen om H.C. Andersens seksualitet".

"Den lille gamle Kirkegaard,hvor Muren med sin Vedbend staar –Her kom han ofte ene indog var i Løndom, øm i Sind,Og skred langs klippet Buksbomstide kendte Graves Skrift forbi.Et straalende, et dugget Blikhan gav til dem der forud gik."Adam Oehlenschläger var en af Danmarks største digtere og en af de helt store kulturpersonligheder i første halvdel af 1800-tallet. En senere stor digter Johannes V. Jensen skrev mange år efter Oehlenschlägers død et mindeskrift over ham, der i sin elegante og følsomme stil smukt beskriver den afdøde digters person og talent.Bogen udkom første gang i 1923.Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen "Danskerne" og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter.Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman "Kongens fald", der er optaget i Kulturkanonen.

Den danske præst Paul Dons (1783-1843) spillede en stor rolle i så mange danske kulturpersonligheders liv, at hans egen person og liv bliver interessant og relevant om ikke andet så alene af denne grund.For både N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann var Paul Dons en nær ven, der fik stor indflydelse på deres litterære og sjælelige virksomhed. Venskabet med Christian Molbech i Dons’ ungdom var ikke desto mindre ganske unikt, selvom det ikke holdt langt op i voksenlivet. Gennem Dons’ brevudveksling med Molbech lærer vi dette følsomme og lidenskabelige menneske at kende. Vi mærker hans brændende kærlighed til litteraturen, men får også indblik i hans skyggeside med lange dystre perioder, hvor han trak sig ind i sig selv og blev næsten uigenkendelig for nogle af sine nærmeste.Bogen udkom første gang i 1890.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Adam Oehlenschläger (1779-1850) er en af de største skikkelser i dansk litteratur og et pragteksempel på romantikken i Danmark.Ludvig Schrøder fortæller i bogen her om Adam Oehlenschlägers spændende liv, hans forhold til den romantiske skole i udlandet og i Danmark samt hans bekendtskab med andre af sin tids store kulturelle skikkelser som brødrene Ørsted og Heinrich Steffens, der introducerede den unge digter for romantikken. Bogen tegner et spændende og levende portræt af både digteren og mennesket Adam Oehlenschläger.Værket udkom første gang i 1888.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Frederik Dreier (1827-1853) nåede i sit kun 25 år lange liv at formulere socialistiske tanker om retfærdighed, ateisme, anarkisme og rettigheder til alle borgere, der var årtier foran resten af hans landsmænd.Svend Erik Stybes omfattende bog om Frederik Dreier fra 1959 er den første grundige beskrivelse af den usædvanlige mands teorier, verdenssyn og livsforløb. Bogen tegner endvidere et interessant billede af de demokratiske og sociale strømninger i 1840’ernes Danmark, der fik folk til at kræve nye rettigheder og et opgør med det gamle politiske system.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

"Ingen dansk konge har lige siden middelalderen besteget tronen under vanskeligere og mere truende forhold end Christian IX. Ved Frederiks VII’s død den 15. november 1863 brast det legitimitetens herskerbånd, som knyttede hertugdømmerne til den danske krone, og Tyskland nægtede at anerkende den nye konges traktatmæssige arveret.""Danmark i vor tid" fortæller om danmarkshistorien i anden halvdel af 1800-tallet. Professor Vilhelm Østergaard undersøger mange forskellige aspekter af landets samtidshistorie, så vi kan danne os et dækkende og bredt billede af vores land, som det så ud med samtidens øjne i slutningen af 1800-tallet.Første bind fortæller om de store strømninger i dansk kunst, videnskabens udvikling i Danmark samt handel og industri i Danmark. Bøgerne er alle forsynet med små biografier om nogle af tidens store skikkelser.Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 1899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Kvinder - i hvert fald i de førende kredse - kunne omkring år 1800 leve et meget friere liv end deres formødre. Det blev kun en lille tidslomme med frihed, for allerede omkring 1825 begynder mulighederne igen at lukke sig. Man skulle helt ind i det 20. århundrede, før kvinder igen for alvor kunne sprænge grænser og leve selvstændigt. Der er opstået en del misforståelser omkring denne frie periode, og Maria Helleberg vil med VILDE KVINDER, MILDE KVINDER vise, hvor overskridende der (også) blev levet i guldalderens borgerlighed. Her er i levende biografisk form tolv kvindeliv fra guldalderen. Tre inspirationskilder og formødre fra Frankrig og ni danske kvinder. Med Kamma Rahbek og Thomasine Gyllembourg som et par af de bredest kendte. Vilde kvinder, milde kvinder, der kunne andet end at "sværme i lunde" eller passe "kvindens profession" - ægteskabet!

”Folk og Fæ på Glatis” sender dig på en fascinerende tidsrejse til dine forfædres Danmark. En tid før computeren, smartphonen, tv, radio og ja, elektriciten og telefonen i alle hjem. En tid, hvor det foretrukne køretøj var en hestevogn, en hestetrukket sporvogn eller en væltepeter, datidens svar på den moderne cykel og til søs et stolt sejlskib eller en osende damper.I Folk og Fæ har vi samlet en række artikler fra aviser landet over, helt tilbage fra det 18. århundrede frem til starten af det forrige århundrede. Dem har vi, for nogles vedkommende, krydret med satiriske tegninger og har dermed illustreret pudsige og særegne hændelser fra Danmark i en svunden tid. Det er en lang række firnurlige, nogle gange tragiske og nogle gange komiske hændelser, der skaber et broget billede af vores fælles fortid i Danmark, med et smugkig til den store verden omkring os.